first time at this place (Zann)

xsilvia gik rundt og undersøgte hele banegården, mest af alt fordi hun aldrig havde været her før, hun så på skiltende hvornår hvilke tog kørte, og det ville være ret så smart at kunne tiderne udenad hvis ellers man skulle flygte fra nogen.
Hun var iført sorte stramme jeans, militær støvler, og en langærmet bluse i sort, med grållig skrift på. Hendes diamantblå øjne lyste nærmest op når hun kom et sted hen hvor der var dæmpet lys eller slet ingen, og hendes fingre strejfede let alle de murer og ting hun pacerede, dog blev de ikke beskidte. Hendes opmærksomhed blev revet hen mod et tog der netop var ved at stanse og kom med en forfærntlig skinger lyd da bremserne åbenbart ikke var så gode som de engang havde været. Hun knurrede kort over dette og rystede kort på hovedet ide det havde givet hende ubehagi ørende. Hvorfor kunne folk ikke holde tingende ved lige i stedet for at gøre andre mennesker døve!? Hendes øjne søgte rundt efter noget hun ingen gang selv vidste hvad var, underholdning måske? eller mad? hvad end det var så havde hun ikke fået øje på det endnu.

En ung mand i tyverne kom gående hen iblandt mængden. Han vidste ikke hvorfor men som altid var han dumdristig og gik rundt hvor der var mennesker. Hans blik så rundt som om han søgte efter noget. Noget som kunne more ham. Måske nogen der kunne beskæftige ham. Hans øjne faldt på en kvinde som stod midt ude på perronen og kiggede rundt. Han smilede endelig en ny tøs han ikke havde set. Eller knaldet for den sags skyld. Der gik ikke lang tid før han havde tjekket det meste af hendes krop ud hendes træk og hendes blikke. Hun ledte efter noget det var tydeligt på hendes krops træk rundt. Men hendes blikke sagde ham at hun ikke vidste hvad det var. Enden var hun på blinddate eller osse så kedede hun sig og ville ha noget at lave. Den skingre lyd fra toget som stadig var der var perfekt dække. Med hurtige bevægelser og en svag plafrende rød jakke endte han med at stå bag hende. Han bukkede sig langsomt ned og med en blid dog forførende stemme kom det ud af hans bløde læber "godaften frøken kan jeg hjælpe dem med noget?" inden hun havde vendt sig om var han forsvundet igen og stod bag hende igen "eller skal jeg måske selv finde ud af hvad du vil" hun ville garanteret vende sig om igen og når hun gjorde det var han væk igen "hvorfor kigger du ikke på mig" og da hun vendte sig igen var han igen væk før han kom frem bag hende igen og med hurtige bevægelser svang han en arm om hofterne på hende og trak hende helt ind til ham "luk dine øjne lyt til min stemme tag med og få en aften du aldrig vil glemme" hviskede han i hendes øre

Hendes øjne var optaget af alt hvad banegården indeholdt. Så hun opdagede ham ikke i første omgang. Hurtigt vendte hun sig om og fik kun et kort glimt af ham, men hun snuste hurtigt ind… Kunne hun lugte noget engel? Ja det var det vist? Da han talte igen vendte hun sig endnu engang og fik et kort glimt af ham, hans stemme var forførende præcis som hendes altid var når hun talte med mænd. Endnu en gang vendte hun sig og igen var han væk, hun snuste ind igen … dæmon? En usædvanlig blanding hvis hun skulle bedømme. Der kom et kort gisp fra hende da han trak hende ind til sig, og et drilsk dog forførende smil kom frem på hendes læber. Hun trak vejret ind og hendes krop var ikke længere massiv, hun gik igennem hans arm og stod nu og så på ham fra lidt afstand. Hun var nu igen i fast form, med en blid og forførende bevægelse lagde hun en finger under hans hage, og smilede forførende ”hør her min charmør” kom det forførende fra hende, hun lod fingeren glide ned ad hans hals og rundt i nakken med en forførende bevægelse mens hun gik rundt om ham og betragtede ham, alt… hver en lille detalje lagde hun mærke til, da hun igen stod foran ham lagde hun blidt en hånd på hans hals og trak sig ind til ham mens hun hviskede i hans øre ”en uforglemmelig nat?... det tror jeg på, men det er mig der er uforglemmelig” hendes stemme var præcis som han ønskede den skulle være, det var en behagelig stemme som man havde lyst til at fortsætte med at lytte til.. en man ikke kunne modsige. Hun subbede sig væk fra ham og kom med et drilsk og forførende smil.