what the fu** (Serverus)

Kvinden der stod der var Xsilvia, en ren skønhed at se på, og hvis man ikke vidste bedre ville man også tro at hun var uskyldig og ufarlig, det var hun dog langt fra, og det ville man også finde ud af hvis man truede hende… hvis man overhovedet nåede så langt.
Hun var iført en sort hættetrøje sorte jeans og sorte militær støver, så hel let var hun ikke at få øje på hvis hun stillede sig hen i skyggerne. Det gjorde hun dog ikke, hun stod midt i det hele og så sig omkring mens huller i vægende og loftet tillod månen at komme ind med sit lys og lyse hende let op, hvad hun lavede her anede hun sikkert ikke, hendes nysgerrighed havde ledt hende herhen og der stod hun så, netop ankommet til dette mærkelige land og vidste hverken op eller ned, og så havde hun valgt at gå et sted hen hvor der for det første var mørkt og for det andet kunne alle og en vær mærke at det langt fra var det mest betryggende sted at befinde sig.

Mørket var en smuk ting altså for de fleste mørke væsner, natten var ung og farlig men også spændene. En høj mørk skikkelse trådte lydløst hen over grusstien på vej mod galeanstalten, denne høje skikkelse var en ældre mand med en bleg hud. hans øjne lyste svagt rødt og hans hår var langt samt blondt dog sad det i en hestehale, han var iført en lang sort frakke samt en sort skjorte og et par sorte busker i hans hånd holdt han en sort stok med et håndtag formet som en kobra i sølv med grønne øjne. Serverus som denne mand hed sukke koldt imens han langsomt stoppe op foran døren ind til galeanstalten, Han åbnede døren og trådte ind imens han så køligt rundt. ( skal nok blive længre)

Xsilvia havde ikke hørt at der var kommet nogen, derfor kom det som en overraskelse da døren pludselig gik op, hendes øjne lyste for enkelte sekunder op i deres diamant blå skær men blev hurtigt sig selv igen. Hun havde vendt sig hurtigt omkring og stod nu med hovedet på skrå og betragtede manden, med en lav knorren. ikke nødvendigvis trugende men advarende det var den. Hun lagde ellers altid mærke til alt, hvorfor havde hun så ikke hørt ham? inde i hende startede en vrede rettet mod hende selv, men det var usseligt for andre "hvem er du?" kom det køligt fra hende, dog også let forførende. Hun gjorde det ikke nødvendigvis med vilje, det var vel en form for vane?
hun studerede ham på afstand, en fin mand om man så kunne sige, han havde åbenbart penge... eller det ligenede det da ud fra hans påklædning, og hans stok... vist nok i ren sølv og hvis hun ikke tog meget fejl var øjende på den lavet af grøn smaragd. Hun lagde mærke til en hver lille detalje ved ham, hans hår, hans øjne, hans form og påklædning, selv hans lugt... hvis hun ikke tog meget fejl af hans lugt var han vampyr, det var hun næsten helt sikker på.

//okay x3 skal lige logge kommer tilbage senere //

Serverus fnøs let idet han hurtigt fik øje på den kvindelige skikkelse inde i rummet, han lod døren gå i imens han så nøje på kvinden og lage hovedet let på skrå imens han skruede en smule op for charmen oh brød ud i en kold latter"spørg du hvem jeg er? burde jeg ikke hellere spørge Dem?" svarede han gådefuldt og smilede koldt. Han trådte let et skridt frem imens han stadig nøje betragte hende"jeg er Sir Serverus"svarede han så magtfuldt imens han kort bukke let med den ene hånd, Serverus var en mand uden hjerte det eneste han tænkte på var penge, blod og sex intet andet fandt vej til hans tanker. Han var en velhavende mand som for et par måneder siden var kommet her til landet hvor ha havde en plan om at få bygget sig et hjem og samlet et par tjeneste folk måske ku hun bruges? det måtte tiden vise først måtte han vide hvad hun var ude på.

Hendes blik blev revet hen mod døren da den gik i, hendes øjne så alt, det var nogle gange en fordel og andre gange en ulempe... hendes opmærksomhed rettede sig igen mod manden da han talte... "ikke hvis du ønsker svar" kom det hurtigt til modsvar. Hun kunne mærke det på ham, hun læste folk som en åben bog, det var hun trænet til, så hvorfor stoppe? Ide han sagde sit navn stod hendes øjne for en stund stile og betragtede herren's ansigt nøje, nu var han ikke længere blot en mand, var man fin nok til at kalde sig selv sir så skulle man nok ikke sige du til ham. Hun vidste det, men alligevel ville hun forsøge at 'fornærme' ham ved fortsat at sige du "Serverus siger du" med vilje sagde hun ikke sir. Han var klart en velhavende mand, og man skulle nok ikke forsøge at narre ham, han ville højest sansynligt heller ikke finde sig i hendes måde at tale til ham ret meget længere, hvis hun altså havde læst ham rigtigt.
"mit navn er Xsilvia" der var en kort pause, hvorefter hun dog svagt meget svagt nejede for ham. "hvad laver du her?" igen kom den forførende tone ind i hendes stemme, men hun benægtede ham fortsat at sige de eller sir.