en nat i skoven Angelin(privat)

T: 23.00
O: ingen
V: nymåne
S: skoven


Iwan lå i skoven. Undet er par halv vældte træer her sov han da han slet ikke ville tilbage tl børne hjemmet, hvor han leve efter han var blive tag fra sin mor uden noget grund da Iwan knap var 3 år. Tog politie ham fra hans mor da de mendt at hun set ikke ville være gode for Iwan, at bor sammen med nu var han stukken af fra børehjemmet og sov nu i skoven.

En smuk skabning, kom gående fra en lysning, og længere ind i skoven. Hun havde lige været ude og bade i søen, og derfor var hendes tøj sjask vådt. Hun havde nydt den lille dukkert, men nu var det altså tid til at få taget sig en lille lur. Hendes vinger lod hun skyde ud, og lod dem flavre en smule i vinden. I skoven var der dejlig roligt, og hun kunne kun høre et par tanker. Hvis det havde vrimlet med folk, ville hun blive vanvittig af at være her ude, men der var næsten aldrig nogle mennesker. Her var ganske roligt inat.
Hun satte sig op af et træ, og lukkede øjnene forsigtigt i.

Iwan lå skjulet. Uden nogen halv vældte træt og det kom en sær og væmmelig lugt, der ned fra det luget af blod og betændels da Iwan var såret i nakken. Og i venster skulder efter han hade være ude for at nogen jæger hade jaget ham, og hade skudt på ham uden grund

Med hendes ekstremt gode hørelse, fandt Angelin ud af at der var nogle ikke langt fra hende. For at finde ud af hvor personen sad, forsøgte hun at læse nogle tanker, men ikke en lyd kom frem. Hvorfor kunne hun intet høre? Var der noget galt med hende eller?

Iwan kune slet ikke tænke. Klart da det svimmel for ham hele tiden på grund af såren, og at han var ekstrem træt og sulten og han var bange for at jægern. Stádig vk var efter ham de for holde han sig skjult under de vældte træer, her kunne jægern slet ikke finde ham eller når ham på nogen måde han var. Bare et lille barn på 8 år og var en vampyrdreng og så ret lille ud end han rigtig var,

Angelinfinde rlangt om længe frem til en lille dreng, som sidder og vist ikke har det særlig godt. Forsigtigt går hun hen til ham, og sættre sig på hug tæt ved ham. "Hej med dig.. Er du okay?" Forsigtigt ser hun på ham, og opdager at han er rimelig skræmt. Nok ikke af hende, men bare i det hele taget skræmt.

Iwan gjorde tegen for stille. Og ryste på hovedt såren ar smelt betændte og det svække ham meget, han hade sværet ved at fokuser på hendes ansiget. Da det hele svømme foran hans øjnen og han kom stille frem så hun tydelig, ville kunne se såren i hans nakke og i hans skulder de såikke for godt ud. De var helt røde gule af betændels og det stank af blod og skidt fra såren,

Angelin så chokeret på den unge dreng, og lagde mærke til alle hans sår. Hun gisppede kort, og greb fai i tæet ved siden af, for ikke at vælte bagover af forskrækkelse. "Åh du godeste!" mumlede hun for sig selv, og så utrolig chokeret på den lille dreng. Han var ikke særlig gammel, og havde virkelig utrolig grimme sår, som Angelin var ved at falde tundende på knæ over.

Iwan kunne næsten. Ikke holde sig på bene ret længe af gange da han var alvorlig svække, af såren og hans mange på mad han viste ikke hvor længe han hade gemt sig. For jægern men det var meget længe kunne han mærke på sin mave den rummel svaget, og stille han hade brug for mad ellers ville hans krop lukke ned. og han ville besvime af det og som det ikke var nok hade han en slags, lænke omkring anklen som han ikke kunne få af alene uden hjælpe.

Hurtigt fik Angelin øje på lænken om hans ankel, og så spørgene på ham. "Hvorfor har du den der på?" Forsigtigt hæver hun et øjnbryn, og kigger forsigtigt på den unge dreng. Han så virkelig ud til at have brug for hjælp eller en vinge at beskyttes under, og det gjorde hun gerne. "Hvem gemmer vi os for?" Forsigtigt krympede hun sig en smule, og så på drengen, med et meget forsigtigt blik. Hun ville ikke skræmme den lille fyr.

" de jæger som er. Efter mig de var også dem somgave mig lænken påog såre mig så slemt, og du behøver ikke at gem dig for de er kun efter små børn som mig. Jeg er 8 år og lede alene " sadge Iwan og sank i knæ han krop kunne ikke mere, da han var alt for svage til at kunne stå mere op han viste ikke hvad der sket med ham. Vis jægern fandt ham og fange ham men en ting var sikket var at han, ikke ville kunne lige det for han var ret nem at gøre bange. og han søget ind til hende for vis de kom ville han være i sikkehed sammen med hende,