Legebarn (Bellz)

Sted: legeplads.
Tid: 18:45pm, solen er næsten lige ved at gå ned.
Dato: Juni 1
Vejr: Dejlig varmt selvom det er sent.

__

Ma'lakel sad på en af gyngerne og lod røgen fra hans smøg stige stille til himmels. Han lukkede øjne idet tankerne fløj afsted i hans hoved; Zane, Dådyret. Det hele kørte rundt i en stor pærevælling! Fandens til tanker, fandens til verden, fandens til tøs og elver der absolut skulle dø! Vinden blæste og slog røgen tilbage i ansigtet på ham men han gjorde ikke mine til at reagere. Han nød stilheden. Hans strittene mørkebrune hår blev skubbet lidt til siden af vinden, imens der gik et sus igennem hans lande skjorte og ærmeløse T-shirt. Han havde enden af de slidte cowboy bukser fanget i nogle lange militær støvler og en farligt udseende pistol i sit hylster på livremmen, ved sin side. På hans ryg par han to sværd der var sat i skeder som var syset fast til nogle bælter der krydsede hinanden over hans brystkasse.

Bellz som havde lyst til at se om der nu var nogen på legepladsen var taget ned kun i trang til at se børn skade sig selv. Hun var lidt i det humør hvor hun var ond over for yngre. Men nu skiftede hun mening da hun så en bevæbnet lidt ældre dreng på en gynge. Hun standsede op sådan ca 10 meter foran ham da hun lagde mærke til ham sent. Hun sagde ikke noget lidt i angst og lidt i forventning på han havde set hende. Hun havde nogle meget lyse cowboybukser på, som sad stramt om låret. Hendes sorte top stumpede for enden så man kunne se hendes blege mave. Den var meget smart i udsennet. Men ikke praktisk i kamp når den også sad stramt om brystet. En lille bue af hvide blonder stak op i siderne af hendes top. Hendes halskæde var en lille muffin der havde perler som krymmel og en anden med tro, håb og kærlighed. Kærlighed/hjertet kunne åbnes, der i lå intet.
Bellz var forventende stille og ventede lidt på reaktion.

Der gik lidt tid uden Ma'lakel viste tegn på at have lagt mærke til hende. Men så kom lugten, den forfærdelige lugt der nu engang fulgte med halvlings uanset hvor de gik hen. Han åbnede øjne og så på en mindre årig pige. Hans øjne var grønne og dybe som havet selv, men mere klarer og gennemborende end det. Selvom nogle ville kalde dem smukke, lå der et medfødt morderisk glimt i dem, der gjorde dem specielle på en meget ubehagelig måde. Han så på hende som når en ulv for øje på et skov dyr den har tænkt sig at æde. Selvom han ikke havde tænkt sig at gøre noget. Han stirrede indgående på hende i lang tid og forventede hun sagde et eller andet, der ville bryde den stilhed han holdt så kær lige nu. Men det gjorde hun tilsyneladende ikke. Som en ulv der ser et bytte, men byttet flytter sig ikke eller giver nogen lød, flyttede han sig heller ikke, men lukkede sine øjne igen og slappede af. Men med bare det blik fra hans øjne var det ikke svært at læse hvad han ønskede: stilhed, og hvis man brød den var det ikke til at sige om ulven ville hoppe på en eller ej!

Hun sank besværligt en klump ved hans øjne, de øje fortalte noget med hun ikke burde være kommet. Hun ville ikke løbe eller hilse. Hun var lidt skræmt men alligevel ikke. Hun vidste at han måske var farlig. Hun var nysgerrig. Hun ville vide noget om ham men ville ikke spørge. Hun åbnede munden let, men lukkede den igen. Hun kunne høre en lille knirken fra gyngen. Hun prøvede at tage sig sammen til at gå hen til ham men kunne ikke


//Ses.. Skal i seng.//

// OK :D

//Du måtte gerne have svaret :P//

//Sorrry for vente tiden... blev opslugt og distraheret af alt muligt andet Dx

Ma'lakel så ikke ud til at han ville reagere hvis hun ikke gjorde og nød bare stilheden som opslugte legepladsen der ellers plejede at være fyldt med en masse larm og støj fra små irriterende rollinger! Hvor han dog ikke kunne fordrage børn! De var nok noget af det mest forkælede, larmende, og grædende i verden! Gråden var nok det værste! Han kunne ikke fordrage tårere og flæben, det gav ham sådan en forfærdelig hovedpine hver eneste gang nogle overhovedet gjorde mine til at sætte af i et hyl! Han vippede lidt frem og tilbage på gyngen imens han inhalerede noget af røgen fra smøgen. Han pustede det ud så det dannede et flot lille dødninge hoved, og det så ikke ud til at han skulle anstrenge sig særlig meget for at forme den som han ville.
*Gad vide om hun har tænkt sig at stå og glo' på mig forevigt?*

Bellz klemmede øjnene lidt sammen da røgen fra hans smøg nåede hendes næse. Hun havde altid haft noget med røg fra cigaretter. Bellz gav et host fra sig ned i ærmet, lagde forsigtigtarmen ned i siden, som en vane. Men så..
"ATHUE!" hun nøs og faldt ned på jorden med et lille bump. Havde lukket sine øjne af chokket og det gjorde ondt på halebenet.

Ma'lakels grønne bæst øjne åbnede brat da hun brød den "hellige" stilhed der havde omfavnet ham med kærlighed i den lille tid det varede. Han bevægede sig ikke en centimeter hvilket nok var det mest skræmmende, hans øjne stirrede bare på hende, blankt men med morderiske intentioner. Han var fyren moderen var bange for hendes barn ville møde hvis hun lod det lege alene, fyren faderen beskyttede sin elskede datter imod at møde når hun voksede op og blev teenagere, alle forældres mareridt; han var deres fader.
Endnu en røg sky forlod ham, og med en mørk brummende stemme talte han til hende:
,, Prosit.."

Hun åbnede øjnene og hørte han mørke stemme.
"T-tak" stammede hun nervøst på når man jo ikke vidste hvad han kunne gøre. Hun satte højre ben tilbage lagde vægten på det, og strakte de roligt for at komme op. Begge hendes ben rystede lidt da hun skulle rejse sig. Ikke pga. hun var tyk bange, men pga. hun havde noget med sine hofter der låste noget af benene.
Hun tænkte på han jo enlig var den der startede med at sige noget kunne de måske forsætte den lille samtale?
"N-når men hvad hedder du så?" spurgte hun mere glad og hurtigt en før. Hun tog en enkel hånd i gennem håret i højre side så man ikke kunne se det meste af højre side af ansigtet. Hun havde nemlig et sår fra dagen før hvor hun var blevet skåret på halsen.

Ma'lakel blev bare ved med at stirre på hende. Tomt som om han var en slags dukke der sad der for synets skyld. Som et fugle skræmsel på en mark. Hans øjne fandt hurtigt det sår der lå smukt på hendes strube. Som var den lille detalje ophidsende for ham kom der et glimt i hans øjne idet de vandrede op og fastlåste sig på pigens ansigt. Han pegede på hende med en hånd efter hun havde talt, og lavede en bevægelse ind imod sig, som en gestus til at hun skulle komme tættere på.

Først var hun lidt forskrækket men så kom hun stille krybende hen til ham. Han var okay højere end hende. Hun bed sig lidt i læben men undgik at bide igennem læben. Hun slap det stramme greb op sine læber og og stak forsigtigt sin tunge ud i venstre side til hendes lille snakebite.
"Men hvad hedder du?" Spurgte hun med et meget forsigtigt isblåt øje kigge på ham.

Han iagttog hende nøje, som var hun noget han overvejede om han ville købe eller ej. Et væsen der var sat på udstilling, som han skulle bedømme. Da hun stod foran ham, rejste han sig op foran hende, han var nok et godt hoved højere end hende vis ikke mere. Han satte en finger for læberne af hende da hun igen spurgte efter hans navn. Han fjernede smøgen fra hans mund og pustede røgen ud til siden. Så lænede han sig frem imod hende, som en slange hvis hoved nærmer sig en faretruende hurtigt. Hans grønne udyr øjne så indgående ind i hendes, som ledte han efter hver enkel lille fejl, hver enkel lille stump af nervøsitet der lå inde i hende i det øjblik. Med en sær aura omkring ham, som var han virkelig noget fra en anden verden, vislede han til hende:

,, Sssshh..."

En hviskende hissen for at fortælle hende at hun skulle holde mund. Så kørte hans øjne over på en af buskende nogle gode meter fra dem, og en masse små gule reptil øjne var fastlåste på dem. Han bevægede ikke hovedet i det han så over på dem, heller ikke da hans blik kørte tilbage til hende.

Da hun mærkede hans finger på hendes læber slappede hun lidt mere af. Ikke pga der måske var mindre chance for noget men fordi nu havde hun rørt ham. Det kunne hun gøre. Nu ville hun bare gerne vide hvad i alverden han ville. Hun ville ikke sige noget, for det ville jo være uhøfligt når han havde bedt hende være stille. Men da hun kunne se hans blik fjernede sig gik en lille uro i hende. Hun kiggede hen af hvor hun troede han kiggede. Hun så nogle øjne hun syntes føltes meget stikkende. Koldt løb det ned af ryggen.
*Skal vi mon kæmpe? Hvad er det? Hvorfor vil han ikke sige sit navn? Vi kender ikke hinanden men måske skal vi kæmpe sammen?* En masse tanker fløj igennem hende et kort øje blik. En klump gik i halsen på hende. Tænk? Hvorfor var alt først skræmme over ham, nu var det bare en skræmmende stemning over dem.

En knurrende reptil gnækken, kunne blive hørt inde fra de mørke buske hvor øjne havde stirret på dem. Grene der knækede, og bevægelser der fik bladene til at rasle; det bevægede sig. Hans øjne stirrede ind i hendes, fast låste som hvis han så væk ville de blive ædt. Men selvom hans øjne så ind i hendes, kiggede han ikke på hende. Hans tanker, hans "øjne" var fokuseret på et andet sted. Han lod smøgen falde til jorden hvor den gav små gul orange gløder fra sig, imens den nu frie hånd forsigtigt kørte ned til hans side hvor en sølv glimtende pistol kunne ses. Han tog fat i den. Endnu en raslen, endnu en bevægelse. Knirk, knas, knas! Han fjernede sin finger fra hendes læber og førte den hånd ned hans bukse lomme hvor han tog cirka fem patroner op, og begyndte at lade pistolen. Knirrk!

,, Duk", en, to, tre patroner blev ført ind i magasinet. ,,..dig!", fire, fem, Klick!

// Finally >__>.. så kunne jeg få lov at poste..

Da han havde taget pistolen kom endnu en uro i hende. Hendes øjne kørte hurtigt ned på pistolen. Da hun hørte hans ordre blev hun rolig men alligevel ikke. Hun smed sine hænder på hovedet og dukkede sig hurtigt ned, hænderne gled så ned på hendes ører. Hun kunne ikke holde det inde. Hun måtte skrige. Men hendes stemme kunne ikke. Det var som om hun var blevet tavs. Hun kunne ikke skrige. Hun prøvede men intet kunne hun hører.


//Undskyld kreativiteten er lige forsvundet..//

I det pigen foran ham dukkede sig rettede Ma'lakel sin pistol imod et meget mærkeligt og forkert væsen der kom susende imod dem. Den havde højst sandsynligt sat af bagved pigen for at angribe hende i ryggen. Væsnet lignede en blanding imellem en stor vortet tudse og et firben. Det havde den samme hovedform som en tudse men dens krop var meget mere aflang og den havde en lang hale med store spidse pikke på, og en stor rund nærmest kugle for enden der blev omfavnet af mindre pikke. I dens mund kunne man se flere rækker af skarpe tænder, imens alle dens mange øjne stirrede med et sultent dødt blik på en.
Ma'lakel skød den så den gav et hyl fra sig, og faldt til jorden. Han affyrede samtlige skud imod den, men ramte desværre ikke med de sidste. Den vred sig og løb klynkende tilbage til busken hvor den vidste den kunne gemme sig.
Ma'lakel så ned på pigen inden han begyndte at lade sin pistol igen. Vislen og raslen fra de andre buske kunne blive hørt!

,, Kan du slås, tøs?"

Hun åbnede øjne og fjernede sine hænder fra ørene mens hun kom op igen.
"Jeg kan da forsvare mig selv og andre" sagde hun hurtigtog lagde ikke mærke til han kunne se begge hendes øjne. Det ene var isblåt som is på en sø og det andet var mørkeblåt som en nattens himmel. Hun skimtede over mod hækken.
"Og jeg har et navn!" sagde hun bestemt stadig med blikket mod hækken.
"Jeg har fået at vide jeg er god til at skyde.." sagde hun og rette blikket tilbage til ham.
Hun spidsede ører og hørte flere steder fra buske hvisle.

"Er du højdeskræk?" spurgte hun hurtigt.

Den mystiske person så ikke på hende, han ænsede knap de smukke blå øjne en hver sikkert ville have druknet i. Hans blik løb over de forskellige buske der raslede, stille kunne man høre hvordan væsenerne kommunikerede med hinanden, en klikken som knækkede de deres kæber for at tale sammen. Han sagde intet i det hun nævnte hun havde et navn, det var vel ligegyldigt hvis de begge vil ende som Dagonar føde? Klik, den sidste patron blev skubbet ind i magasinet og han kørte den op i pistolen. Da hun nævnte det med højde så han over på hende, og rynkede brynende.

,, Højder?... Nej, hva- hey.. nej nej?!".

Hun nikkede tilfreds og gik hurtigt bag ham, lagde armende om ham. Kort efter var de cirka 3 meter over jorden.
"Det gør vel ikke noget at du får en lille flyve tur vel?" spurgte hun og grinte. Der var nu en fordel ved at være halv luftdæmon. Hun kiggede ned på ham, han kunne stadig skyde de ulækre kryb vis han ville, hun ville bare ikke have at nogen af dem ville komme til skade.
"Har du kun en pistol til hjælp?" spurgte hun med et hævet øjnebryn. Hun smilte lidt og ændrede sit blik fra Ma'lakel til de der undelige dyr. Det var enlig første gang hun havde set dem, hvad kunne de? Hvad ville de? Og var de overhovedet kødædere?

Han prøvede bevidst at slippe fri fra hendes greb først, imens han gentog nogle skældsord. Men som de kom op i luften, syntes denne lille combination af: skydevåben, og en fjende der var bundet til jorden, ikke særlig ringe endda. De ulækre kryb, kendt som Dagonar's, sprang ud fra buskende som de nåede at lette, undtagen den der før var blevet skudt. Et skud. Ramte. Lige imellem de grimme slimede øjne. Et til, og et til! Ram og ram! Det var ikke svært at se at dette underholdte ham. Se dem dø, en efter en, indtil der ikke var flere og pistolen også gave et, tik fra sig. Ikke flere patroner. Han så for første gang over på pigen i den tid de havde været i luften og kommanderede nærmest:

,, Ned!".

Hun kiggede på over på han "vis du insisterert så..." sagde hun og fløj lidt med igen og lod han falde cirka 5 meter fra jorden. Så kunne han da lærer at tale pænt og uddybe sig.
Hun smilte lidt "hvad siger min så?" spurgte hun lidt fornærmet


//Jeg er på mobil så skriver ikke langt.//