Blue Gold[Nano]

af Gæst Ons 25 Maj 2011 - 16:08

Sted: Forêt Skoven - Uden for Di Morga
Tid: Det er ikke let at se inde fra skoven af, men det er i skumringstiden.
Vejr: Ikke til at se for træernes tætte kroner.
Omgivelser: træer, blød muld på skovebundne blandet med orange og grønlige blade, svage solstråler der svinder væk, dyr der titter frem fra skjulestederne i Skumringen.
Påklædning: Mørkeblå parkacoat, sorte jeans, ingen sko og et smykke om halsen.

Lugten af harpiks hang i luften, og gjorde opmrksom på at træerne her var gamle og mangfoldige. Deres mørkegrønne trækroner skrmede henle underkoven for lys, og tillod ikke en eneste af Skumringens stråler af trække igennem det tykke gardin af blade, og stammer. nede på jorden mellem blade, jord og rødder der flød en bæk, en gylen bæk og dte var ikke skumringens bedrag der gjorde den guldfarvet. Men bækken flyttede sig lit, og nu kunne man se at bækken her, ikke var en bæk - men en pige! en meget ung pige på omkring de 14 år, at dømme ud fra hendes højde men hendes krop var bedre udviklet end piger der var 18 år gamle, var det. Hele hendes ansigt var skjult af et slør af gyldent hår, der krøllede blødt og skinnede selvom der intet lys var til at skinne på det. En let luft legede med hendes hår, fik det til at stå op og ned og lige ud og afslørede korte karaktertræk ved hendes skønhed; gylden brune øjne med lange sorte vipper af en krans og mørke bryn, der var trukket sammen i misbilligelse blev afsløret da vinden skubbede hendes hår opad i en krøllet bue; mørkerøde fyldige, kurvede læber der var en smule tørre, men som blev vædet af en lyserød tunge lige i det øjeblik; markerede kindben med en vampyrs silkehvide hud, men dog mere gylden end deres.
Men til sidst blev pigen træt af det, og kastede med hovedet for at fjerne håret der ramte venstre skulder og blev liggnde bag den. Nu kunne man se næsten alt ved hende; hendes ansigt, hendes sorte parkacoat der sad tæt omkring hende, de sorte bukser der sad som jakken, de bare fødder og hendes hænder, der holdt om et smykke. Juvbelen glimtede blåt, selvom den var magenta, og på størrelse med en tommelfinger-negl i form af en femtakketstjerne.
Hele hendes opmærksomhed var rettet mod det lille objekt i hendes runde håndflade, og sølvkæden var snoet mellem hendes fingre som en tråd. Hun tænkte på hvordan hun havde fået den, og hvad den symboliserede. Hun måtte snart tilbage til bjergene nu, de ville snart komme ud og lede efter hende dværgene. Og det kunne de ikkegøre, de hvade nok at lave i forvejen. Så enten kom hun hjem, eller også vendte hun aldrig mere tilbage til sin 'famiie'.

af Gæst Ons 25 Maj 2011 - 18:43

Noget pluse i busken bag hende. Det var det lille mennskebarn Nano på 6 år han var ude efter skumring, og det måtte han slet ikke det var alt for fareliget for ham. Da han var nem at fangen eller skade hans plejemor Aya var slet ikke hjemme, så meget mere han hade slet ikke set hende eller hans plejesøster. I meget lange tid og det gjore ham bange og meget ked af det, tåren trille ned af hans små kiner og ned på et blad det lød lidt som en klokke. Som ringe men det var bare nano som gik alene¨og græde meget lige for tiden, han var så alene og meget bange for at komme for langet væk hjemme fra.

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 16:30

Nano skrev:Noget pluse i busken bag hende. Det var det lille mennskebarn Nano på 6 år han var ude efter skumring, og det måtte han slet ikke det var alt for fareliget for ham. Da han var nem at fangen eller skade hans plejemor Aya var slet ikke hjemme, så meget mere han hade slet ikke set hende eller hans plejesøster. I meget lange tid og det gjore ham bange og meget ked af det, tåren trille ned af hans små kiner og ned på et blad det lød lidt som en klokke. Som ringe men det var bare nano som gik alene¨og græde meget lige for tiden, han var så alene og meget bange for at komme for langet væk hjemme fra.

Cirkler der lignede flydende guld,m blandet me choolade brunt løftede sig opad da en lyd trængte gennem luften, og ind i Celéstes øregang gennem det bløde, honning-gule hår. En puslen bag hende, fik hende til at stoppe sit dyrebare, dyrebare, dyrebare, dyrebare smykke ned i parkaens lomme, for at i det tilfælde at det var en røver, vedkommende ikke tog hendes stjernel, io begge meninger af ordet 'stjerne'. Den røde rubinstens sælvkæde hang som et hvidt spindelhvæv mod det mørkeblå stof, der bestod af hendes tykke, uld-parka. hendes hjerte nakede en smule hurtiger,e og hendes øjne søgte rundt i undeerkanten af skoven fordi hun stadig sad op af det mægtige træ, der stank af harpiks der klistrede sig til hendes hår, og fik det til at sidfde sammen bagpå - ligesom gylden guld-honning gjorde.
Lyden af en klokke ramte enednu en gang Celéstes øresnegl, og nu skubbede hun sig ud fra træet og så sig fovriret om. *Hvad sker der? hvor kommer de lyde fra? Jeg er da alene, tror jeg..* de idste ord, gjorde hend emere urolig mens hun prøvede at glemme de følelser af svan til familien, der trængte gennem hendes sind. Nogen græd, kunne hun identifericere klokkke--lyden som, men hvem var dte der var ude i skoen og græd? Hun havde heller aldrig været her, og det gik laldrig op for hende at her ville være farligt. Altså lige eindtil en knurren gennemtrængte skovens mørke skumring et sted foran celéste mellem de vældige birk.

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 16:39

med et stoppe gråden. Da Nano sad på en træstub og så ned i jorden hvorfor var alt sig forkert, ingen elsker ham mere ellers sådan følde han sig lige for tiden. Ingen var så søde i mod ham mere siden han ikke hade set sine plejemor eleler plejesøster, den sidst tid og Nano var kune 6 år gammel og atte helt alene. Ingen venner og ingen familie til at tag sig af ham men han klar sig nok, eller det håbe han så inderliget at han gjore det ville være søng at han skulle. Lide en gruopvækken død i sådan en en unge alder af 6 år

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 16:59

Nano skrev:med et stoppe gråden. Da Nano sad på en træstub og så ned i jorden hvorfor var alt sig forkert, ingen elsker ham mere ellers sådan følde han sig lige for tiden. Ingen var så søde i mod ham mere siden han ikke hade set sine plejemor eleler plejesøster, den sidst tid og Nano var kune 6 år gammel og atte helt alene. Ingen venner og ingen familie til at tag sig af ham men han klar sig nok, eller det håbe han så inderliget at han gjore det ville være søng at han skulle. Lide en gruopvækken død i sådan en en unge alder af 6 år

Gråden var forstummet for Celéstes øre, og nu hørte hun kun den knurren der lød foran hende et sted mellem de mørke træer. Hun bakkede - hurtigt, med et speedende hjerte der buldrede i hendes bryst - og forsvandt om på den anden side af træet, hvor hun krøb ind melem de store rødder der ville kunne gemme hende. Rødderne var beskidte og store, en fordel men fordi der var så jordet var det også svært at se hvad der var ved at foregå med knurrenens ejer udenfor.. Hun ventede, mens hun trykkede sig ind til træstammen i fosterstilling og med armene klynget om sig selv, og forsøgte at være stille. Vinden blæste ikke lænmgere hendes gyldne lange hårlokker omkring hendes ansigt, og de brune øjne var pressede hårdt sammen af beherskelse for ikke at lade følelserne og instinkterne få kontrol.
En stor rødhåret ulv med tynd, fedtet pels snusede rundt på den anden side af træet og kunne lugte noget.. men der var forskellige spor; menneske var et spor for sig, men også sporet af dæmon og dværg var tillagt området omkring egetræet. Vinden gjorde det umuligt for ulven, at lytte sig frem til sit bytte, men snuden virkede stadig. De tunge, store pote-puder bumpede gentagne gange ned i jorden mens ulven valgte at følge sporet der duftede af svaghed; menneske.

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 17:12

Nano hørte noget kunre. Et sted og han valge ar gå en smule videt for ikke at komme i vejen for noget som helst, Nano gik og kunne hørt den knuren lyd komme tæt og tæt på ham . Nano satte farten op og begybdte aqt løbe alt hvad hans små ben kunne, men til sidste kunne han slet ikke løber mere jhan var for træt og svag. Til at løbe mere nu han lå på mamnve i skove bunden og gispe svaget, han kunne slet ikke mere nu han var træt og sulten og hade ikke får. noget at spiste i 3 dage nu og det gjore ham trætog svag

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 17:14

//Desværre er jeg lidt stresset, så det var alle mine svar til dig for idag Nan.. ^^'

af Gæst Tors 26 Maj 2011 - 17:44

// okey //

af Gæst Fre 27 Maj 2011 - 19:37

Nano skrev:Nano hørte noget kunre. Et sted og han valge ar gå en smule videt for ikke at komme i vejen for noget som helst, Nano gik og kunne hørt den knuren lyd komme tæt og tæt på ham . Nano satte farten op og begybdte aqt løbe alt hvad hans små ben kunne, men til sidste kunne han slet ikke løber mere jhan var for træt og svag. Til at løbe mere nu han lå på mamnve i skove bunden og gispe svaget, han kunne slet ikke mere nu han var træt og sulten og hade ikke får. noget at spiste i 3 dage nu og det gjore ham trætog svag

Celéste hørte skridt, løbende skridt fra små fødder der panikkede og flygtede - formentlig fra ulven, der også havde ledt efter hende. Hun prøvede at analysere hvor lyden forsvandt, i hvilken retning, i tilfælde af at hun måske ville være nød til at hjælpe vedkommende på et tidspunkt. For ulven, gav jo nok ikke op endnu, hvis den var ret sulten.
Et sted langt væk, bar vinden lyden af nogen der landede på maven, og nogen der gispede til Celéstes øregang. Hun havde tit undret sig over, hvordan hun kunne høre så godt som hun kunne, men det var vel bare en af hendes karakteristiske evner? I hvertifald var det sådan at, hun brugte denne ting meget i sin hverdag.
Endelig lo Celéste sig selv åbne øjnene, og stirrede ud i mørket med sine karamelfarvede øjne. Hendes blege hud var glat og en smule sved perlede frem fra hårgrænsen som en tynd sølv-tråd der næsten var umulig at se i mørket af skoven. Hun lyttede, længe og intenst, efter om ulven stadig var der.. i det fjerne kunne hun høre den sniffe rundt, og forfølge sit bytte med poterne hamrende ned i jorden når dne løb, og så snusede igen. Celéste blinkede, og bed sig kort i læben. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne jo ke særligt godt hjælpe, nogen mod en ulv..

af Gæst Lør 28 Maj 2011 - 9:56

Nano mærke noget snuse ham i nakken. Og han gemt ansiget for at den ikke skulle se hvor bange han var for den, da ulve kunne mærke og se fryget bede en noget ander. Og Nano blive liggen lidt enndu ind til den skubbe til ham og han, rulle om på ryggen og så lige drietke ind i ulvens øjen den var helt gul og Nano. Var meget bange for den og ville helst se at komme væk med det kunne han, bare ikke han var træt og svaget og kunne slet ikke rør sig ud af stedet.

af Sponsoreret inhold

Blue Gold[Nano]

Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]

Sv: Blue Gold[Nano]