And then a dark one came.. [Kida]

S: I en tilfældig gyde..
D: November
T: 00:30
O: Ingen..
V: Overskyet, regn, blæst.

Regnen silede ned over væmmeligheden, der sad i en af gydens skygger. En stank af skrald trængte stærk igennem, sammen med lugten af rådden hud. En vind farede ind i gyden, og stanken forsvandt et kort øjeblik, for derefter at vende dobbelt så stærk tilbage. Væsnet der sad i skyggerne ventede tålmodigt. Ventede på det næste bytte.
De gule negle kradsede let i brostenene hun sad på, og flere af dem knækkede, mens hun stirrede frem for sig, med et sindsygt blik. Men kunne tydeligt se hun var helt væk. Et kvalmende smil bredte sig fra øre til øre, og hendes øjne lyste op i en blodrød farve. Hendes hår hang og indrammede hendes ødelagte ansigt, med de mange ar og forbrændninger.
Hun rettede hovedet op mod himmlen, som en varulv der hyler mod fuldmånen. Dog i stedet for et hyl kom der et stille men hysterisk grin fra hendes strube. Hun indåndede alle nattens vidunderlige dufte, og ånede dem ud med lugten af råddenhed.

// Undskyld.. er lidt u-kreativ 8D //

En ung kvinde kom gående ind i gyden, hun stoppede kort op ved den kraftige rådne lugt og gøs kort derved. Hun så sig kort omkring for at finde grunden til denne hæslige lugt, og smilede kort da hun så de røde øjne… Det var lige så røde som en vampyrs… men lugten af rådden hud fortalte at det bestemt ikke var en vampyr. Hun tog et par skridt længere ind i den ildelugtende gyde, og smilede koldt da lugten af råd blev stærkere… zombi… ingen tvivl om det. Et let udfordrende smil kom frem på kvindens læber da hun hørte det hysteriske grin… og vist en sindssyg en af slagsen? Det kunne meget vel blive meget sjovt? Hvis denne zombi havde planer om at angribe ville det blive en interessant kamp eftersom hun aldrig havde kæmpet mod en af disse døde væsner før… ”bliver du deroppe hele natten? Eller kommer du her ned for at forpurre min lugtesans endnu mere” kom det spydigt dog drillende fra kvinden, hvorefter hun kort smilede udfordrende. Hun kunne vel på sin vis ikke gøre for det? Hun elskede udfordringer og det lå bare til hende at provokere alle hun stødte på?

//ha ha den lengte er helt okay xD //

Regnen løb ned over hendes ansigt, og ind i hendes døde indre, da hun åbnede munden og lod det løbe ned i halsen. Den ene halvdel af hendes hoved var næsten et stort brændmærke, og huden rynkede på en gusten måde, der fik hende til at se gammel ud. Den anden halvdel var præget af et stort ar, der startede højest oppe på næseryggen, kørte ud på kinden, for derefter at dreje tilbage og ende ved mundvigen. Hun spærrede øjnene op og smilede bredt med de spidse tænder, der havde gumlet i mange menneskers døde kroppe.
Vinden havde båret en stemme med sig. Hun rettede blikket mod pigen mens hun kraftigt indåndede hendes duft.. blod .. En voldsom skælven løb gennem hendes krop, og hun slikkede sig om læberne.. "med glæde.." hviskede hun, inden hun med besvær kom op og stå, stadig med et sadistisk smil..

Et lumskt smil bredte sig over kvindens læber da hun så zombi'en rejse sig... Hun betragtede hende med undren dog kunne det ikke ses... gad vide hvad der var hent hende? Nok ikke noget rart! en kort latter kom over denne tanke, men den forsvandt dog hurtigt igen sammen med smilet. Lugten af råd rev i næsen, men hun nægtede at tage sig af det da det ville distrahere hende for meget hvis hun var nød til at bekymre sig om den. hvordan kunne en person ha så meget stank med sig? hun måtte ha sat der længe siden denne gyde lugtede så meget?
Kvinden betragtede zombi'en og lænede hovedet en smugle på skrå, hun var ikke højre end alle andre... men den bevægelse hun brugte da hun rejste sig op mindede mest af alt om en robot der manglede olie... det var i hvert tilfalde sådan hun så det? "godt..." kom det lumskt fra kvinden ide hun fik svar. Hun virkede sindsyg... og det var der vel et eller andet sjovt i... var der ikke? En person... der egentligt skulle ha været død... som så var blevet sindssyg af ikke at være død? eller også var hun blevet sindssyg af noget andet? men hvad vidste hun om det?

Hun kunne godt mærke hendes knogler var gamle og rådne, men af en eller anden grund, mærkede hun det aldrig, når hun gik til angreb. Ligesom om at i det øjeblik, var hun slet ikke en gammel rådden zombie, men sit go'e gamle vampyr-jeg.
Hendes tøj var godt ødelagt, med store huller i både bukser og top. Hun var også indsmurt i mudder, som havde samlet sig i gyden under regnenvejret, som stadig tromlede der ud af.
Hun stod let forover bøjet, mens hendes drivvåde, ildrøde hang ned foran noget af hendes ansigt. Der var et dyrisk glimt i hendes øjne, som var fast frosset på pigen.. hendes bytte .. Hun havde ikke undersøgt hendes duft, så hun vidste ikke hvad hun var for en, men hun var egentlig også ligeglad. Hun var ikke kræsen, hvad blod angik. Og hvis pigen prøvede at dræbe hende, så ja.. Så ønskede Nicki hende i hvert fald god fornøjelse.
Hun satte sig ned på alle fire og gjorde klar til springe på hende .. gjorde sig klar til at æde hende..

Kvinden smilede lumskt og udfordrende af denne dumdristige zombi. Det ville ikke blive let for hende at dræbe hende! Store sorte, dog meget smukke og elegante vinger voksede ud af ryggen på hende med en tør lyd af hud der sprekkede... hvis det havde været en hver anden ville man ha bøjet sig for smerten, men hun var van til lige præcis denne smerte og ignorerede den blot. Hun smilede kynisk til zombi'en og lod jorden under huset som zombi'en stod bevæge sig, så huset rystede voldsomt og truede med at falde sammen under hende. Det krævede en smugle koncentration... men på den anden side set så var alle husende i disse gyder jo fallefærdige så , så svært var det heller ikke. Smilet blev til en tør udfordrende latter og da latteren kort efter igen forsvandt efterlod det intet smil. Hun skulle være så velkommen til at prøve at dræbe hende! det ville nok ikke lykkedes hende! men sjovt ville det blive?
Hvis det blev hende selv der vandt ville hun nok nægte at sætte tænderne i zombi'ens kød... ingengang forsøge at få noget blod ud af hende... bare lade hendes krop ligge og rådne op... det af den der ikke var rådnet i forvejen

fuck noget besværligt aftensmad.. //LOL//
Hun stirrede fasineret på de store vinger der bredte sig ud, men hun genvandt dog hurtigt fokus, da endnu en vind bragte hende pigens fantastiske duft.
Hun smilede skævt og mærkede hvordan jorden rystede sammen med husene. Hun ville nok være blevet slået ud af balance, hvis ikke det var fordi hun stod på alle fire.
Nårnår, men hun var selv ikke helt færdig med at 'vise sig'. Hun koncentrede sig, mens hun hørte pigens latter strømme forbi hende. Hun blev pludselig et med gydens mørke, og var derfor usynlig for det blotte øje. Hun smilede bredt og sadistisk mens hun langsomt rejste sig op i sin fulde højde.
Hun kunne mærke vinden og regnen forstyrrede hendes usynlighed, men hun holdte det dog oppe, da hun avr fuld af indebrændt energi.
Hun skulle nok få.. Den lille møgunge.. Et vredt smil forvandlede hendes ansigt, mens hun knep de røde øjne sammen til to små sprækker.