En aften i galeanstalten - XXX

Omgivelser: Det der er tilbage af det gamle anstalt. Der er ingen mennesker eller væsener i nærheden.
Tid: 22:07
Vejr: Det er mørkt, og blæser en anelse, dog er det ikke koldt.
Sted: Galeanstalten
Dato: 3/7

Evangeline gik rundt inde i den gamle anstalt – eller nærmere; resterne af den. Hun mærkede den hårde og ujævne jord under hendes fødder og den kolde vind i hendes lange, lyse hår. Hun lagde langsomt en hånd på resterne af en mur, som stod til venstre for hende. Hun kunne mærke kulden fra muren i hendes fingerspidser. Hun lod hånden glide let henover den. Den havde stået her længe. Både i regn, sne, blæst og sol. Hun vendte sin ryg mod den i et lille stykke tid, og vænnede sig til kulden. Dernæst lod hun sig glide ned at sidde på jorden, stadig med ryggen op af væggen. Hun lod sine grønne øjne glide i, i et par minutter hvorefter hun åbnede dem igen. Hun nød følelsen af, at være alene.

Evangeline var iført et par lårkorte shorts med nogle huller i hist og her, samt en blå top, som måske var lidt for nedringet. Udover toppen havde hun en slidt læderjakke, som var hendes kæreste eje. På hendes fødder var de sædvanlige sorte, slidte converse, som hun altid havde på. Hendes hår krøllede blødt ned af hendes ryg, og indrammede hendes ansigt på en ganske forførende måde. I dag havde hun ikke sat det op, som hun ellers altid gjorde.

Evangeline sad lidt og tænkte på alt mellem himmel og jord. Hun nød stilheden, som altid var her. Der var ingen, som kom og forstyrrede hende. Her kunne hun være sig selv. Sommetider kunne hun sidde her i flere timer uden problemer. Hun lod blikket vandre rundt i ganeanstalten, som for at tjekke, at hun var alene.

//Jeg undskylder for, at det blev så kort n.n//

Ikke langt derfra siddende på en stolpe som engang havde været en bærestolpe på taget af den kæmpe kantine som folk spiste i dengang galeanstalten var hel sad en mand ikke gammel ret ung omkring de 20 i kropsalder og kiggede på den unge elver som havde ture og nærme sig galeanstalten vis man kiggede kort på stolpen ville man tro det var en statue der var på toppen men det havde bærestolper på men inden nogen helt regnede den ud hoppede den unge mand hen på resterne af et værelse ikke langt fra hvor stolpen var og stod der og smilede ondt. Den unge mands navn var Nick han var en dæmon som havde ekstra kræfter til at kunne skifte sit udseende som han ville som en aspara. Der gik ikke lang tid før Nick var hoppet ned på jorden og med sin lynhurtighed løbet ud for galeanstalten hvorefter han kom ind af døren igen forpustet og kridhvid i ansigtet som var han bange før han faldt over en sten og faldt ned på jorden det var skuespil men med hans aspara kræfter og hans gode skuespil burde selv et proffessionelt øje ikke kunne se forskel på ægte og falsk og det var en perfekt måde at få loggede godtroende folk i hans fælde det eneste hun skulle gøre var at sige 'er du okay' Så var hun i hans fælde allerede mere skulle der ikke til han lå helt stille på jorden og ventede på hun reagerede på hele sceneriet
//ILM

//Det går nok n.n//

Evangeline så forfærdet på den aspara-mand, som var landet et stykke fra hende. Han havde forskrækket hende enormt, eftersom hun troede hun var alene. Hun rejste sig med det samme, og halvt løb over til den stakkels mand, som lå på jorden, helt hjælpeløs. Hun satte sig ned ved hans side og lagde blidt en hånd på hans hals, for at mærke efter en puls, hvorefter hun lod hånden hvile på hans kind.
"Hvad er der sket? Er du okay?" Evangeline forsøgte at få liv i ham, ved forsigtigt at ruske i ham. Hun havde aldrig set denne mand før, men hun kunne ikke bare lade ham ligger her, når han tydeligvis havde brug for hendes hjælp. Hun havde slet ikke bemærket at det var skuespil. For hende var det en umulighed at nogen spillede, at de havde det sådan her. Tanken faldt hende slet ikke ind.

Nick tog hende pludselig om halsen og rejste sig op og løftede hende op over jorden "godnat lille ven" sagde han og gav hende et knockout lige på tindingen så hun ville besvime før han kastede hende over hans skulder og gik op af en trappe op til resterne af anden sal hvor der stadig var nogle hele værelser med en seng og kastede hende på sengen og bandt hende fast til sengen på ryggen med spredte ben og arme i et kryds før han med langsomme skridt bukkede sig ned og tog fat i en lille kniv han havde skjult i sålen af sin sko og tog den op fra skoen og svang den rundt mellem hans fingre mens han ventede på hun vågnede med et ondt smil og bare så på hende roligt før han kort gik udenfor for at se sig omkring der var slet ikke nogle han lukkede svagt øjnene og så på himlen kort efter begyndte det at tordne og regne voldsomt "det skal nok holde dem væk herfra" sagde han med et ondt smil og vendte sig mod værelset igen og gik roligt derind og så på hende ventende

Det hele skete så pludseligt at Evangeline ikke kunne nå at reagere. Det ene øjeblik var hun henne ved den hjælpeløse mand, og i det næste, havde han slået hende ned.

Evangeline vågnede med en voldsom hovedpine. Det første der mødte hendes blik, efter hun havde åbnet øjnene, var et loft, som ikke lignede det, der var nedenunder. Altså der, hvor hun var før. Hvilket gjorde hende klar over, at hun var et andet sted nu. Men hvor? Hun forsøgte at sætte sig op, men rebene om hendes arme og ben forhindrede hende i det. Hun opdagede at hun lå bundet på en seng. Havde han gjort det? Hun lukkede øjnene hårdt i igen, og håbede inderligt, at alt dette kun var en drøm. Hun havde lyst til at skrige, men pga. sin hovedpine lod hun være. Hun havde ikke lagt mærke til, at den mand, som havde narret hende og slået hende bevidstløs, nu stod i værelset. Hun havde ikke hørt eller set ham komme ind, og hun vidste ikke at han var der. Men det ville hun nok snart finde ud af..

Nick opdagede hun var vågen og han gik roligt hen til hende med et smil "godmorgen smukke" hviskede han i hendes øre og gav hende en svag lussing "godt du er vågen" sagde han og svang kniven mellem fingrene med et roligt og ondt smil før han sænkede den og skar langsomt hendes shorts af hende med et roligt smil før han rev dem af hende med et ondt smil og så på hendes trusser for at gøre hende pinligt berørt før han tog fat i hendes blå trøje og skar den op osse og tog læderjakken for at skære den op og så på hende smilende med et ondt blik bare så på hende for at se hendes reaktion over for hun næsten var nøgen foran ham før han så på læderjakken igen kort og rettede sig op og stilte sig ned i fodenden af sengen så han bedre kunne se ned mellem hende ben og på hendes BH med et ondt og næsten hoverende smil

Evangelines hovedpine blev ikke ligefrem bedre af den lussing hun fik. Hun så overrasket, men også skrækslagent på den mand som stod foran hende. Hun genkendte ham, som den mand, hun havde forsøgt at redde. Han havde åbenbart ikke været såret alligevel. Det hele havde været en fælde, og hun var gået direkte i den, uden hverken at have tænkt eller tøvet først.

Evangeline skreg, da den fremmede mand begyndte at skære hendes tøj af.
"Stop! Lad mig være!", råbte hun med en desperat stemme, der rystede af skræk. Hun forsøgte at samle benene, hvilket var forgæves pga. af rebene, da han begyndte at se op mellem hendes ben, for at ydmyge hende. Ydmygelsen var tydelig i hendes øjne. Hun følte sig så udstillet, som hun lå der. Hun kunne ikke lide, den måde han kiggede på hende på. Hun kunne intet gøre for at forhindre ham i det han var igang med, og de bange anelser kom frem i hendes hoved, da han gik ned til fodenden af sengen. Igen forsøgte hun at samle benene, og denne gang lykkedes det en lille smule, fordi rebene gav sig. Dog kom hendes ben kun nogle få cm tættere på hinanden, men det var bedre end ingenting.

Nick smilede mens han bandt hendes arme op og tog hendes vest af før han bandt hendes arme fast til hendes ryg og stramte rebene ved hendes ben så hendes ben var mere spredte end før før han langsomt tog bukserne af sig selv med et ondt smil før han osse tog trøjen af sig selv så han kun stod i underbukser før han så på hende med et ondt smil og tog roligt sine underbukser af sig så hans lem kom frem og stilte sig foran hende "sut den" sagde han ondt og smilede "sut den og sig du min b**ch" hviskede han ondt og tog fat i hendes hår og tvang hende hen til den med et ondt smil og ventede bare ventede forventningsfuldt om hun var nok skræmt af ham til at gøre hvad han sagde eller om han skulle skræmme hende endnu mere vis det var han skulle ville der komme et lyn lige bag ham udenfor som ramte en stolpe som gik i brand "det er min kræft" sagde han smilende ondt og hans frie hånd skød knister for at vise han var en lyndæmon men han ville kun gøre det vis hun ikke var skræmt nok endnu

Evangeline så skræmt på ham, og tårerne kom frem i hendes øjne, da han begyndte at tage sit tøj af. Hun følte sig ydmyget og udstillet, og hun havde ingen intentioner om, at gøre noget af det han sagde. Hun ømmede sig, da han bandt rebene strammere, så hendes ben blev spredt yderligere.

Hun kunne ikke gøre andet end at se til, imens han tog sine underbokser af og tog sit lem frem. Hun prøvede desperat at rive sig fri fra rebene, men det kunne hun naturligvis ikke. Hun klynkede da han tog fat i hendes hår og tvang hendes ansigt hen til hans lem. Hun var ved at få tårer i øjnene, da hun hørte hvad han bad hende om. Hun rystede kraftigt på hovedet, og så op på ham med sine grønne øjne, der lyste af stædighed. Hun nægtede. Hun fik et chok, da han udøvede sin magi mod stolpen, og det gjorde hende bange. Men hun ville ikke tilfredsstille ham. Hun ville ikke lade ham voldtage hende.
"Nej, jeg gør det ikke!" Sagde hun bestemt. Hun var rædselslagen for, hvad han nu ville gøre, men hun opgav ikke uden kamp.

Nick smilede ondt før han lukkede øjnene og to lyn lige efter hinanden ramte pælen igen " jeg kan få lyn til at ramme hvad som helst jeg kan få det til at ramme dig vis det skal være du vil dø af et enkelt lyn" sagde han koldt med et ondt smil før han tog fat om hendes hals og klemte til "eller jeg kan bare kvæle dig til døde" sagde han smilende med et ondt og morderisk smil som ikke blev lettere ondt af at hun havde tåre i øjnene efter lidt tid slap han hendes hals lige før hun ville besvime før han tvang sin lem helt ned i halsen på hende bare for at vise hende han havde ikke tænkt sig at lade hende gå han ville få sin vilje om hun selv ville eller ej skulle han nok få sin vilje

//Sorry har ikk så meget krea

//Går nok n.n//

Evangeline så forsat på ham. Der var trods og stædighed i hendes grønne øjne. Den forsvandt dog lige så stille, efterhånden som han fortalte om lynene og dernæst tog fat om hendes hals. Hun gik i panik og prøvede på at skubbe hans hænder væk, fordi hun ikke kunne få luft. Hun ville skrige, men det kunne hun heller ikke, pga. af manglen på luft.

Evangeline lagde sine hænder, på det sted, hvor han havde haft hårdest fat på hendes hals. Hun rystede en anelse, og flere tårer løb ned af hendes kinder. Hun blev en del overrasket men også rædselslagen, da han uden varsel tvang sit lem ned i hendes hals. Hun nægtede at tilfredsstille ham. Hun ville ikke have, at han skulle nyde noget. Nok var hun bange, men hun var også stædig. Hun lukkede munden og hans lem, satte sine tænder mod det, og bed sammen så hårdt hun kunne, om hans lem. Hun smilede tilfreds, da hun vidste det nok ville komme til at gøre ret ondt på ham..

Han så vredt på hende da det gjorde ondt kort før han med et kraftigt slag slog hende af den samtidig med der kom et knæk fra der han slog om det var hendes kæbe der brækkede eller om det var hans hånd som bare sagde knæk var han ligeglad med han tvang hendes hoved bagud før han gik ned og med det samme pressede han sin lem ind i hendes underliv hårdt helt ind i hende "du kunne have suttet den og så havde jeg være blid men det er for sent nu" hviskede han ondt før han hårdt begyndte at rykke i hende mens han havde fat i hendes hår og tog hende hårdt på brystet med den anden hånd