Time for som fun - Jayden

Vinden slå det blonde hår rundt omkring det slanke ansigt, der langsomt gik ned af stranden, iført ingen ting på fødderne. Mest af den grund at kvinden som der langsomt gik igennem sandet, elskede følelsen af de mange korn gled rundt omkring hendes tær, og kæle omkring dem. Det var lige før at det var bedre end en god om gang fod massage, for det andet var der alligevel ingen som der gad at give hende den. Det var mere Tristans område at få sådanne behandlinger, med hendes modne attitude, lidt sindssyge væsen, og for slet ikke at nævne, den måde hun så evig udstrålede charme og selvtillid, en af de ting som Aiden aldrig udstrålede, faktisk kunne man sige hun var misundelig på hende, mens at siden ved navn Isabel bare frastødte hende, mere end nogen andet. Det sjove var, at hun nogen gange med vilje lod hende overtage, for at tage sig af de mennesker som hun ikke kunne lide, men sådan kunne det vel gå, når man ikke selv var stærk nok måtte man lade andre overtage.

Mens disse tanker blev ved, gik hun langsomt videre, og valgte at gå en smugle ud i vandet, mens smilet langsomt bredte sig hen over hendes læber, det var nu dejligt at gå her, når menneskerne var taget hjem, for at spise, en god middag med deres familie. Eller, hvem narrede hun, ingen havde en hyggelig middag mere, men det begyndte at blive bedre, efter at deres nye hersker var kommet på magten, det var bare lidt underligt, sådan som det skiftede så hurtigt, efter hun lige var kommet tilbage. Hendes tungen pressede sig langsomt ud af hendes læber, mens de smaragd grønne øjne, betragtede hendes omgivelser, pludselig begyndte hun faktisk at føle sig vildt legesyg, og fik øje på flokken af mågerne ikke så langt fra hende. Et lille smil bredte sig hen over hendes læber, inden hun satte i løb, og drønede imod mågerne med et skrig af grin kom ud igennem hendes læber, som hun fortsatte imod dem. Mågerne fløj rundt omkring hende, hvilket bare gjorde hun grinede endnu mere, hun var nok det mest positive menneske man kunne finde i om egnen lige nu, trods hendes situation. Men hvad, hun ville hellere se lyst på det hele, frem for hele tiden og hænge med mulen, fordi hun ikke kunne have sit liv for sig selv. Hun måtte bare nyde de dage hun nu havde for sig selv.

Mens alt dette skete, lagde hun slet ikke mærke til om er skulle være kommet andre ned på stranden, og fortsatte bare med at danse rundt på stranden, trods for at de fleste måger efterhånden havde fløjet et andet sted hen, men da de havde sat sig igen, løb hun bare der over, for atter at skræmme dem væk, rigtig som et lille barn, der bare morede sig fyrsteligt.

"Hm.." kom det mumlende fra en mindre sort beklædt skikkelse som nærmede sig stranden, han gik på en sti som førte videre ned til sandet, hvor den bekendte lugt strejfede ens næse, nemlig strand-lugten! Den unge mand havde flade sko på, som folk kaldte converse og dermed kunne han ikke mærke sand kornene imellem sine tær, der var så blød at man ville ligge i det fra den ene dag til den næste dag. Han havde sorte stramme bukser på og en ganske alminde hvid t-shirt som viste nogle af hans muskler frem. Ikke fordi han var et muskelbundt. Udover det havde han en halskæde på, som blot var en sølv kæde og en hjerte formet tatovering på ryggen af højre skulderblade, meget simpelt som alligevel også havde lidt deltaljer på, så som formede streger der løb langs ned mod hans hofte. Manden bar også læder handsker, som han hele tiden havde på sig for at beskytte andre, så de ikke mødte skæbnen med at blive frosset til is. Dog morede han sig nogen gange over evnen når han var i det rigtige humør. Vinden tog af og til fat i nogle af hans hårtotter, som han blot ignorerede, med det sorte pandehår ned foran øjnene, ellers sad det bare kedeligt.. glat og pjusket. Manden som var omkring ved tyverne hed Jayden. Han var ikke just kun et menneske. Han var en is dæmon og af en eller anden grund vidste han ikke hvad han skulle nede på stranden. Da han kom der ned, lod han sine øjne glide rundt.. der så tomt ud, ikke rigtig en sjæl til at få øje på... end til at hans blik stoppede på en skikkelse.. En kvinde, måske? Der af og til løb efter måger. Han rystede kort på hovedet, mens at han blev stående hvor han stod og lod sin ene hånd glide ned i sin ene bukselomme, uden at sige og lave noget, for at vise at han ikke var til stede. - Hvem vidste? Måske ville hun slet ikke bemærke noget. Han betragtede hende blot stille, som bølgerne i havet der var så svage som næsten ikke kunne ses pga. vinden.