The Night Beauty [Emanuel]

Natten havde lagt et stykke tid over dette område, det var efterhånden læng tid siden sol var gået ned gennem skyerne og forvandlet den ellers så klar blå himlen, til en farefuld rød og spillet 'der udgives blodkamp et sted i verden' passede enligt godt til den solnedgang som havde været i nat, selvom de var blevet nat var varme hold fast, det var lunt og luften tung, som tegn på regn og torden igen i nat, sommer havde været regnfuld og natten og solrige om dagen, de havde været to modsætninger til hinanden.
Tågen havde lagt sig som en dyne overfaldende og gjorder alt udklaret at se, et lille forsigtigt plaske kom fra søens kant, det lyd som en fod som gik i vandet og få sekundere efter endnu en fod, dog mere blid mod vandet, hvad det end var, vandre det længere ud i vandet, endnu et plask kom uden fra søens vandoverfalden, tågen lå for tungt til at kunne se skikkelsen, det kunne være hvad som helst, et dyr, et menneske eller måske noget mere overtroiske.
Den klar lysende fuldmåne begyndt små at komme gennem tågen og frem på himlen kom nogle få stjerne også, tågen lette men ikke meget, men et menneske vil kunne se langt nu, selvom man stadig vil være smule dækket.
Uden på søen kom en skikkelse med langt mørkt hår bliv synlig, det ligne håret var en smule vådet, det var en kvinde som havde valgt natten tåge til at bade i, figuren begyndte at være synlig men kun hendes ryg vendt mod lad, den var flot men med blide formende, kun ned til midt på ryggen var synlig, resten var under vandet.
Kvinde tog en dykkeret og kom på efter 3 sekunder og lod sin hovede glide i en elegant bevægelse, hun lod sine figner glide gennem sit hår og samle det over hendes ene bryst, hun vidste godt hendes ryg bliv helt synlige og på ryggen var noget, det lignede en tattoo af blanding af, et par smukke blå sommerfugle vinger og fe vinger, det var godt lavet, lidt for godt.

Et lille stykke væk kom en tiger luntende i mørket, men det var ikke en normal tiger. Denne tiger var sort og havde røde øjne, som han der havde forvandlet sig til den. Da han nærmede sig parken lod der et sagte brøl fra tigeren idet den blev til den vampyr der gemte sig bag " Skønt at være her igen" sagde han stille og rettede på sit tøj og begyndte at gå ned til søens bred, men med et opfangede han en lyd af skridt ude fra vandet og derefter et plask. Hvem bader i søen og så på denne tid?`Han tog en dyb indåndning og smilte kort for sig selv " Animagus... Ser man det.. Og så er det endda en kvinde" sagde han idet han fik øje på skikkelsen ude i vandet. Han lod sine øjne skifte fra den blodrøde tilbage til den grønne farve de normalt var " Unge dame.. Du er godt klar over hvad der er ude i den så ikke sandt?" sagde han kort og gik helt ud til bredden og smilte for sig selv og smed sin jakke fra sig og lod sig lydløst dumpe ned i vandet og svømmede over bag hende uden at sige en lyd og stod helt stille. Et koldt smil kom frem på hans blege læber idet han tog om hende og hev hende ind til sig " der er vampyrer og mange andre farlige ting" hviskede han forførende ind i hendes øre og lod en hånd køre roligt ned af hendes krop hvorefter han slippede hende og vendte hende rundt " Og så bader du endda næsten uden tøj" sagde han stille og lod blikket glide ned af hendes velformede krop og igen op til hendes øjne " men bare rolig, jeg bider eller voldtager dig ikke, selvom du er meget fristende" sagde han stille og smilte, dog uden at vise sine hjørnetænder til hende så hun ikke med det samme vidste det var ham der var vampyren

Calantha lod en figner glide ned af sin ene arm i en elegant bevægelse, hun havde godt hørte brølet komme inden fra land, men havde ikke tænkt mere over det, hun var godt usynlige herude, selvom tågen var begyndt at lette lidt fra overfalden, hun strækende blidt kroppen igennem og lod en hånd glide gennem vandet, det var dejligt lunt, solen som havde stålede hele dagen havde sagt sit brag på vandes temperaturer, en råbt inden fra land 'Unge dame.. Du er godt klar over hvad der er ude i den så ikke sandt?', hun lod hans ord være i hendes tanke *hvad der er ude i søen* hun lod blikkede falde *hmm... det normale, dyre, sand, sten, planter.... hvad mener han dog* tænkt hun og lod blikkede falde mod land "Ohh..." sagde hun forvirret og rystede på hovedet " hvor bliv han af....... så jeg syner" sagde hun forvirret og lod en hånd glide ned i vandet igen, da hun endte med at tro han var gået igen....
hun vendte sig atter væk fra land, da hun mærkede noget snittede hendes ben "ohh" sagde hun og så med reflekses ned i vandet og mærkede pludselig nogle ret så kolde arme tag fast i hende, hun bliv rykkede med nemhed tilbage, med mere letheld end et normal menneske, hun åbne munden og lod et skrig komme ud, hun havde fået et kæmpe chok af ham, selv hendes hjerte banke løst, hun noget ikke rigtigt at høre hans ord, noget med ' vampyr.....andre....ting' hun fattede det ikke helt men lod sit blik falde mod hans ansigt, så der kom noget afstand mellem deres ansigter, han kunne dog se nogle meget opmærksom fangede øjne, det var nærmest guldende brune som lysere i mørket, hun mærkede hans ords kærtegn og han valg af dem "Du mærker vis dårligt, er helt.... uden tøj på" hendes stemmen var forførende, men stadig i små chok over hans pludselig tilstedværelse.
Calantha stod nu endnu engang med ryggen til denne vampyr fyr, han kun nu se tydelig farverne og formende på hende ligne tattoo blanding: blå sommerfugle vinger og Fe vinger, den var ret elegant og havde alle de små detaljer med "Bider ikke?" gentog hun og lagde mærkede til hans meget hvid hud og hun havde også mærkede hans hud iskold *Oh en vampyr* tænkt hun og lagde hovedet lidt på skrå "Er jeg Fristende?" hun fik det til at lyde som et spørgsmål med gnist i, hun lod en smil breddes over sin læber "så må jeg heller være forsigtigt omkring dig... ik?" hun lod et lille grin sluttede sætning af, ikke som hævn mere som et faktum...

Et skævt smil kom frem på hans læber " Jeg kunne godt mærke du ikke havde noget på, hvilket bare gør dig endnu mere fristende" sagde han stille og gik atter tæt på hende. Da hun vendte ryggen til ham lagde han mærke til tatoveringen af vingerne og lod en finger glide over den " Jeg elsker den tatovering, trods jeg ikke tror det kun er en tatovering" sagde han og gik op på siden af hende * Emanuel.. Tag dig sammen!* tænkte han og rystede kort på hovedet og smilte kort " Være forsigtig? Det er helt op til dig, jeg bider ikke uden nogen grund" sagde han og gik op foran hende og tog omkring hendes underkæbe og begyndte at udforske hende. Han smil blev bredere idet han lagde hendes hoved til den ene side og hendes hals blev blottet og han så der ikke var nogle mærker fra andre vampyrer " Du er ikke kun lidt fristende, men meget" sagde han og lod sine grønne øjne blive røde for derefter at igen blive grønne. Han gik ind mod kanten og hoppede op og satte sig på græsset på bredden og så ud på hende " Bare rolig, jeg er her ikke for at tage noget af dit blod, jeg har fået nok" sagde han og så op mod himlen med et svagt smil og kom til at tænke på at han var træt af at være det han var, hvis det stod til ham ville han meget hellere være menneske, men det kunne han desværre ikke, når han var født ind i en vampyr familie

hun vendte dog blikkede mod himlen mens han snakkede om hun var fristende, det underende hende ikke at han synes hun var *En nøgen kvinde.... urørt... og hun vidste hun havde en god krop* tænkt hun og lod ansigt falde ned mod vandet igen, da himlen var svære at se, hendes krop stiven i det sekundet han rørt hendes tattoo som om det var hendes mest følelsesoms punkt af alle punktende på hendes krop, hendes hjerte slog voldsomt igen og hun små rødmende "Øhm... " sagde hun og spring nærmest rundt og stod nu med ansigt til ham "Nej de er tegn på min anden jeg" sagde hun med den mest naturlig forklaring uden at antyde hun var mere end menneske, selvom Animagus havde en lille smag/duft af natur i deres dufte og resten var som et menneske, den søde og smagfuld duft, sådan var det vil Calantha.
Da han rørt dem mærkede det mærke det som rigtigt vingere, den ru men bløde følelse mod hænder, som om de nemt kunne gå i stykker.
Hun mærkede endnu engang hans iskolde hud mod sin, eller sådan følte det få hende, hun mærkede hans figner gled hende over sin hang og tog fat, med et stærkt men blidt greb, hun lod deres øjne mødes igen, mens hans kiggede undersøgende på hende, hun var nem at styre, hun virkede ikke særlig stærk selvom hun var Animagus, nej mere svag end et menneske faktiske, vis de skulle havde en kamp vil hun tabe stort, *De bliv røde* tænkt hun omkring hans øjne og lod sit blik falde mod ham mens han vandre mod land, hun lagde en hånd mod sin hang som stadig havde hans kulde over sig og et smule smile breddes sig *hvad er op til mig* tænkt hun efter ham og lod så over langsom gå mod vandet, hun blive mere og mere synlig og som overraskelse gemt hun ikke sin krop, hun vandre blot blidt og elegant, i få sekunder kunne hun faktisk godt ligne en sommerfugle i menneske form, hendes velformende krop var synlig mens hun nærmede den sten hvor hun havde efterladt et håndklæde og lagde den omkring sig, over hendes bryst og ned til midt på lårende var dækkede nu "Så jeg vel heldig, at vampyr er mæt" hun smilede blidt til ham.

Han smilte blidt til hende idet hun begyndte at gå ind mod land, men gjorde alt for ikke at stirre for meget på hendes meget velformede krop " Dine vinger er ægte vinger.. Ikke sandt? Du er animagus.. Og dit andet jeg er.. En sommerfugl af en slags" sagde han med en blid stemme og betragtede hende idet hun slog håndklædet omkring hendes nøgne krop. han lod et kort grin bryde stilheden " Jeg havde ikke bidt dig selvom jeg havde brug for blod" sagde han og så på hende med et kort smil " Jeg kan ikke lide at slå andre væsner ihjel" sagde han igen og gik der efter over til hende og tog igen fat i hendes underkæbe med et blidt tag " Og desuden.. Ville det også være synd at tage livet af en skønhed som dig" sagde han med et smil og lod sin hånd slippe hendes kæbe og glide blidt over hendes kind og stryge noget hår om bag hendes ene øre. Han så på hende med et roligt blik og gik over til et nærtliggende træ og så op i det med et smil " Jeg ser at den ravn atter er fulgt efter mig" sagde han og rystede kort på hovedet. Efter han var kommet til byen var der en ravn der havde fulgt efter ham, hvor end han så gik hen. Han lod igen sit blik falde på hende " Hvor uforskammet af mig.. Jeg er Emanuel.. Emanuel Bloodrayen" sagde han og smilte blidt til hende " Og bare rolig, du skal ikke tage dig af at mine øjne nogle gange skifter til rød og så tilbage til grøn igen" sagde han og rystede kort på hovedet " Det sker temmelig tit, efter jeg er begyndt at drikke dyreblod i stedet for" sagde han og bed sig kort i underlæben

Calantha vendt sig rundt og så lidt overrasket på ham "Og det kunne du regn ud efter et enkel berøring på dem" sagde hun og smilede blidt og overraskede over hans dygtigt sanse evne, hun lod den ene hånd gled elegant gennem sin våde hår "Men gætter du også kan duftede jeg er Animagus" hun smilede lidt og kiggede lidt ned "det er en Metal Mark Butterfly" sagde hun og vendt atter hovedet op da han begyndt at gå mod hende, hun lagde hovedet på skrå af refleks da hun var nysgerrige omkring dette væsens og dens natur, hun havde hørte historie og fakta omkring vampyr, men mødt en .... nop ikke før nu.
Inden han nøde helt hen til hende svarede hun på hans ord 'Jeg kan ikke lide at slå andre væsner ihjel' hun tænkt kort over hans ord og valgt så at sige "Men som mange andre sommerfugle går jeg nemt i stykker" sagde hun og mærkede hans krop mod sin igen, hans kulde havde det med at vandre over i hendes krop, som om den vil overfalmet den, hun mærkede hans hånd omkring sin underkæbe og opdagede enligt først nu at han havde ret så bløde hænder, selvom de var kolde, hun lod sine øjne mødes hans, han havde nemt ved at styre hende når han havde fast i hende.
Hans orde fik hende til at små rødmede og lod sit blik falde ned igen "Øhmm... Tak" sagde hun og mærkede hans slap igen, hun følt at han nød at rør folk, men hvad vidste hun.
Hun vendt blikkede mod ham igen da han begyndte at snakke om ravne, hun lod blikkede falde mod den og smilede til den med blide øjne "En Ravn er et særligt tegn, vidste du godt det og de er svære at få på ens side" sagde hun og lagde blikkede mod Emanuel, da han gav sidste navn til kende "Emanuel, sikker et særligt navn", hun lyttede til det sidste og lod et grine komme frem mens hun gik mod ham og lagde en hånd mod hans skulder "Du glemmer jeg har dyre gener i årende...." sagde hun og lod en figner gled op af hans hals og lege derefter med et tot hår "Jeg er Calantha" sagde hun og lavede en elegant drejning og stod foran ham lidt på tå "Deres helt egne sommerfugl" hun skær ansigt og smilede blot til ham.

Han smilte blidt til hende da hun sagde det var en Metal Mark butterfly, for det var hans ynglings sommerfugl " Ser man det? Så er der jo større grund til at lade dig leve" sagde han med et smil på læberne. Han lod en hånd køre gennem sit hår og så igen op på ravnen " Jeg ved ikke om det er fordi jeg hjalp den ud af en fælde forleden dag" sagde han stille og smilte kort og så igen på hende. Da hun præsenterede sig selv kom der et blidt smil på læberne " sikke et smukt navn, til en meget smuk ung dame" sagde han lettere flirtende og mærkede hvordan hendes finger gled op af hans hals og op til hans hår, hvor hun legede med en hårtot " Jamen så er det godt jeg elsker Metal Mark Butterflys hva?" sagde han og bed sig svagt i underlæben og lagde atter sine arme omkring hende og mærkede hendes varme strømme igennem ham, hvilket fik hans hjerte til at slå en anelse hurtigere. Han havde aldrig haft det sådan her før, det var som om hun havde sneget sig ind i hans hjerte og sat sig fast, nærmest som en forelskelse, eller var det bare en forbandelse der blev lagt over ham? Han var ikke vandt til at være så tæt på en pige, men denne her tøs havde gjort noget ved ham som han ikke kunne forklare

Hun stod lyttede til hans ord mens hun lege med hans hårtot *ser man det" tænkt hun og lod en figner gled ned af hans hals igen og bevægede den i en lille cirkel på hans hals, hun stoppede da han snakke om ravnen igen "Ja sikkert, dyr har det med at knyttede sig til andre, ved smålig hjælp, det vel derfor de er så uskyldig " sagde hun og stod nu lidt væk fra ham, da hun bevægede sig baglæns, mens fordi hun ikke vil være få nærgående, men hun havde en dårlig vane at være det.
"Oh..Virkelig?...." hun smilede over han havde sagt han synes om Metal Mark Butterflys "man ser dem ikke tit, heller ikke ved Animagus " sagde hun og mærkede hans arm omkring sig og at hiv hende indtil sig igen, hun havde smålig chokket øjne og mærkede endnu engang hans kulde vandre over i sin, denne gang mere voldsomt som om den vil overtage hendes krop, hun lod et blidt smil breddes ved tank og opdagede nu hans hjerte *Hjerte... Det slog hurtigt... Men er vampyr ikke hjerteløs* tænkt hun og lagde dog en hånd ned mod hans bryst for at mærke efter, hun havde en blid og forsigtigt bevægelse, hun blide men også rolige "hmm" sagde hun og så mod himlen igen "Du er vel lige som måne for mig" sagde hun og lagde blikkede falde ned mod hans øjne igen, så de mødes.

Han lod et blidt smil komme frem på hans læber, uden at vise sine hjørnetænder til hende " nej det har du fuldkommen ret i, men jeg elsker den slags sommerfugl" sagde han og smilte blidt til hende " Tja, men jeg har ikke noget imod den følger efter mig" sagde han og så kort op på ravnen og derefter på hende idet han mærkede hendes hånd mod hans bryst. Han rødmede svagt da han ikke havde mærket en kvindes berøringer før nu " Jeg ved det siges at vampyrer ikke har noget hjerte, men det har vi, hvilket du sikkert kan mærke på det hele " sagde han stille og så hende ind i hendes øjne og satte sin pande mod hendes " Stoler du på mig?" sagde han stille og lod sine hænder hvile på hendes hofter, han vidste godt hvad man skulle gøre for at vinde en kvindes hjerte og han havde det i tankerne nu, men om hun ville gå med på den? Det vidste han ikke. Hans øjne skiftede igen til rød og derefter til grøn igen, hvilket han ikke selv gjorde, men det var sikkert fordi han kunne mærke hendes blod pumpe rundt i hendes årer