Dag/nat...Alt har modsætninger (Ava crystal)

Floden løb stille den dag. Måske fordi sneen var smeltet oppe i bjergene hvor floden kom fra.
På flodens ellers rimelige vilde overflade kunne man lige se himlen over sig, mellem nogle træer, blå og så en sol. Få skyer hist og her.
Enya sad på en sten i kanten af floden med fødderne i vandet, vandet var lunt efter at solen var stået op og havde varmet det op, men alligevel lidt køligt da der hele tiden kom nyt vand. nogen gange mærkede hun en svag kilden når vandet havde en blad eller andre plantedele med sig.
Enya var ellers en smuk kvinde, ikke for at føre sig frem, men det var hun. hun havde en lang og smidig krop, stærk, som var klædt i en simpel grøn kjole den dag. Kjolen sad tæt ind til hendes former, bortset fra benene hvor den hængte løst. Der var en smule grøn broderi oppe i halskanten. Ellers sad hendes store, krøllet, røde hår låst, det gled ned af ryggen på hende og også ned over skuldrene. Hendes grønne øjne var ikke rettet mod vandet mere, men var gledet op til himlen. Tænk hvis man var en fugl? At kunne flyve så frit...Dykke og nyde suset...
Hun lukkede øjnene i et øjeblik og nød solens varme. Men hun var ikke en fugl. hun var en elver, enlig elver der boede i skoven. Om hun ikke savnede nogen af sine egne? Jo det gjorde hun nok, men hun vidste ikke hvor hun skulle finde dem, hun var slet ikke opvokset her og vidste ikke hvor de holdt til.
hun åbnede øjnene igen og så ned i vandet igen.

Ava kom gående stille rundt, man kunne høre de to små klokker som hang fast i to totter af hendes gylden hår, hvor der osse sad en næsten helt regnbue farvet sløjfe som også sad på hendes hale spids bare meget mindre, hun så en flod og så en person på en sten, hun lyttede med sine katte øre. hun havde en lysegrøn sommeragtig kjole på, et par små hvide hansker og nogle lange stribede strømper på som passede til hendes kjole og nogle små søde hvide sko

Enya kiggede op allerede inden personen kom til syne. Hun havde hørt hende komme, de små klokker mest. Og snart dukkede personen ganske rigtigt op. Hun lignede en fra byen, men hun kunne ikke sige det præcis. Men hun virkede meget...Farverig. Lidt katteagtigt og med den hale var hun sikkert animagus.
Enya tog fødderne op af vandet og rejste sig op i sin fulde højde. De spidse ører kunne lige ses, stikkende op gennem håret. Hun mødte ikke så mange folk, eller rettere, hun havde ikke mødt så mange endnu, men dog vidste hun ikke om hun skulle forsvinde eller blive. Hun valgte det sidste.
hun stod ved siden af stenen og så på personen med øjne der både indeholdt liv og styrke og lige nu mest var venlige og imødekommen.

Ava så på personen, hun gik hen til hende"goddag"sagde hun høfligt, hun havde lært at være høflig over for alle som osse var høflige overfor hende, men nu sagde hun goddag til den anden person så hun viste ikke om personen ville vise hende den samme høflighed som hun udviste. hun kiggede på person som var utrolig meget smuk, hun var tydeligvis ikke menneske

Enya lod blikket glide over hende en sidste gang, bare for at være sikker på der ingen fare var. Men så smilte hun, ikke et stort smil, men et lille passende et.
Med sit kropssprog prøvede hun så godt som muligt at udtrykke åbenhed og venlighed, men hun svarede ikke på hende goddag. Hun kunne ikke vis hun faktisk ønskede sig det. Hun var ny heromkring, hun havde rejst længe...Og hun kunne ikke selv tale sproget de havde her, hun havde kun sit eget der hjemme fra. Men hun forstod det, for hun havde hørt det før fra rejsende og handelsfolk derhjemme.
hun nikkede som i hilsen.

"er du stum eller bare meget ny her?"spurgte hun og lagde sit hoved lidt på skrå og vippede med det ene katte øre, hendes hale bevægede sig lidt fra side til side, hun så rimelig nuttet ud"du er ikke noget menneske, det kan jeg da se"sagde hun og smilede, hun havde et lille hårspænde hvor der stod AcG for hendes navn"mit navn er Ava Crystal Von Glud"sagde hun og kiggede bare på den fremmede, hun viste ikke om den fremmede kunne sige sit navn

hun smilte bare og nikkede svagt, selv om animagusen ikke ville kunne gætte om det var til det ene eller det andet. Men sagde hun noget ville hun jo få beviset for at det var fordi hun var ny.
Hun så lidt på hende.
"Enya" smilte hun, hendes eget navn kunne hun da sige. Hun smågrinte lidt, Ava crystal virkede ret nuttet af et halvt menneske at være. hun rystede på hovedet og flyttede håret fra det ene øre så hun kunne se det. Det var spidst og de fleste vidste at det betød elver. Men hun vidste dog ikke om ava ville vide det. Hun håbede dog på hun gjorde, så hun kunne lære at sige ordet til når hun mødte andre som ikke lige selv kunne gætte det.

Ava så Enya's øre"elver ikk?"sagde hun. Ava kunne godt tænke sig at lære nogle elver ord, hun havde hørt nogle få ord og hun sys det var sejt sprog, men hun kunne jo ikke bare spørge om Enya ville lære hende nogle ord, hun ville ikke være uhøflig, hun gik lidt hen til vandet, men hun holde sig på sikker afstand alligevel, hun så nogle fisk der i. men hun ville til at fange dem, hun lignede en eller anden der var en idiot når hun ville fange fisk i en flod eller en lille å

Hun nikkede og fulgte hende over til floden.
"El..var" mumlede hun svagt for sig selv, for at lære sig selv det, men hendes stolthed var alligevel for stor til at hun ville øve sig foran enhver.
Hun fortsatte hen til flodens bred og så lidt ud over vandet og fiskene...Hun elskede livet der flød rundt over alt.
Hun så tilbage på Ava og opdaget at hun virkede meget...opmærksom på vandet og fiskene. Var hun måske bange for vand? Eller dukkede hendes instinkter op og sagde at hun skulle fange fiskene? Tit blev det blandet lidt sammen og det var nogen gange svært for animaguser at styre det hele.

Ava's mave begynde at knurre lidt, hun gik lidt væk fra floden, hun var også bange for at falde i vandet"hedder floden en elvar?"spurgte hun og kiggede på kvinden, hun satte sig ned op jorden, hun kiggede hen mod vandet, hun ville så gerne havde en fisk for hun var blevet sulten, hun havde heller ikke et lille bål til at stege den over, hun spiste aldrig en fisk rå

Hun grinte, en blød lyd. Hun rystede på hovedet og gik lidt væk fra kanten igen.
Hun pegede på sig selv og op på sine ører.
hun prøvede at få hende til at forstå at hun var en elver, at hun ville lære at sige ordet.
Hun pegede på sig selv igen og håbede det hjalp hvis hun sagde det spørgende
"El-var?" prøvede hun lidt for ivrigt.
hun kiggede lidt mellem ava og vandet og lagde selv hovedet let på skrå. Hun pegede ud i vandet og på hende igen, selv om hun nok ikke forstod det. om hun var bange for vand?

"nååår en elver er en Elvar"sagde hun da hun for stod det, hun kiggede på vandet"jeg kan ikke svømme, katte kan ikke lide vand"sagde hun, men hun ville så meget gerne havde en fisk, men hun var bange for at falde i vandet og ikke kunne komme op igen og ville der af drukne, selvom mange nok ville sige hun ville kunne det i floden, men hun kunne godt hvis det skulle være

"El..vaer..." prøvede hun, men hendes tunge ville hele tiden havde et a inde i ordet. Hun så lidt på vandet og på hende. Hun var ikke helt kat og burde godt kunne klare vandet. desuden fandtes der katte der elskede vand. Men det var vist mere en race og langt fra dem alle.
Hun rejste sig op og kiggede lidt ned i vandet og så sig om efter en gren af en art. Hun fandt en hun kunne bruge og fjernede smågrene fra den. Den var spids nok. Hun gik over til vandet og gik ud i det selv om hendes kjole blev våd.
Hun stod der lidt tid til fiskene kom og brugte 3 stød på endelig at fange en fisk, spiddet.
Hun gik op af vandet igen med fisken og så lidt p hende, det kunen være hun skulle lave et bål? Tænkte hun.
Hunvar ikke meget for at slå dyr ihjel, men hun havde lært at det var i orden for overlevelsen. Men hun spiste ikke kød som sådan. Kun ldit fisk en gang i mellem.

Ava blev helt glad over at se at Enya havde fanget en fisk, hun gik så hen til hende, hun smilede meget, det gjorde hende glad at Enya ville gøre det, men hun holde sig stadigvæk på afstand af vandet, hun havde aldrig lært at svømme, da hendes far heller ikke kunne svømme og det var ham der var katten

Hun gengældte hendes glade smil. hun samlede nogle tørre grene sammen og fandt nogle brugbare sten. Hun slog gnister og ventede på at ilden skulle fænge.
Endelig gjorde den. Hun gav ava grenen med fisken som tegn til hun selv fik lov at grille den. I mens rejste Enya sig og gik tilbage til floden. Blodet fra fisken var for længst ført væk.
Hun satte sig ned og rørte blidt ved vandet. Hun mumlede et eller andet for sig selv på et andet sprog, nærmest som en undskyldning. Hun sad der lidt og slappede af.

Ava havde en lille kniv på sig og hun rensede den først, der kom nogle måger da de kunne lugte indvoldene, hun gav dem lov til at spise det så de osse kunne over leve, hendes hvide hansker var nu røde med blod, men det tog hun sig ikke, hun begynde bare at stege fisken så hun kunne få noget at spise også. Mågerne fløj igen da de var færdige

Måger? Midt i en skov?" hun lænede sig tilbage og så lidt på de skrigene bæster. De var så egoistiske, bare de selv fik noget at spise! Nej, hun brød sig ikke om måger.
Hun rejste sig og gik hen til bålet, men endte med at sætte sig lidt fra bålet da det ellers blev for varmt for hende. Hun kunne dufte fisken, det friske kød der blev stegt. Hun så på det, på de levende flammer der bevægede sig...

Ava kiggede hen på Enya"vil du også gerne havde noget fisk?"spurgte hun for hun kunne godt dele med Enya hvis det var det, hun spiste bare fisk fordi der var langt hjem til den store villa, hun boede i helt alene, der var kun stuepiger og bulter og alt det andet der som var blevet i huset efter hendes fars død og det var meget rart for hende for hun kende dem alle sammen

Hun så lidt frem og tilbage mellem hende og fisken og nikkede så. Hun rejste sig og forsvandt et øjeblik, lidt efter kom hun med nogle store blade og lidt frugt hun havde fundet på turen.
Blade skulle bruges som improviseret tallerken, frugten til tilbehør, i hvert fald til hende, ava måtte selv bestemme.
Hun satte sig med solen i ryggen og mærkede varmen både fra bålet og solen.

fisken blev færdig, hun delte den op til hende og til Enya, hun lagde det på bladene og gav Enya hendes med frugten på, Ava havde taget et lille stykke fisk som passede til fisken, hun spiste frugten først, hun det smagte godt, hun havde hørt meget fra sin far om elver og deres evner til at finde alt det gode i naturen og de passede vist osse

Hun tog imod det, fisken var varm men alligevel begyndte hun at hive dens skæl af og begyndte så at spise nogle små bider af gangen for ikke at få ben med.
Fisken smagte godt, lidt fersk, men med frugten til var det godt.
Hun nød måltidet og så sig lidt omkring imens, her var rart.
Hun savnede lidt hun ikke kunne snakke med Ava, men det så ud til at gå alligevel.

Ava spiste bare det hele af fisken, hun var jo en halv kat så hun kunne godt knuste de små ben, hun kunne ikke spise de halv store ben så dem pillede hun fra og spiste resten, hun blev hurtigt færdig med sin fisk, hun lagde sig ned på ryggen"ahhh det var godt"sagde hun glad og smilede meget, hun var lidt mæt

hun nikkede lidt og spiste selv færdigt. For at rovdyrene ikke skulle snuse sig frem til stedet, samlede hun benene sammen i bladene og smed dem på bålet. Hun strakte sig og lagde sig i græsset så lang hun var og studerede himlen mellem bladene. Hun nynnede svagt en melodi for sig selv.

Ava lyttede til melodien Enya nynnede, Ava havde det godt, hun var lidt mæt og lå meget godt i græsset og med bålet i nærheden som gav hende varme, kunne der være noget bedre, det ville mange nok svare ja på, men ikke Ava, hun havde det fint som hun havde det. hun var ligeglad om hun var rigmandsdatter, hun var forældreløs

Enya havde forældre et sted der var ret langt væk, for hende i hvert fald. Hun vidste at hun ikke ville se dem medmindre hun rejste tilbage, men det kunne hun ikke få sig selv til. Ikke når hun tænkte på hvorfor hun var stukket af.
Hun lukkede øjnene og gled længere og længere ned i sin egen lille verden....Hun vidste at hendes ulv nok ville lede efter hende på et tidspunkt, som altid vis hun var for længe væk, og en ulv og kat sammen...Tja, hvis hun faldt i søvn skulle hun nok vågne af det.