Mennesker... Hpmf!

Tid; 23.00.
Sted; Gågaden ~ Terre.
Vejr; Det fint nok.
Omgivelser; Få andre væsner, underligt nok mest mennesker.

Yuuki gik stille genne Terre's gader, hun havde en skrigende grøn top på som man kun kunne se fordi hendes sorte skjorte stod åben, hun havde nogen sorte jeans på og nogle sorte slidte Converse, hun så lidt rundt for at finde noget at lave hun gik i mellem nogle andre væsner, hun kunne mærke på deres aura'er at de var mennesker, hun skar en grrimasse til hun så en herre der så ud til at være ret velhavende, hun gik stille forbi ham og fik ubemærket fisket pungen ud af hans lomme, hun gik stille videre mens hun tog de mange kontanter ud af pungen og smed pungen fra sig. Hun gik stille ned i byens gågade, og så lidt rundt, var der virkelig ingenting at lave denne aften? hun stukkede inden hun satte sig på en bænk og lukkede øjnene lidt, hun havde et lille smil på læben, hun sukkede lydløst og rejste sig, hun gik over og købte en cola som hun hurtigt tømte, hun gik over og smed flasken ud og fortsatte med at gå til hun kom til at bumpe ind i en menneskepige...

Izobell havde gået i sine egne tanker, lige indtil en eller anden stødte ind i hende altså. Hun løftede med et ryk hovedet, så det blonde hår bevægede sig. Hendes blå øjne kiggede på den person, som var stødt ind i hende. Automatisk trådte hun et skridt tilbage, så de ikke stod helt oppe i ansigterne på hinanden. "Undskyld dig", sagde hun og løftede det ene øjenbryn. Lidt stødt måtte hun da indrømme hun var. Ingen gik ind i hende. Sådan noget skete bare ikke. Øjenbrynene bevægede sig lidt tættere på hinanden, imens hun betragtede pigen. Hun så ud til at være på nogenlunde samme alder som Izobell selv, men hun vidste hvor meget det kunne snyde. Hun havde før mødt væsener, som var meget ældre end de så ud til.
Selv var hun blot et menneske. Det laveste i fødekæden... Det betød dog ikke, at hun på nogen måde opførte sig ydmygt. Ikke noget der så meget som lignede.

Yuuki så på pigen, ca. samme alder som hende selv, i hvert fald krops mæssigt konstaterede hun, hun sukkede stille "Undskyld mig?? du kan da hvor du går??" svarede Yuuki koldt til pigen, bare det at pigen var menneske var nok til at gøre Yuuki fjendtlig, hun sukkede stille og så rundt, hun sukkede stille, det var ikke fordi mennesker som sådan havde gjort hende noget, men hun kunne bare ikke have den race, bl.a. fordi de var nederst i fødekæden... men hende her... hun irriterede hende bare lidt ud over det normale, hun sukkede og lukkede øjnene inden hun vendte ryggen til pigen med et let bevægelse og begyndte at gå væk fra hende.

Pigens tonefald irriterede Izobell en smule. "Det gjorde jeg skam også, lige indtil en eller anden valgte at vade lige ind i mig", svarede hun spydigt. Da pigen så lukkede øjnene og vendte sig om, lagde Izobell armene over kors. *Så går hun bare*, tænkte hun. Et lille hånligt smil dukkede frem i hendes mundvig, men forsvandt dog hurtigt igen, inden den anden pige så det. "Jamen hej hej", sagde hun og vinkede kort til pigens ryg. Hun førte hånden op i sit hår, og redte det igennem med fingrene. Det var blevet ret sent efterhånden, men hun gad ikke at gå hjem til sin lejlighed, ikke endnu. Natten var stadig forholdsvis ung. Der var masser af ting at opleve. Og desuden skulle hun ikke på arbejde næste dag.

Yuuki fnøs og stoppede, hun vendte sig om med et hånligt smil "Hvad er der med jer mennesker??" spurgte hun koldt og lagde hovedet en smule på skrå *Dumme mennesker, de fatter bare ikke en venlig hentydning* tænkte hun og sukkede, hun bed sig svagt i læben, lod fingerne glide gennem hendes hår, hun sukkede stille og koldt på pigen, hun vendte lidt på hvad det egentlig var pigen ville frem til, men hun sagde ikke selv noget, så bare på hende...

Izobelle løftede igen det ene øjenbryn, da pigen snakkede. Hun kunne så regne ud, at pigen ikke selv var et menneske, når hun sagde sådan noget. "Skulle der da være noget specielt med os? Udover at vi er den laveste race i fødekæden", spurgte hun roligt. Det var da et underligt spørgsmål... Som om der på nogen måde skulle være noget galt med mennesker. Pff...
"Hvad er der galt med... Hvad-du-end-er?", spurgte hun. Det kom ikke helt til at lyde som det skulle. Mest fordi Izobell ikke var helt sikker på, hvem hun egentlig stod overfor. Hun var sikker på, at det ikke var en vampyr, men derefter var hun rimelig lost. Hun havde aldrig mødt en dæmon eller noget lignende før, så hun vidste ikke hvordan de så ud.

Yuuki fnøs lidt "sikkert..." mumlede hun stille og så stadig bare koldt på pigen "Ja,.. i er så... svag... helt ærligt... hvordan kan i kalde jer selv en race?" sagde/spurgte hun og rystede lidt på hovedet, okay... hun spurgte et menneske... så hun havde heller ikke regnet med at få det hel vilde svar på det spørgsmål, hun sukkede stille, lukkede kort øjnene inden hun igen åbnede dem og så på pigen. Hun grinte lidt af det hun sagde "Hvad-jeg-end-er??" gentog hun stille "Årh... prøv med dæmon... og der er da intet galt med dæmoner" sagde hun smilende, dog ikke et venligt smil, slet ikke, det var mere et ondt/koldt smil der havde plantet sig på hendes læber lige nu...

Izobell ventede med at fnyse til pigen havde talt helt færdig. "Helt ærligt... Ja, du er måske en dæmon. Har du så tænkt dig at give mig et foredrag om hvor helt igennem fantastiske, stærke, smukke og farlige i er?", spurgte hun. Et smil spillede om hendes læber. Mest af alt fordi hun fandt det hele en smule morsomt. Det var ret underholdende. Hendes holdning til det hele, havde før fået hende i vanskeligheder. Men hun tænkte bare ikke så langt. Izobells nysgerrighed rørte på sig. Hun havde aldrig før stået overfor en dæmon. Hun var dog klar over, at der var flere forskellige slags. Gad vide hvilken slags hende her var? Ild dæmon? Lyn dæmon? Jord dæmon? Eller måske vind dæmon? Der var mange muligheder at vælge imellem.
"Hvilken slags er du så?", spurgte Izobell, og prøvede at skjule den nysgerrige tone en smule. Det lykkedes nu egentlig meget godt.

Yuuki grinte lidt og så lidt rundt, hun så lidt rundt, der var ikke så mange mere... ikke at det gjorde Yuuki noget... slet ikke... hun smilte lidt "Tak for komplimenterne... men nej" sagde hun med et lille grin, Yuuki så det hele som en eller anden dum joke, sådan så hun for det meste ting... medmindre hun var i problemer, hvilket hun var ret tit når hun nu var som hun var.
Hun grinte lidt og så på pigen med hovedet en smule på skrå, "Hvilken slags?" spurgte hun med et lille grin "Jeg er ild dæmon" svarede hun med et lille grin og så rundt igen, de var så godt som alene, kun enkelte gange kom der nogen forbi, hun sukkede lydløst, lukkede øjnene lidt, men åbnede dem så igen og så på pigen, igen med et lille grin, uden at sige noget.

Et skævt smil dukkede frem på Izobells læber, da hun hørte det første pigen sagde. Enten mente hun det hun sagde, eller også tog hun pis på Izobell. Det gik op for hende, at hun egentlig var lidt ligeglad. "Ild dæmon, hva?", sagde hun med et smil "Sejt nok". Det lød lidt tamt, men hun mente det faktisk.
Et smil spillede fortsat om Izobells læber. Pigen mindede hende lidt om sig selv. Det lod til, at pigen havde den samme holdning til tingene, som Izobell.
"Jeg hedder Izobell", sagde hun, denne gang i en lidt mere venlig tone. Forhåbentlig ville pigen opfatte hentydningen, og fortælle sit eget navn. Hvis ikke så, nårh ja, hvad pokker. Det gjorde vel ikke den store forskel.