Talen til folket

Radio og Tv meddelelse til hele Di Morga



Overalt i de Morga blev tv-signaler og radioer afbrudt, frem på skærmen og i radioen tonede en melodi frem og derefter kom der et billede af Alexander der sad bag et skrivebord på slottet Abbadon i en meget fin uniform.

Alexander holdt på en stak papir som han lagde fra sig, han havde et let smil mens han begyndte at snakke til alle i hele landet, "Kære venner, kammerater og bønder, idag vil for altid blive husket som en glædens dag, en dag der vil gå over i historien som et brændende mærke af den storhed som inden længe vil blomstre i dette land. I morges lykkedes det migselv og mine soldater at storme slottet Abbadon og vriste magten fra Malakel Lemoirs som har styret dette land med jernhånd, under kampen for frihed blev Malakel dog nedkæmpet af mine tro soldater og hans lig blev hurtigt efter afskaffet", det var en opret løgn fra Alexander side, men som alle andre vidste han at det handlede om at have folket på sin side. "Som i alle har lagt mærke til har slaver den senere tid vendt tilbage til deres familier, det skyldes de heroiske soldater som længe har undermineret og kæmpet mod Malakle i skyggerne, det heroiske arbejde er dog ikke slut kammerater, for idag starter en ny æra og jeg har modvilligt taget det på mine skuldre at føre dette land til en bedere fremtid hvor vi alle kan være lige og vores land i fællesskab kan blive en magt som ingen kan stå imod, aldrig igen skal franskmænd angribe vores land uden vi kan stå imod dem og civile bliver dræbt i koldt blod", Alexander holdt en kort kunstpause hvor han lod sine ord synke ind hos befolkningen. Bag kameraet stod en meget bange mand fra tv-stationen og rystede mens han havde en pistol i nakken, til alt held kunne det ikke ses af den brede befolkning, "Kammerater det er mig en ære at hjælpe dette land på vej til den lysende og strålende fremtid som vi alle ønsker og det skal være med hele mit hjerte som indsats at vi nu skal opleve fred i riget. En fred som alt for længe kun har været en drøm, men som nu skal afløse det kaos som længe har hersket i landet, til de folk som har ondt for henseende kan jeg kun sige at de vil blive mødt med sværdet i hånd og bøde for de forbrydelser de har gjort, fra og med idag vil jeg skabe fred i gaderne og jage røvere, banditter og andet afskum ud af vores kære land", Alexander kunne mærke hvordan han følte han havde folket i sin hule hånd og han havde da også ret i dette, flere og flere af landes indbyggere hørte efter og var enige i det han gjorde og sagde, det hele kunne blive så godt. Med en finger pegede han mod kameraet og folket, "Men det er begrænset hvad jeg kan gøre for jer, det er vigtigt at i også selv ser indad og finder ud af hvordan i kan tjene landet, ligenu er mine sikkerheds styrker overalt i landet igang med at hverve soldater og alle der ønsker at hjælpe til med at vise røvere og banditter at de ikke kan finde et hjem her er velkomne... Mit kære folk, mine kære kammerater, mine venner, Alt godt være med jer og beskytte jer". Kameraet slukkede og musikken fra før spillede endnu engang inden det normale program vendte tilbage, om han havde nået folket med denne lille tale vidste han ikke, men nogen få af dem måtte da i det mindste være tilbøjelige til at anerkende ham nu og resten af dem der ikke havde ville hurtigt finde demselv for ende af et gevær. Et nyt rige skulle skabes om det var med folket vilje eller magt måtte de selv om, hellere være frygtet end elsket hvis man ikke kan være begge dele.

Er lige nød til at lave en lille reaktion på denne :D

Radiobølgerne fik en irriteret rynke til at komme frem i vampyrens pande som han fortsat drejede på den lille runde skive, som skiftede radioens kanal. Efter et kvarters tid havde han endelig fået den over på den ønskede kanal, til trods for al den skrallende lyd der gjorde kanalen svær at lokalisere. Lyden af den unge vampyrs stemme som blev forstærket i radioen, stoppede Ahngels søgen. Han slap skiven og lænte sig ugideligt op ad væggen imens han betragtede et lille cigarethylster, som havde han lige gjort en opdagelse i det. Han tav og stak pakken i lommen. Scars tale virkede fjern for ham og ikke meget andet end hovedbudskabet piplede ind. Han ville skabe et fredeligt Di Morga, huh? Det ville da osse være først gang i Di Morgas historie siden han selv kom dertil i søgen på at fælde den første regent.... Ahngels øjne gled til siden som hans sidste besøg derhjemme dukkede op i hans minder og gav et smertefuldt stik igennem hans krop.
... Og fældet af den anden. Da gled et par ord ud af radioens højtaler, som var det på stikordet. Ma'lakels død blev annonceret og Ahngels blik blev rettet imod den lille brune radio endnu engang. Vandtro i hans blik. Han mærkede hvordan denne indre stikkende form for kulde begyndte at æde af ham, prøvede at finde sin vej op til øjnene, men som det ikke nåede det, ved at Scars annoncerede hans dødsårsag. Ahngel blev kritisk og den ubehagelige fornemmelse af tab forsvandt hurtigt igen. Det huede ham ikke. Det lignede bestemt ikke en som Ma'lakel at fældes af alene to soldater. Ahngel rystede kort på hovedet og trykkede ned på slukknappen inden Scars havde udtalt sine sidste hilsner. Han ville selv have det informeret og netop derfor tog han nu beslutningen om at skænke den nuværende regent et lille besøg.

//Uh huh huh :D

Nej hvor fedt skrevet ^^ glæder mig da til besøg ^^

Its gonna be good, I can asure yeh :D

Hvis jeg skal være ærlig er jeg utrolig stolt af dether, den tale formede sig bare ud af ingenting som en sjov idé ^^ Jeg burde skrive det ned oftere når jeg får krea-flash :3