Vampire and the sun?! [Ryuu]

Lyden af kufferter, stemmer, råb, kvinders stiletter og den høje stemme i højtalerne fyldte konstant lufthavnen med en evig summen af liv. Ikke alle havde den bedste dag, andre havde det, og nogle – de gik bare som de plejede, der skete jo så meget. Solen kastede sine varme stråler ind igennem de store vinduer, ind på de magelige stole der stod rundt omkring mens folk der lige havde fået deres bagage nu var på vej ud af den livlige lufthavn, for at gå hen imod et hav af taxa’er der stod og blot ventede på at der skulle komme en, og tage en tur med dem, til et ukendt sted i Di Morga.
Cessie kom lige så roligt gående ned af gangen, med en stor lilla kuffert rullende efter sig, mens hun fiskede en Ipod fra sin jakke lomme. En lys sommerjakke der hang løst over en lyseblå sommerkjole. Det var dejligt endelig at mærke noget vind på bene, efter at have siddet flere timer inde i en tæt flyvekabine fra Rusland hvor hun skulle hente noget, som hun stadig ikke vidste hvad var, ud over de lå i en lille brun æske.
Hendes stiletter gav genlyd på den snart øde gang, mens hun skred af sted, og fik endelig de små fine dimser sat i ørene, og tændt for musikken. En blød behagelig musik, der normalt kunne få hende til at slappe af, og passede perfekt til vejret. Sol og sommer.
Hun stoppede kort op, for at skifte hånd, for så at gå ud af de store glasdøre til lufthavnen. Endelig ude! En blid brise løftede op i hendes brune hår, og fik en lys lok til at flyve ind foran ansigtet, som med en let hånd, blev fejet væk, mens hun fortsatte ned mod parkeringspladsen med raske hurtige skridt, så hun snart ville være hjemme. Det ville være skønt, efter en hel uge hjemmefra, hvor man måtte skjule hvad man var, men nej, ikke længere, nu kunne hun vise hvem hun var. En engel, ikke en gammel, nej, faktisk meget ny, eller med andre ord, hun var kun for et par år siden blevet dræbt, flået ud af sit gamle liv sammen med hendes forældre. Tanken gav hende en lille klump i brystet, trods det var lang tid siden, at dette var sket. Hendes forældre havde ikke engang set kroppen af hende, de havde begravet en tom kiste på kirkegården, et sted hun aldrig ville betræde igen.

Lufthavnens larm fyldte en del, men heldigvis var de fleste mennesker på vej hjem, en af dem var en ung mand der gik stille og roligt over efter sin sorte kuffert der lige var kommet til syne og begyndte derefter at gå mod udgangen for at få noget frisk luft, efter at havde siddet i et fly fra New Zealand. Han nåede døren, gik udenfor og tog en dyb vejrtrækning og smilte skævt for sig selv og så op mod himlen og så på solen. Hvis det var helt rigtigt burde han ikke kunne være udenfor i solen, men eftersom han var en af de meget få vampyrer der havde den evne, så kunne han holde til det i højest 7 timer. Han strøg hans lange, let krøllede hår tilbage og satte sin højre hånd ud til siden eftersom han hørte et skrig fra en krage som kort tid efter landede på hans hånd og gik op på hans skulder " Har du savnet mig så meget Ismael?" sagde han stille og førte sin venstre hånd op og kløede den over næbet. Dette ar en perfekt dag til at tage tilbage til hotellet hvor han boede og derefter ud på rov efter noget blod, men vent.. Der var noget i luften der var anderledes, blod... Engleblod, lige i nærheden af ham. Han så over på en ung dame med brunt hår. Det måtte være hende, hvem skulle det ellers være " Ismael flyv over og til hende og tag et tot hår med så jeg kan lugte om det er hende" hviskede han og sende hans krage over mod kvinden og ventede på at Ismael kom tilbage og gerne med en lille tot hår fra denne fremmede kvinde der muligvis var denne engel som han kunne føle i hans nærvær, men hvis det nu gik galt havde han en anden plan. Denne plan gik ud på at aflede hendes opmærksomhed så kragen kunne få håret til ham, eller endnu bedre, han kunne bide hende og så finde ud af det på den måde om det var hende.

Hun havde hverken set eller bemærket vampyren, da hendes øre var stoppet til med musik, og øjne var rettet fremad mod parkeringspladsen, hvor hendes bil, en sort BMW hun havde lånt af Matt stod, da han havde forbudt hende at tage hendes egen Audi Lucos, hvilke måske også ville se lidt for tiltrækkende ud for diverse tyve, selvom der ville være overvågning over bilen 24/7.
Hun børstede håret væk fra øret mens hun fortsatte sin vej, ned mellem bilerne, da hun pludselig hørte vingesus bag sig, og vendte sig om, da hun mærkede nogle rev i hendes hår, hvilke fik fremkaldt et mindre skrig fra hende. Hun vendte sig om, tids nok til at se hvem det var. En krage! Hun tog sig til hoved, det sted hvor den havde revet noget af hendes hår af. Hun pressede læberne sammen og ville sende noget efter den, så hun lod kort blikket glide rundt efter noget, men stoppede sin søgen, da hun ud af øjenkrogen så hvor fuglen lande. Trods hun stod et godt stykke fra ham, kunne hun tydeligt se, fra hans blege hud, og den den elegance og skønhed han smed fra sig, at dette var en vampyr. Hendes vrede blev hurtigt erstattet af frygt, da hun snurrede rundt på hælen, og satte kursen mod bilerne, nu med farten sat op, selvom det nok ikke ville kunne rede hende hvis han havde besluttet sig for at hun skulle være middag. Hvorfor var der en vampyr ude i det her vejr! Hun troede hun havde været sikker! Hvis hjertet havde virket, ville de hamre rundt et sted oppe i halsen på hende, men nej, intet hjerte. Hun knugede hænderne hårdt sammen, og ånde lettet op da hun så bilen. Hundrede, nioghalvfems ... meter endnu! havde han sådan en ring, som flere vampyr havde, som gjorde at de pludselig var immune over for solen? Fires meter igen. Hun gik så hurtigt hun kunne uden at løbe hvilke ville vise hendes frygt mere end hun havde lyst til at vise.
Hendes fine franske negle blev bordet hårdt ned i hendes håndflader mens hun gik nærmere bilen, mens hendes hånd gled ned i jakkelommen for at finde nogle bilnøgler så hun kunne komme der fra hurtigst muligt.

Da hans krage kom tilbage smilte han blot over det og tog håret og duftede til det " Mhm en engel, Perfekt" sagde han og så i hendes retning og lagde mærke til hun så i hans retning " Ismael, se om du kan sinke hende i fart, så er jeg der lige straks" sagde han idet kragen igen lettede og fløj i fuld fart over mod kvinden med et skrig fløj den omkring hende og ventede bare på at den herre skulle dukke op. Omkring en meter fra hende kom en stor sort ulv luntende, men denne ulv var ikke en normal ulv, dette var en han kunne forvandle sig til, hvis han havde brug for det. Hurtigt blev ulven til menneske og begyndte at gå roligt over mod hende med et skævt og ondt smil smøret på læberne " Ser man det? en engel helt alene " sagde han koldt og knipsede, kragen stoppede og fløj over i et nærtliggende træ og overvågede det hele og var klar til at gribe ind hvis det gik galt for ham, hvilket det sjældent gjorde. Hans øjne var isblå, da han ikke var i blodros endnu, men kunne hurtigt komme det hvis det var det. Han lod en hånd glide gennem det sort, letkrøllede hår og smilte skævt til hende, hun kunne svagt ane hans hjørnetænder, hvilket afslørede ham

Hun kiggede kort på kragen som fløj rundt om hendes hoved, men prøvede at fortsætte uden at få en vinge i hoved. Det hjalp blot ikke så meget, da vampyren pludselig stod tæt på hende, som ville have fået hendes hjerte, hvis det bankede, til at hoppe højt. Hun trak vejret dybt for ikke at gå i panik. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, så hun gik videre og prøvede at abstrahere fra vampyren der stod og kiggede på hende, og ikke mindst hans dumme fugl. Hun kom hen til bilen og låste den op ved et let tryk knap på nøglerne der fik bilen til at lyse som et mindre lysshow. "Jeg bliver nød til at tage hjem." Sagde hun kort, mens hun åbnede beggangerummet for at smide sin kuffert der ind. Hun prøvede af alle kræfter ikke at flygte, og bare flyve væk, og hun fik da også med noget held buk med det. Hun listede forbi ham, hen til døren, som hun åbnede. "Nå - men farvel." Hun satte sig ind i bilen og satte nøglen i, så hun kunne dreje nøglerne for at lukke døren, hvis han ikke satte en fod ind i mellem for at afsløre hans ønske, men hvis hun fik lov til at køre, ville hun trykke speederen i bund, køre af sted i fulfart, hjem.