A new school - Briseis

Omgivelser – Ingen hvad han kunne se.

Tid – 12:45

Sted – Lycée skolen.

Vejr – Fint nok.

Dato – 7/1


Alle var gået til time eller ud i det gode vejr. Alexandrié sad alene inde i kantinen, da han ikke brød sig om disse overfladiske mennesker som gik på denne skole. Han brød sig heller ikke om at gå der, skole sagde ham ikke noget. Genrealt sad han for sig selv hele dagen, med musik i ørene. Han sukkede lidt, og ruskede sig selv i håret. Ingen mennesker i denne kantine, det var underligt., folk spiste åbenbaret ikke længere. Han lod sin gaffel køre rundt i den klumpede suppe.
Efter et stykke tid tog han plastisk skålen, og smed resterne af plastisk suppen ud. Alexandrié bevægede sig gennem rummet hen til ’boden’ der hvor man kunne købe mad. Han bad damen om en kop the. Da han så havde fået sin the satte han sig alene ved en af de små borde.

Det kom altid som en mindre overraskelse når Briseis bevægede sig ned til kantinen. Nok lidt sent. Men det var vel meningen. Det var altid svært at være ny og hun havde ingen grund i at skulle gøre sig så meget image nu hvor det blot fra en uges ophold. En form for brobygning. Eller hvad man nu skulle begynde og kalde det her. Denne skole var i hvert fald noget andet end High School. Tasken sad solidt på ryggen mens et par bøger blev holdt ind til hendes favn som hun nu var stoppet op for at se sig lidt omkring. De gråblå øjne søgte ikke rigtigt efter noget men faldt vel alligevel kort på den eneste person i hele lokalet. Når man lige så væk fra kantinedamen. Hun smilede ikke decideret men hun så heller ikke sur ud. Vel bare neutralt.
Hun strøg en lille tot af de hvide hår væk fra sit ansigt inden hun så drejede lidt om og traskede hen til kantinen. ”Ehm..To.” ød hendes forsigtige stemme som hun også fik vist to fingre for at fortælle hvor meget suppe hun ønskede. Og hun fik det faktisk. ”Tak.” Et lille smil kom frem hvor efter hun forsatte mod et tilfældigt bord. Stillede både suppen og sine bøger samt tasken på stolen ved siden af sig. Satte sig selv ned og forholdt sit blik ned i suppen foran sig. Greb med blide bevægelser sin ske hvor så at prikke lidt til sin mad. Kørte skeen i ottetaller. Hun trykkede de store sorte briller bedre op på næseryggen for så at lade et suk løbe over hendes blege læber.

Alexandrié så en pige træde ind i lokalet, hans øjne fulgte hende. Alle hendes bevægelser, og de ting hun kiggede på. Han sukkede let, da han følte sig som en stalker, så han flyttede sit blik væk fra hende. Men da hun satte sig ved et bord lige foran ham kunne han ikke undgå at kigge på hende. Hendes halvlage blonde hår, hendes perfekte kropsform. Efter hans mening.
Udenfor stod resten af skolen og chillede med deres venner eller stod for sig selv i et hjørne og nød hvert eneste hiv af der cigaretter.
Han sukkede igen inden han rejste sig og gik lidt frem og tilbage inden han gik over til pigens bord. ” er du ny her?” spurgte han høfligt og smilede så sødt til denne fremmede pige

Det gav et mindre set i Briseis idet hun først opdagede at denne dreng havde bevæget sig mod hende da han havde talt til hende. Hendes greb om skeen blev løsnet og endte blot i at hun tabte den ned på bordet. Hun så en smule overrasket op og fik med det samme øje på synderen. En smule suppe havde sprøjtet op på hendes kind men hun gjorde intet ved det. Havde vel ikke opdaget det endnu. Hun blev siddende og stirrede næsten mod denne frememde person. Hun kunne minde om en der var chokeret over at der faktisk var nogle der havde lagt nok mærke til hende. Men hun slappede hurtigt af og den atmosfære der var omkring hende ændrede sig hurtigt til en mere selskabsvenlig en af slagsen. ”Det kan man nok godt kalde det.” lød det en smule forsigtigt fra hende sin hun fik lagt sin ske fint ved siden af sin skål suppe. Hun så kort ned samtidig med at hun diskret fik fugtet sine læber med tungespidsen inden hun atter så op mod denne dreng. Fik dannet et lille smil men af ren vane prøvede hun ikke at smile så meget at hendes bøjle blev alt for afsløret. Også selvom at den blev det når hun snakkede. ”Du kan vel kalde mig praktikantelev.” afsluttede hun så og ubevidst voksede hende smil ganske lidt. Hendes hænder var blevet lagt i hendes skød hvor hun gemte dem lidt ind i ærmerne på den tykke store blå bluse der kunne minde lidt om en sweatshirt.
Det var nok først nu at Briseis rigtig lagde mærke til denne drengs udseende. Og hans smil. Det var imødekommen og betryggende på en måde. Ikke hånende. Hans sorte hår faldt ned over hans hoved på en måde der virkelig klædte ham. Man alt dette holdt hun helst for sig selv.