Stripbaren *indsæt kreativt navn her* xD

Dato: 11-09-2011
Tid: 01:04
Sted: Stripbaren
Vejr: Det er naturligvis mørkt udenfor, dog uden at være koldt.
Omgivelser: Der er masser af folk både inde på og udenfor baren.


Musikken var høj. Men selvom volumen var skruet så højt op som muligt, kunne man ikke høre hvilken sang der blev afspillet. Dette var pga. bassen, som mindst var dobbelt så højt skruet op, som musikken. Det rungede i hele lokalet, og hvis man stod for tæt på højtalerne, kunne man nærmest mærke det i kroppen. Folk dansede rundt på gulvet, og forsøgte at føre en samtale. Det blev dog kun til enstavelsesord, råbt ind i hinandens ører.

Der gik en pige rundt mellem bordene i baren, hvor der sad en masse halv-fulde mænd. Hun gik rundt mellem dem, og tog imod bestillinger, og afleverede drinks. Hun bevægede sig så yndefuldt og elegant, at det kunne have gjort selv den bedste ballerina jaloux.
Pigen havde lange ben, dog uden at hun var mere høj end gennemsnittet. Hendes krop var meget slankt bygget, dog uden at hun virkede sygeligt tynd. Hun havde pæne former, og hendes krop virkede ikke skrøbelig. Det var ikke en menneskekrop. Hendes skønhed var ikke menneskelig. Det var helt tydeligt, at pigen var et magisk væsen af en slags.
Pigen havde en sort kjole på. Den var både lårkort og nedringet, og fremhævede egentlig mere end den skjulte. Udenover den, havde hun et hvidt forklæde, som var bundet om hendes mave, med en sløjfe på ryggen. På hendes fødder var et par sorte stiletter. De var høje, men hun kunne med lethed gå i dem. Dette var strip-barens uniform. Alle de serverende piger, var klædt sådan på. Det var manden der ejede baren, der havde bestemt hvordan uniformen skulle se ud. Han var en halv-gammel, sjofel mand, der mente at unge, let-påklæde piger lokkede kunder til. Det kunne han godt have ret i.
Pigen havde langt lyst hår, som var sat op i en høj hestehale. Hestehalen krøllede blødt ned langs hendes ryg. Hendes ansigt var fuldstændigt fejlfrit. Ingen bumser, ingen urenheder og ingen fejl overhovedet. Igen, unaturligt. Hendes øjne, var store og grønne. De var rammet ind af et par lange, sorte øjenvipper. Nedenunder dem, sad en velformet næse, og under den igen, en lille mund med et par fyldige læber. Hun havde ingen make-up på.
Pigen hed Evangeline.

Evangeline gik forsat rundt mellem de fulde mænd, og ignorerede de sjofle bemærkninger hun fik på sin vej. Hun lod sit blik vandre mod uret, og måtte med et suk erkende, at der gik lang tid, inden hun fik fri. Hun lod blikket vandre fra uret, rundt i lokalet, og så hen til døren, for at se, hvem der kom ind, og hvem der gik ud.

Gary havde nu længe vandret rundt ude i mørket og havde ikke besluttet sig for hvad han egenlig skulle lave på sådan en aften. Stjernerne stod højt på himlen og månens lys slog ned over landskabet omkring ham. Gary var en smuk, høj og maskulin mand, som altså blev plukket ud af mængden, han lignede ikke et menneske i tøjet, men han lignede heller ikke en rig i tøjet. Gary havde et par flotte sorte sko på, lavet ud af fint slangeskind, fra de østlige egne, faktisk var Gary imod at bruge dyr som tøj, men i dette tilfælde følte Gary sig godt tilpas. Gary havde et par lange sorte bukser på, som blev efterfulgt at en sort blazer, men skjorte indenunder, hvor knapperne oppe ved halsen ikke var knappet helt til, hvilket fik ham til at se sjusket, men smart ud.

Gary var ikke det man kunne kalde en smartass, tværtimod. Gary var nok en af de mest venlige væsner man kunne finde på denne jord. Selvom han var en dæmon, så falde han ikke under den typiske "dæmon" bås.

Gary's hudfarve var en smule solbrun, men heller ikke for brun. han havde skægstubbe og en lille blød og rund mund, efterfulgt af en næse, som var velplaceret i hans ansigt. Lidt længere oppe kom hans øjne, som havde en flot krystalblå farve over sig. og til sidst hans lyse hår. Alt i alt så var Gary en køn mand, som blev skudt omkring de 32 år gammel. Men Gary vidste godt at han var meget ældre.

Gary havde nu bevæget sig ned af en sidegade fra hovedgaden og kom til en indgang til en bar. ydersiden var beklædt med plakater, og kvinder som dansede i vinduerne. Musikken var utrolig høj, lyset var skarpt. Dette var ikke det typiske sted Gary kom, men det var nu det eneste der var åbent lige nu. Så han havde ikke andre muligheder end at gå indenfor. Gary tog langsomt fat i håndtaget og åbnede døren. Gary fik en hammer i hovedet af den lugt af sved, varme, og alkohol som var derinde, mest var det jo fulde mænd som kom sådan nogen steder. han bevægede sig langsomt og elegant hen over gulvet og videre ind til et område af baren hvor musikken ikke var så høj. Han satte sig ned og kiggede rundt i lokalet

Evangeline løb forsat rundt i sine høje stilletter, og forsøgte at gøre alle kunderne tilfredse, hvilket gik ganske godt. Hendes bevægelser var hurtige, lydløse, elegante og yndefulde. Altså; umenneskelige. Mændene blev mere og mere alkoholpåvirkede og i takt med det, kom også de sjofle bemærkninger, som Evangeline blot lod gå ind af det ene øre, og derefter ud af det andet. Det var en del af jobbet, og hun kunne ikke tillade sig, at sige noget til kunderne, som kunne få dem til at søge andre steder hen, når de ville drikke. Baren her tjente stort på de halv-fulde mænd, som kom for at se nøgne piger danse. Dog, fangede Evangeline de fleste mænd i, at stirre mere på hende, end på danserne. Men hun var ligeglad. Det gav gode drikkepenge, og hun havde brug for penge. Mere end noget andet. Hun boede i en lille lejlighed i byens "ikke-så-fine" kvarter. Lejligheden var hyggelig og ganske flot, selvom den lå, hvor den lå. Den var lille, og hun var heldig at det var lykkedes hende, at skaffe den. Desværre, havde hun, på daværende tidspunkt ikke penge til, at betale de første par måneders husleje, hvilket resulterede i at hun måtte låne en masse penge. I forvejen, var huslejen svær at betale, og i det hele taget havde hendes økonomi det ikke for godt. Oveni i det skyldte hun penge. Mange penge. Og med dette lavtlønnede job, ville der nok gå en rum tid, inden hun fik betalt så meget som halvdelen tilbage.

Igen vendte hun blikket mod døren, og manden der trådte ind, fangede hendes opmærksomhed med det samme. Han lignede ikke en, der normalt ville komme et sted som her. Væmmelsen var tydelig i hans ansigt, da lugten af sved, alkohol - og hvad der ellers lugtede af på baren - mødte hans næse. Hun betragtede ham, imens han satte sig ned. Han så ikke ud til at være helt ung længere. Måske sidst i 20'erne, starten af 30'erne? Men det var også gennemsnitsalderen på stedet her. Selv, var Evangeline 16 år gammel. Eller.. det var det, hun skulle forestille at være. Hun var vel et århundrede ældre, end hendes udseende afslørede. Men hun var jo heller ikke et menneske, og hun havde lignet en på 16 i et godt stykke tid efterhånden. Men det betød ingenting. Det var de færreste magiske væsener, som faktisk havde den alder, deres udseende passede til.

Evangeline gik med lette og elegante skridt hen til manden. Det skulle hun gøre ved alle nye kunder. Gå hen, og spørge hvad de ville have. Helst så hurtigt som muligt. God service var en vigtig ting, hvis man skulle have et sted som dette, til at løbe rundt.
"Kan jeg hjælpe dig med noget?" Med dette, mente hun naturligvis om han ville have noget at spise, eller noget at drikke. Hun kaldte ham ikke "De". Dette var ikke et formelt sted, hvor man brugte den slags manerer. Søgte man et sted, med en formel omtale, var man i den grad gået galt i byen, hvis man kom her, og forventede det. Formel tale på en stripbar! Det var da det mest usandsynlige..

Gary havde kigget lidt rundt og havde for længst spejdet de fulde mænds blikke. det var sådan noget Gary lagde mærke til lige med det samme. Der hvor han sad var der lidt mere ro, og ikke så mange fulde mennesker. Gary sad i en sofalign. ting med benene afslappet plantet på jorden.

Der gik ikke længe før en ung, smuk og elegant kvinde dukkede frem. Gary smilede venligt til hende da hun virkede lidt usikker. Gary ville ikke afsløre hvorfor han var kommet her. Men grunden til at han var kommet her, kunne ændre en persons liv for evigt. Han smilede lidt for sig selv, og kiggede igen på kvinden der kom hen .. " Godaften frue. Jeg kunne godt tænkt mig et glas rødvin" Sagde han med hans maskuline stemme. Hans stemme var rolig, varm og beroligende.. den virkning havde den på alle omkring ham. *Længe siden man har set en elver.. * Tænkte han og smilede til kvinden. " Kald mig bare Gary.. " Sagde han og smilede venligt til kvinden.

Evangeline betragtede den fremmede lidt. Lige fra hans ansigt til hans krop. Hun fandt ikke en eneste ting, hun ønskede ændret. Han var pæn. Hun skubbede tanken hurtigt væk, inden den blev til mere. Hun var 16! Og han var.. hvad? Sidst i 20'erne? Selvom hun havde levet længere, end 16, så var hun trods alt stadig en ung pige på 16. Hun følte sig ikke gammel. Hun følte vel egentlig bare, at hun havde været 16 i lang tid. Et århundrede mindst. Hun havde en 16-årigs sind..

Hun smilede over den fremmedes varme og beroligende stemme, som med det samme fik hende til at slappe af. Dog var hun overrasket over, at han tiltalte hende så høfligt og så oven i købet forkert! Hun var ingen frue. Hun var ugift, og dermed en Frøken. Hun undlod af grine af den fremmede. Det havde været venligt af ham, at tiltale hende sådan, uanset om han gjorde det korrekt eller ej. Hun smilede et sødt og charmerende smil, som nok blev en anelse forførende, selvom det ikke helt var hensigten.
"Skal ske", svarede hun ham, og på mindre en 10 sekunder, var hun med elegante og yndefulde bevægelser, tilbage med et glas rødvin på en bakke, som den fremmede havde bedt om. Hun rakte bakken hen til ham, så han kunne tage det ønskede glas.

Gary havde ikke forventet at denne kvinde foran hende ville være så hurtig. Hun kunne sit fag. Men der var nu et eller andet over hende. Hun lignede ikke en som var en dag over 17. Og måtte derfor ikke være her. Han smilede til hende og tog glasset "Tusinde tak Frøken - undskyld titlen før" Sagde han med et varmt smil .. " Hvorfor holder du ikke en pause unge frøken og sætter dem ned og holder mig ved selskab" Spurgte Gary og smilede til hende. Han lagde en konvolut, med penge i, som betaling for det glas vin. plus der lå over halvdelen af hendes månedsløn i som drikke penge.

Evangeline smilede stolt, da han takkede hende, og tilsyneladende ingen klager til hende havde. Hun lod forførende en hånd glide igennem hendes blonde hår. Egentlig, var det ikke meningen, at hun ville virke forførende. Det var bare hendes natur, at være sådan. Hun betragtede forsat manden foran hende. Han virkede så.. venlig.. og varm. Og hans udseende. Hvor var han dog pæn! Men skubbede tanken fra sig igen, og måtte minde sig om, hvor gammel han var i forhold til hende. Han ville aldrig nogensinde tænke på hende på den måde. Han var vel gammel nok til at være hendes far? Var han ikke? Hun kvalte et suk, som var på vej henover hendes læber.

Hun sendte ham et overrasket blik, da han rettede hans fejl. Han var så høflig.. Ikke som nogen af de mænd, hun nogensinde havde mødt her. Automatisk, følte hun, at hun måtte gengælde det.
"Det skal de slet ikke tænke på.. De behøver i det hele taget ikke tiltale mig så fornemt. Det er der aldrig nogen der har gjort før" Hun smilede letter forlegent over situationen. Hun så på ham med overraskelse lysende ud af hendes store, grønne øjne. Hun kastede et blik rundt i lokalet og konstaterede for sig selv i tankerne, at hun sagtens kunne tillade sig, at holde en lille pause. Stadig forlegent satte hun sig ned ved den fremmede. Hun tog imod kuverten som skulle gøre det ud for betaling. Hun vejede den i hånden, og sendte ham et chokeret blik, da hun mærkede hvor tung den var. Nysgerrigt åbnede hun den, og hun tabte vejret et øjeblik da hun så hvor mange penge der var i kuverten. For hende, var det i hvert fald mange penge.
"De.. De.. jeg kan da ikke tage imod dem.. Det er jo.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige" Hun så over på ham. Hun kunne slet ikke tro, at han ville give hendes så mange penge.

Gary havde for længst læs situationen og desperationen i hendes øjne. Hun arbejde fordi hun blev nød til det og ikke fordi hun nød det. Gary smilede og tog et sip af sin vin .. " Det er godt med arbejde. Men arbejde skal være sundt, godt og noget som man gerne vil Frøken.. " Sagde han og smilede til hende.

Gary havde engang selv arbejdet hvor han ikke ønskede det. men da hans far døde, arvede han familiens rigdom, hvilket ikke var helt lidt. " Du skal have de penge. Jeg kan se på dig at du har brug for dem." Sagde han. Gary havde ikke nogen undertoner i at give hendes disse penge. han ville blot hjælpe en ung kvinde i nød.

Gary tog endnu et sip af sin vin hvorefter en gammel herre nærmede sig bordet. Han så vredt på den unge kvinde som sad overfor Gary. af ren inituation rejste Gary sig op og gik imellem de tog.. " Hør her hr. Denne unge kvinde fortjener en pause. og det giver du hende - forstået?" sagde han med en venlig stemme, mens hans øjne lyste svagt blå. manden nikkede og undskyldte og gik straks tilbage igen, hvorefter Gary satte sig ned. " Nå jo du kan bare kalde mig Gary" Sagde han med et smil og kiggede på hende

Evangeline så lidt ned i gulvet. Hun bed sig i læben, for at skjule de tårer hun havde lyst til bare at slippe løs. Hun hadede det her job! Hvor hun skulle udstille sig selv på denne billige måde, og finde sig i alle de gamle mænds sjofle bemærkninger. Men det var først nu, hvor hun mødte en der ville hende det godt, at hun fik lyst til at græde, over hvor absurd hendes liv var.
"Jeg kan ikke klare mig selv, hvis jeg ikke arbejder. Jeg kan ikke tillade mig at være kræsen, Hr."

Evangeline så igen på kuverten. Pengene kunne betale hendes husleje, og måske ville der være noget til overs, så den næste husleje ville være lettere at betale. Hun sad med det i hånden, der kunne redde hendes hjem i hvert fald nogle måneder endnu. En større gave kunne man ikke give hende ligenu. Istedet for at protestere, som nok var umuligt alligevel, tog hun imod kuverten, vendte sit blik mod hans igen, og smilede taknemmeligt.
"De aner ikke, hvor meget det her hjælper mig.. Der er aldrig nogen der har gjort så meget for mig før.."

Hendes smil blegnede dog snart, da hun så manden. Hendes chef. Hendes grønne øjne blev store af frygt.. for ja, hun frygtede ham. Til sin store overraskelse, så hun til, imens Gary gik ind mellem hende og chefen for at hjælpe.
"T-tak.." Hun så på ham med et overrasket men stadigt taknemmeligt blik. Aldrig havde en person hjulpet hende så meget, på så kort tid.

Gary kunne sagtens se på hende at det ikke var et job hun nød. og han lagde mærke til tårerne i hendes øjne. Gary smilede og lagde en hånd på hendes skulder.. "Jo... der findes bedre derude." Sagde Gary venligt og tog endnu en tår af sit vin. Gary havde ikke kendt denne pige i lang tid, men at se hende i denne situation var hjerteskærende.. Han ville have hende væk derfra. og det kunne kun gå for langsomt. Gary tog noget papir frem og skrev en adresse ned.

"Her.. Hvis du mangler noget. Mad.. Husly.. Penge ANYTHING! - Så kom. Jeg bor i en stor villa ude i det store egetræ ved skoven" Sagde Gary og rakte hende papiret med adressen på. Selvom huset ikke var det sværeste at finde.

Gary kunne ikke lide at hun frygtede sin chef så meget som hun gjorde. også en af grundene til at denne pige skulle væk herfra hurtigst muligt.

Evangeline smilede svagt, da han lovede hende, der nok skulle være et bedre arbejde derude et sted. Måske havde hun en chance for at finde bedre. Hun havde ikke snakket særlig meget med den fremmede - som jo hed Gary - og hun kendte ham heller ikke særlig godt, men hun følte hun kunne stole på ham og betro sig til ham. Den følelse havde hun ikke haft for særlig mange, men denne mand påvirkede hende på den måde.

Hun så på ham med sine store grønne øjne, da han gav hende papiret med hans adresse på.
"Mener De virkelig det?" Hun så på ham, og smilede overrasket. Og så fik hun en idé. Han boede jo i en villa. Sikkert en stor en af slagsen. Måske.. måske manglede han en stuepige? En der gjorde rent for ham, lavede mad.. et eller andet. Siden han nu tilbød hende alt det, kunne hun jo sige ja tak, og så arbejde for ham, som betaling. Hun ville aldrig kunne tage imod alt hans hjælp gratis.. men hvis hun nu arbejdede til gengæld? Det var da et forsøg værd, var det ikke? Måske ville han syntes godt om idéen..

Evangeline smilede til ham og besluttede sig for at fremlægge sin idé for ham.
"Jeg vil da ikke kunne tage imod Deres tilbud uden at give noget for det.. Jeg tænkte på, om de havde brug for en stuepige? Siden De bor i en villa. Så kan jeg gøre rent, lave mad osv.. så jeg ikke får din hjælp gratis, for det kan jeg virkelg ikke tage imod" Hun smilede. Og syntes egentlig rigtig godt om idéen. Uanset hvad, ville den fremmede være en langt bedre arbejdsgiver, end hendes nuværende chef.

Gary havde aldrig tænkt sig at have en huspige boende hos sig, som gik og gjorde rent mens hun også sørgede for at Gary fik noget føde.. Han kunne jo sagtens selv finde ud af det... Gary ønskede ikke at hun skulle sige sit arbejde op for at arbejde for Gary. Gary ønskede bare at hun skulle have et sted hvor hun kunne bo, og nyde livet, i stedet for at kæmpe for overlevelse..

Gary smilede og kradsede sig let i håret, han lod begge sine hænder gribe hendes.. "Hør Evangeline.. Jeg vil ikke have du skal arbejde for mig. Jeg vil have at du skal have et sted at bo, et sted at leve, hvor du ikke skal kæmpe for at overleve" Sagde han og lod sine hænder glide tilbage igen, hvorefter han tømte sit glas vin.

Hendes forslag ville have givet hende mulighed for at betale pengene tilbage - ved hjælp af arbejde. Så havde hun måske ikke haft så dårlig samvittighed, ved at tage imod pengene. Ganske vidst fik hun ikke så meget i løn. Men han havde uden videre givet hende over halvdelen af den, i drikkepenge! For himlens skyld! Han havde givet hende flere tusinde kr. i drikkepenge! Hvad for personer gjorde dog det? Han var så venlig at det var overvældende. Han kendte hende ikke, og alligevel havde han tilbudt hende husly, penge, hjælp osv. Det fik hende til at føle sig så elendig, når hun vidste, at hun på ingen måde, kunne betale ham tilbage igen, eller gøre gengæld på anden vis.

"Jamen, De kan da ikke mene, De vil forære mig alle de her penge, uden at jeg skal give Dem det mindste til gengæld? Er De klar over hvor mange timer jeg normalt arbejder, for at tjene et sådant beløb, som De uden videre har givet mig som drikkepenge?" Med dette, håbede hun, at hun havde gjort klart for ham, hvorfor hun havde tilbudt sig selv som arbejdskraft. Nemlig; at det var den eneste mulighed, for at "betale" ham tilbage. Eller i hvert fald, gøre gengæld for det han havde gjort for hende. Hun mærkede en irriterende rødmen stige op i hendes kinder, da han tog hendes hænder. Når han sagde det på den måde han gjorde - omkring hendes liv - lød det en del værre, end hun mente det var. Men han havde ret, det var slemt. Meget slemt. Men.. hvad skulle han nogensinde kunne gøre ved det? Hvad skulle nogen nogensinde kunne gøre ved det.

"Jeg er bange for, det ikke er muligt at ændre særligt meget på den situation jeg befinder mig i, Hr." Hun betragtede ham, imens han tømte glasset. Hun forberedte sig på, at rejse sig og gå tilbage med det.

Gary kiggede på hende i det som det lød som om hun afslog hans tilbud? Det ville Gary nu ikke lade ske. Denne kvinde havde en fremtid, og den frem var IKKE i denne industri. Gary sukkede og kiggede på hende med et varmt blik "Alt jeg ønsker er at du får et godt liv. En ung kvinde som dig skal ikke arbejde sådan et sted som det her.. og slet ikke i blandt mænd der søger det de nu gør. Hvad siger du til at jeg viser dig mit hjem? så kunne du evt. sige dit arbejde op nu. Jeg tror jeg har hvad du behøver" Sagde han med et smil og dykkede ned i sin lomme. Han lagde endnu en konvolut på bordet, hvorefter han hurtigt rejste sig op og forsvandt fra baren.

Konvolutten indeholdte et brev. et brev skrevet til Evangeline. Men hvordan kunne det lade sig gøre da de aldrig havde mødtes? Gary havde længe holdt øje med denne unge kvinde, og i brevet var hun tiltalt som Skønheden. Brevet beskrev hvor han boede, og hvor meget han forventede at hun dukkede op, og havde sagt sit job op. udover det indeholdt det penge til betale hendes gæld, og meget mere endnu, lad os sige det sådan at der var det dobbelte af hendes gæld i brevet. Gary smilede i det han forsvandt væk fra indgangen..


(( Du kan oprette et nyt emne i skoven som svar, hvis hun altså vil dukke op på adressen, ellers kan du bare svare her ^^))

//Svarer i et emne i skoven, da Evangeline selvfølgelig takker ja. Har dog lige et spørgsmål:D
Hvor meget forventer han, at hun dukker op? n.n Det skal hun jo vide. Alt andet kan jeg selv klare, men lige den der;)//

// Gary havde ikke regnet med at hun dukkede op da hun virkede skeptisk n___n

//Nårh okay. Så får han nok et chok;D//