hmm Welcome I guess //Evelyn//

S :: Abbadons tronsal
T :: Lige efter mørkets frembrud
O :: Abbadons ny renoverede og smukke indre
V :: Udenfor tordner og lyner det som en vanvittig

Et tomt blik var alt døren i den modsatte ene af lokalet fik, tordenen udenfor fik grumme blink til at vise sig i vinduerne, og eftersom tronsalen var henlagt i næsten totalt mørke fik det Alexanders trone til at virke mere mørk og uhyggelig end nogensinde, indtil videre havde den bevaret Malakels (Den tidligere konge) design fordi han ikke selv kunne bestemme hvordan den skulle se ud nu hvor han var kommet til magten. Alexander sad med den ene hånd til at understøtte kinden mens han fortsatte sin tomme stiren på døren, han kedede sig som bare pokker og vejret samt roen gjorde at han ikke kunne få sig selv til at tage turen ned til byen blot for at blive mødt med "Fang-bangers" der ville have ham fordi de fejlagtigt havde hørt at hans race kunne udføre mirakler i sengen, eller fejl og fejlhan vidste selv det forholdt sig sådan, men han brød sig ikke om den måde nogen af dem kastede sig efter ham, en kvinde skulle have klasse lige så meget som hun skulle have dødbringende skønhed, mange havde den ene, men besad ikke den anden hvilket ikke førte til andet end at de blev kasseret efter at Alexander havde fået sine lyster styret.
Et nyt lyn skar gennem himmelen og oplyste den store rum så man kunne se Alexanders tøj, et par jogging bukser og en sort tanktop, ikke ligefrem hvad man forventede af en konge, men nu havde Alexander heller ikke vendt sig meget til tanken om at være den øverste instans i landet, så han tillod sig stadig at ligne sig selv engang imellem, i stedet for hele tiden at skulle tage sig bedst muligt ud og repræsentere kronen, i bund og grund var han en våbenhandler og ville altid være det. Hans syregrønne øjne havde igennem flere minutter ikke blinket og hans blik havde stadig den samme tomme facon, intet havde han at lave, intet havde han at skyde på, livet var kedeligt men tronen komfortabel, et dybt suk brød stilheden men blev med det samme overdøvet af et lyn der skar igennem luften *for pokker da, man tager til frankrig og det er ikke andet end møgvejr hele tiden, dere tøser er behårede og", han sparkede til skrivebordet der var blevet sat foran ham så det fløj gennem luften og ramlede ind i væggen, "Deres møbler er lavet af papmache". For Alexander var intet så godt som det havde været hjemme i Rusland og da slet ikke nu hvor han ikke kunne tage sig til andet end brok.
Med et træt udtryk rejste han sig mens han stadig skumlede og franskmændenes dårlige sans for håndværk og elendige vejr, fra en boghylde hev han en flaske vodka frem og tog nogen store slurke inden han satte den fra sig igen med et udtryk der viste han vidste det var sørgeligt for en mand af hans status at drikke når han ikke havde noget at tage sig til, men på den anden side hjalp det også lidt på hans humør.

En lille skikkelse blev slæbt ind igennem de store døre der førte ind til det rum hvor Alexander befandt sig af to vagter. Det var ikke svært at se hvem dette var, men des tættere på de kom, var det lettere at se at de havde en ung dame på besøg, hun var klædt i en mørk jakke, klæbede sig ind til den spinkle krop, de hev efter sig. Udover jakken, havde hun et par mørke cowboy bukser på og et sort korset. Hverdags tøj for Evelyn. Hun så op med et meget mukkent blik og stirrede lige ind i Alexanders øjne, hvorefter hun så på vagterne "Og det her er hvad I har slebt mig hen til? En og eller anden person jeg ikke har den fjerneste ide om hvem der er ?! Og hvad er det for en behandling jeg har fået?!??!"

Hendes blå øjne lyste vredt op under det mørke hår med krøller der stod ud til alle sider. Hun lod dog være med at sige mere, da hun lige skulle tjekke en ekstra gang.
"Han.. det.." hun var mundlam og stirrede blot på kongen hamselv. Hun havde fornærmet kongen......

Alexnader blev dybt overrasket da to af hans vagter kom slæbende med en kvinde som højlydt brokkede sig over den måde hun blev behandlet på og ikke nok med det, pigebarnet gav udtryk for at hun ikke vidste hvem han var hvilket var latterligt for alle i Di Morga vidste efterhånden hvem han var, med mindre hun ikke var fra Di Morga eller først lige var flyttet til, et grumt smil bredte sig på Alexanders læber mens han bevægede sig over mod pigen og viftede sin vagter væk med den ene hånd, han ventede til de var gået før han satte sig på hug foran hende og fik et ondskabsfuldt blik, "Jeg aner ikke hvad du laver på mit slot og hvorfor mine mænd har ladet dig leve, måske du kan oplyse mig mens jeg overvejer om jeg skal smide dig ud... for jeg bryder mig sjovt nok ikke om at blive svinet til i mit eget hjem".
Alexander stoppede med at true hende og rejste sig op i sin fulde højde der trods alt ikke var kæmpestor (Godt 186cm) for at hente flasken med vodka, da den var sikkert i hans varetægt satte han sig på tronen og kiggede ned på hende, "Jeg er som du nok har regnet ud efterhånden Alexander Lazarow konge og leder af Folkerepublikken Di Morga og du er", han satte flasken for munden og kiggede ned på hende, kom hun med en smart bemærkning skulle hun allerede nu finde ud af at han før i tiden ikke havde været en mand man snakkede højt om for sin gæstfrie og elskelige natur.

Evelyn kunne ikke lade være med at skjule et lille gisp, og stillede et trodsigt ansigt op endnu engang, hvorefter hun så rejste sig op og stirrede på ham med et vredt blik, stemmen havde hun fået under kontrol, dog var der enkelte hulk ind imellem da hun fik fremstammet det næste, grundet kulden, "jeg er Evelyn. Din nye .. slave" hun havde ret hurtigt fundet ud af at det ikke var ham man skulle koste for meget rundt med. Dog undlod hun at kalde ham ved efternavn og tiltale ham pænt. Hun stirrede blot på flasken han stod med i hånden, men vadede dog efter en tid hen til ham og satte sig ned ved hans side, hvorefter hun sukkede blidt. "Hvis du ikke vil have mig, og blot vælger at smide mig ud, vil dette være en stor skam, eftersom at jeg er en dygtig og .. årh, skid hul i det. Jeg har ikke et andet sted at være, så du skal faktisk tage mig til dig. Hvis du ikke gør det, vil du blot fortryde det, da jeg godt kan hvis jeg har lyst. Der har bare været så mange ting omkring det at blive slæbt ud på markedet, hvorefter jeg så bliver slæbt herind til en person jeg end ikke kendte.. må jeg få?" spurgte hun til sidst efter sin talestrøm og pegede på hans flaske, hvorefter hun så tog sig til hovedet og så ned. Dette var langt fra den livsglade og håbefulde Evelyn der før havde været. Hele hendes liv var vendt om og hun vidste ikke længere hvad hun skulle gøre af sig, eller hvordan hun skulle opføre sig.

Alexander lod lystigt sprutten glide ned i hans hals, men da hun sagde hun var en slave så det ud som om han fik det galt i halsen og en sky af vodka blev spyttet ud, det var ikke til at tro på, der var stadig slavehandlere efter at han i ugevis ikke havde bestilt andet end at rive alt hvad Malakel havde stået for fra hinanden, men nu sad han alligevel med en slave ved sin side og kunne ikke andet end at føle medlidenhed med hende, han begyndte at smile en smule inden han henvendte sig til hans nye gæst, "Undskyld miss Evelyn, men jeg tror desværre der er noget de har misforstået, jeg kunne aldrig drømme om at have en slave da det er en modbydelig ting, nej det jeg manglede var en... hvad skal man kalde det?" han fik et tænksomt blik mens han gav hende flasken og ikke kunne slippe hende med øjnene, "Jo det ville nok være stuepige eller en sekretær... en der kunne holde øje med slottet og udføre lidt arbejde for mig i ny og næ".
Alexander smilede til hende og kunne ikke lade være med at være overasket over at nogen stadig ville kalde sig selv slaver, han havde brændt markedet ned og dræbt slavedriverne, men der var åbenbart stadig nogen tilbage rundt omkring der forsøgte at slippe udenom Alexander jerngreb, men det ville der med tiden blive rettet op på, Alexanders stemme var stadig venlig, men fik en undertone af noget der kun kunne beskrives som modbydeligt, "Men lad os se hvad du kan før jeg bestemmer om du skal have en chance... det ville være så synd hvis jeg ansatte dig kun for at skulle aflive dig igen i løbet af en uge... men nok om det lad os finde dig noget pænt tøj", han rejste sig og greb hårdt fat i Evelyns krave så han trak hende efter sig mod en af de store egetræsdøre og op af trappen mod det der før i tiden havde været Malakel og Kilias rum, han havde endnu ikke selv opholdt sig i rummene så han vidste ikke helt hvor tingene var.
Efter kort tids søgen fik han fundet et skab, "Find noget!", han var kommanderende så der ikke var tvivl om hvem der bestemte, nu måtte han se om hun kunne finde ud af at klæde sig til hans smag som mildt sagt var udfordende og afspejlede den lettere syge natur han havde.

Evelyn kunne ikke engang nå at svare på alle de ting han sagde, fordi før hun vidste af det blev hun slæbt afsted til et nyt rum. Hun stirrede kort fra skabet og så hen til Alexander. Hun tav endnu et sekund, hvorefter hun så dykkede ind i skabet, og kastede omkring sig med tøj hun ikke brød sig om, hvorefter hun så endelig fandt noget der fangede hendes opmærksomhed. En hvid skorte, hvortil hun fandt et sort underbust corset. Underdelen var blot et par stramme jeans. "Jeg ville nu selv foretrække at gå nøgen, men siden du beordrede mig til at finde et sæt tøj, her har du det så. Skal jeg tage det på nu?" spurgte hun med et let skjult smil. Han lignede en der ville være let at forføre. Evelyn vidste skam godt selv at hun ikke var helt grim, og hvis hun nu kunne få snoet ham godt og grundigt omkring sin lillefinger, for kun at lege med ham... Det ville blive sjovt. Utrolig sjovt.

//Undskyld fordi at det ikke er så langt, men skal lidt vente på et svar for at kunne fortsætte X'D//

Alexander stod der lidt med armene lagt over kors mens han betragtede kvinden der meget muligt skulle komme til at sidde med et utroligt stort ansvar for hvad der foregik på slottet, om hun var loyal kunne var irrelevant for hele stedet var fyldt med hans egne tropper som hver og en havde svoret at de til deres død altid ville lyde ham over nogen af deres officerer. Han lagde hoved lidt på skrå over Evelyns tøjvalg, men han kunne vel ikke bebrejde hende for der var vel ikke nogen kampuniform i det elendige skab, en ting der helt sikkert skulle laves om på, det kunne ikke hjælpe noget at hans sekretær skulle ligne en simpel person nede fra byen, styrke var alt og det halve af styrken kunne næsten opnås igennem det tøj man valgte at iføre sig.
Alexanders tanker flød kort væk til hvordan han under forhandlinger dengang han var våbenhandler bare havde iført sig en hvid skjorte med små størknede pletter af noget der lignede blod og så gik det næsten altid nemmere. Alexander blev revet ud af sit tankespor da hun begyndte at snakke og som svar løftede han det ene øjenbryn en anelse, havde hun lige tilbudt at gå nøgen rundt? I så fald skulle han da ikke holde hende tilbage, " Du er da velkommen til at smide kludene, men tro ikke du har forført mig fordi du tilbyder at smide dit tøj, tro ikke du har forført mig på noget tidspunkt faktisk... skal du se, jeg har det lidt svært med følelser", demonstrativt gik han tættere på hende, mennesker ville kunne mærke hans bare tilstedeværelse og havde ofte kastet sig efter ham, men siden hun var vampyr var det anderledes eller det var han da ret sikker på.
Alexander overvejede om han bare skulle trække hende hen til sengen der stod meget heldigt placeret blot et par meter væk, men hvis det var det hun ville måtte hun selv tilbyde det og underkaste sig.

Evelyn trak sig selv tættere på ham, spændt på hvor hans grænse ville gå. Hun lod let en finger glide blidt op af hans bare skuldre, og blidt op af halsen. Hun trak forsigtigt ansigtet tættere på hans, og lige ud fra hans øre hviskede hun blidt og sensuelt: "Jatak, dette vil jeg så gøre" og med de ord trak hun sig langsomt fra ham, kom elegant op og stå, hvorefter hun så lod det våde tøj falde.

Først hendes corset, hvorbag der var et par velformede bryster. Hun trak langsomt cowboy bukserne af, og smed dem ved siden af corsettet. Frem kom der nogen dejlige ben, hvortil der tilhørte en dejlig røv. Det var skønt at være vampyr. Det var skønt at være perfekt. Hun stod lidt og stirrede på ham, før hun igen åbnede munden, "må jeg få et håndklæde så jeg kan tørre mig?" Man kunne stadigvæk se der var et let lag vand over hende, ikke mere end lige. Et par dråber kærtegnede hendes former, alt imens hun blot stod og så afventende på ham.

Alexander trak sig ikke væk fra hende da hun kom tæt på og begundte at ae ham op af skulderen og derefter op af halsen, han beholdt stadig det lille smil, men han ville for intet i verden vise hende hvor meget det fik det til at krible i hans tær og resten af hans krop for den sags skyld. Hun forsøgte virkelig at forføre ham det bedst hun kunne og skulle han være helt ærlig var det ved at lykkes hende at gøre det, men en mand som ham måtte have noget værdighed hvor surt det end var bare at have et lille smil når ens hugtænder burde danse i underlæben som vrede bier der forsøgte at slippe ud, men han beholdt fatningen og løftede blot det ene øjenbryn en smule.
Da hun begyndte at smide tøjet kunne han mærke lysten til bare at rive det af hende og så ellers smide hende på sengen bag dem, men nej han var konge og skulle efter hans egen mening opfører sig som en. Da hun spurgte om hun måtte få et håndklæde var han minsandten ved selv at hente det, men sådan fugerede tingene ikke i hans verden og sådan ville de ikke komme til at fungere på noget tidspunkt så længe han bare kunne finde ud af at tage sig sammen og ikke lod lyster og andre mere jordiske ting tage magten, han pegede mod badeværelset og hans stemme var iskold, "Find det selv og hvis du ellers er færdig når du kommer tilbage kan vi måske se at få lavet noget der rent faktisk betyder noget", han burde give sig selv en medalje, han havde ikke fået noget i uger og nu kastede han hende bort som skidt, han sukkede lavt og satte sig på senge for at vente på at hans nye sekretær kom tilbage.

Evelyn kunne ikke lade være med at smile blidt til ham, før hun vendte om og gik ud af værelset. Nøgen vadede hun ned igennem gangene, og så sig nysgerrigt omkring, hun ledte efter det der kunne ligne et badeværelse. Hun fandt det. Endeligt. Lidt længere nede af gangen. Her tog hun et håndklæde og bandt det omkring sig, før hun gik med vrikkende hofter tilbage til Alexander. Hun håbede inderligt at hans faste ydre blot var en facade, og at han faktisk var ved at bukke under.

Hun tørrede sig langsomt foran ham, lod håndklædet let kærtegne sin krop. Imens alt dette skete, fastholdte hun øjenkontakten til ham. Hun lod til sidst let fingrene glide ned. Fra hendes hals, videre ned over sine bryster, hendes mave, før hun så stoppede ved hoften. Hun smilte endnu engang let, forførende, afventende, før hun let bukkede sig ned for at tage tøjet med sig hen til sengen, hun satte sig ned i, før hun begyndte at tage skjorten på. Her knappede hun langsomt knapperne. Hun havde ikke valgt noget undertøj, og foretrak ligeså at gå uden dette..

Alexander betragtede hende mens hun gik ud af rummet og kom med en lav gnaven hvæsen, hvad troede hun hun gjorde, at have tilbragt mindre end en time med ham for så at tro han var forført, der var et eller andet hun ville opnå som ikke havde set dagens lys endnu, der var noget som hun med alle tænkelige midler ville opnå. Han vidste ved sig selv at han aldrig ville få så banale følelser som kærlighed igen og hun ikke ville være andet end seksuel adspredelse, men på sin vis var det vel også iorden hvis hun ellers kunne finde ud af at holde sig i baggrunden for selvom han "hyggede" sig med hende ville hun stadig ikke være andet end en arbejder i hans øjne, ganske vidst en arbejder med en meget god side funktion, men ikke destro mindre en der var under ham.
Da Evelyn kom tilbage kiggede han bare på hende som om hun var tæt på ligemeget, dog løftede han brynet da hun tørrede sig og forsøgte at forføre ham, hun var god til det, det måtte han give hende, men hun ville ikke blive mere fordi han rev hende rundt. Da hun satte sig ved siden af ham og tog tøj på lagde han mærke til hendes mangel på undertøj hvilket bestemt tændt ham, hun gav den virkelig en skalle.
Alexander lagde langsomt hans hånd på Evelyns lår og lod hånden glide op af det til han nåede hendes underliv, men han stoppede inden hans hånd lavede andet end at afgive kulde til hende, "Du aner ikke hvad du indlader dig på, du får ikke mere magt fordi jeg ligger med dig, du får nærmest mindre i mine øjne... men det er for sent nu", han lod hans hånd støde på hendes underliv hvor han med en finger begyndte at gnide hendes underliv. Alexander kom med en lav hvæsen mens han nærmede sig hendes øre og hviskede så lavt at det næsten ikke var til at høre, "Du er min nu".

Evelyn fik et lille chok ved hans næste træk. Og endnu et da han pludselig begyndte at lege med hendes underliv. Et let støn tvang sig ud igennem hendes sammenpressede læber.

"Jeg vil skam ikke have magt, Alexander. Jeg vil blot lege" hun lagde hovedet hen til hans, før hun let lod tungen danse let op af hans hals, hendes mund nåede hans øre, hun let bed i, før hun skubbede ham bagover, og satte sig overkværs på ham. "Nej. Du er min" hun smilte frækt til ham, før hun let trak hans sorte tanktop over hovedet på ham. Hun lod let læberne glide ned af hans hals. Videre ned af hans overkrop, før de nåede hans buksekant. Hun trak forsigtigt, langsomt og pirrene hans joggin bukser af, før hun igen sad oven på ham, med et let smil ned til ham.

Han kunne ikke lade være med at fryde sig lidt over hvordan det var at være konge, på den ene side var det hårdt arbejde som han elskede og brandte for og på den anden var der plads til en masse sjov så som nu hvor han kunne "lege" så smukt som Evelyn sagde det og stadig føle sig som om han hjalp sig selv fordi hun sagde hun ikke ville have magt. Hun var en underlig kvinde, fræk men underlig.
Han lod langsomt en spindende dyre agtig lyd komme fra hans hals, den mindede ikke om en kats da den var langt mere uhyggelig og klikkende end dens, han lukkede øjnene og fulgte med hoved hvordan hun kom op og nippede i hans øre, "Du er ikke ked af det er du", han var overrasket over hvor meget hun gik til den på trods af at hun sad overskrævs på et af Di Morgas farligste væsner. Da hun trak hans tank top af kom han med en let vred hvæsen der dog ikke betød han var sur, blot at han var den der bestemte mens han nød hendes kys på hans krop og hele vejen ned til hans bukser inden hun hev dem helt af ham så hun nu var den eneste der havde tøj på. Han åbnede igen øjnene og så hendes smil mens han selv kom med et vred og dyrisk udtryk, han lænede sig op så deres ansigter kun var få millimeter fra hinanden, "tro ikke du er nogen for jeg vil være den første til at rive hjertet ud af brystet på dig hvis du ikke behager mig", han greb fat om hendes nakke og lod langsomt sine læber møde hendes i et kort dog meget passions fyldt kys, derefter lænede han sig tilbage i den store seng og sagde, "Behag mig", der var ikke nogen tvivl om hvad han ville have, men om hun kunne fatte hans hentydning var noget andet

Evelyn nød at høre hans brummen og så let på ham, før hun igen gled ned, indtil hun så sad på hug ved hans lem, og tog let fast. Hun bevægede taktfast hånden op og ned i kort tid, for at få erektionen helt frem. Da dette var gjort, begyndte hun at slikke ham. Pirrene. Hun blev ved hovedet af hans lem, og kærtegnede dette med hendes tunge, før hun let lod munden glide ned af lemmet, stadigvæk uden at tage den i munden. Lod blot læberne røre, før hun endelig gjorde det. Hun lod hans lem glide så langt ind det kunne, før hun begyndte at bevæge hovedet taktfast op og ned, hun havde endnu ikke hørt noget til en reaktion eller lign. og blev pludselig usikker på om dette var hvad han ville have.

Dog skød hun hurtigt tanken fra sig. Hun løftede ligeså hånden, og legede med hans kugler. Dog uden det gjorde ondt. Det her var sjovt. Det var som at finde ud af hvem han var, og hvad han gerne ville, på en helt anden måde. Derudover virkede han til at være let nok at manipulere med. Dette var en ting hun havde været god til altid. Også inden hun blev vampyr. Denne evne var dog kun blevet styrket efter hendes opvågning.

Da hun tog fat i hans lem kunne han ikke lade være med at læne hoved bagover for at nyde det og da hun lod hendes tunge samt læber lege med den kunne han ikke holde et lille støn tilbage, hun skulle ikke ligge noget i dether og hun havde med sikkerhed ikke manipuleret ham, at hun havde kastet sig i armene på ham var hendes eget valg, men han skulle da ikke til at brokke sig og da slet ikke nu hvor hun gjorde ham tilfreds på præcis den måde han ønskede. hendes læber og tunge fik hans lem til at rejse sig så den strittede lige ud i luften, han kunne have kommet med et stolt smil, men det ville være for arrogant og selvfedt selv for ham, men han kom med endnu et lille hvæs da hun lod hendes mund glide ned over hans lem, vaarmen og fugten fra hendes mund var fantastisk og for en mand som ham der ikke havde fået noget i lang tid var det allerede svært at holde koncentrationen, han overvejede om han bare skulle udløse hele herligheden men var ikke sikker på hvordan Evelyn ville reagere, det var ikke fordi han ville være færdig, langt fra, han var vampyr og kunne fortsætte i dage hvis det var det der skulle til, men han havde endnu ikke oplevet at nogen havde kunne følge med ham så langt, det kunne være Evelyn kunne ændre det.
Han tog en stor potion ubrulig luft ned i lungerne og greb fat i hendes hoved med den ene hånd mens han pressede hende længere ned, det var ikke for svæklinge når man indlod sig på kødelig omgang med Alexander, han var vampyr og havde styrke som tusinde mand, ikke bare en man væltede rundt. Han kom med endnu et lille støn og var nød til at hive Evelyn væk fra hans lem et øjeblik så han kunne få hans kropsfunktioner under kontrol inden han lod hendes mund glide ned over hans lem igen og slap hende mens han nød det.

Evelyn smilte lidt, da han tog fast i hendes hår, hun så ham direkte ind i øjnene, da han flåede hende op, for kun at hun kunne komme tilbage til hans lem igen. Hun fortsatte i en rum tid med skiftevis at pirre ham og faktisk slikke ham, før hun stoppede og rejste sig op, "er det min tur nu?" spurgte hun så med et let smil, og inden han kunne nå at svare, havde hun sat sig op på hans lem. Et let støn undslap hende, før hun begyndte at ridde ham i et stille tempo. Hun ville helst ikke have at han allerede kom, da det var langt tid siden at hun sidst havde følt en mand på denne måde før. Faktisk kunne hun ikke huske hvornår sidste gang var.

Hun lod let hovedet falde bagover, imens hun red ham, og kunne mærke hvordan håret forlod hendes ansigt, og ikke gik i hendes øjne som det normalvis gjorde. Efter en tid i det roelige tempo, kunne hun ikke holde sig tilbage længere, og skiftede over til noget hårdere. Det andet var alt for blidt til hendes smag. Hun bøjede sig hen over ham, og lod hendes læber møde hans, og lå op af ham, imens hendes underliv stadigvæk bevægede sig taktfast.

Alexander nød hende, hun var god til det hun gjorde så det måtte vel egentlig betyde at hun havde gjort det en gang eller to før, den lille tanke fik ham til at smile med sit sædvanlige charmerende hugtands smil. Hendes læber og hendes fugtige mund mod hans em var noget der vækkede et minde om en følelse i ham, om det var glæde eller afsky var han ikke sikker på men han mente det var godt på en eller anden måde, det var også så pokkers svært at holde styr på følelser man ikke havde eller nærede den store respekt for. Han nød det lige til Evelyn stoppede, han kom med irriteret og højlydt hvæs der tilkendegav at han ikke var tilfreds med at hun stoppede, ikke engang et lille smil faldt på hans læber da hun spurgte om det var hendes tur, selvfølgelig var det ikke hendes tur, hun var der for at tilfredstille ham og ikke omvendt, men da hun satte sig på ham og han kunne mærke hans lem glide op i hende glemte han alt om at være sur over at hun havde stoppet med det andet, han lod sin tunge glide kælent rundt om en af hans hugtænder mens han betragtede hende og nød de små støn hun kom med.
Han så hende læne sig bagud og kunne mærke hvordan hun satte tempoet i vejret, han greb fat om hendes hofter og begyndte selv at støde igennem når hun var på vej ned så han skød endnu længere op i hende, hårdere og vildere, det var den helt rigtige måde at gøre tingene på, men da hun lænede sig ned for at kysse ham drejede han hoved så hun ikke ramte hans læber, men i stedet hans kind, der var en grænse for hvor langt han ville lade affektionen gå når han nu ikke havde kendt hende længere end han havde. Istedet for at lade hende blive liggende på rullede han rundt så det var ham der var ovenpå og bestemte. Alexander tog en hånd fat om hendes ene ben så det var stak lige ud i vejret og der var bedere plads, derpå begyndte han med langsomme og voldsomt hårde stød at trænge op i hende mens han gang på gang hvæsede som en vred kat, *hun har ingen anelse om hvad hun har ladet sig ind på*

Evelyns støn blev dybere og vildere, jo hurtigere det gik. Da han pludselig vendte sig om, gav hun et overrasket skrig fra sig, før hun igen lå blot og stønnede. Hendes underliv fulgte med, bevægede sig op og ned i samme takt som hans gjorde, så han kunne komme bare en lille tand dybere ind. "H...-hårdere" hviskede hun stønnende, det var svært at høre, og kunne let forveksles med et støn, dog tænkte hun ikke nærmere over om han havde hørt hende. Han kunne vel mærke det.

Hendes iver, Hun tog fat i hans hofter, og tvang ham hårdere ned over hende, dybere. For hver gang han stødte ind i hende, stønnede hun blot højere. Hun kunne mærke hendes nejle der let borede sig ind i hans hud, og lod blodet løbe ned af hans hofter. Synet af blod, gjorde blot Evelyn mere lysten.


//Se dine beskeder!!//

Det begyndte at gå vildere og vildere for sig og Alexanders øjne gik fra at have den normale menneske form til at være mere katte agtige, de lave brummende og hæse lyde der var hvæs blev dybere og endnu mere skræmmende for folk der ikke anede hvem han var eller hvad han kunne gøre. Der kom et brøl fra ham da han lod sig glide ud af hende og løftede hende op men han gik over til en væg hvor han pressede hende ind mod den for så at glide op i hende igen, han brugte den ene hånd til at presse den ene side af hendes ansigt mod væggen mens han hold fast i hendes arm med den anden, så hun ville have det hårdere? Så hun skulle få det hårdere.
Alexander trængte igen op i hende og begyndte at pumpe løs, der skulle ikke være nogen tvivl om at det var ham der bestemte og at hun nok skulle komme til at fortryde hun sagde hun ville havde det hårdere.

Evelyn var nær besvimet, da han pressede hendes ansigt op imod væggen. Af nydelse og chok. Hendes støn forvandlede sig til skrig. Inderlige, dybtfølte skrig. Hun havde aldrig nogensinde nydt noget så meget. Hans brummen, gjorde hende blot, omend muligt, endnu mere tændt, og ligeså lysten til at ville det endnu mere. Hun spændte benene fast bag ham, for selv at kunne følge med, og give sit besyv med i de stød der nu kom. Hun var stadigvæk lige ivrig, der skulle rigtig meget til at knække hende og ligeså til at hun blev skræmt væk. Trods hendes udseende, var hun utrolig holdbar. En tanke fór igennem hendes hoved, og gjorde hende lettere bange. - Hvad nu hvis hun havde været menneske?

Der gik dog ikke langt tid, før denne tanke var blevet sluppet igen, og hun hengav sig endnu engang til ham, nydelsen og det der var igang.

Alexander blev ved med at skubbe hendes ansigt op af væggen mens han pumpede sit lem op i hende, han nød det fantastisk meget, men det ville han aldrig sige til hende om det så gjaldt hans liv, han kiggede overrasket ned da hun lod sine ben glide rundt om hans så hun også fik en smule styring igen, han smilede grumt til dette lille forsøg på at komme igen, hun havde ikke magt, ikke i den fjerneste forstand. han trak sig ud af hende og stod og nøs synet i et øjeblik inden han igen kastede sig over hende som en umættelig løve, han løftede så hun var ansigt til ansigt med ham og hendes ben var låst bag på hans ryg mens han fortsat pumpede som besat, på hans pande kunne man se den svageste antydning af perspiration, men ikke nok til at man ville kunne kalde det egentlig sved, "jeg håber... du ikke... har fortrudt" sagde han mens han klemte sig så langt op i hende han kunne og mødte modstand fra hendes krop. Alexander slap hende kort efter igen og smilede grumt mens han kiggede på hende, "Gør noget vildt, behag mig så godt du kan... gør noget ekstraordinært", han stod med et afventende blik og virkede meget hurtigt irriteret hvis hun ikke skyndte sig.