en dejlig dag i skoven eller ej?-Flathe~privat

T: eftermiddag
V: helt fint og sol skin
O: ingen endnu
S: Skoven

Loveday gik rundt i skoven og sang som hun altid gjorde når det var et dejligt vejr, hun havde ikke sin kappe på for at skjule sine øjne, da det var meget længe siden hun havde mødt nogle i skoven, da de fleste boede i byen eller holde sig til stierne og det sys hun var kedeligt, men hun kiggede tit på folk der gik stierne, men hun gemte sig så de ikke kunne se hende, men lige nu gik hun bare rundt og sang så smukt som hun altid har gjort

//sang: https://www.youtube.com/watch?v=zyZ6ewGcWG0 //

Han så en skygge, sad i træerne og havde overvåget denne pige, der gik syngende og naivt rundt. Han smil var bredt og lumsk, viste den lange blålige tandrække af sylespidse tænder, der gemte sig bag hans læber. Tiden var inde havde han afgjort med sig selv, fandt en motorsav frem, begyndte at tænde den så den overdøvende lyd kunne advare hende, inden han sprang fra grenen og svang med motorsaven i luften, der skulle skære i hende hvis hun ikke så op og flyttede sig. Han kom bagfra og var endnu stadig i luften med motorsaven rumlende i hænderne.

hun havde hørt ham, så hun var hurtigt nede ved floden, hun gik ud i den, vandet gik hende til livet og det ville være dumt at angribe hende nu, for nu var hun en del stærkere end hun ville være hvis hun ikke var i nærheden af vand, hun stod bare ventede på ham, hun kunne høre ham, hun havde hænderne i vandet, så hun havde nemmere ved at forsvare sig selv

Han smilte, så hun var hoppet ned i vandet, viste hun havde planlagt noget. han slap den stadigt kørende motorsav, der dog blev tavs, et par sekunder efter. Han klukkede let, gemte sig i et træ, men hoppede da ned og trådte frem med åbne arme. I hver finger klemtes en slags nål, i hver side af dem, der pegede imod pigen. "Morskaben er lige begyndt søde ven" Hans stemme, mere maskulin end resten af hans udseende.

"ha tro du"sagde hun bare, hun var ikke bange så længe hun var i vandet, hvis han ville havde hende til at blive svag skulle der enten være meget ild til stede eller han skulle havde hende ud af vandet og det ville ikke være så let for hun ville ikke op der fra, hun elskede vand og ild, hun kiggede på ham med sine to farvet øjne

Han slap nålene, hoppede op i luften, eller nærmere fløj igennem den, for at stå lige bag hende i vandet, der nåede ham til lidt over knæene. I hånden var en saks, rusten og ligesom en børnesaks i udseende med plastikket. Hans smil var stadig bredt, vidste at hun havde fordelen, men hvad gjorde det, at lidt vand ramte ham? Han behøvede ikke at trække vejret, var allerede død. Han tog den frie hånd klemmende imod hendes strube, lod de lange negle borer sig i hende og afventede hendes træk, med spidsen af saksens metal, røre hendes ryg som advarelse.

hun nåde ikke at gøre noget lige med det samme, men vandet begynde at trække sig sammen omkring hende og gav et stort ud slag, hun fjernede hurtigt hans og dukkede sig da vandet gav sit udslag og med lidt stor sikkerhed ville smide ham mindst 2-3 meter væk fra hende og floden

...//

Han blev svunget tilbage, kunne føle vandet skubbe ham bagud, med en utrolig kraft. Hans smil var stadig som malet på, med de blålige tænder der kunne flænse kødet af en elefant, men som kun havde smagt få varianter af flæsk, blod og vener. Han blev stadig presset væk fra hende, latteren var druknet af vandet, der også rendte ind i hans krop. Nu ville han vende spillet, tog sin arm foran strålen og lod en slags blåmetallisk handske formes om sin hånd, der sørgede for at han fik fodfæste og at strålen blev delt i to, væk fra ham. "I really can't wait for you to shok me over!" Et citat, fra en sang, voldig og sindrivende som ham selv.

hun blev i vandet og lavede en hård vandkupel omkring sig, hun kunne godt holde den i langtid hvis der ikke blev slået for meget på den for så ville den gå i stykker igen, hun holde hele tiden øje med ham, hun blev ved med at holde kuplen næsten så hård som sten

...//