Dejlig dag i skoven... Or not (Galadria=Privat)

S: Skoven
T: 20:00
O: Ingen
V: Solskin og dejligt vejr
D: Idag

Render gik roligt igennem skoven med en pistol siddende i holderen siddende på hoften han sukkede svagt før han gik hen til en lysning midt i skoven med et træ som var blevet ret meget beskudt han tog sin pistol op og byttede magasinet ud fra vampyr dræber kugler til normale og begyndte at skyde mod træet og ramte det hver eneste gang

Galadria sad i et af træern. Men hun var ret svære at se da hun var sort i dag hun ville hhelst ikke ses, af nogen som helst så ville de bare tro at hun var ude på noget ondt. Da hun var en djælve men hun var ikke nær så ond som sine søsken der, hjemme de var så onde at deres mor hade får sendt deres lillesøster Galadria. I sikkehede på jorden der var mange som ville hjælpe hende håbe hendes mor,

Render stoppede skydningen når hans magasin var tomt før han tog magasinet ud og byttede det ud med sine dræber skud og lagde det i holderen før han gik hen til et træ og satte sig under og sukkede han begyndte at tænke på sin mor og far og sin lillesøster de var døde nu alle tre alle sammen døde af en vampyr han var den eneste der overlevede fordi solen stod op ligesiden der havde han viet sit liv til at dræbe vampyrer han vidste ikke om der eksisterede andre væsner end vampyrer måske eksisterede der ondere og mørkere væsner end vampyrer han sukkede og lagde hovedet mod træet og lukkede øjnene mens hans ene hånd kørte om bag hans ryg hvor han tog fat i noget og slappede helt af

Lige over ham. Sad Galadria en djælveunge som hun var men ikke ond bare bange og forviret, Hun så ned på ham og faldt ned bag ved træet han sad under hun lå på. Ryggen og det gjorde ondt på hende men så kom hun på bene, men hade en smule blod løben fra hendes mund og det hade en syrlig duft af. Citron og Pebermynte og det var ret hissi at sætte sammen de 2 dufte, men Galadria var så stille at hun håbe at han ikke hørte hende

Han sad pludselig ikke foran træet han stod lige bag hende ude for hendes synsvinkel med sin pistol trukket og sigtede mod hendes baghoved han så på hende grundigt hendes hud var ikke grå han rørte hendes hud den var heller ikke kold han smilede og satte pistolen i holderen og hjalp hende op "er du okay" spurgte han roligt mens han tog et tørklæde frem og gav hende det så hun kunne tørre sin mund væk med blod og smilede roligt til hende "Du må passe lidt mere på næste gang" sagde han roligt

" ååh tak. Jeg blive vist for træt " sadge Galadria stille og smilede til ham og tørte sig omkring, munden for blod hun hade slog sig men ikke slemt en smule men ikke. Så meget som man skulle tro hun var ret hårdfør den lille djælve pige, hun var en ret søde og glad djælve også fordi hun var alene uden sin søsken. Det ville se ret sjovet ud vil hun gik med alle sin 399 søsken på red og række,

Han smilede roligt "det var så lidt" sagde han roligt mens han så på hende roligt "men ikke for at snage i dit privatliv men hvad laver du her i skoven" spurgte han roligt mens han så på hende med et venligt blik delen de var i af skoven lige nu var rimelig farlig egentlig der boede mange ulve som var meget sultne pludselig hørte han et hyl bag sig midt i lysningen stod der en ulv han tog sin pistol frem og byttede magasinet ud med et normalt samtidig med at han snurrede rundt om træet så han stod ved siden af det og affyrede pistolen samtidig det ramte perfekt ulven lige i hovedet ulven faldt død om med det samme han smilede og uden hun så det skiftede han magasinet om til vampyrdræber igen og holdte den i holderen "aftensmad" sagde han roligt og tog en kniv frem fra en holder i ryggen og begyndte at skære en gren i stykker med den taggede side af kniven

" jeg holde mig bare i mørket. Har i skoven er jeg fri som en fugle og her er ingen som bestemme over mig, så jeg slappe bare af ikke andet " sagde Galadria og på den døde ulv. Den minde ham om he des egen ulv der hjemme i underverden, hvor hun rigtig stamme fra og hade sin familie og de passe godt på den. Det viste hun at de gjorde for hun var forbunden til den

Han smilede og lavede et bål i midten af lysningen og hev ulven hen til ham og begyndte at skære pelsen af den "skal du have lidt" spurgte han roligt mens han skar den i bøffer og lagde dem på et stykke stof han havde revet af sin jakke så de ikke fik jord på sig mens han gik hen og begyndte at samle nogle flere stykker træ og byggede nogle tallerkner af noget bark og satte sig så ved bålet og tog en bøf satte den for enden af en lang pind og ind over bålet roligt

" nej tak. Men skindet vil jeg gerne ha vis jeg må det " sagde Galadria hun ville ha skindet som et tæppe, til sin sang i sit gemmested for hun ikke gfrøs om natten. Som hun for det meste gjorde hun hade sorthår og lillaøjnen som passe godt, til hendes yder hun var ung og smuk og hade nederdel og T-shit på. Og hendes armebånd sad på hendes venster arm og hun hade et mærke i nakken,

Han smilede roligt og så på hende "det må du gerne" sagde han og gik hen til et træ og snittede i det igen og spandt en snor som han hang fra det ene træ til det andet og satte skindet op på "det skal lige tørre fra blod før man kan bruge det" sagde han roligt og satte sig foran bålet igen med et smil og så på hende "sæt dig endelig ned" sagde han roligt

Galadria holdt sin hånd. Foran sin næse for blod gjorde hende dårlige og det var der for, hun så ret bleg ud lige nu hun hadet lugten af friske blod det fik hende til at blive svimmel. Og hun var ved at kasoe op være han hun kunne lugte blod,

Render så lidt på hende før han tog sit stykke bøf hen og smed den på tallerkenen og begyndte at spise af den roligt før han pakkede resterne af kødet væk og lagde det lidt væk derfra før han rejste sig op og gik hen til hende "er du okay" spurgte han roligt og så på hende roligt

" ja. Jeg kan bare ikke holde lugtern af frisk blod ud det gøre mig svimmel og syg " sgade Galadria, og satte sig ned på en sten hendes ellers så kønne hud var helt snehvid. og det var ikke godt for hende

Han så på hende kort "du er ikke menneske" sagde han og gik tilbage til lejren og satte sig ved ilden og så på den kort før han langsomt tog fat i sin ene pistol som om han ville skyde noget men det eneste i nærheden var hende

" nej jeg er ikke en mennske. jeg er en Djælve og er stolst af det til tider " sagde Galadria stille, og satte sig bedrøvet ned ved siden af ham og stire ind i flammern. og tænket på sin familie der hjemme i underverden hvor hun oprenlig stamme fra, hun blive jaget ud af underveden af sin 399 søsken som ikke ville her. hende til at være der ned mere men hun hade flere gang snakke med sin mor,