En nat på stripbaren..

han lod sig bliv skubbe væk så han røg ud af hende, han sat sig ned på bænk efter han havde hiver sin bukser og bokseshort op på plads, han smiler svagt af hende, da hun prøve af tager kjole på, han rejse sig op og gik over og lad en arm om hende, "kan vi ser om du kan går resten af vej hjem nu" spurgte han og kiggede ned på hende, han lod hende vis vej igen mens han gik ved side af hende og stykke hende, så hun kun går.

//Kan vi godt forsætte med at emne herinde under stripbaren, selvom vi ikke er derinde længere? :)//

Evangeline så lidt på Gabriel, og gik et par skridt i sine høje stilletter, hvorefter hun begyndte at vakle igen.
"Måske.." Hun svarede ganske tøvende på hans spørgsmål, da der var lidt langt hjem til hende, og hun tvivlede på, at hun kunne gå hele vejen.

//ja det kan vi godt, det er bare et starte punkt, hvis man kan sige det så//

han smiler kort af hende og gik rolig videre, han kun jo altid bære hende men ikke her ind i by, det vil man send et forkert signal, folk vil bare tror af han knippe hende eller noget andet, så det vil han ikke før de er ud for by eller hvor hun nu bor, han kiggede kort på hende og man kun tydelig ser af hendes en bryst var hiver op af bh, han kun godt find på at ret på det men vente lige af ser om hun opdage det.

//Okay, godt så ;)//

Evangeline opdagede naturligvis ingenting. Hun kunne knapt nok gå lige, og da slet ikke i disse stiletter, som nok ikke var det mest fornuftige fodtøj. Men det var gået ganske fint, på vejen herover, men der var hun jo heller ikke fuld, hvilket man i den grad kunne sige, at hun var nu. Hun stoppede op og holdt sig stående, ved at holde fast i Gabriels skulder, imens hun tog sine stiletter af. Hun var træt af, at og være ved at falde, og hun vidste jo godt, at de ville komme hurtigere hjem, hvis hun kunne gå selv. Evangeline to sine stiletter i hånden og begyndte dernæst at gå igen. Hun kunne ganske vidst stadig ikke gå lige, men hun var i det mindste ikke ved at falde længere.

han stopper op samtid med hende da han gik og stykke hende, så hun ikke var ved af falde hele tid, mens hun stod og tog sin stiletter af, stak han sin en hånd ind ved hendes skulder ind under kjole, hvor han rette på hendes en bryst, så det var i bh igen og ikke over bh, han gab slip på hende, da hun begynde at går igen, nu behøve han ikke af styk hende da hun ikke var ved af falde mere.

Evangeline så på ham med et undrende blik, da han satte hånden ned i hendes kjole, men det gjorde hende samtidigt opmærksom på, at hendes ene bryst hang udenfor. Hun rødmede svagt. Hun var godt nok fuld, hvis hun ikke engang havde registreret det.. Hun sagde ikke noget, og forsatte bare ned af en gade og ind til midten af byen. Hun drejede ned af en smal gade som var til venstre og stoppede op ved et flere-etagers-hus. Hun låste døren op i huset. Derefter gik hun op af en trappe og låste endnu en dør op. Den sidste dør førte ind til hendes lejlighed, som ikke var særlig stor. Evangeline stoppede op midt i lejligheden, smed kjolen og lagde den på en sofa, som stod til højre i rummet. Derefter gik hun ind i soveværelset og smed sig på sin dobbeltseng. Hun gabte lidt og så over på Gabriel.
"Du kan bare ligge der.."
Evangeline nikkede over mod pladsen i sengen ved siden af hende. Hun gabte endnu en gang og lukkede hendes øjne. Hun faldt hurtigt i søvn..

han smiler svagt af hun rødmede over af hun ikke havde opdage det, han gik rolig efter hende og lukke begge dør efter sig, efter han var går ind af dem, han kiggede kort rundt i hendes lejlighed, han var ikke særlig stor men det var jo ikke alle som har råd til det, eller sig kun laver sit hjem med magi, han nikke kort til det af han bare som sove i den anden del af hendes seng, han smid sko og skjorten, så hans veltræner overkrop kom til synes, han lad sig i seng ved side af hende på mave og lad armene ind under hovedpude, han havde flere forskellig tatover på overkrop.

Evangeline sov tungt, næsten før hendes ansigt ramte puden. Hun lå på siden, med front mod Gabriel. Hendes lyse, glatte hår lå henover hendes ene skulder og indrammede hendes ansigt på en måde, som kun gjorde hende kønnere. Hun havde lukket de grønne øjne, som stadig var fyldt med make-up af al slags. Dette havde hun selvfølgelig ikke fjernet, inden hun smed sig i den bløde seng. Hendes ende hånd var knyttet en anelse, og lå et stykke ud fra hendes ansigt. Armen som hørte til hånden, var bøjet ca. 90 grader. Den anden arm hvilede på hendes hofte. Evangeline trak vejret roligt og ganske normalt. Hun sov tungt og var hårdt påvirket af alkohol, men der var intet andet i vejen med hende end disse to ting.

han sove dog ikke med det sammen, han lå i et stykke tid end han rigtig sove, da han lige skulle tjek sit slot end han gab at ligger sig til af sove, han skulle også lige giv dem nogen opgave af laver til når han kommer hjem, første der lad han sig til af sove, han sove efter lidt tid, han sove rolig men også tungt samtid, han lå stadig på mave med hænder og noget af armene ind under hovedpude.

//Skal vi sige det er morgen, eller..?:D//

Evangeline sov forsat tungt. Trods den efterhånden udtværede make-up og det let pjuskede hår, var hun stadig ganske køn, som hun lå der med lukkede øjne. Hun havde rykket lidt på sig, og lå nu på ryggen, med ansigtet drejet lidt til venstre og dermed også hen mod Gabirel.
I takt med at timerne gik blev Evangeline mere og mere ædru, og hun ville intet kunne huske omkring aftenen før, når hun vågnede igen. Dog så det ud til, at det god kunne vare længe, inden dette øjeblik indtraf, da hun stadig sov så tungt som en sten. Der skulle enormt meget til før hun vågnede, efter sådan en tur i byen.

//jo det kan vi godt//

han sove rolig videre og lad ikke mærke til af hun bevæge på sig, han våge tidlig om morgen og rejse sig let op af sidder på seng kant, han gab kort og rejse sig derefter op, han tog skjorten over skulderen men lukke den ikke, han gik ind og sat sig i sofa og tog fødder op på sofa bord, han kiggede kort ind i soveværelse hvor han kun ser af hun stadig sjov, det bliv sjov når hun våger.

Evangeline blinkede et par gange og åbnede så øjnene. Hun lukkede dem hårdt i igen og tog sig til hovedet, som føltes som om, det var ved at eksplodere. Hvor meget havde hun drukket igår? Hun anede det helt ærligt ikke, men uanset hvad hun havde drukket, havde hun drukket en masse af det. Hun satte sig langsomt op i sengen, for ikke at forværre hovedpinen. Hun fik et mindre chok, da hun så en fremmed mand side i hendes stue, og endda med fødderne oppe på sofa-bordet!
Evangeline satte det ene ben ned på gulvet ved siden af sengen, og skulle til at rejse sig op, da en pludselig smerte i hendes underliv, fik hende til at blive siddende. Hun klynkede og bed sig i læben. Hvad havde hun dog lavet, siden det gjorde så ondt? Hun vendte blikket mod den fremmede mand, og fik bange anelser. Hun havde da ikke været i seng med ham, havde hun? En vildt-fremmed mand, hun aldrig havde set før.
Evangeline rejste sig beslutsomt op. Hun måtte vide hvem han var og smide ham ud. Hun kendte ham jo ikke. Hun bad inderligt til, at hun ikke havde lavet noget med ham aftenen før. Hun vaklede et øjeblik, da hun stod op, da smerten i hendes underliv næsten blev uudholdelig, af den bevægelse hun lavede, da hun rejste sig. Hun skulle lige til at gå ud til manden, da hun fik et glimt af sig selv i spejlet på væggen. Hun havde kun bh og trusser på! Hurtigt åbnede hun det gamle skab ved siden af hendes seng, og hev en silkenatkjole ud af det. Hun tog den på, og betragtede sig selv i spejlet. Den var både kort og gennemsigtig, men hun var køn med den på. Den sad som den skulle. Men hun havde ikke lyst til at se tiltrækkende ud, når hun skulle ud til den mand. Men andet valg havde hun ikke. Hun tog en dyb indånding og gik ud til manden, som sad i hendes sofa.
"Hvem er du?" Spurgte Evangeline med en kold stemme. Hun kunne ikke lade vær' med at klynke lidt da hun gik, pga. af smerterne i underlivet, som ikke just var blevet mindre. Hun støttede sig til ryglænet på sofaen. Hun stod bag ved den fremmede mand og så afventende på ham.

han sad og sove svagt i nu men var våge nok til at opfatte af hun bevæge på sig der ind, han kiggede kort på hende, da hun kom går ud i stue, han smiler svagt da hun spurgte hvem han var, "jeg hedder Gabriel og vi mødet på strip baren i aftens" sagde han og kiggede op på hende, hun kun hele sikke ikke husk noget fra igår aftens, side hun spørge ham nu, han havde en ide om det men der fik han den bevis.

Evangeline sukkede. Det var netop dette hun havde frygtet. Langsomt gik hun hen, og satte sig på sofanem. Hun klynkede igen på grund af smerterne i underlivet, som efterhånden ikke var til at holde ud længere, hvilket også var grunden til at hun satte sig ned - hun kunne simpelthen ikke holde ud, at stå oprejst længere. Hun satte sig i den modsatte ende af sofaen. Så langt væk fra den femmede mand, som kaldte sig Gabirel, som hun overhovedet kunne komme. Hun klynkede lidt igen og mumlede "av" da hun satte sig ned i sofaen. Det gjorde forfærdeligt ondt, hvad havde han dog gjort ved hende? Evangeline var ekstremt pinligt berørt over, at Gabriel tydeligt kunne høre, hvor hun havde ondt, og han kendte sikkert også grunden, hvilket om muligt gjorde det endnu mere pinligt. Hun håbede inderligt at han ikke ville spørge hende om noget i retningen af "om han var for hård ved hende aftenen før". Hun håbede stadig på, at hun ikke havde lavet noget med ham. Håbede til det sidste.

han smiler svagt ved at hun sagde av, hun bed selv om det til sidste men så var det hvis meget godt af de ikke gjort det færdig, så havde hun nok mere ondt end hun har nu, "du kan intet husk fra igår" spurgte han og kiggede på hende, han var ligeglad med af hun taler til ham med en kold stammer, han var dæmon og var vand til af høre på så noget.

Evangeline rystede på hovedet, og så på den fremmede mand foran hende. Hun ville ønske det ville holde op med at gøre så ondt.
"Hvad har du gjort ved mig??" Spørgsmålet fløj ud af hendes mund, men hun måtte vide det. Det gjorde så ondt, hvilket det aldrig plejede at gøre, efter hun havde været sammen med nogen. Hun så på Gabriel. Hendes grønne øjne var store af angst for, hvad han ville svare. Hun rystede svagt. Det var begyndt at gå op for hende hvor bange hun egentlig var for den mand, som sad overfor hende. Han var i hvert fald fem år ældre end hende, og hvis han havde fået det til at gøre så ondt, måtte han da have gjort.. noget slemt? Evangeline hadede at hun ikke kunne huske noget. Hun kunne ikke andet end at stole på den fremmede mand, som hun aldrig havde mødt før.

han smiler svagt af hende, da det bare røg ud af hende, han kun grine over det men gjort det ikke, "vi hygge os på en bænk" sagde han rolig og kiggede på hende, han havde ikke noget problem med det men det vil hun sikke har det, han slappe rolig af og lukke kort øjne, det kun godt være af han skulle ser af går medminde hun har mere af spørge om.

Evangeline sendte ham et rasende blik. Han var præcist som alle andre mænd.
"Du drak mig fuld, og fik mig til at knalde mig dig på en bænk?? Du er præcis som alle andre mænd jeg har mødt.." Hun bed sig i læben og kæmpede for at holde tårerne tilbage. Hvordan kunne han have været så hjerteløs? For ham var det vel bare sex.. Evangeline spurgte sig selv, hvordan hun kunne havde været så dum, og ladet ham gøre det mod hende. Han sad sikkert kun her, for at grine af det, han havde gjort aftenen før. For at ydmyge hende yderligere.
"Du tænker vel kun på sex?" Endnu engang sendte Evangeline ham et rasende blik.

"nej, det var dig selv der drak dig fuld, du drak af ej fri vilje" sagde han rolig og kiggede på hende, det var enlig ikke løg af hun selv drak, han købe godt nok med han drak også selv, "nej det gjort jeg ikke" sagde han og kiggede kort på hende, det er hvis en god ide af går før hun bliver mere surt end hun er nu, han rejse sig rolig op og gik over til sin sko.

Evangeline betragtede Gabriel et øjeblik. Hun forstod stadig ikke, hvorfor det gjorde SÅ ondt. Pludselig slog en tanke ned i hende. Hun bed sig i læben, og håbede inderligt at hun tog fejl.
"Tvang du mig til noget? På bænken?" Hun tvang sig selv, til at se roligt på ham, imens hun stillede sit spørgsmål. Hun ville ikke have han gik, før han havde fortalt hende, præcist hvad der var sket igår. Hun lovede sig selv, at hun aldrig ville drikke sig sådan fra sans og samling igen. Her var beviset jo på, at det kun kunne ende galt.

"nej det gjort jeg ikke, du kun havde stoppe mig hvornår det skulle være, så det tyder på af du godt gab selv" sagde han og kiggede på hende, han læner sig tilbage i sofa og tog fødder ned fra bord og kiggede kort på hende, det lyder til han heller må mere her indtil hun har få svar på sin spørgsmål, så må han ser hvor lang tid der går før han kan kom til af går.

Evangeline så på ham med sit undrende blik.
"Fortæl mig hvad vi lavede.." Hun var ikke meget for at vide det, men det var hun lidt nødt til. Hun sukkede og blev endnu engang enig med sig selv om, at hun aldirg nogensinde igen ville drikke så meget. Hun bed sig i læben og så afventende på Gabriel. Bange, for at høre hans svar.

"vi dyrke sex" sagde han og kiggede på hende, han vil ser hvordan hun tog det, det havde hun sikke ikke regn med eller havde hun måske, hun kun ikke kalde det voldtægt da hun selv vil det, og af hun bare skulle havde stopper ham hvornår det skulle være, så havde han stopper.

Evangeline bed sig i læben over denne oplysning. Egentlig vidste hun det jo godt, hen hun hadede at få det bekræftet. Hun sukkede stille og mærkede igen smerterne.
"Hvor meget?" Han måtte have været hård ved hende, at dømme efter hvordan hun havde det nu. Hun havde ikke lyst til at se på ham, ikke lyst til at se ham i øjnene. Hun bed sig i læben så afventende på Gabirel.

"i et godt stykke tid indtil du stopper mig, fordi du ikke gab mere" sagde han og kiggede kort på hende, han rejse sig rolig op lidt efter og gik over til sin sko, hvor han tog dem på, han gik over til sofa og læner sig op af ryg læner, han vidsteo m hun havde flere spørgsmål så han vente lige og ser om hun har.