Du du en vampyr? -Nightmare

Sted skoven.
Omgivelser træer dyr osv.
Vejr mørkt.
Påklædning løse sorte jeans, en stor lang bluse og jakke.
Tid 22:23

Lette skridt lød i skoven, men skridtende løb ikke. De gik stille og roligt, af og til kunne man høre grene knække, blade blive trådt ned i jorden. Jorden var fuldstændigt smatte flere steder, selv på den såkaldte sti hun gik på. "Helt ærligt jeg ødelægger mine sko af det her snaks" lød hendes stemme. Man ville sagtens kunne have hørt hende hvis man var et væsen med god høresans, men ellers kunne man ikke. Hendes stemme havde lydt som en hvisken, en hvisken som kun en person foran hende ville have hørt. Hun gabte kort og standsede op, hun smilede for sig selv og betragtede sine omgivelser. Hun var gået ud i skoven, Men hvorfor? og hvorfor lige om natten?

Ude på endnu en af sine utallige vandringer i skoven var Nightmare afslappet. Han havde købt nogle militærstøvler billigt med det formål at vandre i skoven når han havde brug for at være alene. Det var næsten sådan en nat for en gangs skyld, men han havde kun forladt lejligheden fordi hans søster ikke var hjemme. Hans lange, sorte frakke dækkede ham godt til og lod ham falde ind i den langsomt mørkere nat.

Han stoppede pludseligt da han hørte noget bag sig, hans åndedrag var næsten lydløst da han drejede hovedet og de dybe, røde øjne kiggede tilbage. Han kunne svagt se den kvindelige skikkelse bag ham og han følte et smil på hans læber da hendes lugt ramte ham. Det var tydeligt hun var engel, hendes duft var næsten ren og det gjorde ham kun endnu mere opstemt på at blive, men han trak sig ud i siden af skoven og lænede sig op ad et træ imens han ventede på at hun skulle passere.

Hvis hun havde haft en bedre hørelse havde hun kunne have hørt, at der var andre til stedet i skoven. Men det havde hun ikke, hun havde mere eller mindre bare menneske hørelse, som til tider kunne være god eller dårlig. Hun himlede let med sine blå grønne øjne, i det hun langsomt men rolig i bevægelserne gik videre hen af stien. Hun løftede let hoved, i det en fremmede duft eller fært af en art, nåede hendes næsebor. En fært hun aldrig havde mødt før? Hvad kunne det dog være?

Nightmare stod ude ved siden og så hende. Han vidste godt hun kunne lugte ham, hun var trods alt engel og de var næsten modsætninger. Han skubbede sig lidt væk fra træet og kiggede på hende med hans røde øjne. "Godaften Engel." Sagde han med en rolig stemme og et venligt smil da han trådte tættere på hende, hans støvler gav en dyb genlyd når han trådte hvor der ikke var smattet.

Hun drejede om på hælen idet en eller anden havde sagt noget. Hun stirrede på en mand eller dreng, eller hvad man nu end kaldte ham for hans køn at være. Det var åbenbart denne person som havde sagt noget til hende, Hun lukkede let sine øjne kort, inden hun åbnede dem igen. Den ukendte duft eller fært. Kom åbenbart fra ham, men han vidste åbenbart godt hvem hun var. "Godaften!" Sagde hun efter noget tid. Hun lagde hoved let på skrå, inden hun stille gav sig til at betragte ham. Dog anede hun ikke hvad han hed eller noget, men en ting vidste hun dog. Han var ikke et menneske.

Nightmare kunne tydeligt se at hun var yngre end ham, hans syn var trods alt skabt til natten da han stoppede et par skridt fra ham. Han smilte og hans hjørnetæner blinkede kort i månens lys da han lagde mærke til at hun holdt øje med ham. "Hvad bringer dig herud?" Spurgte han venligt, som om han forsøgte at begynde et spil med hende. Han var ikke decideret ude på noget andet end lidt sjov i natten, selvom det måske betød at han ikke ville fremstå som den mest modne person i skoven den nat.

"Jeg ville blot gå mig en tur, også selv om det nat" sagde hun. Hun smilede et skævt smil, det var jo rigtig nok. Når hun ikke kunne sove så gik hun sig altid en tur, som til tider kunne gøre hende mere søvnig end ellers. "Og øh hvad med dig selv?" Spurgte hun ham om efter noget tid, efter hvad hun kunne se i dette mørke. Kunne hun næsten se at han havde hjørnetænder, så han måtte vel være vampyr. Han var så mere den anden vampyr hun nogensinde havde mødt. Ud over hendes egen søster.

Nightmare nikkede til hendes grund. "Noget i samme stil, min søster var taget på arbejde og jeg gad ikke til at være alene i lejligheden." Forklarede han mildt inden han holdt hånden ud som gestus på at de kunne følges. "Og skoven er altid et rart sted at være når man har brug for lidt tid alene." Tilføjede han med et smil efter lidt tid. Han var rolig når han gik og sørgede for at følge hendes tempo.

"Okay" sagde hun og betragtede ham, i mens de åbenbart gik "Hvad hedder du egentligt? Jeg hedder Brookie, men bliver kaldt for Brooke!" Sagde hun, og kiggede lige ud, hun havde syntes at Brookie havde været et lille pige navn, så heller Brooke som var en teenagers navn værd. "Jaah skoven er altid rar at vær ude i" sagde hun, men hun kunne nu mere lige skoven om dagen. Da skoven ikke var så dystre og til tider uhyggelige om dagen, selv om den sagtens kunne forekomme at være uhyggelig.

Nightmare grinte let over hendes ord. "Nightmare, men du kan bare kalde mig Night." Sagde han om ham selv, han ville helst ikke uddybe hans navn men det havde noget at gøre med at hans forældre opkaldte ham og hans søster på den måde selvom de havde sig at være det præcist modsatte. Han var i hvert fald mere mild end hun var og det kunne også mærkes på hans personlighed selvom han virkede mere mystisk.