Spirit dance //Natacha//

Stedet :: Søen og den rundtomliggende skov.
Tidspunktet :: Tiden lige inden sole går ned.
Omgivelserne :: En masse tændte stearinlys og en underlig cirkel på jorden tegnet i hvidt benmel.
Vejret :: Det bliver en smuk og stjerneklar nat.

En kronhjort brølede i det fjerne mens Sonja gjorde sig klar til at udføre det hellige ritual der sørgede for at hun beholdt sin kontakt til åndeverdenen og kunne kontrollere sin kræfter, rundt om hendes sprang der kaniner og andre skovdyr der igennem generationer var blevet van til at hun aldrig gjorde dem noget eller spiste dem hvis hun blev sulten. Selvom Sonja i en hvis forstand var blind kunne hun stadig fornemme levende væsners energier som udspillede sig som smukke farver for hendes indre blik. Med en blød håndbevægelse sendte hun dyrene væk, ritualet var ikke altid ufarligt, sidste gang havde en dæmon næsten taget hendes krop i dets magt, men i sidste øjeblik havde hun trukket sig ud og sørget for at stoppe den dans hun ubevidst udførte mens hun stod i cirklen og var i trance. Sonja kastede en klump gav på størrelse med en knyttet næve ind i midten af cirklen efterfulgt af et par guldmønter, en knogle fra et dyr og sidst men ikke mindst en føniks fjer som havde været alt andet end nem at få til at falde af, men nu lå alle hendes ingredienser og ventede på at blive aktiveret, det eneste der manglede var bare en dråbe blod, hun bed sig i pegefingeren så tykt rødt blod dryppede ned på det kranie der var midtpunktet at cirklen og hvor alle stregerne der udgjorde det snørklede mønster syntes at udspringe fra. Sonja satte sig nu ned på en træstup og ventede på at fuldmånen skulle vise sig og gøre hende i stand til at opnå oplysthed for så længe som hun var i stand til at danse ånde dansen som var mere elle mindre en form for trance der gjorde hendes i forvejen ikke små kræfter stærkere så længe hun dansede og skovens dyr havde lært at komme på afstand når hun skulle lave ritualet for ikke at komme til skade. Sonja sukkede, det havde været sjovere at udføre ritualer dengang der havde været flere af hendes race så det var mindre farligt og der altid havde været nogen der kunne gribe ind hvis de kunne se at tingene ikke længere var helt normale, men sådan var det ikke mere og havde ikke været i lang tid og flere af dem ville der næppe komme igen.

Hun stod helt stille oppe i et træ, ikke mange meter der fra, men alligevel langt nok væk til at selv en af de bedste næser ikke ville kunne lugte hendes fært. Hun stod stille, med det sorte blanke hår flagrende ned foran ansigtet.
De grønne øjne stirrede ned på kvinden under hende, der var i gang med et eller andet ritual, og hun vidste ikke hvad dette var. Hun lænede sig lidt længere frem, mens hun holdt fast i en gren i det tre hun stod i. Hun glæde til at se hvad pokker det var kvinden havde gang i. Hun havde en løs skjorte på, et par sorte leggings og et bælte under barmen, med et fint sort spænde, rundt, med nogle få diamanter der sad vilkårligt. Hun satte sig let på hug, og kiggede kort ned på sine bare fødder, før hendes blik langsomt gik hen over skoven under hende, før hun satte af fra sin sideplads, og lande nogle få meter fra Sonja, men uden at ramme hendes cirkel eller noget der lå i - eller udenom.
Hun gik næsten lydløst rundt om cirklen, med øjne rettet mod cirklens indhold, en dejlig duft af blod ramte hendes næsebord, men det var langt fra noget hun ville drikke, det tilhørte en animagus, det var hun ikke i tvivl om. En ildrød fjer, en knogle og nogle mønter, og noget mere, hun ikke helt kunne sætte navn på. Hun stoppede op, og kiggede nu på kvinden der stod ved cirklen. Hun kiggede nærgående på kvinden, og kunne ikke helt afgøre hvad hun skulle syntes om denne kvinde. Hun lod kort en lille lyserød tunge glide ud mellem den lidt brede mund, med velformet læber. Det var en lille handling, der ikke tog mere end få sekunder at udføre.

Sonja fortsatte med at lade sig blive opslugt af den fantastiske lyd og energi der udsprang fra hendes ritual, en let summen ville runge i folks øre når de kom tæt nok på og det i sig selv ville ofte få det på andre tanker hvis de nærmede sig og når selve ritualet gik igang ville tilstedeværelsen af ånder skabe en kraftig skrigen i øregangende der mindede om tinitus. Den person der lige var hoppet ned fra taget måtte tro at Sonja udover at være blind også var døv og dum, hun havde allerede da personen var oppe i træet fornemmet en tilstedeværelse gennem dennes energi som ikke var skjult på nogen måde og lyste lige så klart som solen for hendes indre blik, dette frembragte et lille smil mens hun med hoved fulgte hendes gang rundt om ritual cirklen, personen gjorde klogt i ikke at træde ind i den da han/hun ville blive besat af en ånd eller noget værre med det samme hvis de ikke havde enorm psykisk styrke som hende eller en anden form for evne der gjorde ham/hende immun overfor besættelse. Den lille klump rav i midten af cirklen begyndte at trille rundt om kraniet og den lille mængde blod rejste sig op i luften og dannede en lille kugle der lignede en marmorkugle, dette betød at ritualet snart kunne begynde, men der ville stadig vare lidt inden mønterne og fjerne kom i spil så der var tid til at finde ud af hvem hende gæst var, "Du skal ikke tro at fordig jeg ikke kan se dig, ikke betyder at jeg ikke ved du er der", hun smilede svagt dog hjertevarmt mens hun rejste sig og den læderagtige kjole hun bar begyndte at krybe sammen om hende til den blev noget der lignede leggins med strategisk placerede huller ned langs hendes hofter hele vejen ned til de bare tær. I en nærmest glidenede bevægelse gik hun tættere på vedkommende, stadig med et hjertevarmt smil, "Hvad bringer dem ind i mit rige og må jeg spørge om deres navn?", der var en lille kant i hendes ellers varme stemme der understregede at det var nærmere en kommando end en forespørgsel, dog placerede hun sig i en neutral position et lille stykke fra gæsten, "Mit navn er Sonja La Villette og jeg er dronning af bjergene og regent over skovene, de kan vel kalde mig en beskytter", hun nejede da hun stadig ikke vidste om det var en herre eller en kvinde hun stod overfor, ikke destro mindre var det en meget pæn og ordenlig introduktion.