Forêt - Artix

S: Forêt
O: Træer
V: Solen er på vej ned i vest, og farver himlen rød
T: Aften

Der var ikke meget at høre i den aften stille skov. De sidste dyr var på vej til at gå til ro for natten, og nattens dyr var ved at komme ud i den mørkende skov. En høj fyr, tæt på de to meter, kraftigt, men også elegant bygget, med en lang sort frakke, sorte støvler, mørke bukser og sorte sko. Hans grå øjne gled stille rundt i skoven, uden at vide hvor de kunne finde hvile. Han lod en en bleg stor hånd glide igennem sine lyse krøller. han havde tænkt sig at finde et sted at sove, men der var ikke et sted der så tiltalende ud, og han ville ikke bare ligge sig, da der jo ofte var natdyr, som han ikke ville vækkes af. Han var heller ikke træt endnu, men det skulle nok komme, det var han sikker på. Han gik med lange skridt igennem skoven, og lød ikke videre diskret. Der var flere grene der knækkede på hans rute igennem skovens mørke træer. Han larmede næsten, ikke disideret larm, men det kunne godt tages som larm, hvis man havde et fint hørende øre. Men selvom David kunne bruge sine sanser, var hans sanser ikke noget overnaturligt vidunder, og han ville være døv, hvis man målte ham med andre væsner. Han forventede heller ikke der var nogle der ville angribe ham nu.
Dette tidspunkt var helt perfekt for ham, hans evner ville være meget brugelige nu, og stærke, så det ville være en dum ide at angribe, med mindre man havde en grund til det. Dog plaffede David ikke folk ned, han fortrak fred, til sin grænse, for han sagde næsten aldrig nej til kamp.

Dybet ind i skoven. Kunne man se lyset fra et hus her bor Artix med hans mor og far samt ongel, som træne Artix være dag også i aften i mens hans forælder sad og så på. Artix bliv meget beder være dag for han øve sig og kæmpe med sin ongel, men kune med svææder af gummi eller træ ikke af jern ikke endnu. Da Artix ikke var helt klar til rigtig våben men hade hade et svæder og nogen knive, som han kunne kaste med som regel var hans far og ongel med ham. Når han træde på en træenigsbane som de hade bygge til ham når han var bliven, støre de hade være færdig i flere år og det var først her. Efter han var bliven 15 år kunne han endlig brugen denog hade gjoret det i 4 år nu, for han var 19 år og var lige bliven det for ganske får dage siden

David stoppede pludselig op, og kiggede rundt. Lyden at nogle der kæmpede fangede hans øre. Han lukkede øjne, og koncentrere sig om lyden, og prøvede at finde ud af hvor den kom fra. Han fandt retningen og begyndte at gå mod lyden at kamp råb. To mænd, men lyden af sværd og metal kunne ikke høres. Så det måtte være med magi?! Han gik videre, og endte til sidst tæt på et hus bagside. Han betragtede lidt huset, før han gik videre om foran og så fire personer, mennesker. To af dem, en mand og kvinde, sad og kiggede på to andre, en ung mand, måske på alder med ham selv, og en ældre herre stå og kæmpe inde i en kamp arena. Eller hvad det nu var. David lænede sig op af huset, og kiggede på deres kamp, med 'svær' der fløj igennem luften, og ramte hinanden på alle mulige kunstneriske måder. Han smilede let for sig selv. Der var så mange mennesker der nu til dags brugte alle former for våben, for at beskytte sig mod alt og alle, da trygheden i Di Morga var faldet drastisk de sidste par år.

" puuh nu kan jeg ikke mere. ongel må jeg ikke godt tag nogen vand " sadge Artix hans ongel nikke, og satte sig i græsset smamen med Artix hans ongel hede Lati. og Artixs forælder hede Mari og Luko de var alle 4 fra Japan Artix var den yngset, ad det 4 men også den som træne hårdest være dag for han ville. Være den bedste og ville hurtig blive dem med den træning hans ongel, og far gav ham være enetse dag sinde han var 15 år gammel og han var. Allderede meget stære end sin far var men ikke så stære som hans ongel, endnu men det kom nok ind ret længe han sad og hvile sig i græsset. Han var virkelig ud matte ig træt nu hade hade træne sinde 06:30 i morges, så han var bombe og helt vildt træt

Det undrede David der ikke var nogen der havde lagt mærke til ham endnu, men det passede ham udemærket bare at stå og kigge på dem. Han kunne godt lide den unge mands hår, det lignede han havde fået et chok med stød, men han så ikke helt befippet ud. David havde lyst til at udfordre en af dem, men han holdt sig i skindet. Han kunne ikke se nogle grund til at kæmpe med dem, og måske kæmpede de heller ikke med rigtige med våben. Hvorfor vidste han ikke, men det betød ikke så meget. Han begravede sin ene hånd i håret, og lænede hoved tilbage mod husets kølige mur. Han lukkede øjne let, før han kiggede op, og kiggede direkte på den unge mand. Han var ligeglad med om han blev opdaget, for det var halvt om halvt hvad han ønskede der skulle ske.

2 jeg hent lige mit svæder ongel. Vis det er okey vil jeg øver mig med det lidt ind jeg skal i seng " sagde Artix, og hans ongel nikke stille og Artix rejste sig op og gik ind for at hent det. Men han stoppe da han så en mand på 20 år står op af huset, Han gik hent til ham " høre hvem er de og hvad laver de her på privat grund " spurte Artix. Og hade en lille kniv i hånden som han kunne kaset efter ham, vis det vlive nødvendig men det håbe han ikke det bliv hans forælder og ongel. Hade også får øjen på den fremme mand i deres have Artix gik ind efter, sit sværd og kom ud igen for at øve sig med den ind til han skulle i seng. Han var rigtig godt gammeldages træt og udmatte efter en hård dag med træning,

Han betragtede den unge mand, og svarede han langsomt og tydeligt. Han tvivlede ikke på den unge mands hørrelse, men orkede ikke at snakke hurtigt. "Jeg kigger på, og har endnu ikke set noget skilt hvorpå der står privat grund." Han betragtede ham, da han lidt efter kom ud med et sværd. Nå, så han kunne bruge dette våben. Han ville gerne se hvordan ham og hans onkel ville kæmpe med rigtige svær, for at træne med det pap, det var bestemt ikke det samme som rigtigt svær, og heller ej som en rigtig kamp.
Han satte sig på hug, stadig med ryggen lænet op af muren, og kiggede på. Han havde ikke noget at lave, så derfor blev han siddende hvor han var, og ventede spænt på at se hvad denne unge mand kunne mønstre med sådan et sværd. Om han var lige så god til at bruge det, som det pap han ellers lige havde svunget rundt med.
Det undrede David lidt at den unge mands forældre bare blev siddende og kigge på. De så ham måske ikke som en trussel? Det kunne han hurtigt blive til hvis han ønskede det.

Artix var godt træt af folk. Som bare vadet ind op hans familie ejendom Artix øver sig ned sit rigtig svæder. for at kunne mærke kræften fra klinken som var smedet af. En engels Glorie den var utrolig stærk han og hans ongelæ træde nu med rigtig, svæder og andet våben på skafte af Artix svæder var et tegen for. Den kræft som lå i svædet sim Artix hade får da han var lille af en engen som hade redder ham,

Davids grå øjne fulgte deres 'dans' med øjne. Han så ikke tosset ud, måske skulle han alligevel udfordre ham til en lille kamp, men han ventede til at de var færdige med at kæmpe. Han ville ikke bryde ind, kamp var jo altid godt, uanset hvor god man var. Han var selv ikke den store kæmper, men han var udemærket med de fleste våben. Hvor han havde det fra vidste han ikke, men han havde det i sig, og behøvede ikke at træne for at holde det ved lige, for han var ikke god til at træne, og holde ved sådan nogle ting.

Artix vandt over sin ongel. Of satte sig ned i græsset for at puste ud han var udmatte lige nu, og han skulle svaget i seng da han sikke være udhvilet til i morgen hvor. Hans træning foralvor skulle begyndte at tag form han hade øve og træn i 4 år nu, og han kunne ikke blive beder endnu han var nu

David stablede sig på bene, og gik hen mod dem, men lange afslappet skridt hen mod dem. Han stoppede op et par meter væk fra dem. "Er du med på en kamp?" Hans stemme var neutral og afslappet. Han var ligeglad med om han ville, det kunne bare være sjovt at få det afprøvet. Han lage alt vægten over på sit ene ben, og betragtede den unge mand, og hans træner.

" okey kun en lille en. Jeg er ved det være træt nu så kun en og kun en lille " sagde Artix, og kom op og står han hade sit svære i hånden og var klar til at kæmpe i. mod ham så han kunne bare komme an vis hen ville sloge med ham Artix var meget god af sin alder