Everyday I'm dru-umin' (Madelaine)

Sted: Lycée. I skolens musiklokale.
Vejr: Det er allerede helt sort udenfor, og så er det bidende koldt.
Omgivelser: Et par musikintrumenter, borde, stole. Ikke rigtig andet.
Tid: Den er næsten kvart i fire, om eftermiddagen

Det var ikke specielt mange, der var til at få øje på, på den her tid. De fleste havde fået fri for længst, eller også var dem, der var tilbage, ved at afslutte deres sidste modul. Der var i hvert fald musestille. Den stilhed varede dog ikke særlig længe, og blev brudt, netop som en dør blev skubbet op og straks blev smækket i igen, efter en forholdsvis høj fyr var trådt om på den anden side af dørtærsklen; vedkommendes påklædning bestod udelukkende af sort læder, der sad rimelig stramt, og et par solide militærstøvler. Med tunge, resolutte skridt sjoskede han videre ind i skolen, og drejede ind på en gang, som han fortsatte nedad, hele tiden med blikket rettet fremad. Det var intet problem at finde rundt på det her sted, for det var præcis den her skole, han havde gået på, før i tiden, så han kendte udemærket alle stederne. Chase, som den rimelig dystert-udseende person hed, standsede brat op, da han nåede ned forenden af gangen, og lukkede en hånd, der var beklædt med en fingerløs handske, rundt om en stor hvid dørs håndtag, trykkede det ned og skubbede til døren med den ene skulder, så den åbnede. Med begge hænder stukket i forlommerne på hans tætsiddende bukser, traskede han ind i rummet, og så sig først omkring, scannede hurtigt lokalet med øjnene og bevægede sig næstefter længere ind. Halvdæmonens skridt stoppede, præcis som han nåede hen til et trommesæt, der stod og gemte sig henne i hjørnet, og så det lidt an, før han satte sig på trommestolen, efter at have snuppet to trommestikker. Det var ikke en gang tæt på at være så godt som hans eget derhjemme, og der var blevet slået hul på den ene lilletromme. Hvad fanden foregik der i musiktimerne? Et svagt suk sivede ud gennem hans halvt åbne mund, inden han fik placeret sin ene fod et stykke over pedalen til stortrommen og den anden over hihattens pedal - og så gik han i gang. Trommestikkerne blev med lynets hast slået mod skiftevis trommerne og bækkene, og hans fødder trykkede pedalerne ned med jævne mellemrum. Hans ansigt var lagt i enormt seriøse folder, og han havde fuldstændig lukket af for verdenen omkring sig, koncentrerede sig fuldt ud om sin trommerne. Chase måtte i ny og næ ryste på hovedet, for at få bare noget af det halvlange pandehår væk fra øjnene, der konstant blev ved med at falde ned. Efter et godt stykke tid lod han omsider sine arme få en pause, og åndede forpustet ud, da lyden af trommernes toner klingede ud, og der atter blev tavst. Han lagde trommestikkerne fra sig, ovenpå den ene tromme, og kørte derpå en hånd igennem det sorte hår, så det endelig blev fjernet helt fra hans ansigt, og fortrak sin mund til et smil.

Det var tydeligt at se at skolen føltes tom, måske alt for meget, efter hendes mening, men de fleste havde vel fået fri som tiden gik. Hun vidste ikke så meget om hvornår det sidste modul fandt sted, eller om hvornår skolen blev lukket for resten af dagen.
Hun gad ikke at få disse informationer da hun gik der hvor det passede hende, også selvom hvis det skulle ende med at hun blev smidt ud. Hun var van til at blive hundset rundt med, da hun havde prøvet at klare sig selv gennem hele sit liv, som hun endte med at blive hjemløs. En fattiglus, der ikke havde råd til så meget. Madelaine, som elveren hed, var en af de få kvinder der ikke havde gået i skole. Hendes forældre havde ikke taget sig af hende, mens at de havde deres problemer, var hun andre steder, hvor hun ikke burde være.
Et ligegyldig smil dukkede op fra overfladen mens at hun nærmede sig en dør, indgangen til skolen. Madelaine anede ikke helt hvad hun skulle lave på skolen, men hun blev på en måde tiltrukket af bygningen og mystikken.
Madelaine havde høje slidte hæle på og hvis det stod til hende havde hun nok købt et nyt par for længst, men det var der bare ikke penge til.
For hver gang at hun tog et skridt efter det andet, kunne man høre en klikkende lyd. Ellers udover det havde hun et korset på der passede til hendes overkrop, der gjorde et unikt arbejde for at vise hendes former frem.
Hun havde lange sorte handsker på der gik helt op til hendes albuer, for at dække hendes hud, dog ikke for at skjule noget. Hun elskede at gøre noget ud af sig selv af det hun nu kunne bruge og havde tilbage. Efter korsettet havde hun en sort nederdel på. Hendes tøj var meget gotisk. Mens at hendes hår sad løst ned langs ryggen som stadigvæk lå over ørerne, så folk ikke kunne se at hun var en elverkvinde med det samme. Hun var ikke meget for at man kunne se hendes lange spidse ører, selvom hun nu ellers havde perfekt selvtillid. Nogen forvekslede hende med en sortelver, fordi hun for det meste var kold og kynisk.
Hun tog fat i håndtaget til døren og åbnede den inden at hun trådte ind på skolens område. Hvor skulle hun starte? Hun lod sine øjne glide rundt en omgang inden at hun begyndte at gå ned gennem en gang, lige så stille nynnede hun en opfundet melodi, hun lige fandt på med tiden.

Chase sad et øjeblik, uden at foretage sig andet end at se rundt i rummet, træk vejret i tunge stød, inden han fik taget sig sammen og rejst sig op, for dernæst at vandre lidt rundt i det faktisk ret lille lokale, lod tænksomt sit blik skøjte henover de mange instrumenter, som ikke var blevet sat på ind på plads. Måske skulle han bare skride hjemad igen, der var ikke rigtig så meget at lave, for ikke at nævne, at hans trommesæt derhjemme var tusinde gange bedre, end det ødelagte, skod-sæt de havde her på skolen. Der var vist ikke blevet lavet noget særligt på stedet, siden han var gået ud. Det var stadig det samme, gamle lort. Efter et kort træk på skuldrene drejede han om på hælen, og listede ud af musiklokalet, uden at lukke døren bag sig. En smøg ville bestemt ikke være dårligt, lige nu, men måske burde han vente, til han var kommet udenfor igen. Gad vide, om der skete noget inde i byen senere? Sikkert. Om han ville undersøge det? Måske. Det var trods alt lørdag, han skulle nok finde på et eller andet, for han nægtede at skulle sidde derhjemme mutters alene, imens alle andre var ude for at lave ballade.
Chases tankespind blev afbrudt, idet hans opmærksomhed pludselig blev ledt hen mod noget helt andet; nogen, en person der kom gående i den modsatte retning af ham. Han var automatisk stoppet op, og stod nu helt stille, kørte sit blik op og ned af hende et par gange, hvorefter et særdeles drengerøvet smil bredte sig på hans blege læber, og lod omverdenen vide, at han bestemt kunne lide det, han så. En hånd røg straks gennem hans hår, så det blev strøget let bagud, og fik næstefter atter sat gang i fødderne, sjoskede med rolige skridt hen mod hende, som skabte svage, klingende lyde, for hver gang hans sko mødtes med gulvet, eftersom der under begge skobunde var banket et par halv-tykke metalbeslag fast. Da næsten var helt henne ved hende, stoppede han op, et lille stykke fra, så hun også kunne nå at gøre det samme, og blottede samtidig et par brede, hvide tænder i ansatsen til et smil og lod endnu en gang sit blik løbe rundt på hende, gjorde ingenting for bare at gøre det en smule distræt. Som om hun ikke også selv vidste, at hun så godt ud. Smilet på hans læber bredte sig yderligere. "Ved du, hvad der har tusinde tænder og holder på et vildt dyr?" spurgte han, med et aldeles vammelt smil, og fikserede omsider sine øjnes opmærksomhed på hendes ansigt, som han tavst studerede, mens han afventede et svar fra hende.

Madelaine havde gået i sin egen verden lige fra da hun havde begyndt at gå hen af gangen end til at hun blev afbrudt af en ukendt skikkelse, hun stoppede op og lagde sit hoved hoved en smule på skrå. Var det meningen at hun skulle svare på det spørgsmål? Eller var det blot en død humor, manden var kommet med? Hun undslap et grin, som hun så hostede væk
"En vampyr?" spurgte hun.
Det kunne ses på hendes ansigtsudtryk at hun var lidt forvirret på grund af det spørgsmål der blev stillet til hende. "Jeg er ikke til den slags gåder.." kom det så roligt fra hende, mens at hun rømmede sig, der kunne skam høres en kold undertone.
Når det kom til stykket var hun fuldkommen ligeglad om hun gættede rigtigt eller ej, det betød vel ikke noget? Mens at hun mere eller mindre tjekkede ham ud, var hans stil meget mørk blandet med læder og militær. Hvilket ikke var så tosset igen. Men hun ledte ikke efter en kæreste, og hun havde bestemt ikke brug for at blive forelsket i kort tid, da hun allerede var faldet for en.
Hun fortrak sin ene mundvige i et smil der var mere betydnings fyldt end før uden at det blev alt for charmerende, mens at hun overvejede om hun skulle fortsætte med sin gang og gå direkte forbi ham.
"Du må have mig undskyldt, men jeg skal ind og synge.." hun ville ikke have røbet hvad det var hun egentlig skulle, da manden ikke fortjente at vide det. De kendte ikke hinanden så hvorfor skulle det påvirke ham?
*Pas nu på med at snakke for meget.. tøs* tænkte hun letter irriteret, mens at hun rettede sit blik kort op mod loftet, inden at elverkvinden lod sine øjne hvile på manden igen.
"Medmindre at det er svært for dig at finde på andet at lave.." et kækt smil viste sig på hendes læber, som hun pludselig kom op på et dårligt niveau med at være rapkæftet. Den egentlige grund til at hun var ankommet til skolen var at musik lokalet var det eneste sted hvor hun bedst kunne øve sig, det var noget andet at synge der end et hvilken som helst andet sted, som fx på et toilet.

Chase smilede, og rystede kort på hovedet af hendes svar, og skulle netop til selv at komme med svaret, men holdt inde, da hun atter talte. Så kunne det være ligegyldigt; hun var åbenbart ikke til den slags, men det ville han ikke lade sig slå ud af. I den tid hun ikke sagde noget, var han også blot helt stille, og brugte tiden til at studere andet på hende end hendes ansigt, men da hun åbnede munden for at sige mere, rettede han blikket op mod hendes øjne. "Ah nice, kan du synge?" Et smil passerede hans læber, hvornæst han tiltede sit hoved en smule til den ene side, og missede lidt med øjnene, da hans hår atter faldt ned foran dem. Det næste hun sagde, fik ham til at trække på smilebåndet endnu en gang, og han udstødte følgende noget, der lød som en blanding af et fnys og et grin. "Joo, det kunne jeg nok, hvis jeg ville. Men jeg vil meget hellere med ind og høre dig synge," svarede han med et skævt smil og hævede et af de mørke øjenbryn, så let skulle hun heller ikke slippe for ham.
Chase begravede hænderne i lommerne, pånær tommelfingrene, og overvejede hvad han ellers skulle sige, spidsede tænkende munden i to sekunder, inden han endelig løsrev sit blik fra hende, og i stedet for så sig over skulderen, hen mod det rum, hvor han for ikke så lang tid siden havde været inde. "Kom nu - jeg spiller på trommer. Så kan du få lov til at stå for syngeriet," foreslag han, og vendte sig derefter om, uden at vente på noget svar fra hende, begyndte blot at gå hen mod musiklokalet og forsvandt om på den anden side af døren. Smøgen måtte vendte til senere. Der var et eller andet ved hende, han syntes godt om. Ikke at han havde nogle intentioner med at lave noget med hende, men hvis hun selv lagde op til det, ville han bestemt ikke sige nej. Med et svagt smil satte sig op på det bord, han var gået hen til, slog blikket over mod døren og ventede på hende, hvis hun da havde fulgt med. Han spidsede ørerne, holdt per refleks vejret, og lyttede efter skridt.

Madelaine blev en del overrasket over at han ville høre hende synge, hun viste det bare ikke direkte til ham med hvordan hun reagerede på det, han skulle ikke se hende sådan..ikke fordi hun ville have noget imod det når det kom til stykket, men det var første gang at nogen undslap sådan en sætning, elverkvinden troede nok ikke sine egne ører.
End til at det gik op for hende at han egentlig gerne ville høre hende synge begyndte hun at gå efter ham, det fascinerede hende lidt at han spillede på trommer, da hun fik det at vide. Hun var så ret nysgerrig for at vide hvor god han så var til at spille på trommer.
Et lydløst suk undslap fra hendes flydige læber, mens at hun overvejede hvad hun i det hele taget skulle synge?
Det kunne selvfølgelig være at han kom med et forslag, nu når det var ham der havde sat det i gang. Da hun nåede hen til døren tog hun fat i håndtaget og åbnede den, inden at hun trådte ind i dør op åbningen, hun lod sine øjne glide rundt til at hun lod sine øjne hvile på manden igen som han sad henne på bordet. "Jeg fik aldrig dit navn".
"Skal jeg bruge mikrofon, eller bare synge?" spurgte hun, rigtigt ville hun også stille et spørgsmål mere, men hun ville heller ikke stille alt for mange spørgsmål, mens at hun sendte et charmerende smil gik hun længere ind i rummet, så hun stod i musiklokalet.
Rummet var godt nok til at spille musik i, det kunne dog godt ses at nogle af instrumenterne enten var ødelagte eller slidte.
Hun bevægede sig hen til ham og lagde sine hænder ned på hans ene lår, mens at hun så lidt afventende på ham.

//Out//