Will be back once more.

Det var smukt. Sådan som himlen var denne aften. Helt mørkeblå med de millioner af stjerner der blinkede tilbage til hende for at bekræfte at de ved til hendes betragtende observation. Månen der skinnede bleg midt i det hele og de få skyer der skævede hen over hendes hoved. Og det der virkelig satte prikken over i’et var den smukke hvide sne der dalede helt roligt omkring hende som hun bare stod stille midt på gågaden. Lod bare folk gå forbi hende uden at hun opdagede det. Stod bare i sin egen verden med et helt fredsfyldt udtryk i det kønne ansigt. Som drømte hun. Hendes arme hang bare ned langs siden og hendes brystkasse bevægede sig stille og diskret op og ned under den blå og hvid stribede trøje.
”Autumn! Er du med!” Hun vågnede med det samme op. Ikke som et chok men stadig lidt overrasket så hun hen mod den lille gruppe piger og drenge der stod lidt fra hende og endnu bare gloede mod hende. Hvor længe havde hun stået der? Et smil voksede med det samme frem på hendes bløde læber og hendes muntre stemme spredte sig så: ”Ja.” Og med det samme som det enkle ord var kommet fra hende, satte hun i let løb hen mod gruppen igen. Nød hvordan at vinden strøg gennem hendes lange mørkebrune hår og de kolde snefnug mod hendes ansigt. ”Undskyld..” Hendes smil strålede nærmest gennem hendes smukke blå øjne men syntes kort at blegne. ”Hør. Vi er blevet enige om at tage hjemad. Her er for koldt.” forklarede pigen der også havde råbt efter hende. Autumn kunne ikke lade være med at stå lidt og se undrende mod dem. Selv frøs hun ikke. Også selv om hun havde mindre tøj på end de andre. ”Jamen. Så.. Tusinde tak for en hyggelig dag.” Igen dukkede smilet frem så let som ingenting.
Et sidste vink blev sendt mod gruppen som til hendes uheld skulle en helt anden vej end hende for at komme hjem. Et suk løb over hendes læber og hun fik elegant drejet omkring for så at gå med langsomme skridt ned af gågaden. Begyndte igen at betragte sine omgivelser. De dejlige lys fra butikkerne og de snakkende mennesker og væsner. Det var nu hyggeligt. Også selvom både julen og nytåret var komme.

Sneen faldt roligt fra den ellers så smukke himmel, stjernerne var fremme og blinkede og månen kastede sit svage blå skær ned mod jorden, hvilket bare gjorde det endnu mere hyggeligt at befinde sig udendørs. Det var egentlig temmelig koldt i Terre på denne tid, men det var jo trods alt også stadig vinter, det kunne man se på sneen. Kulden fik mange væsner til at blive indendørs og få varmen, mens andre var ude i gaderne, sammen med venner, eller hvad man nu ellers kunne lave i Terre's gågade på denne fantastiske aften.

Mellem menneske mængden gik der en fyr, som skilte sig en del ud, hans meget mørke brune øjne, der næsten var sorte afslørede ham. Mange folk gik en bue uden om ham, hvilket var temmelig forstårligt, da de fleste i byen kendte ham, men det var ikke ligefrem for noget godt. Han var en af dem der var kendt for at komme på landjorden for at skabe problemer, hvilket han også var god til. Han stoppede kort op i menneskemængden og lod sin ene hånd glide ned i sin ene bukselomme, for at hive en pakke smøger frem. Et smil kom frem på hans læber inden han satte smøgen mod dem, tog sin lighter fra pakken og tændte smøgen inden pakken og lighteren kom tilbage i hans lomme igen. Et langt og længselsfuldt hiv blev taget af smøgen, inden han lod røgen komme ud gennem næsen så han lignede en drage.

" Flyt dig menneske! Du står i vejen!!" lød en stemme bag ham, hvilket fik ham til at vende sig og så på personen " Er du ikke lidt for lille til at sige det? Ved du overhovedet hvem du taler til" hvæsede han som en hidsig kat. Han så på manden der roligt gik uden om og fortrak sine læber til et kort smil * Tænkte det fandme nok* tænkte han og begyndte igen at gå ned gennem gågaden.

Det var nu lidt synd at de allerede ville tage hjem. Autumn havde ikke lyst til tage hjem endnu i hvert fald. Men det var vel ingen grund til at blive her inde. Måske skulle hun tage videre til havnen. Hendes yndlings sted. Der var altid så dejlig stille og lyden af bølgerne beroligede hende. Hun ville med sikkerhed ende med at falde i søvn liggende ude på molen en skønne dag. Smil dannede sig ved disse tanker. At forestille sig selv ligge sammenkrøllet var ret sjovt. Det var nok også lige typisk hende. Et lille fnis kom frem og det var tydeligt at hun nok med meget stor garanti var tilbage i den lille drømmeverden. Bygget op på hende tankespind. Hun var nok det man kunne kalde et let offer med alt det dagdrømmeri hun oplevede. Men hun havde vel bare sin fantasi siddende i hjertet endnu. Var endnu et barn i en moden teenagers krop.
Hun vågnede dog meget hurtigt idet hun pludselig blev stoppet. Fandt hurtigt ud af hvad der havde sket. Så hurtigt op på den tilfældige mand hun var stødt ind i og hun kunne virkelig se hans irriterede ansigt. Sank en klump fik hurtigt åbnet munden for at undskylde. Man skulle nærmest tro hun ville til at bukke som man plejede at se i de der japanske tegneserier. Eller det var nok bare en ting man forestillede sig med hele hendes opførsel. Et fnys fra manden og så var han ellers forbi hende og hurtigt ned af gaden. Hun tillod sig at se over skulderen mod ham men opgav hurtigt. ”Lad så være med at forsvinde fra omverden, dumme Au.” beskyldte hun sig selv med en let hviskende stemme mens at hun let slog sig selv i hovedet. Sendte så endnu et suk over læberne inden hun så op igen. Idet hun fik gjort det var det som om at hendes øjne med det samme blev rettet mod denne anden mand lidt fra hende. Det var nok den underlige aura der var omkring ham der tiltræk hendes opmærksomhed. Og derefter fik hun opdaget hans sorte øjne. Eller de så sorte ud på denne afstand. Hun studerede ham videre inden hun lagde sit hoved svagt på skrå som undrede hun sig over hvad han lavede. Det var bare som om at han ikke passede ind i folkemængden som alle de andre. Hun tog sig i at stirre og så så væk for måske lidt for hurtigt at sætte gang i fodtøjet igen. Fik sat tempoet ned igen hendes gang blev lidt mere rolig. Men hun syntes hele tiden at søge efter ham ud af øjenkrogen.

Han mærkede hvordan en andens aura tiltræk hans, det var en underlig følelse, som fik ham til at spejde ud over menneskemængden og få øje på denne unge pige iført en blå-hvide trøje. Han havde set hende før, men var ikke sikker på hvor det var. Lyden af de mange mennesker der råbte af hinanden fyldte hans ører, men han prøvede så vidt muligt at holde det ude og kun koncentrerer sig om hende. Han ville finde ud af hvem hun var.. Nu.

Han stoppede op og så sig omkring, men kunne ikke få øje på hende, hun var forsvundet ind i menneskemængden. Han tog endnu et hiv af smøgen og lod kort en hånd glide gennem sit halv lange hår inden han igen pustede røgen ud gennem næsen. Han mærkede noget ramme ind i hans ryg, hvilket fik ham til at vende sig om " U.. Undskyld sir.. Jeg ville ikke.." sagde en mand som lige havde tabt alle sine papirer udover jorden " I mennesker er pisse irriterende! Det er derfor vi ikke vil have jer i helvedet!!" hvæsede han og vendte sig atter om for at gå imod den store mængde af mennesker.

Han spejdede ud over de mange mennesker og fik igen øje på hende, denne gang måtte han ikke miste hende af syne, han skulle vide hvem hun var og hvor han havde set hende før. Hendes aura fik ham til at tænke på noget der skete for længe siden i helvedet, da han skulle tage beslutningen om en der skulle forvises. Kunne det mon være hende? Han havde brug for at komme tættere på, hvis han skulle finde ud af det. Det han kunne huske var hendes meget smukke blå øjne og det brændemærke af et omvendt kors på hendes ene håndled. Det var det han huskede om hende, hverken mere eller mindre.

Autumn følte ikke med det samme at der faktisk var nogle der så mod hende. Hun var i et øjeblik helt opsat på at forstå hvorfor den mand havde skilt sig så meget ud. Hun havde endda set helt væk fra ham endnu engang. Nok også fordi hun var ude af den rækkevidde der skulle til for at kunne se ham. Dog sad han endnu i hovedet på hende. Og ville ikke bare forsvinde. Det var lidt underligt faktisk.
Hun førte roligt sin ene hånd gennem hendes lange hår og fik samtidig også stoppet op. Hans øjne der havde siddet mod hendes nakken af hende var blevet opdaget og hun var allerede nysgerrig. Hun så sig efter at have ladet sin hånd falde ned langs siden igen. Og som forventet landede hendes blå øjne direkte mod denne unge mand endnu engang. Afslørede at han så mod hende. Og det var skam også åbenlyst at hun nu så mod ham. Det var lidt underligt sådan at føle hun havde fået en stalker. Også selvom at det nok var hende der havde startet det. Hun vendte roligt om. Blev stående hvor hun var i lidt tid. Studerede ham endnu inden hun igen sank en af de typiske klumper der satte sig fast i halsen på hende. Herefter blev hun så igen sat i bevægelse. Gik med rolige skridt i retningen mod denne mand. Det var måske mærkeligt for andre mennesker men hendes nysgerrighed havde virkelig overtaget hende. Hun bevægede sig elegant mellem folkemængden og stoppede først idet hun stod lige foran ham. Manden. Hun tog sig ikke af deres højdeforskelle. Så bare op på ham. Forholdt dog en vis afstand til ham endnu engang. ”Hør. Jeg..Jeg undskylder hvis jeg stirrede.” kom det så fra hende med hendes nærmest engleblide stemme og et flovt smil dannede sig. ”Men..Er det fortkert at sige at du virker ret bekendt??” Nu syntes det flove smil at blive mere forlegent og en hånd blev nu igen ført op og hun kløede sig diskret i nakken. Dette var måske lidt en dårlig idé. Men ingen vej tilbage.