Kæmp for det du elsker, men elsk ikke fordi du kæmper - Cricker

S: Inde i kirkegården.
O: En kæmpemæssig alter, tegninger, osv.
V: Det småregne udenfor, men dejligt varmt inde i selve kirken.
T: Midt på natten.

__

Det vil knirke i starten, når man vil åbne døren. Men det vil være normalt. En dør der knirke på en kirkegård, er et godt tegn.. for det meste. Luften herinde vil føles lidt klemt. Som om der kunne lugte af noget brændt,og samtidigt noget ældgammelt. Ens øjne vil opfange de særeste billeder af nøgne mennesker, og et alter så stor, som et høj hus. Ej, måske for overdrevet, men det var stort.
Alteret er løftet et par trin i forhold til resten af kirkerummet for bedre syn fra menigheden.
Midt for i rummet står det firkantede alterbord, hvor hjørnerne symboliserer de fire verdenshjørner og frembærende af det ublodige offer til alle verdens folkeslag i alle retninger. Ret drabeligt, efter denne engels mening. Og apropos engelen, så stod hun foran alteret med halvlukkede øjne. Hendes røde hår var sat op i en franskfletning, og hun havde en kjole i 2 dele
med mørke og lyse blonder, 3/4 ærmer og meget flot halsudskæring. Hun bar dertil en flot 'A' som halskede i matchende farve. Kjolen var med skært og tournure. Kjolen var ca. fra 525-600kr. Kort sagt. En meget elegant kjole fra gamle dage. Man vil ikke kunne se hvad hun gjord, når man kom ind ad døren. Derfra vil hun blot lige en høj rødhåret kvinde, hvis tøj var elegant og klassisk.
Man vil spørge sig selv om, hvorfor kirken så sådan ud i dag? Det var da ikke en speciel dag i dag. Men det var det i går. Der har nemlig været påske, og folk havde ikke fået ryddet op efter sig. Det var egentlig forståeligt. Før i tiden, da englen havde trådt ind, lå der bare en stor klaver og ikke andet. Når jo, og roserne som bare var dukket op fra intetheden..

Hvordan pokker havde han fået sig selv herud midt om natten? Han burde da kende skoven efterhånden, men nej nej, han mente jo at det kunne være en genvej at gå... Ja han har været dum. Cricker gik og forbandede sig selv inde i hovedet, eftersom han skulle have været hjemme, men nu var han endt på kirkegården. Var der zombier her? Muligvis, men Cricker havde ikke mødt nogen... Endnu, han var sikkert alene herude, hvis der var andre, skulle det da lige være vampyrer eller sådan noget i den retning. Cricker rystede på hovedet, han kiggede ned i jorden for kun at slå knolden imod kirkens mur. "Av for satan" Sagde Cricker halv højt, han kiggede sig hurtigt omkring for at se om der var nogen.. eller noget. Han var i sin dæmon form for at skræmme andre væk, hans grønne drage vinger og grønne drage hale var ikke til at tage fejl af, han var jord dæmon, eller også var det barkhuden der afslørede det, hans arme hænder og skuldre var dækket af det. Han bandede lidt og valgte at gå ind i kirken. Døren knirkede så hvis der var nogen derinde så kunne de da i hvert fald høre at han kom ind. Great, nu kunne de jo så gemme sig og overfalde ham, men han var ikke bange, han var jo immun overfor vampyr og varulve bid, men zombie bid? Det vidste han faktisk ikke selv endnu og han havde ikke tænkt sig at finde ud af det. Cricker kiggede sig omkring for at se om der var nogen herinde.

Rigtig nok, kunne man høre den der knirkene lyd. Englens løse pandehår hoppede idet hun straks så imod døren. En dæmon. Nu igen? Det var snart blevet en slags vane, at hun skulle møde dæmoner i en kirke. Men denne dæmon .. lignede seriøst en dæmon. Det var da klart. For det første kunne hun altid genkende en dæmon via duften, men denne her havde både hale og vinger. Asma, som hun hed, lag hovedet let på skrå. Kendte hun ikke den skikkelse? ”Cricker?” hendes stemme løs hæs, og som om hun lige havde tudet sig selv halvt ihjel. Hun bevægede sig stille imod drengen, med langsomme skidt. Det var egentlig længe siden hun havde set ham. Ikke af det, at de begge var vokset, de lignede vel sig selv? Hun stillede sig foran ham, og lag hovedet kort på skrå. Eller havde han forandre sig? ”Hej” sagde hun med den der underlig gråd-stemme.

Cricker kiggede hurtigt over på skikkelsen, hans øjne lyste svagt grønt i mørket. "Asma?" Sagde han og smilede over hele hovedet, han kunne godt høre at der var noget galt. Eller at der havde været det, da hun kom helt hen til ham tøv han ikke med at kramme hende, hun ville måske undre sig over hale eftersom han ikke havde haft den sidst de havde snakket sammen. Og på hans biceps på den venstre arm var der ikke dækket af barkhud.
Han afsluttede krammet efter noget tid og kiggede på hende, stadig smilende. "Det er længe siden jeg har set dig... Hvad er der sket?" Spurgte han lidt efter. Han kunne sagtens høre på hendes stemme at der havde været noget galt, han havde jo været der dengang hun var faldet helt sammen i gråd hjemme hos ham. Han tænkte hurtigt på den gang, det var skønt, men havde hun mon glemt det? Glemt hvad de gjorde? At de kyssede. Cricker ville ikke nævne det, hvis hun ikke kunne huske det så var der jo ingen grund til at bringe det på banen, hvad nu hvis det bragte dårlige minder frem for hende?

Hun vidste at han vil kramme hende. Hun stod bare og ventede på det. Men hvorfor egentlig? Hun spærrede nærmest øjnene op, da hans arme slyngede sig om hende. Hendes arme selv, lå slap langs siden, og ansigtet var halvt gemt bag hans skulder. Hvorfor kunne hendes arme ikke tage fat om manden. Hvor svært var det. ”Cricker” sagde hun igen, som om hun var fortabt. Da han fjernede sig fra hende, så de kunne se på hinanden smilede hun stort. Som om hendes øjne var blevet vækket til live, og hendes hjerte havde fået et ordenligt stød igennem sig. ”Fint! Du ved, har haft travlt på det sidste, men fint fint! Hvor blev du af” sagde hun og lo. Hun prikkede ham mildt på skulderen, mens hun åbnede munden som overrasket en.

Han grinede en smle da hun begyndte at smile. "Det er en meget lang historie, men jeg er tilbage, og jeg har savnet dig rigtig meget" Sagde Cricker og lagde en hånd på hendes hage så han kunne se hende ordentligt. "Lige så smuk som jeg husker" Sagde han.
Da hun prikkede hans skulder, prikkede han hendes næse. "Tror jeg skylder dig den" Grinede han stille, han stod bare der og kiggede på hende. Han kunne ikke lade være, det undrede ham at hun ikke krammede ham tilbage, men han vidste jo hvordan hun var, der var nok en grund til det, og han regnede da med at hun ville fortælle ham det hvis hun følte for det, så han ville ikke presse hende. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige, hendes røde hår så lige så godt ud som dengang, hendes ansigt og hendes øjne var lige så smukke, han havde lyst til at fortælle hende det hele men han kunne ikke få ham selv til det.

Hun smilede stort tilbage, og kastede blikket ned. Men nåede ikke rigtig at se noget, da han løftede hendes hage op. Hun kiggede på hans øjne, mens hendes mund akavet åbnede sig. ”Og du skal altid fyre sådan noget en gang gylle af” drillede hun, da hans fjernede sin hånd. Hun betragtede ham stille, mens hun lige skulle sluge hans dæmonskikkelse. Men han forstyrrede hende endnu engang ved at prikke hende på næsen. Hun rynkede sin næse, mens hun pustede pandehåret væk fra øjnene. Hun bukkede sig, stille og mumlede et eller andet. I det hun rettede sig op, nåede hun at tage fat om hans håndled. ”Kom” sagde hun med et smil, og fulgte ham langsomt med over til alteret. Hun slap hans hånd, mens hun stillede sig foran ham, så han intet kunne se for hende. Det var det hun havde gloet på, inden han var dukket op. ”Beskriv mig” sagde hun uden varsel, og så seriøst på ham. Underlig ændring egentlig.

Cricker grinede for ham selv. "Det passer da" Sagde han lidt efter, han kiggede på hende og blev nemt hevet med. Han stod og kiggede på hende. "Øhh.. Beskrive dig? Hvordan? Hvad jeg synes om dig eller hvordan du er?" Spurgte han lidt efter. Det tog dog ikke lang tid før han besluttede sig for at han lige så godt kunne gøre begge dele.
"Jamen.. Øhh, jeg synes at du er sød, du er smuk og dejlig, du har en skøn personlighed og jeg er glad for at jeg kan snakke med dig hvis jeg har problemer og jeg er glad for at vi kan snakke om alt hvad der er på denne jord øhh" Sagde han og tænkte sig om. hvad kunne han mere sige? Der var så meget, men han kunne ikke find ud af hvor han skulle starte. Han kunne jo ikke bare stoppe her, men det var lidt svært og spørgsmålet var kommet så pludseligt.

Hendes bid på underlæben vil snart lave mærker, hvis hun ikke stoppede med det. Hvorfor hun bed sig på underlæben så hårdt, var der skam en grund til. Ikke komme til at grine. Men alligevel synes hun, at hun klarede det meget godt. Men på den anden side. Han virkede så seriøs. Det gjord hun vel også? Han måtte været forvirret. I det han var færdig, lod hun en finger prikke ham på næsen og derefter træk hun hårdt på hans arm, så han vil falde over hende. Derefter vil hun stå og kramme han. Hun lukkede sine øjne, mens hun indåndede det herlige dæmon duft. ”Du ved, at du nogen gange trænger til lussinger” mumlede hun i hans øre, mens hun sukkede. Hun havde savnet ham. Han var vel også en af de få venner hun rigtig kunne stole på, og som ikke rigtig havde ændret sig. Cricker vil vel forblive den underlige nød han var? Hun smilede ved tanken, men gav ikke slip på taget om ham. ”Du er god nok” det sidste var vel bare en tanke, der blev tænkt lidt for højt?

Cricker kiggede på hende med et overrasket blik. "Hvad mener du? Du spurgte mig om noget og jeg svarede dig" Sagde han og smilede til hende bagefter. Han havde lyst til at stille hende det samme spørgsmål, hvad hun synes om ham, men lige inden han skulle til det så krammede hun ham, og han krammede selvfølgelig hende igen, han smilede stadig, men det kunne hun jo ikke rigtig se fordi de krammede. "Det er du også" Sagde Cricker og var glad for at hun sagde det så han vidste at hun stadig følte som hun gjorde dengang.
De stod og krammede og det hele var stille, der var ikke noget der rørte sig inde i kirken imens de bare stod der, det var som om at tiden den bare stod stille synes Cricker, men lige nu var han sådan set ligeglad, han stod med hende og så var det godt for ham, men følte hun det samme? Cricker kunne ikke få sig selv til at spørge, men nu efter noget tid fik han spurgt hende om noget andet. "Så er det jo kun fair at du fortæller hvad du synes om mig" Sagde han efter at have stoppet deres kram, gad vide hvor lang tid de egentlig havde stået der? Det vidste Cricker ikke, men det var vel også ligemeget? Han stod og kiggede på hende imens at han smilede.