skovens mørke skygger Daelyn(privat)

T: 23:00
O: kun mørke og træer
V: lunt men mørket
S: skoven



Rorina sad ude foran sin hytte. I mørke eller ret hvor hun sad var der ikke helt mørke hun hade en lygte med sig uden for, Hun ville ikke sidde inde den aften da det rigtig lunt uden for. Og Rorina elske når vinden leget med hendes lange smukke hår hun var en Aspara. Som styre vind,vand og jord da hun elske naturen var hendes yngliges sted skoven. For her var hendes hjem og hendes minder fra hendes barndom meget stærke og glad, en de var det lige for tiden hun sad for det meste indefor i en stol eller iden for i hendes. Hængesofa som var ude foran hytten hun leve alene i

dDaelyn havde aldrg været den helt store fan af gåture i skoven, men denne ene gang var anderledes, prøvede han at overbevise sig selv om. I virkeligheden sagde han det kun for at dække over, at han ved et uheld havde forvildet sig ud af skoven og ikke kunne finde tilbage til byen igen.
Hans dårlige nattesyn gjorde, at efterhånden som solen var gået ned, havde han fået forvildet sig længere og længere væk fra sit egentlige mål. Han kunne ikke se mere end en meter fremad, så da hans øjne opfangede en ensom lysstråle i mørket, fulgte han målbevidst efter den. Hvor der var lys, måtte det også være mennesker… eller andre væsner.
Han gik hurtigere og hurtigere og slog næsten over i løb, da han fik øje på en hytte længere fremme. Eller det vil så sige, han gik i hvert fald ud fra, at det var en hytte, for han kunne ikke se meget andet end lyset fra vinduerne og se den lange lysstråle foran bygningen, der vist kom fra en lygte af en art.

Rorina sad i hængesofan. Foran hytten hun hade haft en stille dag med afslapning for sig selv, her i skoven omkrige hendes hytte da hun hørt noget eller nogen komme. Løben i retning af hende hun så rundt og kom på bene da hun hørt, det var komme meget træt på hende da hun med et mærke det var en. Dæmon en af den slages hun ikke var så vild med men hun ville ikke gøre, hende/ ham nogen ondt da hun ikke viste om det var han dreng eller en pige. Så længe hun ikke viste om vedkomme ville gøre hende ondt, ville hun være på vaget over får vedkommen ind til vider