En nat på politistationen..

Sted: Politistationen
Tid: 01:43
Omgivelser: Der går selvfølgelig nogle betjente rundt, som er på arbejde, ellers er der ikke så mange andre.
Vejr: Det er mørkt og koldt udenfor, men der er ikke en vind der rører sig.
Dato: 26/7


Politistationen tårnede sig op i mellem bygningerne i overklasse-delen af byen. Den var utrolig let at se, imellem alle de andre bygninger. Dog lå den lidt afsides fra det hele, så byens beboere ikke blev forstyrret af den nattelige aktivitet, som kunne finde sted der. Betjente i den sædvanlige uniform gik rundt både indenfor og udenfor. Nogle af dem sad i biler og var enten på vej væk fra stationen eller på vej dertil.

Evangeline gik imellem to betjente. De havde et godt tag i hendes arm - en i hver side - og de holdt hende fast, skønt håndjernene gjorde sit, for at hun ingen mulighed havde for at slippe væk i en ordentlig fart alligevel. Betjentene var lige stået ud af bilen , og havde letter hårdt trukket Evangeline med sig. De havde direkte kurs mod indgangen til politistationen.

Evangeline boede i en et værelses-lejlighed i det område, hvor alle barerne lå, hvilket vil sige, at hun boede et godt stykke fra stationen. Hun arbejdede på de forskellige barer som hun som sagt boede i nærheden af, men pengene slog ikke altid til, når hun skulle have betalt huslejen, forbruget og ikke mindst maden. En af de kunder, som kom på barerne havde givet hende nogle stoffer, med henblik på, at de kunne sælges videre. Først havde Evangeline været lidt betænkelig over det, men det beløb hun kunne få for stofferne, overskyggede hurtigt de fornuftige tanker, som automatisk blev skubbet væk. Mange slap fra at sælge og købe stoffer, så Evangeline regnede ikke med, at hun ville blive taget i det. Desværre var hun en del naiv, og havde forsøgt at sælge det alt for åbenlyst. Politiet havde opdaget det, og derfor var hun her på stationen nu.

Evangeline var iført en alt for kort kjole. Den dækkede kun lige, det den skulle dække, og oveni det, var den også nedringet. På fødderne havde hun et par stiletter, som var alt for høje. De var også sorte. Dog havde hun ingen problemer med at gå i dem. De gjorde kun hendes bevægelser det mere yndefulde og elegante. Hendes lange lyse hår, krøllede ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt på en ganske forførende måde. Hendes ansigt var ikke proppet med make-up, men hun havde da pyntet sig med lidt mascara og eyeliner. Grunden til denne påklædning var, at lokke folk til, så hun havde flere kunder, og dermed også flere muligheder for at sælge stofferne, og få høje beløb for dem. Det var ingen hemmelig at de fleste hankønsvæsener gav hende et ekstra blik, når de gik forbi hende, når hun var iført kjolen. Tøjet virkede som det skulle, og hun havde haft mange kunder. Så mange, at politiet fandt det mistænkeligt, og fangede hende på fersk gerning.
Når hun nu gik mellem disse to betjente, som holdt hendes arme i et jerngreb, begyndte det at gå op for hende, at hendes plan nok ikke havde virket helt efter hensigten alligevel.

Hurtigere, end hun kunne følge med til, var de inde på politistationen. De to betjente tog ingen hensyn til, at hun ikke gik så hurtigt, som de gjorde. Betjentene snakkede med en tredje betjent om noget afhøring, og Evangeline begyndte automatisk at bide sig selv i læben af nervøsitet. Hun kunne ikke røbe, hvem hun havde fået stofferne af. Så var hun for alvor færdig. Hun lod sit blik vandre rundt i politistationen for at se, om der ikke var en udvej...


//Undskyld længden og den lettere udeltaljerede måde det er skrevet på n.n//

Inde på politi stationen kom en af betjentene gående mod receptionen, da han skulle aflevere en rapport " My lady.. Nu er rapporten færdig" sagde han og lagde den på disken foran hende " Det var godt.. Val.. " sagde hun og smilte kort til ham " Du kan holde en lille pause" sagde hun og så mod døren " Mange tak my lady" sagde han stille og vendte sig om og gik stille over mod døren. Da han kom udenfor så han 2 betjente komme med en ung dame i deres arme, han tog en smøg fra den smøgpakke han havde fisket op af sin lomme og sagde den tilbage og tændte den så. Han tog et længselsfuldt hib a smøgen og pustede røgen ud gennem næsen idet betjentene var ved ham nu " Hvad har hun lavet?" spurgte han og hævede sit ene øjenbryn idet han så hendes påklædning " Hun har solgt stoffer.. Og nu skal hun ind og afhøres af Shinusha" sagde den ene betjent og så kort på ham idet de gik indenfor og fulgte hende over til afhøringsrummet " Jeg har allerede ondt af den tøs" sagde han stille idet han tog endnu et hiv af sin smøg og så ind af døren.

Shinusha var kendt for at forvolde enten skade på ofret, eller værre.. Køre dem psykisk ned og ende med at springe på dem. hvilket denne unge mand ikke ville finde sig i. Han tog det sidste hov af smøgen og gik igen indenfor og over til det afhøringsrum hvor hun var blevet sat ind. Afhøringen var gået igang, men han var ikke begyndt at gå amok endnu, men hvis han gjorde var han klar til at bryde ind " YAZU!!! Dit smukke væsen" lod en stemme idet han drejede hovedet og fik øje på en han ikke havde set i et år " Shy? Hvad laver du her?" spurgte han stille og smilte svagt til hende og rettede atter blikket mod afhøringsrummet " Jeg er her for at besøge dig" sagde hun og hvilede hovedet op af hans skulder " Hør her Shy... Der er ikke mere mellem os.. Det ved du godt" sagde han koldt og holdte sit blik mod rummet hvor denne anden kvinde sad sammen med betjenten " Yazu.. Jeg.. " Sagde hun stille og så væk " Smut Shy.. Og lad mig være" sagde han og himlede kort med øjnene idet han så hende gå * Fandens også!
* tænkte han og tog sig til hovedet. Han havde ikke noget imod hende, men det var fordi hun skulle holde øje med Shinusha for at se om han gik amok på denne kvinde som havde solgt stoffer.

" Sig mig frøken.. Hvem gav dig de stoffer?" spurgte Shinusha denne kvinde som sad over for hende i en stol " Og husk.. Det er bedst at sige det" sagde han vrissende og lagde sig kort ind over bordet " Ellers bliver det værst for dig selv" sagde han og så ned af hendes krop. Uden for lokalet stod Yazu og holdt øje med enhver af Shinusha's bevægelser, for at være sikker på han ikke gjorde denne kvinde noget, for så greb han ind

Evangeline så på den unge mand, som stod udenfor stationen. Hun betragtede ham lidt, imens han tog en smøg i munden. Han var høj og muskuløs.. bestemt ikke grim. Der var noget over ham, som fik hende til at tænke, at han ikke var helt som de andre betjente. Dog skubbede hun hurtigt tanken fra sig, da hun havde problemer nok i forvejen. Hun så direkte på ham, da han lod sit blik glide op og ned af hende påklædning. Der var så meget hun havde lyst til at sige, men hun holdt klogt sin mund. Hun havde ikke brug for, at betjentene skulle være hårdere overfor hende, end de var i forvejen. Hun hørte ikke til dette miljø, og lige nu var hun villig til, at gøre det meste, for at slippe væk derfra.

Hun kunne se, ud af øjenkrogen af betjenten hun bemærkede før, fulgte hende og de to betjente som holdt hende. Hun vidste ikke noget om Shinusha og hans måde at afhøre kriminelle på. Faktisk, kendte hun ikke engang hans navn. Men uanset hvad, ville det ikke lykkedes ham at få den mindste information ud af hende.

Evangeline sad sammen med Shinusha, i det rum som afhøringerne fandt sted i. Hun vidste ikke, at betjenten fra før holdt øje med dem. Hun sad overfor denne fremmede betjent, som aldeles ikke pakkede noget som helst ind. Han sagde blot tingene ligeud, så det besluttede hun sig også for at gøre. Hun rykkede dog lidt tilbage i stolen, da betjenten lænede sig hen mod hende.
"Det fortæller jeg dig ikke". Svarede Evangeline koldt. Hun havde lagt mærke til, at hans øjne var vendt mod hendes krop, og ikke hendes ansigt. Men hun var ligeglad. Hun regnede ikke med, at han ligefrem forsøgte at voldtage hende, hvis hun ikke svarede på hans spørgsmål. Det var en latterlig tanke. Alligevel ønskede hun, at hun havde noget at dække sin nedringede kjole med. Hun vidste jo godt, at betjenten havde bemærket at kjolen næsten fremhævede mere end den skjulte.

Et koldt smil kom frem på Shinusha's læber idet hun sagde hun ikke ville røbe noget " Hør her tøs.. Drop dine små lege og fortæl det ellers bliver det meget slemt.. Og kommer til at gøre ondt på dig" sagde han koldt og rejste sig fra stolen og gik over mod hende.

Udenfor lokalet ventede Yazu på at Shinusha skulle begå den klassiske fejl som han altid gjorde, for så havde han tænk sig at bryde ind og beskytte denne kvinde, som ikke ligefrem så værst ud, måske var det på grund af hendes meget afslørende tøj.

" Hør her kvindemenneske... Hvis jeg var dig ville jeg gøre som der blev sagt" sagde Shinusha og hev hende op af stolen og skubbede hende op af en væg og satte hånden om hendes hals og klemte. Nu gik det galt og Yazu brød ind gennem døren " SHINUSHA! Slip hende" Hvæste han og pegede sin Desert Eagle mod ham " Det var nu!" vrissede Yazu af ham og gik over og hev ham væk fra hende og tog hendes arm med et blidt tag " Kom med mig frøken.. Jeg er idet mindste sødere end ham" sagde han og så på hende med et blidt smil og forlod rummet og gik ind i det rum han normalt brugte til at afhøre folk.

Han fik hende til at sætte sig ned på en stol hvor efter han åbnede de håndjern hun havde på og derefter gik op og låste døren " Okay min kære... Nu sker der dig ikke noget " sagde han med et blidt smil på læben og satte sig ned på stolen overfor hende " Jeg er ikke en af de idioter der bliver nødt til at bruge vold, jeg gør noget andet og trykker på nogle andre knapper" sagde han med et blidt smil på læberne og så ind i hendes øjne

Evangeline brød sig ikke om det kolde smil, der kom frem på hans læber. Endnu værre blev det, efter han havde truet hende med, at hun hellere skulle begynde at tale nu - ellers blev det værst for hende selv. Hun var bange, men nægtede at lade sig knække.
"Hold dig væk!" Råbte hun, da han rejste sig op gik hen mod hende. Uanset hvad han havde i tankerne, at gøre med hende, ville hun bestemt ikke kunne lide det. Det var hun sikker på.

Der kom et lille halv-kvalt skrig, fra Evangelines læber, da han pressede hende op af væggen, med hånden for hendes hals. Hun ville have råbt, at han skulle slippe hende, men det havde hun ganske enkelt ikke luft til.

Hun så overrasket hen mod døren, da betjenten fra døren braste ind og bad Shinusha, (som betjenten der afhørte hende, åbenbart hed) om at slippe hende. En bølge at lettelse skyllede ind over hendes krop, da hun mærkede den fremmede betjents blide hænder på hendes arm. Hun var ham dybt taknemmelig for, at han havde hjulpet hende væk fra denne afskyelige mand.

Inde i det andet afhørings-lokale satte hun sig ned på en stol overfor betjenten, som havde reddet hende. Hun adlød ham uden at tøve, for han behandlede hende blidt. Han tog håndjernene af hende, og hun gned forsigtigt de mærker hun havde på sine håndled efter dem, hvorefter hendes hånd røg op til hendes hals. Pga. af chokket, var det først nu, hun mærkede smerten. Dog var den ikke så slem. Men chokket var også nok i sig selv.. Hun så på betjenten overfor hende. Hans ord og omsorg fik hende til at slappe af. Hun følte sig tryg i nærheden af ham. Hun vidste ikke hvorfor, men det var ikke desto mindre tilfældet.

Han lod et blidt smil glide hen over sine læber " Jeg ved det kommer som et chok for sig at han gjorde sådan ved dig... Men tro mig kære.. Du er ikke den eneste jeg har redet fra den idiot" sagde han kort og lænede sig stille tilbage i stolen " Men er du ikke en skat at sige hvem du fik det af.. Og bare rolig jeg optager intet af det" sagde han og viste hende den tomme båndoptager "Og laver heller ingen rapport, men shh" sagde han og lagde en finger for hans mund og betragtede hende kort.

Han rejste sig kort op og gik over bag hende og satte hænderne på stolens ryglæn " Er du tørstig? " spurgte han med en rolig stemme og så på hende med et blidt smil. Han havde tænkt sig at få hende til at føle sig så tryg at hun lige så stille måske selv ville sige det hele, hvis ikke, var han også fuldkommen ligeglad " og forresten.. Har du noget imod jeg ryger her inde?" spurgte han og stillede sig for enden af bordet og så på hende uden så meget som at udforske hendes ellers meget perfekte krop.

"Tak..", mumlede Evangeline, imens hun sendte ham et taknemmeligt blik. Hun betragtede ham imens han talte. Hun følte sig sært tiltrukket af denne fremmede betjent. Hun følte sig tryg. Hun skulle lige til at åbne munden, for at svare på hans spørgsmål, hvorefter hun stoppede sig selv, og lukkede den igen. Hun stolede ikke nok på ham, til at sætte sit liv på spil, ved at fortælle ham sandheden. For det var netop hvad hun gjorde, hvis ham der havde givet hende det, fandt ud af det. Hvilket der ville være stor sandsynlighed for. Hun rystede bare på hovedet og så ned i bordpladen. Hun kunne ikke..

Hun stivnede et kort øjeblik, da han lagde hænderne på hendes stoleryg. Det føltes godt, at han var så tæt på hende. Det undrede hende lidt, at en så fremmed mand, som til og med afhørte hende, tiltrak hende på denne måde.
Hans spørgsmål fik hende til at tænke over, at hun egentlig ikke havde drukket noget i et stykke tid, og derfor nikkede hun.
Evangeline lagde hovedet let på skrå, og sendte ham et undrende blik. Han havde ikke kigget på hendes krop, selvom den var så utroligt udstillet i denne påklædning, at det næsten var umuligt at lade vær'.
"Jeg har ikke noget imod du ryger" Hun smilede svagt. Glad for, at han var så blid mod hende, og hun ønskede ikke, at forlade rummet lige med det samme.

Han så på hende og nikkede kort til hende " Hvad kunne du tænke dig? vi har alt du vil have næsten" sagde han og frembragte et blidt smil idet han så på hende. Han gik satte sig i sin stol igen og tog en pakke smøger op af sin brystlomme på hans uniform og tog en smøg fra pakken og satte mellem sine halvblege læber hvor han kort efter tændte den med sin lighter og lagde lighteren og pakken med smøger på bordet " Hvordan kan sådan et smukt væsen komme ud i sådan noget og så ende her?" sagde han stille og rystede kort på hovedet idet han tog et hiv af smøgen og pustede røgen ud gennem næsen.

Der bankede på hans dør " To sekunder" sagde han stille og rejste sig for at åbne, det var kvinden fra receptionen " Der er en kvinde der venter på dem ude i receptionen" sagde hun stille og så ned på kvinden der sad i stolen med et blidt smil " Eleena.. Hvis det er Shy.. Så bed hende gå.. Jeg gider hende ikke" sagde han kort og nikkede til kvinden " Iorden Val.. Pas godt på ham tøs" sagde hun og så ned på hende med et smil og gik. Yazu vendte sig om og lukkede døren og låste den igen " Beklager" sagde han og tog endnu et hiv af sin smøg og afventede hendes svar om hvad hun ville have at drikke

Evangeline så overrasket på ham. Hun havde regnet med, at han bare ville give hende et glas vand, og så var det dét.
"Jeg fryser lidt.. har du noget varmt?" At hun frøs lidt, var noget af en underdrivelse. Det var koldt, og hun havde bestemt ikke særlig meget tøj på. Hun rystede en anelse i den korte kjole.

Evangeline betragtede betjenten imens han begyndte at ryge. Hans spørgsmål kom ikke bag på hende, men hun blev en smule overrasket over, at han kaldte hende "smuk".
Et suk undslap hendes læber, inden hun svarede: "Jeg havde brug for pengene.. med den løn jeg for, kan det ikke altid løbe rundt økonomisk. Så kom den her mand hen til mig imens jeg var ved at ser..."
Evangeline lagde forskrækket end hånd over sin mund, da det gik op for hende, at hun havde været på vej til at fortælle ham det hele. Hvordan kunne hun dog være så dum? Bare fordi der sad en pæn, ung mand foran hende, som gjorde hende tryg, og som tiltrak hende, var det vel ikke ensbetydende med, at hun skulle fortælle ham alting.

Hun smilede blot til damen, der kom ind, og spekulerede kort over, hvem Shay var.

//Smutter - vi ses i morgen :)//

Han nikkede kort " Jeg har kaffe, the eller kakao" sagde han og smilte blidt til hende, det var ganske forståeligt at denne kvinde frøs, den korte kjole der kun lige dækkede hendes meget velformede krop gjorde det svært ikke at kigge efter hende.

" Hør her kære.. Lad være med at sige noget.. Jeg siger du ikke ved hvem det var og der ikke er sket noget, men så skylder du mig en tjeneste " sagde han og smilte blidt til hende og skodede smøgen i askebægeret " Så sig mig.. Hvad er dit navn kære?" sagde han og gik over bag hende og satte hænderne på stolens ryg og lod kort en hånd køre gennem sit hår "Du behøver ikke være bange om du så fortalte mig det hele, jeg ville ikke sige det videre" hviskede han i hendes ene øre og indåndene hendes søde duft af parfume, hvilket frembragte et smil på hans læber

// beklager længden ^^'//

"En kop kakao lyder fint" Hun smilede lidt til ham og holdt armene om sig selv, for at holde varmen. Kjolen overlod absolut intet til fantasien. Hun kunne lige så godt, have ladet vær' med, at have en kjole på overhovedet, så lidt skjulte den. Hun frøs som en lille hund, og ville ønske hun havde en eller anden, tyk, varm trøje, hun kunne tage udenover kjolen. Hun sendte et længselsfuldt suk efter den varme hættetrøje, som lå hjemme i hendes skab..

Evangeline lagde hovedet en anelse på skrå, og så på ham med en uforstående mine.
"Gør du altid sådan, når du afhører nogen?" Hvis det var tilfældet, forstod hun ærligt talt ikke, hvorfor han stadig havde et job. Han kunne da umuligt være en særlig god betjent, hvis han bare løj overfor sine kollegaer og hjalp de kriminelle. Kriminel.. Var det dét hun var nu? Endnu et suk forlod hendes læber. Det havde hun ikke ligefrem ønsket sig.
"Jeg hedder Evangeline", hun så til imens han bevægede sig om bag hendes stol, og lagde hænderne på stoleryggen. Hun mærkede med det samme varmen fra dem. I modsætning til hendes krop, frøs de ikke det mindste..
"Hvad for en slags tjeneste?" Hun var begyndt at få lidt bange anelser over, hvad for en tjeneste han ønskede, at hun skulle gøre for ham. Men han havde ret. Hun skyldte ham noget. Hvis ikke hun ville straffes, måtte hun jo gøre som han sagde..


//Det går nok n.n//

Et kort smil kom frem på hans læber " Dette er første gang jeg gør det, men du kan takke din skønhed for det" sagde han og lod en hånd køre blidt over hendes ene kind. Han så over på ruden til forhørings lokalet og smilte kort idet han gik over og rullede gardinerne for og låste døren, for derefter igen at gå over til hende " Bare rolig.. Jeg gør dig ikke noget, men mindre du ikke gør hvad der bliver sagt" sagde han og smilte kort til hende.

Han vidste ikke endnu, hvad tjenesten skulle være, med mindre det havde noget med hendes perfekte krop at gøre, men det kunne han da ikke gøre her? eller kunne han? Eftersom der var låst, ingen kunne se ind og ingen kunne høre dem nu, så kunne det da nok godt lade sig gøre, men det ville bare virke underligt at gøre i et afhøringslokale " Du kan tage med mig og så finder vi ud af hvad du skylder mig" sagde han med et smil på læben og tog hendes hånd " Kom med Evangeline " sagde han og kyssede kort hendes kind og låste døren op ind til lokalet og tog hende med ud på gangene " Denne tøs er uskyldig og har ikke gjort noget " sagde Yazu da han kom op til skrænken hvor sekretæren sad og skulede på dem begge

Evangeline smilede først, da han komplimenterede hendes udseende og bemærkede hendes skønhed. Dog blev hun lidt betænksom, da han sagde, at der ikke ville ske hende noget.. hvis hun gjorde som han sagde. Hvad mente han dog med det? Uanset hvad, kunne hun ikke tillade sig, at sige ham imod. Han havde reddet hende fra en enorm straf.. hun skyldte ham noget. Hvis hun nægtede, at give ham, hvad han ville have, kunne han jo altid fortælle folkene her på stationen hvordan det hele hang sammen.. Hun var nødt til at give ham, hvad han gerne ville have, og hvor slemt kunne det være? Hun smilede og sagde: "Jeg lover at gøre, hvad du vil have jeg skal", hun sagde det, for at fortælle ham, at hun ville gøre ham den tjeneste, hun skyldte ham. Set i bakspejlet var det måske lidt dumt at love ham, at hun ville gøre alt, men den tanke havde slet ikke strejfet hende.

Smilende rejste hun sig op, og trak lidt ned i sin kjole, fordi den var liige kort nok, efter hun havde sat sig ned. Denne bevægelse resulterede i, at hendes kjole blev om muligt endnu mere nedringet. Det gjorde ikke kjolen meget længere, så den var stadig kort, og skjulte næsen ingenting. Det havde hun ikke lagt mærke til, og fulgte blot med Yazu hele vejen ud. Hun smilede uskyldigt til sekretæren og gik tæt op af ham hele vejen ud. Mest fordi, det gav en slags tryghed, at gå sammen med en politibetjent, der sagde hun var uskyldig og som tog hende med hjem.. Hvad skulle der dog kunne ske ved at blive hos ham natten over? Hun smilede for sig selv. Hvor havde hun været heldig..

Da de kom udenfor politistationen stak han hånden ned i sine lommer og hev en pakke smøger op og tog en ud af pakken og derefter lagde pakken tilbage i bukselommen, og tog sin lighter og satte gang i smøgen " Så er du sådan set fri, du kan løbe og blive fanget... Eller du kan blive her og være i sikkerhed" sagde han og slippede hendes hånd og smilte kort til hende idet han pustede røg ud gennem næsen. Han havde lidt på fornemmelsen hvad denne tiltrækkende kvinde skulle gøre for ham, men han sagde det ikke før de var kommet hjem til ham.

Han så sig over skulderen og fik øje på en betjent, der altid irriterede ham " Jamen sikke en lækker kvinde du har der.. Hvad siger du til vi tager hende med in i afhøringslokalet og giver hende en ordentlig omgang?" sagde han og lagde hånden på Yazu's skulder " Gabriel... Du rør hende ikke! Hun er min kæreste" sagde han kort og så på hende med et smil og trak hende ind til sig " Du er altid så heldig hvad kvinder angår Yazu, men bare vent, en dag kommer hun til mig " sagde Gabriel og gik indenfor.

" Beklager hans opførsel" sagde Yazu med et blidt smil på læberne og slippede hende så hun kunne komme væk fra ham igen. Han tog et hiv af smøgen og kiggede ind gennem ruden og lod blikket falde over Gabriel som stod og hakkede på sekretæren som var ved at springe i luften

Evangeline smilede lidt af hans trang til at ryge, og fulgte med ham.
"Jamen, jeg bliver i sikkerhed så" Hun smilede og betragtede ham lidt imens hun gik. Hun fandt hurtigt ud af, at hendes skridt var en anelse hurtigere end hans, så hun kom til at gå et lille stykke foran ham. Kjolen var gledet lidt op og stiletterne gjorde at hendes hofter og røv måske bevægede sig lidt for meget - efter hendes mening, i hvert fald. Derfor satte hun hurtigt tempoet ned, så det passede til mandens, så de igen gik ved siden af hinanden. Hun vidste ikke, hvad tjenesten ville blive, men hun var overbevist om, at det ikke var noget særligt. Hun var 100 % sikker på, at det i hvert fald intet havde at gøre med hendes krop, det hun skulle gøre for ham. Måske ville han bare, havde hende til at lave mad? Vaske op? Et eller andet, han manglede hjælp til. Så når hun tænkte sådan, var hun naturligvis ikke det mindste bange for, at tage med ham hjem. Naive Evangeline. Men sådan var hun nu engang.

Hun så på den fremmede betjent med lettere væmmelse i blikket. Hun vidste jo selvfølgelig godt, hvad han mente med en "omgang", og i et øjeblik frygtede hun, at Yazu ville svare ja.. Hun åndede lettet op, da han løj og sagde hun var hans kæreste, for at få Gabriel - som han åbenbart hed - til at glemme tanken. Hun spillede blot med. Hun havde bestemt ikke lyst til at "få en omgang" af den fremmede betjent. Episoden fik hende kun til at ønske, at de allerede var hos Yazu. Der følte hun, at hun ville være i sikkerhed..

Hun smilede taknemmeligt til Yazu, og trak sig lidt væk fra ham.
"Hvor langt er der hjem til dig?" Hun smilede.. De høje stilletter var i den grad ikke beregnet til, at gå lange ture i.

Han lod sit blik falde ned på hende og smilte kort til hende " Håber ikke det gjorde noget med det jeg sagde" sagde han og tog endnu et hiv af sin smøg og gik over mod sin bil, som var en Audi A4 den nyeste model "Bare sæt dig ind" sagde han og smilte blidt til hende idet han låste bilen op og tog det sidste hiv af sin smøg. Da han satte sig ind i bilen, startede den og begyndte at bakke, kom et blidt smil frem på hans læber idet han lod blikket falde tilbage på hende.

Da de kom til hotellet, hvor han boede på et af de store værelser åbnede han sin dør og derefter gik han over og åbnede hendes og hjalp hende ud af bilen " Kom med mig min kære" sagde han med et blidt smil på læberne og åbnede døren for hende ind til hotellets varme forhal " Miss.. Kan jeg få min nøgle?" spurgte han kvinden bag disken og smilte blidt til hende idet han lagde en arm omkring Evangeline og kyssede kort hendes kind " Hvor har du fundet denne nydelige kvinde henne Hr. Valentine ?" spurgte kvinden og smilte blidt til hende " Hun dukkede op på mit arbejde" sagde han og tog nøglen og gik op mod værelset

"Nej.. selvfølgelig ikke. Det reddede mig jo fra din kollega" Hun smilede til ham og så fik hun øje på hans bil. Den havde været dyr, virkelig dyr. Hun var ikke så meget inde i det med bilmærker og sådan. Men denne bil, var mere værd end hendes lejlighed... gange 3. Hun gjorde som han sagde, og satte sig ind på passagersædet. Hun lod sine grønne øjne kigge ud af vinduet, imens de kørte. Hun åndede lettet op. Hun havde godt nok været heldig her til aften! Nu kunne hun slappe af. Hun følte sig tryg hos politibetjenten.

Hun måtte stirre med store øjne endnu engang da de kom til hotellet, hvor han åbenbart boede. Det var da helt utroligt! En stor, dyr bil og et luksus hotel-værelse. Han havde kun en politi-betjent løn at gøre godt med, og alligevel levede han i luksus på denne måde? Hun valgte ikke at stille spørgsmål til det, og fulgte blot med ham ind i forhallen. Hun stod blot og så på kvinden og gengældte hendes venlige smil. Hun rødmede lidt da Yazu lagde en arm om hende, og sagde at hun dukkede op på hans arbejde. Hun mærkede hans læber mod hendes kind. Hun smilede lidt af ham. Han havde jo ret i, at hun dukkede op på hans arbejde.. Men måske ikke liiige på den måde, damen bag disken regnede med.
Hun gik blot med ham op på værelset, og så spekulerede hun igen. Hvis han boede på et hotel skulle hun jo hverken lave mad eller gøre rent.. Hvad ville han så have hende til? Det gjorde hende nysgerrig, og hun besluttede sig for at spørge ham, når de var inde på hans værelse.

Da de kom op til hans værelse så han på hende med et smil " Nu skal du ikke falde bagover af fortvivlelse" sagde han og kørte kortet igennem og åbnede døren ind til en gang der var omkring 11 km2, så der var rigeligt med plads. I gangen stod en mad skål og en vand skål og et slags sove sted til en kat eller sådan noget lignende " Angel? hvor er du?" lød det fra ham idet en lyd af poter der trippede over gangens gulv kunne høres smilte han blidt til Evangeline " Du er ikke bange for dyr vel?" spurgte han og samlede dyret op i sine arme. Det var en fritte, som havde sat sig op på hans skulder og gemte sig i hans lange sorte hår.

" Over og lig dig Angel" sagde han og tog Evangeline's hånd og hev hende roligt med rundt på hele værelset " Dette er stuen, badeværelset med boblebad, stort køkken og bedst af alt" sagde han og holdt hende for øjnene og førte hende ind i et mørkt rum. Han ledte efter en kontakt og tændte lyset " soveværelset" sagde han og fjernede sin hånd fra hendes øjne.

I soveværelset var der en kæmpe seng, 2 natborde, hvor på der stod 1 lampe og et ur, der var også et walk in clorset hvor han kunne gå ind og skifte tøj, hvis det var det han lystede

Evangeline smilede, da hun så fritten. Nej, hun var i den grad ikke bange for dyr.
"Hvor er den sød.." hun betragtede den med et stort smil, da den kravlede op i Yazus hår. Hun kendte ikke nogen der holdt fritter som kæledyr. Hvis de havde nogen var det mere katte eller hunde.. en sjældent gang en hest. Men en fritte. Det var vidst første gang, hun havde mødt en, som havde sådan en.

Hun gik med Yazu rundt i hotelværelset. Hendes øjne blev større og større for hvert rum han viste hende. Alt var så stort.. så luksuriøst! Hun betragtede stuen, badeværelset og køkkenet som de gik forbi dem. Hun smilede, da han satte hænderne for hendes øjne, og lod ham blot føre hende derhen han ville. Hun stoppede op - sammen med Yazu - og han fjernede hånden fra hendes øjne. De stod i et soveværelse! Det var fantastisk. Sengen var jo enorm.. Han sov da vidst godt herinde. Hun smilede lidt af ham, og betragtede imponeret soveværelset. Hvordan havde han dog fået råd til alt det her?

Evangeline tænkte stadig over hans tjeneste. Der var helt rent herinde. Ikke en eneste ting lå forkert, hang skævt eller var noget der lignede beskidt. Hvad var der dog at hjælpe ham med? Hun vidste det ikke, og hun vidste ej heller, om hun kunne tillade sig at spørge. Så hun besluttede sig for, at vente på, at han fortalte hende hvad hun skulle gøre.. hvis han stadig ønskede at hun skulle gøre noget for ham.

Han så på hende med et blidt smil " Kan du lide det?" sagde han og vendte hende om mod sig og lod deres øjne mødes " Husk og sig, hvis jeg gør noget du ikke bryder dig om Evangeline.. Jeg vil ikke gøre dig ondt på nogen måde" sagde han og strøg sin hånd over hendes kind og smilte blidt til hende. Han lod sine hænder hvile på hendes hofter og så ned af hende " Vil du ikke have noget mere komfortabelt tøj på kære?" spurgte han og strøg en tæt hår om bag hendes ene øre.

Han tog nogle skridt væk fra hende og betragtede hende kort " er du sulten eller tørstig?" spurgte han med et smil på læberne og lod en hånd køre gennem sit lange sorte hår og knibsede og Angel kom løbende " Angel.. Tjek lige om der er post til mig" sagde han stille og pegede over mod døren ud til
gangen. Kort tid efter kom Angel tilbage med et brev i munden og pilede op af Yazu's krop og op på hans skulder " Mange tak" sagde han og tog brevet " Ser man det.... Shy har men sandten sendt mig et brev.. Hvor sødt...." sagde han sarkastisk og åbnede brevet og gav det der efter til Angel " Skraldespanden med det" sagde han og rystede kort på hovedet idet Angel løb ud med det og kom tilbage og igen kravlede op på Yazu's skulder

Evangeline smilede og nikkede. Hun synes det var flot, og hun kunne godt lide det. Hun så lidt på ham, og bemærkede så, hvor lidt tøj hun havde på, da han spurgte om hun ikke ville skifte. Hun rødmede svagt, men ville ikke være til besvær, så hun sendte ham et sødt smil, og svarede med en ligeså sød stemme:
"Nej tak, jeg har det fint. Du skal ikke besvære dig med at finde noget andet tøj til mig". Hun så lidt på ham, og kunne ikke lade vær' med at føle, at han kiggede på hendes krop. Men hun sagde ikke noget.

Hun smilede lidt, og rystede på hovedet.
"Nej jeg har det helt fint. Jeg er ikke sulten, og du gav mig jo noget at drikke på stationen" Hun så på ham med et taknemmeligt blik, og så til, da fritten kom ind med brevet. Hun var imponeret over, at fritten var trænet sådan. Evangeline sendte ham et forundret blik, da han bad fritten om at smide brevet ud, selvom han ikke havde læst det. Hun havde jo mødt Shy på politistationen, men hvem var hun? Hvor kendte hun Yazu fra? Det så da ud til, at Shy irriterede Yazu. Men hvorfor?
"Skal du ikke læse brevet?", spurgte hun forsigtigt, imens hun med en elegant bevægelse satte sig på sengen. Det gjorde efterhånden lidt ond af stå op i hendes stilletter, og hun bøjede sig ned mod dem, imens hun sad ned, og spændte dem op, så hun kunne få sine stiletter af. Ved denne bevægelse lænede hun sig jo ret meget forover, og hendes kjole røg ned. Så langt, at et lille stykke af hendes BH blev tydelig. Hendes opmærksomhed var et andet sted, så dette registrerede hun ikke.

Han nikkede kort til hende " Tro mig kære.. du er ikke til besvær" sagde han og åbnede et stort skab hvor der var en masse kjoler, både nogle der var korte, lange midt imellem og nogle der kun lige dækkede. Han smilte kort og gik over til hende " er du helt sikker?" sagde han og satte sig ned foran hende, uden at bemærke at hendes kjole viste hendes bryster mere end før.

" Brevet.. Nej.. Shy er fortid.. Hun forstår det bare ikke og kæmper stadig for at få mig tilbage, hvilket jeg ikke gider" sagde han og smilte blidt til hende " Jeg har fundet bedre" sagde han og kyssede kort hendes kind idet Angel hoppede fra hans skulder og over i hendes skød, lagde sig til rette og faldt næsten i søvn " Jeg tror hun kan lide dig.. Hun har ikke gjort det ved nogle andre udover dig" sagde han og kørte forsigtigt en hånd over Angel's ryg, hvorefter han lod sin hånd strejfe Evangeline's kind

Evangeline smilede lidt, og betragtede så kjolerne. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, og så lidt på Yazu.
"Mhm.. måske vil jeg gerne låne en alligevel?... du vælger bare en" Hun ville aldrig kunne bestemme sig til, hvad for en hun ville have på, mellem alle de kjoler. Så måtte han vælge den, han syntes klædte hende bedst.

Evangeline smilede forlegent da han kyssede hendes kind.
"Hvem har du da fundet?" Hun spurgte, inden hun fik tænkt sig om.. Det måtte jo være hende. Hun kom til at fremstå en lille smule ubegavet pga. hendes spørgsmål, men hun håbede at Yazu ikke bedømte hende på det.
Og så kom hun i tanke om noget. Hun måtte vide, hvad det var, Yazu ville have hende til at gøre. Hun skyldte ham virkelig meget.. og hun havde lovet ham, at hun ville gøre alt. Det skulle hun jo holde.
"Yazu? Hvad er det for en tjeneste jeg skal gøre dig?" Hun smilede. Kjolen sad stadig for langt nede, også selvom hun havde rettet sig op. Hun opdagede rødmende at den sad hvor den gjorde, og skyndte sig, at trække den op på plads igen. Dog skjulte den ikke særlig meget alligevel. Den dækkede kun lige..

HAn smilte blidt til hende og så derefter på nogle kjoler " Hmm sort passer godt til dig.. Den her" sagde han og tog en kjole som var sort, og gik til knæerne, istedet for hun skulle gå og blotte sin krop som en der var prostitueret " Prøv den her kære.. Jeg tror den vil sidde perfekt på din smukke krop" sagde han med et smil på læberne.

" Hvem det er ? Hmm det vil du nok finde ud af" sagde han med et blidt smil. Han lod en hånd køre gennem hans lange hår og lod blikket glide over hendes krop og lagde slet ikke mærke til kjolen. Ganske vidst elskede han kvindekroppe og kvinder, men det var ikke rigtigt noget han lagde mærke til, hvis deres kjoler sad for langt nede " Evangeline.. Du skal ikke gøre noget for mig udover at holde mig med selvskab i aften, hvis du vil" sagde han og så på hende med et kort smil, hvis hun ikke ville, forstod han det udemærket, men han måtte vente og se

Evangeline smilede lidt og tog imod kjolen. Hun lod kærtegnende en hånd glide henover stoffet. Det var blødt, og føltes nyt. Hun studerede kjolen lidt nøjere, og konkluderede at hun nok aldrig havde haft noget, der var så dyrt, på hendes krop før. Hun rejste sig med et sødt, dog stadigt charmerende smil på læben. Med yndefulde og elegante skridt gik hun om bag ved Yazu, da hun ikke rigtigt vidste, hvordan hun ellers skulle kunne klæde om. Hun ville ikke klæde om foran ham. Ikke, at hun havde noget direkte imod det. Hendes kjole skjulte alligevel ikke særligt meget. At hun tog den af, ville ikke gøre den store forskel. Men hun fornemmede, at den veltrænede betjent ikke ønskede at se hende så let-påklædt.

Bag ved Yazu, lynede hun kjolen op, lod den falde ned omkring hendes hofter, hvorefter hun trådte ud af den. Hun lod den sorte kjole glide over hovedet. Nød fornemmelsen af det bløde stof mod hendes hud. Rettede en smule på kjolen og håret, inden hun samlede den gamle kjole op, og gik hen foran Athal igen. Hun drejede en enkelt gang rundt på de høje stilletter, på en så yndefuld måde, der kunne gøre selv den bedste ballerina jaloux.
"Hvad synes du?" Et smil gled over hendes læber. Blidt og forførende lod hun en hånd glide igennem sit lange, lyse hår.

"Fortæl mig det nu", smilede hun. Nysgerrig over, hvem han dog havde fundet, i stedet for den anden pige.
Hun smilede lettet over, at han blot ønskede hendes selskab, som hun hellere end gerne ville give ham.
"Jeg bliver her så længe du ønsker det - jeg kan lide at være her"