ved søens bred Angelin(privat)

T: 15:00
O: ingen
V: solskin og lunt
S: Søens brede



Mulan sad ved berden af søen. I mens hendes kinder gliter af tåre hun græde for hun mindste sine forælder, og den barndom som hun hade midste den dage hendes forælder døde den gang. indet var rigtig for hende selvom hun bor hos hendes eneste nuleven slægtning, var hun ikke glad seom om hendes tante altis hade være der for hende siden den gang.

Den boldhåret engel, Angelin, spankulerede med stive ben, ned mod søen. Hun blev nød til at finde ud af, om det virkelig kunne passe, at hun kunne døse andre væsner i søvn. Det måtte vel bare være sket som et tilfælde, sidste gang? Det kunne da virkelig ikke passe, at hun kunne synge andre i søvn, eller synge dem bevidstløse? Hun kunne godt nok læse tanker, men det var så også det eneste. Måske passede det så? Hun slappede lidt mere af de skridt hun tog, og tog plads på søens bred. Der var dejlig grøndt omkring hende, og vejret var dejligt. Der var næsten ingen ved søen, og det var virkelig en skam, for her var dejligt og måske kunne man godt bruge en dukkert? Lidt længere væk, fik hun øje på en pige. Hun kunne ikke se hvilket humør hun var i, så hun lod hende bare være.

Mulan sad og græde. Meget stille og lod slet ikke mærke til at det var komme en engle ned til, søen for hun var alt for ked af det til at lægge mærke til det. Ingen vist hvorfor hun altid var så¨stilleog trist men hun mindste ret ofte, hende forælder og den søde barndom hun hade haft før ulykken skete den gang. For snart mange år siden hjemme i Japan hvor Mulan var født,

Der gik et stykke tid, før Angelin fandt ud af at pigen faktisk græd. Der var ikke rigig tegn på, at hun var andet end et menneske, så hun lod de store, dunbløde vinger, skyde ud af ryggen. Fordigtigt rejste hun sig op, og gik med lette skridt hen mod pigen. Det hun mindst ønskede, var at forskrække hende, elller skræmme hende pga. vingerne. På vej hen imod pigen, rystede hun vingerne en smule. Det var faktisk et par dage siden, at hun havde brugt dem sidst. "Er du okay?"
Angelins stemme var mild. Så mild, at pigen umuligt kunne blive skræmt af hende.

Mulan så forskræget op. Men opdage at det var en engle som hade snakke til hende " jeg her det fint, men savne mine forælder så meget " sadge Mulan græden. Og indet kunne stoppe hendes gråde igen med det samme men efter noget tid, holde Mulan op med at grædeog så ned i jorden og omkaing hendes hals. hang en smuke gammel halskæde som hendes den gang 3 år ælder bedste veninde, hade give hende da hun var nød til at rejste fr Japan af og her til.

Med forsigtigte bevægelser, satte hun sig ned på breden ved siden af pigen. Hun fik vingerne til at forsvinde, og studeredepigen. Helt klart et menneske. Dårlig idé at afprøve det med sangen på hende. "Hvor er dine forældre? De er vel ikke?" Angelin spærrede øjnene op, da hun havde læst pigens tanker. "Åh.. Det gør mig virkelig ondt!" Hun så omsorgsfuldt og medfølende på pigen. "Jeg kender det selv. Jeg har heller ingen familie."
Desperat forsøgte hun at holde tårene tilbage. En hun endnu ikke kendte, skulle ikke se hende græde! Så følelsesløs var hun altså heller ikke! "Hvad er dit navn?" Atter stillede hun den blide stemme op, og hendes blik var endnu varmt og omsorgsfuldt.

" jeg hedder Mulan. og begge mine forælder døde for mange år siden tilbage i Japan, hvor jeg rigtig er født og komme fra de blive offer for e vampyr ved naven Snekes. Han slog dem bare ihjel for øjen af mir jeg var blodt 2 år gammel den gang" sagde Mulan, og lod tåren falde ned af hendes kinder

Angelin lyttede til hvad pigen havde at sige. Det gjorde hende utrolig ondt at høre. "Mine forældre, mig og min søster, døde i en bilulykke.. Og så tænker du sikkert: 'Jamen du er jo lige her?' Jeg blev sendt til jorden igen, blot som engel.."
Hun så lidt ned i jorden, men så op på pigen, vednavn Mulan igen. "Mit navn er Rialynn.." Hun lagde hovedet let på skrå, og så med omsorgsfulde øjne på hende.

Mine forælder ligge begravet her i byen. Min tante fik deres kister her til sammen med mig hun ment, det var bedste vis de lå i nærheden af hvor jeg så skulle vokse op uden dem. Jeg var i starten meget ustyrelig og fik altid noget som lukke min krop ned, i nogen timer for at berolige min sørgen sind " sadge Mulan

"Fik du sovepiller?!?" Angelin spærrede øjnene op, og stirrede på Mulan. Havde hun fået sovepiller for at få hende til at slappe af? Selv havde hun oplevet hendes forældre der lå i koma og hendes søster som blev begravet. Senere oplevede hun så sine forældres begavelse. Da hun havde set sine forældre i koma, havde hun været i en ud-af-kroppen tilstand, da hun selv lå på en briks og sov, da hun havde været til et operation.
Det havde været ubehageligt for hende, men nu var det heldigvis forbi. Huv hev et par tåtter græs op, og smed det ud i søens vand.

" det var ikke hun soverpille. De var nøde til at giver mig flere gang var jeg så ustyrelig at jeg blive, bedøvet også så meget at jeg midste flere dages lege uden for. Min tante hade ikke noget valg end at gøre det for mit eget bedste " sagde Mulan stille, i mens tåren trille ned af hendes kidner

"Hvade du også problemer med at sove? For der kunne jeg godt ha hjulpet.." Hun så forsigtigt på den unge Mulan. Hun måtte være omkring de 13-14 år, men hun var ikke helt sikker. Tænk at blive bedøvet fordi man var ustyrlig? Det måtte godt nok være ubehagelig.
Angelin kunne nu hjælpe folk, hvis de havde problemer med at falde i søvn. Hun havde fundet sin evne, som var at hun kunne synge folk bevidstløse og bare i søvn. Det var ret praktisk.. Nogle gange da.
Hun lagde forsigtigt en hånd på hendes skulder, og hviskede: "Det hele skal nok gå.."

" jeg sover ret godt. Men falde bare ikke så nemt i søven det syndes min tante er ret mærkeliget, for jeg elsker at sove længe om morgen da jeg ikke går i skole mere. Efter en af mine lære hade slog mig rrt hårdt så jeg ligge bare hjemme i min seng være dag, og kede mig og jeg er ikke mere en 13 år gammel endnu " sadge Mulan

Angelin nikkede blot. "Jeg kender det godt.. Altså det med ikke at kunne sove.." Da hun så sagde, at hun ikke længere gik i skole, spærrede hun øjnene endnu mere op, end de allerede var i forvejen. Hun gik ikke i skole, sagde hun, fordi hun blev slået? Det var jo ikke længere tilladt at slå børn længere? "Hvorfor andmeldte du ham ikke for vold? Man må ikke slå lever længere?"

" det må han godt. for både rektor og politicefen de har giver ham tilladels til at slog de elever som ikke, gjorde som de fik besket på at gøre og jeg fik det bare fordi jeg var så stille. Og rolig at de slet ikke kunne får et ord ude af mig " saagde Mulan, og viste hende et stikmærke som læren hade giver hende

Rialynns ene øjnbryn skød i vejret. Det kunne en lære da ikke gøre? "Hvorfor starter du så ikke på en ny skole?" Hun så forsigtigt på Mulan, og håbede ikke at hun ville sige noget forkert, eller at Mulan ville opfatte det hun sagde forkert.

" det må jeg ikke. For tante hun stoler ikke får mænd som sådan de har alrid være efter mig, siden jeg var 7 åt gammel og hun vil ikke lade mig være sammen med dreng. Da hun ikke hved hvad de vil gøre ved mig " sadge Mulan

"Bare undgå byen.. Jeg tror der er nogle klasser på den lokale skole, som kun er for piger, hvis det er.." Hun så forsigtigt over på Mulan, men så ud på den smukke sø. Hun nynnede for sig selv, en melodi, men forsøgte at holed sig fra den, som kunne få andre til at falde i søvn. Dog var det svært.

Mulan hade det ret sværet. Med sin tante som slet ikke gav hende love til noget som helst, og slet, ikke at være ude efter kl 18:30 det var slet ikke sikker for Mulan lige for tiden. På skolen hade mange dreng læret at finde og fange de i elever som, ikke er på skolen mere og får den til at komme tilbage igen.