Elver blod, mums, nej, stop! - Tára'lóm

S: Terre
O: En tom gågade
V: Nat, nogle få skyer glider over den mørkenattehimmel.
T: Nat

Gågaden lå øde hen, kun butikkernes lys, fra vinduerne lyste op i gågadens ellers mørke vej. Det var næsten ikke til at se den unge herre, der gik i gågadens mørke midte. Han havde en lang, sort frakke bølgende efter sig, håret hang løst ned af hans skuldre og skinnede næsten i lyset fra månen, der blev dækket af de sorte skyer fra tid til anden. Under den sorte frakke, der ikke var lukket, var der en hvid skjorte, som lyste overraskende meget op i alt det sorte. De sorte bukser og sko der gled lydløst igennem luften. Hans blik gled rundt omkring uden at hvile på en enkelt genstand i mange sekunder.
Hans hænder var begravet i frakkens sorte lommer. Mandens høje skikkelse gik videre, uden at blive opdaget. Hans øjne afslørede endnu ikke den sult der var på vej op i ham. Måske fordi blodet ikke stod øverst på listen over ting han ønskede at gøre denne nat. Nej, hvis han ikke ligefrem mødte nogle der ville give lidt fra sig, måtte det vente til næste nat. Nej, i nat ville han se om han ikke kunne finde noget sjovt at lave, som ikke omhandlede at drille de stakkels mennesker. Han sænkede let hoved, så det sorte hår gled ned foran de næsten sorte øjne. Han stoppede op, midt på gå gaden, mens han kiggede rundt. Var der nogle? Han drejede dovent om på hælen og kiggede rundt. Nope, intet han lige kunne se. Han vendte sig om igen, og fortsatte sin gang ned af gå gaden. Han løftede hoved igen, og lod en let brise afkøle hans ansigt og løfte op i det mørke hår før den forsvandt, og lage gå gaden øde igen. Han gik hen mod en af butikkerne, der havde en udstilling af herretøj godt oplyst. Han kiggede kort på lamperne der belyste tøjet, for det gik i stykker med et lille knald. Han kiggede tilbage på tøjet. Hans øjne var meget bedre nu, end i det alt for skarpe lys. Hans blik gled over tøjet. Det var alligevel ikke interessant nok. Så han fortsatte videre ned af gaden, uden at tænke yderligere over butikken han lige havde efterladt. Han børstede i en let, hurtig bevægelse noget hår om bag sit øre, så den blege hud trådte endnu mere frem. Det så ikke sygeligt bleg ud, men man kunne se, at han ikke var en der gik op i sit ydre, eller det gjorde han skam, med sol og kulør var ikke noget han tænkte yderligere over.
//Ikke den længste start, i know//

Tára'lóm kiggede rundt, han var på en måde nervøs, kald det en fornemmelse, eller en følelse men han kunne mærke det, en dårlig og irriterende følelse, han udseende, var anderledes idag, meget mærkeligt end det var bare igår, hans ører var kortere, de lignede perfekt menneskers, han havde en normal høje på 183, og hans øjne var helt klart grønt, hans ansigt var derimod fuldstændigt neutralt, meget kold og virkede hjerteløst, han havde et kønt ansigt, sammen med hans flotte hvide hår, det var langhår som altid, eller lignede han en i 20erne. Han fokuserede sig for at holde dette udseende, han ville sikkert blive opdaget af et menneske eller noget, han havde det samme tøj på som han altid havde, han havde et sæt tøj på som ville minde om noget fra 1800 tallet, den flotte hvide skjorte havde han på indenunder, sammen med hans jakke, en blå jakke som gik ned til knæende, samt hans bukser som passede flot til skjorten, fordi farven var sort, tre farver sammen. Han så sig omkring mens han gik, menneskene lagde intet mærke til at der var noget galt med ham. Han gik i en gågade, han havde ikke styr på hvor, han havde været her før, lagde han mærke til, han synes han kunne huske noget med lige præcis dette sted, det var langtid siden. Han kiggede frem og tilbage på gaden, igen denne irriterende følelse at han blev forfulgt, irriterede ham stadig.
Han gik ind til siden, det var foran en eller anden gammel butik, en gammel bog butik, han gik derind og ville vente på følelsen var ovre, hvis den ville blive det? Han tog fat i en eller anden gammel bog og lod som han ventede.

Han mærkede straks´en anden person, der bestemt ikke hørte til i byens larm, efter hvad han vidste om denne race. Han vidste ikke vildt meget, men elver, levede de ikke i skoven? Han lod blikket glide runt i sin søgen efter elveren som befandt sig et sted på den samme gade som ham. Hvad lavede han i denne del af byen? Nok var det nat, og der var ikke mange mennesker, men det var nat, og elver var vel til dagen, og sollys.
Nå, men det var jo ikke hans problem, han var i sit 'element' hvor han var bedst, så der var ingen grund til at bekymre sig om det.
Hans blik gled stadig rundt i hans søgen, og stoppede op, ved en herre, der stod længere fremme, ved en bog butik, som ikke varl ukket? Herren råbte på opmærksomhed med hans mundering. Et ældre dress, som fik ham til at ligne en der var væltet ud af en film, om det gamle 1800-tallet.
Selv havde han aldrig kunne lide det tøj de fik i den gang, han suntes meget bedre om det tøj de fik i idag. Selvfølgelig var han ikke imod tøjet den gang, da han jo ikke vidste bedre. Han stoppede op, og kiggede åbenlyst på ham, med et let hævet øjenbryn. Der var slet ikke noget der kunne tilkalde en elver, ikke efter Demetric viden om om elver, som var klart begrænset. Elver var heller ikke hans store hobby.

Han kiggede langsomt op, personen kiggede på ham, han så hvem det var, han havde åbenbart stoppede helt mærkeligt op, bare midt i det hele, det var for åbenlyst. Han sukkede, han havde på et eller andet punkt ønsket det bare var en ja, følelse, en meget dum følelse, da det tydeligvis var forbi nu. Personen var bleg, det kunne måske bare tyde på en meget bleg menneske, eller en vampyr, han troede mest på det sidste, det virkede kun logisk, og som det rigtige valg at sige.
Han lagde denne bog fra sig igen, og forsatte imod denne person, denne mærkelige blege person, skridt for skridt kom han tættere på, selvom han ikke ligefrem var det sted han ikke ligefrem elskede at være, det var mere væk fra byen. Han stod lige frem for denne person, "Hvem er du så?" Spurgte han med et blik af undring, men for at tjekke om dette ikke bare var en eller anden dum wannabe menneske, lavede han hans hårfarve om pludseligt, farven gik fra hvid til rød, hvis han var menneske ville han nok enten løbe eller skrige eller noget dumt, men hvis han var vampyr var det vel en anden sag? Spørgsmålene var uendelige. Hans flotte og nærmest gyldne øjne blev ved med at betragte dette mærkelige væsen, som ville svarer på hans spørgsmål, som ville svarer på hans ja forandring.

Han blev stående stille, og afventede mens elveren kom hen mod ham. Han blev stånede, og betragtede elverens lette bevægelser, der viste en vis ynde, og skønhed, som bevis på at manden langt fra var et menneske, men nærmer noget overnaturligt. Han smilede svagt da manden åbnede munden. "Hvem jeg er?" Han havde en rolig og blød stemme. Han tænkte sig overdrævent langsomt om. "hmm, kald mig hvad du ønsker, men jeg fortrækker navnet Demetric og racen er vampyr." Han kiggede lidt på manden, før han åbnede munden igen. "Ja, og hvem er du så?" Han lage hoved let på skrå, og kunne ikke lade være med at dufte den svage duft af elverblod der rullede i elverens åre. Dejligt og tillokkende med en utrolig tiltrækning, men det havde blod jo altid på ham, men han holdt sig på sin plads, og kiggede stadig på manden, med sine næsten sorte øjne. "Og nu vi er igang med en lille sludre, hvad ..." Han slog let ud med sin højre arm. "Laver du i denne by, på dette tidspunkt? Elver forbinder jeg med skov, og dag, dette er da det modsatte?" Han hans mørke øjne gled kortvarig rundt omkring dem, før de igen lande på manden der stod med front til ham, og havde lagt bogen fra sig, som ellers havde passet ganske fint til hans outfit.

Han stod stadig bare og kiggede på denne person, som folket åbenbart kaldte Demetric, en vampyr, han lavede et let bevægelse, han bukkede sig foran denne vampyr, han sagde ikke noget, da han havde rejst sig helt op, kiggede han igen spændt på denne vampyr. "Tro og løgne, alting står som det går, se med dine øjne, hvad jeg er, men måske lyver dine øjne, ej må du se i disse glatte øjne." Svarede han denne person, som havde spurgt hvem han var, det var nærmere en slags vittighed for en vampyr, det vidste han, han ville gerne tale normalt til ham, men det ville altid virke som en klassisk elver, selvom han ikke var det. "Ej kigger du dine øjne, men om jeg er her eller ej, skal aldrig stå i dine øjne" sagde han mens han kiggede ind i hans øjne, han gik langsomt rundt om Demetric mens han betragtede ham fra flere vinkler, han gik selvfølgelig altid lige elegant, som hans race altid gjorder.
Han mistede langsomt fokus, om hans udseende, og langsomt blev han hår kortere mens han fingre blev lidt større, det lignede nærmest en slags total transformation, men dog var det kun en simple hår transformation og finger. Det var ikke hans kropsbygning, det ville være smertefuldt, han ville ikke gører det nu, han kunne heller ikke, langsomt blev hans hårfarve forvandlet til gul.

Demetric smilede kort for sig selv, da elveren begyndte at tale. Han nikkede kort, og mærkede hans blik på sig, da han gik en runde omkring ham og mærkede derefter betragtede han manden igen, da han forvandlede sig, eller nogle dele af kroppen. Igen blev håret ændret, fra den røde farve til en mere naturlig farve og fingrene. Han kunne ikke se hvad dette skulle gøre godt for, men det betød vel ikke så meget.
Demetric drejede let omkring sig selv, for så at stå med front til elveren igen og lod kort blikket glide ned af hans nye look. "Nå, men hvad laver de her? Og kan jeg bede om deres navn?" Sagde han i sukkersød høflighed, mens blikket stadig lå på manden. Han plejede ikke altid at være så sukkersød, men ofte mere ligefrem, men han kunne lige så godt diske op med bare lidt høflighed her nu hvor han jo var på hjemmebane, og elveren efter hans mening var ude at sejle. Han sukkede svagt da han tog et par skridt ud på midten af gågaden, hvor der forkam ham mere behageligt og mørkt. Han havde stadig ingen ide om hvorfor denne elver havde forvildet sig ud på dette område, som jo slet ikke passede til racen, men der var vel ingen grund til at tænke mere over det, når han jo sikkert før eller siden ville få et svar, om det så blev forståeligt var en helt anden sag, som kunne komme efter svaret.