I skoven om natten.. //Privat-Serverus//

Sted: Skoven
Tid: 01:45
Vejr: Mørkt og en anelse koldt.
Omgivelser: Der er fuldstændigt øde.. eller er der?
Dato: 20/11-11

De mange trækroner, dannede et beskyttende tæppe af sammenfiltrede grene og mørkegrønne blade, som havde lukket alt lys ude, hvis der altså havde været noget. Det var en af de mørke nætter, hvor ikke engang månen lyste, og hvor kun få stjerner var tydelige på den mørkeblå, næsten sorte himmel. Dette fik kun skovens indre til at virke om muligt endnu mere mørkt og koldt. Man fik ikke følelsen af, at skoven var specielt gæstfri. Og når man først var derinde, fik man følelsen af, at man var fanget derinde. Inde i mørket. Inde i et bur af trækroner og buske. Skovbunden var ujævn, og hist og her, stak rødder og andre ting op fra jorden, som gjorde det utroligt svært, at bevæge sig rundt derinde, uden at falde eller snuble. Mørket gjorde naturligvis også sit til, at det ikke var specielt nemt, at holde øje med, hvad man trådte på, og hvad man stødte ind i. Skoven var naturligvis en helt anden, når solen stod højt på himlen, når fuglende sang og når skovens blomster og smukke planteliv igen var synligt. Men om natten var den bare.. det stik modsatte.

En yndefuld og elegant elver gik gennem den tæt bevoksede skov. Hendes skridt var som en ballerinas. Yndefulde og smidige. Hendes mindste bevægelse var elegant og forførende. Hun var iført en sort kjole, som måske skulle have været lidt længere, og lidt mindre nedringet. Men hendes krops former, var bestemt ikke af den slags hankønsvæsener ville have gemt væk. Hun have en fyldig barm, en flad mave og nogle pæne ben. Alt sammen i den grad tydeligt i den sorte, tætsiddende kjole. Hun havde den på, når hun arbejdede på barene rundt omkring. Hendes lange gyldne hår krøllede blidt ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt, så hun kom til at se både charmerende og forførende ud. Hendes øjne var indrammet af en tynd streg eyeliner og lidt mascara. Hun brugte ikke så meget make-up, når hun var på arbejde. Hun ville ikke give de gamle og ikke mindst fulde mænd, flere grunde til at "tage hende med hjem". De gik vel efter de billige, det var vel derfor de havde valgt at bruge deres aften på en strip-bar, som det i bund og grund var disse steder, hun arbejdede. Selvom barene havde så mange andre ting, der ikke havde noget med strip at gøre, som karaoke for eksempel. Hun ville ikke forveksles med en, som hvem som helst kunne få fingrene i..
På fødderne havde Evangeline et par ganske almindelige sorte sko. De havde en forholdsvis normal, høj, hæl, som hun ikke havde de mindste problemer med at gå i.

Elveren hed Evangeline.

Stille lod hun sit blik glide undersøgende rundt, for at se, om der skulle være andre end hende i nærheden. Tilsyneladende virkede det ikke sådan. Hun var såmænd naiv nok til at tro, at hvis hun ikke kunne se andre i nærheden, måtte det være fordi der ikke var nogen. Men dette var dog ikke altid sandt.. langt fra..

Mørket var en skøn ting men også farlig månen var smuk men de folk der kom frem om natten var langt fra altid smukke, nogle var endda ækle og livsfarlig for dem som kom nær, skoven var et smuk sted om dagen men langt fra om natten for om natten ku man søde på varulve, vampyrer og andre væsner som var farlige.

En mørk høj skikkelse sad undre et træ med en kvindelig skikkelse foran sig denne høje skikkelse lænede sig ind over kvinden og udstødte et hvæs så højt så fugle fløj væk, den høje skikkelse var en høj bred men muskuløs mand som desuden havde en bleg hud og rødlige øjne samt langt blondt hår som lige nu var let uglet. Han var iført en sort skjorte som stod åben så hans muskuløse overkrop ku ses desuden bar han et par sorte bukser og et par fine dyre sko desuden bar han et par sorte ringe på fingrene. Denne mand var Sir Serverus som var en ældre vampyr med mange penge som næsten lige var kommet her til landet.

Serverus greb fat i den unge smukke kvinde og tvang hende ind mod træt imens han nøje så på hende og åbnede munden for så at blotte sine tænder "vær klar til at dø" mumlede han koldt hvorefter han bed sig fast i hendes fine hals og sugede det skønne blod som dog ikke var det bedste men godt men fint nok nu hvor han var let sulten, kort tid efter skubbe han den livløse kvinde fra sig og fortsatte sin vandring igennem skoven nu på jagt efter noget andet*sex nu*tænkte han køligt imens han vandrede af sted.

(skal nok blive længre)

Evangeline gik forsat i gennem skoven. Hendes stillet-hæles normale klik-lyde, blev dæmpet af skovens bløde bund. En lyd, som fik fugle til at lette fra deres sædvanlige pladser i træerne. Hun stoppede op, og et halv-kvalt skrig gled over hendes fyldige læber, inden hun kunne nå at stoppe det. Hendes første tanke var, at væsenet måtte komme fra et vildt dyr af en slags. Skønt det var forudsigeligt at møde den slags i en mørk skov midt om natten, var tanken slet ikke faldet hende ind. Hun ville flygte, men nysgerrigheden overmandede frygten, og inden længe, var hendes ben på vej mod det sted, hvor lyden måtte komme fra. Når hun tænkte nærmere over det, kendte hun ingen dyr, der lød på denne måde. Hvad var det så? Hun måtte finde ud af det.

Hun stoppede op, da hun så en mørk skikkelse stå ved et træ. Hun kunne ikke se ham så tydeligt i mørket, men han var høj, muskuløs og.. smuk. Men dog så han en del ældre ud end hende. Fem år kunne sikkert ikke gøre det. Hun vidste ikke hvorfor, men hun måtte tættere på. Se, hvem denne skikkelse var. Den underlige hvæsen, havde hun allerede glemt alt om. Nu var hendes nysgerrighed rettet mod den fremmede. Det faldt hende slet ikke ind, at den underlige væsen kunne komme fra den fremmede. Bag et træ studerede hun ham nøje. Hun gik fra træ til træ, og gemte sig bag dem, for at komme tættere og tættere på skikkelsen. Til sidst, var hun kun to-tre meter fra den fremmede.

//Dit indlæg havde en fin længde ^^//

Serverus fortsatte af sted uden at tænke over det svineri han havde efterladt men pyt, han smilede skummelt imens han langsomt stoppe op idet han trådte ind i en mørk lysning hvor der også lå en lille sø, han ku fornemme at her var en person tæt på den følelse havde han haft i lang tid det var dog først nu han ville gøre noget ved det.

Serverus søgende rundt imens han nøje betragtede omgivelserne for at finde ud af hvem og hvad der holdt øje med ham, men hvem ture enligt følge efter ham han var ligefrem ikke en normal mand, smuk var han vel men også gammel men det betød intet for charmen var der. Han rømmede sig let"kom frem hvem som tør følge efter mig!"råbte han så koldt imens de røde øjne så søgende rundt.
Han håbede på en kvinde for han trængte til en ordentlig omgang sex da det var længe siden han sidst havde fået styret sine mange lyster, han var faktisk talt et vilddyr i en seng.

Evangeline havde ikke set kvinden - eller liget af hende - som den fremmede havde efterladt. Havde hun det, havde hun nok være bedre i stand til, at lægge to og to sammen, og flygte, så længe hun havde chancen. Men naiv som hun var, forsikrede hun sig selv om, at han ikke ville gøre hende noget. At han var fredelig, og at han var ærlig. Sådan tænkte hun desværre om mange, ved første øjekast. Og gang på gang tog hun fejl. Men hun var for naiv til at lære af hendes fejl, og stikke af, som så mange andre, måske havde gjort.

Hun stivnede bag træet, idet han råbte på hende. Han havde opdaget hende, og hans stemme var kold. Hun kiggede på ham fra træet, men vendte sig med ryggen op af træet, og pressede sin krop af det, som for at gemme sig. Men med denne pludselige bevægelse bevægede grenene og bladene sig om hende, og afslørede tydeligt hende gemmested, hvilket hun var lykkeligt uvidende om.
Hun holdt vejret, for at han ikke skulle høre hende. Det føltes som om, at hendes hjerte var ved at banke sig hele vejen ud gennem brystet på hende. Hun var efterhånden lidt nervøs for, at han kunne høre hendes hjertebanken.

Et stille vindpust blæste mod Evangeline. Den første hendes duft i den fremmedes retning, og afslørede hvad hun var. Hendes duft var en blanding af elver, og en parfume, som tydeligt var til kvinder. Denne blanding ville - såfremt den fremmede havde en stærk lugtesans - afsløre både hendes race og køn, hvilket ikke var faldet hende ind. Hun lagde blot armene beskyttende om sig selv, fordi vindpustet havde føltes koldt mod de dele af hendes krop, som ikke var dækket af kjolen. Hvilket, i den grad var størstedelen.