Forever Mischievous

La'croix, smilede bredt af hendes, lettere udfordrende spørgsmål. Hans tunge, lagde sig omkring sin ene hjørnetand, dog bag sine læber, og han trak hende ind til sig igen. De røde øjne, betragtede hendes, med en vis facination, og hans hånd, stræg igen tilbage på hendes ryg.
"A wild one, indeed.." Sagde han, med en stille, næsten hviskende stemme, og lod sine fingre, styrge en smule, op under hendes vest, ved ryggen.
"And what I adore the most? Emotions. They are so hard to come by, when you live an.. Exsistance.. Such as mine.. But if you ask me. What I adore, in a woman? I'd ask you, to look inside your own, most devious, thoughts. And there, you'll find the answer. What I adore most. Is those, who stray from the path. Someone. Like you." Afsluttede han sin tale strøm, med et bredt smil, og betragtede hende, som hun så ønskende ud, efter et kys. Den korte glæde, dette kunne bringe. Et simpelt kys. Og den skuffelse det kunne give, hvis det aldrig blev tildelt. Men han ville ikke velsigne hende, og sig selv, med at lade deres læber mødes, før han kunne se hende i øjnene, og han hende. Som hun åbnede øjnene igen, og roste ham, gled hans smil, ud i en endnu breder kurve, og han slikkede kort sine tænder.
"And you.. A woman of mine..." Sagde han, med et lumskt smil, og strøg så hånden på hendes ryg, til hendes hår, og lod deres læber mødes, i et, først kærligt og blidt kys, men udviklende til et mere intenst, hvor hans fingre blidt fik sig rodet ind i hendes hår, og tog et ganske blidt, men fast greb i det. Hans anden hånd, lod han stryge ned fra hendes ene side, til hendes hofte, hvor han lod den hvile, og trak hende blidt tættere ind til sig, så deres kroppe var helt sammen.
Da han, endelig, lod deres læber dele igen, lod han sine øjne ligge imod hendes igen, og hans læber formes i et stort smil. Og hvis hun så ud til at have nydte det, lige så meget som han selv, lod han række imod himlen, og knipsede med fingrene, så en gnist slog imod himlen, og eksploderede, i et meget diskret og stille lysglimt.
"I have something, i wish to show you. And.. An offer.. If you'd indulge me, with your precious time?" Spurgte han, med det store smil, stadigt plantet over læberne, og hans betagede øjne, stirende dybt i hendes. Hans ønske om at have Aleshya i sit nærværd, var blot vokset endnu støre, efter dette. Han ville næsten gøre alt, for at få hende som en fast del af sit Palæ. Og en Daeva, fast besluttet på et mål, var noget af det sværeste at stoppe..

Da han trak hende ind til sig og deres øjne mødtes endnu engang gøs hun svagt over hele kroppen, bare den måde han lod sine fingre køre lidt ind under hendes vest omme på ryggen. Hun så på ham med et blidt smil idet han havde afsluttet sin talestrøm " Me? But im just.. a girl" sagde hun stille og så på ham med et lettere genert blik. Hun lukkede atter sine øjne idet deres læber mødtes i et blidt kys, som lidt efter lidt blev mere intenst. Hun lod sine arme ligge omkring hals hals mens de kyssede, og idet han lod deres læber skiltes ad blev de der stadig. Hun åbnede sine øjne og så ind i hans kølige røde øjne og frembragte et blidt smil på hendes halv blege læber. Hendes øjne skindede som aldrig før, som om hun aldrig havde følt sådan som hun gjorde nu, hun var som tryllebundet til denne vampyr som stod foran hende, hvilket gjorde hende lidt bange, men ikke nok til at det kunne ses på hende. De folk der passerede dem skulede på dem, men hun var ligeglad, hun koncentrerede sig udelukkende om ham og ikke om disse ligegyldige væsner omkring dem. Idet hun hørte der var noget han ville vise hende bed hun sig kort i underlæben " You have me in all the time you need" hviskede hun nærmest og holdt fortsat sit blik mod hans røde øjne " Just tell me what you Need and ill give it to you" sagde hun stille og så på ham med et blidt smil, men hvad hvis han krævede blod? Så ville hun jo et eller andet sted være dødsdømt på en måde, eller i hvert fald hvis han tømte hende for blod og ofrede noget af hans eget for at få hende til at blive vampyr, men hun kunne mærke på ham det ikke var det han havde i tankerne, for hvis det var blod han ville have, så havde han uden tvivl taget det allerede

La'croix, kunne næsten mærke hendes nydelse. Den ekstacy, der flød igennem et hvert levende menneske, når de rigtige knapper blev trykket på. Hun var tryllebundet, men ikke imod sin egen vilje. Hun var bundet, med usyndlige bånd. Bånd bundet, kun af hendes egne lyster, tanker og følelser, vækket, med blotte fingerprej, og øjnkast. Dette var ikke 'ulovlig' indtrængen. Lige nu, var det ikke La'croix, der trak Aleshya til sig, men hende selv der fulgte tridt. Nettop som han ville have det. Hun skulle ikke komme imod sin vilje, for blodt at løbe fra ham, i Banleue. Det ville fatalt for hende, og et spild af en smuk ung kvinde.
Af hendes generthed, kunne han intet andet, end at smile blidt. Så ung, så uskyldig. Uskyldig, ja. Men ikke uden klør. Den perfekte kvinde. Han svang dem rundt i en cirkel, så hendes fødder blev løftet en anelse fra jorden, og han lo lystigt, med et bredt smil over læberne.
"Just a girl? Noo, i see much more in you, young Aleshya. Theres a spark in you, only found in the rarest times. You'll fit in.. Perfectly!" Sagde han, og lod hendes føder møde jorden, og slap endeligt hans faste greb i hende, og drejede rundt i en cirkel, og slog en hånd imod en af side gaderne, hvor lyden af en motor nu kom fra.
"Welcome. Our Chariot!" Sagde han, med en overdramatisk, skuespillerstemme. Ud fra side gaden, kom en limousine, langsomt kørende. Den kørte ind på gågaden, hvor den egentligt ikke var tiladt, men virkede til, at La'croix havde hidkaldt den. La'croix smilte bredt da han så den ankomme, og vente sin opmærksomhed imod Aleshya igen, og holdt en hånd imod hende.
"That, which I wish to show you.. Is the opertunity, of a life time. Er even longer then that..." Sagde han, med en lumsk kurve over hans smil. Hans øjne gled så imod Limousinen, og måtte klukke inden i, af hvad en simpel samtale med en hjælpsommelig Engel, kunne have skaffet ham. Det var langt fra lige så fantastisk, som i de gamle dage, hvor man tog en hestevogn, men det var åbenbart det 'nye'. Bestemt ikke hvad La'croix foretrak, men hans tjenere, virkede til at sætte pris på det.
Limousinen pakkerede ved siden af de to, og hans røde øjne, gled imod chaufførsædet. En høj herre, trådte ud af bilen, og vente sig imod dem, hvilket fremviste det meget lange skæg, og ældre udseende. Tydeligtvis en herre, der havde levet sin tid igennem, og måske endnu længere.
"My Lord.. And, Lady." Sagde han, og lukkede døren, for at bevæge sig imod dem, og åbne den dør, der var dem nærmest. Han bar sorte klæder, der passede godt, til en chauffør, fra disse tider.
"Ah! Igor. It is good to see, you can be so timely, sometimes at the least." Sagde La'croix, med hans høje fine stemme. Den ældre herre rullede på øjnene, og bukkede sig, ved siden af den nu åbne dør. Da han åbnede øjnene igen, fremviste de en rødlig glød, præcis som La'croix'.
"My name, is not Igor." Sagde herren, og betragtede kort Aleshya, inden han indbydene, pegede hånden imod bilens inderside, og de fine lædder sæder deri.
"Noo, but it does sound magnificent. If you'd please, my dear Aleshya. Take my invitation." Sagde La'croix, med et blidt smil, og en præcenterende arm, imod bilens interiøre, lige så. Nu, ville han se, om hun virkelig turede, at tage dette skridt. Det skridt, der enten ville kunne lede til hendes død, eller noget langt være. Men et skridt, der bestemt aldrig ville ledde hende sådanne veje. Så længe La'croix, kunne hindre det..

Hun smilte for sig selv og nikkede kort " Fit where to?" sagde hun stille og så på ham med et genert blik og mærkede hvordan hendes blod nærmest boblede af nydelse over at være så tæt på ham, uden egentlig at vide hvem han var 100%, men hun var fuldkommen ligeglad hvad andre folk syntes om det, hun nød dette øjeblik med ham. Hun så på ham med et lettere overrasket blik " Our Chariot?" sagde hun stille og rødmede svagt, hvad mon han havde tænkt sig? Måske at fåå hende til at arbejde for ham som en slave eller noget i den stil, hvilket hun hjerteligt gerne gjorde over for ham, hvis han behandlede hende godt. Idet hun hørte en bil komme mod dem så hun i retningen af den og så en limousine, som som stoppede lige foran dem og ud af den steg en ældre herre ud og hilste på dem, hun nikkede kort som en hilsen på manden, da hun ikke rigtigt turde sige noget. Hun så på dem med et hævet øjenbryn da manden sagde han ikke hed Igor, da denne mand åbnede døren til limousinen og rakte hånden mod den, hun vendte sig kort om mod La'croix og bed sig blidt i underlæben idet hun hørte hans ord og nikkede kort til ham og rettede sit blik mod limo'en " Thank you sir " sagde hun idet hun passerede manden ved døren og satte sig inden for og så rundt. Hun havde aldrig siddet i en limousine før i sit liv, ikke engang en bil, ikke siden hendes forældre kørte galt for 10 år siden. Hun så ud på La'croix med en svag rødmen over hendes halv blege kinder og lænede sig tilbage i sædet og lod et smil komme frem på hendes læber " It's beautiful My lord" sagde hun og smilte idet hun huskede hvad manden ved døren kaldte ham, hvilket hun syntes lod så fint

Han smilede blidt af hendes generte blik, og lugtede hvordan varmen i hendes blod steg, og hjertets pumpen, intensificeres. Han lagde så blidt sin hånd på Aleshya's kind, og kyssede igen, ganske kort, hendes bløde læber.
"You'll see, my dear Aleshya. Let's not.. Spoil the suprisse..." Sagde han, og smilede drilskt, inden hans blik blev vent imod Limousinen. Han håbede inderligt, at de gamle Palæ, stadigt under opbygning, ville kunne være stærkt nok, til at trække hendes opmærksomhed.. Meget af steddet, var stadigt under opbygning. Kun hans egen seng, gæste sengen, spisesalen, køkkenet og kælderne var blev repeareret. Og naturligvist sørget for, at de gamle væge, og tag, ikke ville falde sammen omkring ørene på dem. Men langt mere, ville komme med tiden. Mansion La'croix, skulle nok komme op på benene igen.
"Indeed.. Our Chariot" Han lo blidt, og rystede kort på hovedet. Hans tids 'Chariots' var langt mere elegante. Og lige så snart han fik sat tankerne til det, ville han garanteret også få lavet en hestevogn. Det nød han meget mere.
La'croix smilede bredt af hendes tak, og betragtede ganske kort hans tjener, der også virkede overrasket, over at have fået et 'sir'. Det var han langt fra vand til.
"Please.. Just Lucius." Sagd ehan venligt, med hans gamle stemme, til Aleshya, inden hans blik vendtes op på La'croix, som stod med et stort, drillende smil. "Just get in the car, La'croix." La'croix lo morsomt, og gik så endeligt tilbage ind i bilen, efterfulgt af en sækken, så der var lukket til bagsædderne. La'croix satte sig på det fine lædder, tæt ved Aleshya's side, og betragtede også det lille rum. Der stod en flaske Champanie og nogen glass, i den ene side af lokalet, og han skrånede sit blik en anelse.
"I must agree.. I myself had'nt even seen the insides of th... Lord? Please, my dear.. Do just call me, La'croix." Sagde han, og lod øjnene glide tilbage på Aleshya. Han prøvede ikke at skjule, hvor meget hans øjne undersøgte hende, imens det blide smil, stadigt stod skrevet over hans blik. "At least.. For now." Sagde han stille. Hans hobed skrånede tilbage, og han rakte en arm ud foran sig, og lavede en hintene bevægelse, som om han ville have hende imod sig.
"Come up here, my love." Sagde han stille, med det samme blik, dog et voksende smil. Hvis ikke hun da tog initiativet, ville han læne sig ind over hende, og blidt ligge den ene hånd på hendes låt, og så dreje hende om foran sig, så hun endte med at sidde på hans skød, med ansigtet og front imod ham. De røde øjne, lå fast på hendes, og blev en anelse knebet sammen, men dog brød det ikke, blidheden i hans blik. Han lagde så sine hænder på hendes lår, og strøg dem blidt op deraf, imens øjnene langsomt gled imod hendes hals, og så tilbage på hende, med et lettere legesygt, og opdagelses lystende blik.
"Would you.. If I asked for it.. Let me drink from you'r neck? You know what a man of my kind needs.. But would you allow me.. If I asked, and promised, not to take too much... Let me sate my thisrt.. With your blood?" Hans stemme, var som altid blid og varm, og på ingen måder truende. Han ønskede at lade hende have det valg, og ville vide vhad der ville ske, skulle han stille det spørgsmål. Ville vide, om hun villigt ville lade ham drikke af hendes delekate blod. Eller om hun ville skubbe ham væk. For både det, og hans nærgåenhed. Hendes svar, kunne være som hun ønskede, men væk fra hans skød, kom hun ikke, på grund af de blide, dog stadigt faste berøringer, imod hendes lår, og hofter.

Hun nikkede kort da hun hørte manden i dørens navn " as you wish " sagde hun og lod sit blik falde på La'croix da han satte sig ind i limousinen ved hendes side. Hun rødmede svagt idet han sagde hun bare skulle kalde ham La'croix ind til videre " For now ?" sagde hun stille og så på ham med et lettere genert blik og lod stille en hånd køre gennem hendes sorte hår. Idet han lænede sig svagt ind over hende og hev hende op på hans skød fulgte hun trit og lod sig følge hans bevægelse så hun endte på skødet af ham og så ham ind i de røde glinsende øjne, som var fæstnet på hendes. Hun rødmede lidt mere idet hun mærkede hans hænder på hendes lår og han stille lod dem glide op af dem og stillede hende det spørgsmål " Would i be a vampire if you took some of it?" sagde hun stille og bed sig svagt i underlæben og tænkte kort over hvad hun egentlig nærmest havde givet ham lov til, nemlig at smage hendes dyrebare blod, hvilket hun ellers var opsat på ingen vampyrer eller varulve skulle have fat i nogensinde, men nu var det ved at ske. Denne vampyr havde tvundet hende omkring sin lillefinger og havde hende lige på sigtekornet og hun kunne ikke flygte, det var forsent nu, men hun havde heller ikke det i tankerne at flygte, for La'croix var noget andet iforhold til de vampyrer der havde overfaldet hende for nogle år siden, men hvor de ikke nåede at få fat på hendes blod

La'croix havde smilet bredt, af hendes spørgen ind til 'For Now'. Et lumskt hin i hans smil, var at skue, men ikke åbenlyst. Hvis den smukke kvinde, fortsatte med at være adlydene, og så umådeligt uimodståelig, ville han ikke tænke to gange, for at gøre hende til, hvad de fleste kaldte 'slave'. Han ville nærmere kalde det, selskab. Da hun ingen lænker ville få, men stadigt ville blive behandlet, en anelse mere grænseløst. Dog, ville han gøre alt sit, for at holde sig i skinnet, fra at skade hende. Mere, end hvad hun selv ville nyde...
Hendes blide rødmen, fik La'croix' smil, til langsomt at vokse en anelse. Hun fulgte trop, som var hun allerede bundet til hans vilje. Som var hun allerede, hans 'slave'. Dette anså han hende bestemt ikke som, dog, og ønskede heller ikke at degradere hende til den rang. Skulle hun ikke selv ønske det. De røde øjne, betragtede kort Aleshya's krop, da hun var kommet op på hans skød, inden han satte sig en anelse tilbage, så hans ansigt, kom nærmere hendes, stadigt med sine hænder, nu på hendes hofter, hvor de blidt hvilte, imens hun spurgte ind, til hans spørgsmål. Han smilte blidt, og måtte klukke en anelse. Der var så mange mennesker, der frygtede Vampyre, fordi de frygtede en forvandling. Som om deres tænder, kunne forvandle dem ,ved blot at blive blottet. Det ville de bestemt ikke. Ikke fordi, La'croix nogensinde ville forstå, hvad mennesket så, i deres korte eksistens? Den var for kort, til nogensinde at kunne betyde noget. Dette var dog blot hans kortfattethed. Ikke noget, han nogensinde regnede med at forstå, og heller ikke noget, andre skulle vide han mente.
La'croix kørte langsomt sin hånd, op fra hendes hofte, og op af hendes side. Dette løftede hendes skørt, blot en anelse. Dette vidste La'croix, men så han ikke efter, da hans øjne, fortsat var fastlåst på hendes. Hans hånd, lettede en anelse, så det blot var fingerspidserne, der kørte op af hendes side, og så en smule ud imod hendes bryst, dog uden at røre, for så at glide op på hendes hals.
"No, no.. My dear Aleshya.. I, would only corrupt you, if i took, nearly it all. To the point. Of no return. But I would never do such a thing, to you." Sagde han, og lod blidt fingrene glide den sidste smule vej, for at ligge sig under hendes hage, og blidt trække hendes ansigt imod hans, hvis ikke hun kæmpede imod. Han trak hende tæt nok, til at han ikke selv skulle læne sig mere end milimeter frem, for at lade dæres læber igen mødes, i et ganske kort, og blidt kys. Han smilte så, lettere lumskt, imens de røde øjne, stirrede imod hendes.
"Unless of course.. You should crave it, one day.." Sagde han, med et ganske kort, voksende smil. Limousinen satte igang, og de begyndte at køre. Da den gjorde, blev de rystet, kun ganske lidt, hvilket ledte La'croix, ud i endnu et kys, hvis ikke hun trak sig. Denne gang, mere intenst. Som det første kys, havde vokset sig til. Hans hånd gled fra hendes hage, til hendes kind, og så tilbage i hendes hård, for at holde hendes hoved hvor det var, dog uden megen styrke i det, da der stadigt ingen lænker var. Hånden på hendes ene lår, greb blidt, men fast fat i det, imens deres kys, brændte.