Kagens Debut!!! *Mums*

//det her sker når min krea forsvinder totalt - så bliver det en anelse usæriøst og i kan vel godt se på overskriften at det ikke ligefrem er helt vildt særiøst XD Dette er oprindeligt en stil i dansk hvor vi skulle skrive et eventyr og jeg VED hvor meget det minder om Barden Beedles eventyr den her ok? XD så det behøver i altså ikke at nævne - jeg vil gerne have ris og ros ^^ men som sagt det var oprindeligt en stil så jeg gjorde mig ikke ligefrem umage x3//



Der var engang tre søstre som var smukke på hver deres måde. Men ingen af vidste om de havde lyst til at stifte en lille familie og hvad de ville blive når de voksede op. Så en dag besluttede de hver især at de ville ud at finde meningen med deres liv. Den ældste var fast besluttet på at der var en større mening med hendes liv end der var med alle andre i verden. Hun var sikker på at hun var udset til noget stort. Den mellemste søster var derimod usikker på hvad hun ville og hvad hun skulle. Derfor ville hun finde ud af hvad der skulle ske. Og den yngste datter var ung og naiv. Trods hun var den klogeste sagde hun ikke særlig meget. Og hun vidste heller ikke hvad hun ville med sit liv som de to andre. Hun vidste ikke hvorfor hun var kommet i dette liv. Så en dag tog de ud og begyndte at gå hen af en smal snoet skovsti som førte længere og længere ind i skoven. De gik i flere dage og skoven blev blot mørkere og mørkere. Den ældste søster nåede til en høj i skoven hvor hun så en sort kat med gule øjne. ”Hvad var det nu mor sagde om sorte katte?” Den ældste søster kiggede lidt på katten før hun gik hen til den. ”Hej min pige” sagde katten med sin spindende stemme og sprang søsteren i møde. ”Kat åh kat hjælp mig nu, jeg må finde meningen med mit liv før det går itu!” Sagde søsteren. Katten smilede og svarede på søsterens ord


Søsteren strøg kattens pels og den gav hende et brød der var så stort at hun ikke kunne have det i sin lille taske. Senere kom den mellemste søster hen til højen i skoven. Denne gang var det ikke en kat men en hund der sad ved højen. Den mellemste pige kunne godt lide dyr og gik straks hen til den og sagde: ”hund åh hund hjælp mig nu, jeg må finde meningen med mit liv før det går itu!” Hunden så på søsteren og svarede på hendes ord.


Søsteren tog imod vanddunken. Der havde så meget vand i sig at det var helt sikkert hun kunne fortsætte de dage endnu som hunden havde fortalt hende. Søsteren fortsatte sin søgen gennem skoven. Senere nåede den tredje og yngste datter hen til højen. Denne gang var det en ræv der sad ved højen og så på hende. Den yngste datter begyndte straks at tale til ræven. ”Ræv åh ræv hjælp mig nu, jeg må finde meningen med mit liv, før det går itu!” straks svarede ræven hende som de to andre dyr havde svaret de andre søstre.


Den yngste søster tog imod rævens ord og hentede begge sine søstre som var noget længere ind i skoven. Sammen fulgte du efter den vej som ræven havde bedt den yngste søster om at gå. De nåede til en sø hvor der var masser af siv og planter. Det ville være svært at vade igennem hvis der ikke var nogen bro – hvilket der ikke var. Og så begyndte de 3 søstre at samle træ og tømmer sammen hele natten lang. Så begyndte de tre søstre at bygge en bro hen over søen. Den yngste søster var klog og kunne fortælle hvilket træ der skulle være hvor. Den ældste søster var stærk og kunne uden problemer sætte træet hvor den yngste sagde det skulle være. Og den mellemste pige bandt træet sammen så det holdt uden problemer. Nat og dag fortsatte det sådan og efterhånden begyndte de at løbe tør for brød og vand. En dag sagde den ældste søster at broen nu var solid og lang nok til at de kunne gå over den. Så den ældste søster begyndte at gå hen over broen – veltilfreds over sit gode arbejde med træet. Da hun var halvvejs dukkede en mørk skikkelse op midt på broen. Han havde en mørk kappe på og to enorme røde horn i panden. Mandens øjne var så sorte som det mørkeste hul. ”Jeg må lykønske jer! At i har været så kloge at i kunne bygge denne bro!” Sagde manden og så på søstrene. ”Som bevis på jeres indsats vil jeg giver jer en gave hver!” De tre søstre følte sig umådelige stolte og den ældste tænkte at det ville være sjovt at snyde døden så derfor sagde hun: ”Jeg ønsker udødelighed! At jeg måtte leve evigt.” den ældste søster fik hvad hun ville og gik over broen. Den mellemste søster trådte op og sagde: ”Jeg ønsker mig den smukkeste mand der findes – så alle andre kvinder i verden må misunde mig for mit held!” Da fik søsteren den smukkeste mand nogen kunne ønske sig og hun forlod broen. Den tredje og yngste søster gik op på broen og så på manden. ”Jeg ønsker mig en fortryllet kage!” manden gav den yngste datter en kage hvorefter han forsvandt. Den yngste søster som stadigvæk kunne kaldes et barn begyndte at gå gennem skoven endnu engang. Ledsaget af kagen. Lidt efter begyndte hun at føle sig sulten ”Kage oh Kage jeg er så sindssyg sulten!” Kagen fik en lille mund og svarede hendes desperate ord. ”Så spis mit barn, spis af mig og din mave vil aldrig føles tom.” Pigen så på kagen og spurgte: ”Jamen kage oh kage, vil du da ikke forsvinde?” Kagen lo kort og svarede ”nej jeg er evig.. ønsk en smag og jeg vil blive det.. chokolade eller vanilje?” Den yngste søster spiste af kagen og kort efter kom hun hen til et hus lavet af kage. ”Se mit barn jeg er nøglen til dette hus – folk vil komme fra fjerne steder blot for at købe en kage du har bagt med mus!” Straks blev den yngste datter rig og berømt for sine kager som folk fra fjerne steder kom for at købe. Og den ældste søster endte som en gammel kone der ikke længere ønskede at leve men ikke kunne dø uanset hvad hun prøvede. Og den mellemste søster som fik sig den smukkeste mand, fandt ud af at han ikke var et menneske men en ond trold der havde forvandlet sig til en smuk mand. Så en dag åd trolden søsteren. På den måde havde djævelen taget livet på den mellemste søster og lysten til at leve fra den ældste. Den eneste der levede et lykkeligt og langt liv med sin fortryllede kage var den yngste søster.