En hyggelig aften - Savannah.

Sted: Hjemme i Evelinas lejlighed.
Vejr: Mørket er ved at falde på, så himlen er helt orange af solens ligegyldige hårdhed. Vejret er generelt varmt og skyfrit.
Omgivelser: Lejlighederne? xD
Tid: Omkring 22.

Seraphina lå inde i sengen, i den store lejlighed. Hun var iklædt en lyserød natkjole i silke, der gik til lige under ballerne. Hun havde lagt sine briller på bordet, ved siden af sengen og hendes hår var sat op i en løs hestehale. Hun lå tilbage lænet op af væggen, med en smøg i den ene hånd og telefonen i den anden, som hun spillede et kedeligt spil på. De små biplyde var den eneste lyd der fulgte værelset, bortset fra når Evelina vendte sig lidt i det mørke sengetøj. Seraphina tog et hvæs af sin smøg og slukkede telefonen, som hun langsomt lagde fra sig. Hun kiggede let på sin kæreste, der lå med fronten vendt mod hende selv. Hun så helt fredfyldt ud. Helt rolig. Seraphina kravlede langsomt ud af sengen og gik ud i køkkenet, hvor hun tændte for kaffemaskinen.

Hun gik tilbage til værelset igen, hvor Evelina stadig lå. "Skal du ikke op, dovne?" spurgte Seraphina i et blidt tonefald, og lod sine tæer danse i cirkler på det lyseblå gulv. Hun kiggede langsomt mod vinduet, hvor de mørkerøde draperingsgardiner hang ind foran, og tvang den gyldne sol til at vende sit nysgerrige blik væk. Hun tog endnu et hvæs af sin smøg og gik langsomt hen til sin kæreste, der stadig lå helt død på sengen. Hun askede i aksebærgeret der stod ved siden af hende, og kyssede blidt Evelina på tindingen. Hendes blik gled langsomt rundt i lokalet. I det ene hjørne, stod alle Evelinas ting. Hun havde aldrig helt forstået Evelinas gode idé med de der kemikalier. Men fysik og kemi havde heller aldrig været Seraphinas yndlingsfag i skolen.

//Undskyld for den korte start ... .__.''//

En svag brummen stod klart fra de småskilte læber, eftersom selve kroppen vred sig lidt. Evelinas fingre kneb sig sammen, imens noget af sengetøjets stof blev knuget med i det hårde greb. Hun ønskede ikke at stå op, ikke nu, måske senere. Selvom solen allerede var på vej ned, var det først nu at Evelina kunne blive vækket, efter en fredsommelig lur, indviklet i klude. Kun den nederste kønsdel var dækket med et tyndt silkeklæde, der skjultes af et par sammenklemte lår. Øjenbrynene neb sig sammen, som hun fik taget over alle musklerne og lod sig svinge imdo kanten, dog utilfreds.

Der var stadig noget døsigt over måden benene bevægede sig henover gulvet, da et par fingre rodede det filtrede hår igennem og den ene overarm skyggede for solens indtrængen, så hun ikke blev blændet af det orange liv. Overkroppen var bar og stod til frit skue, hvilket ikke nagede hende særligt, da kæresten allerede haft set den et par gange igennem deres tid sammen. Både når deres kroppe var som én skygge i væggen, og nu, et par meter fra hinanden. Det eneste svar Evelina nænnede at give fra sig, var en lavmælt grynten, yndede ikke at le over hendes "morsomme" kommentar. Doven. Det var hun måske, men det havde hun vist lov til, når dagen før kun havde indebragt fejlslåede eksprimenter. Seraphina havde aldrig forstået hendes passion omkring syre, gifte og andre kemikalier. Den åbenlyse fare, der stod ved disse hjemmelavede blandinger. Det gav altid et godt kick, når det slog fejl og forårsagede uventede reaktioner og bivirkninger, imens skuffelsen var gemt til et succesfuldt eksperiment, hvilket jo var ganske kedeligt.

Evelina lod ikke til at bemærke at den dør hun åbnede, var til toilettet, og ikke køkkenet, hvor hendes tanker lå. Hun var stadig træt og det tog flere minutter, før hun endelig smækkede døren rasende i og brummende vandrede imod den rigtige dør, hvor et glas og noget vand ventede. Hun var irritabel, hvilket tydeligt lå vist i den armbevægelse, der lagde et ekko-agtigt smæk fra væggens ramte punkt.
"Baah..." Hvorfor skulle alting også være så indviklet, så tidligt på aftenen?

Seraphina lod et lettere hoverende smil glide henover hendes læber, da Evelina bare gik forbi hende, uden så meget som et godmorgen eller noget. Når Seraphina var hjemme, så var de oppe hele natten og sov indtil langt hen ad aftenen, hvor de stod op og lavede noget morgenmad. Hun slukkede sin smøg og fulgte efter den anden pige, da hun havde hørt en dør brage i. Hun stod lydløst, lænet afslappet op af dørkarmen, og kiggede på sin kæreste, der tydeligvis ikke brød sig om at blive vækket så tideligt. Seraphinas læber skiltes let, og nogle få ord forlod hendes læber: "Har du sovet godt, smukke?" Hun lod en hånd glide op til sit hår og hun trak den sorte elastik ud, som hun skød afsted. Den snittede Evelinas blottede skulderblad.

Seraphina trådte frem mod sin kæreste og stillede sig bag hende. Hendes hænder gled langsomt op af hendes ryg og ned igen. Hun lod hænderne glide henaf hendes hofter og om på hendes mave. Langsomt gled hendes højre hånd ned mellem hendes ben, og hun kyssede blidt sin kæreste i nakken. Hun grinede let og bed hende let i nakken, hvorefter hun gav slip på hende. Hun åbnede skabet og fandt sin sædvanlige kaffekop frem, og skænkede noget nylavet kaffe til sig selv. Hun rettede straks sine øjne mod sin kæreste, der stadig virkede morgensur. "Hva' så, sure? Hvorfor så irriteret?" Hendes stemme var fløjlsblød. Den smøg sig ind og ud af hende selv, og virkede faktisk ret ... Sexet. Men også piget.

Seraphina var lige blevet færdig med folkeskolen, og sådan som det så ud nu, havde hun ikke nogle videre planer med skolen, da hun jo klarede sig fint hjemme ved Evelina. Seraphina overvejede faktisk lidt om ikke hun skulle begynde at arbejde nede i boghandleren. De manglede en "Ung, frivillig kvinde, der har 7-14 timer ledigt om ugen." Og så vidt hun vidste, så gav de en rimelig god løn.

Håndens negle kradsede imod hovedbunden, hvilket fik små hudceller til at komme ned under neglene, usynlige men rigeligt fyldt med dna. Hendes blik gik fra køkkenbordets blankpolerede flade, til pigen, hvilket altid fik hjertet til at banke hårdere imod brystkassen. Hendes utrolig flotte udstråling, gav altid en småknyttet mavepuster, så hun måtte tage sig sammen for at svare. Evelina havde aldrig rigtig forstået, hvordan denne skønhed, var havnet i samme lejlighed som hende selv, der aldrig rigtig havde lignet en sød, eller bare køn pige. Hvilket hun så sandelig heller ikke var, ifølge de mange politirapportor og ofre, for hendes højeksplosive temperamentsudfald.

"Nogenlunde... Du?" Øjnene sveg og håndryggene knugede sig imod dem, kun lige fraskilt af et tyndt stof hud, der let kunne gå i stykker eller revne. Da elastikken snittede hendes skulder, blev en mundvig svagt løftet, i en stille brummen. En typisk reaktion, fra noget ubehageligt, der faldt over Evelina.
Den ubehag forsvandt brat, da Seraphina igen havde besluttet sig for at kæle Evelina, og sig selv, hvilket altid slog temperamentet ned igen. Hjertet var som en sten, hun kunne slet ikke mærke det banke. Kroppen blev følelsesløs, udover de punkter, hvor Seraphina berørte. Evelinas øjne blev lukket, idet vejrtrækningen stadig blev tungere, mere kraftsvag.

Da den blide berøring stoppede igen, drejede hun langsomt halsen tils dien og fik øje på hende. Hun var Evelinas, og det vidste Evelina godt selv. Hendes... Ejet, som havde Evelina købt hende i supermarkedet for en femmer. En meget godt givet femmer, eftersom det tog en del tid at "opkøbe" denne "vare".
"Mmh... Du kender mig." Hun behøvede ikke at tilføje mere i den sætning, idet hun hældte frysende kold vand ned i sit gennemsigtige glas, med en rolig hånd, på trods af den lidenskabelige følelse, af ingen magt, der for kun et par minutter siden havde udspillet sig, lige der hvor Evelina stod og skænkede i sit eget glas.