You and my ring.

Elijah havde efterhånden mistet fornemmelsen af tid, i det gardinerne havde været trukket ned for alle vinduerne i den mørklagte lejlighed i snart to døgn. Stuen lignede efterladenskaberne fra en krig, men taget omstændighederne i betragtning virkede det indlysende nok, hvorfor det hele så sådan ud. Loftet var tilsyneladende ligeglad, men gulvet knirkede, da han bevægede sig fra køkkenet og ind i rummet med fjernsynet, den udslåede sofa og de utallige dyner, puder og lagener, der lå viklet mindst femhundrede gange rundt om hinanden og med Christopher stikkende ud et sted i midten, som sprang han ud af en stor tuttifuttifarvede lagkage. Men den unge mand med den mørke skægstubbe forsatte bare med at tømme sin pakke med cigaretter, og Elijah forsatte da også bare med at gå, indtil hans nøgne knæ stødte mod sovesofaen og han med ét stod stille. Duften af popcornene fra skålen blandede sig med cigaretrøgen og den så langt op i himlen begæret duft af mandfolk. Det var jo helt euforiserende, hvis man blot så bort fra det besynderlige snært af fiskepinde, der fra tid til anden sprang frem. Elijah var dog godt klar over, at det hverken kom fra Christopher eller ham selv, men i stedet fra sushibaren nedenunder, der havde åbne køkkenvinduer ud til ejendommens fælles baggård, så dunsten let kunne drive op til 2. etages ventilationssystem.
"My brain is burning," klynkede han dunkelt og satte sig op ved siden af Christopher i skrædderstilling, så den store skål kunne udfylde rummet i skødet. Deres påklædning var meget lig hinandens, kun med den undtagelse at Christophers underdel blev kaldt boksershorts, hvorimod Elijahs kunne gå for at være noget så sobert og kvindeligt som en trusse.

Christopher åbnede søvnigt øjnene og tog sig til hovedet. Han havde en forfærdelig hovedpine og viklede sig lidt ud af de mange dyner han befandt sig under, fandt en pakke smøger på sofabordet ved siden af sig, tændte en smøg og tog et hvæs af den. Hovedpinen aftog en smule men han havde stadig en smule kvalme.
Han var allerede igang med sin anden smøg (Og en meget lettere hovedpine) Da Elijah kom ind. Han lignede lort.
"Tag en smøg". Christopher snøvlede sig igennem ordene. Han havde det nok lige så slemt som Elijah så ud, og det gjorde det ikke bedre da en rivende dunst af sved også trængte igennem den allerede mangeduftende luft. Christopher rynkede lidt på næsen af sin egen tilstand da Elijah satte sig i skrædderstilling med skålen med popcorn i hulningen hans krydsede ben lavede.
Han satte sig op og kiggede på Elijah. Han blinkede og rejste sig hurtigt for at bane sig vej mellem al ragelsen der lå på gulvet og åbnede døren ud til det lyse toilet. Han trak ned i de mørkegrønne boksershorts og trak pikken frem og med et suk af tilfredshed begyndte han at tømme blæreren. Da han var færdig trak han ud, vaskede hænder og gik tilbage til sofaen hvor han med et stort suk kastede sig ned ved siden af Elijah.
Han kløede sig lidt i navnlen og lænede sig frem for at finde fjernbetjeningen og tænde for fjernsynet. Lyden fik Christopher til at tabe fjernbetjeningen af bar forskrækkelse og klaske hænderne op foran ørerne. Forskræmt så han på Elijah med et tiggende blik om at slukke for det støjende fjernsyn.

Elijah røg ikke. Det påstod han i hvert fald, at han ikke gjorde, men når han blev fuld, var det ligesom om, at han blev en helt anden person, for når han var fuld, så var der ikke en udfordring i verden, som han ikke kunne tage op. Om det så omhandlede at sparke en mur ned eller klatre nøgen op ad en bygning - alt kunne gøres, selvom det ikke var særlig hyppigt, at det så rent faktisk lykkedes ham.

Ved tilbuddet smilede han og tog imod det, selvom han godt var klar over, at det var dybt forkert. Men Christopher gjorde det jo? Og måden han gjorde det på? Det var jo næsten beundringsværdigt. Hvis det dog bare ikke var så usundt. Skid hul i det, tænkte Elijah, og en skrattende lyd af metalhjulet i lighteren fik en flamme til at stå op. At holde cigaretten mellem sine fingre virkede fremmede i det han ikke kunne ærindre at have gjort det før, men da røgen drev ned i hans lunger, var det som om, at de havde vænnet sig til den forurenede luft og nikotinen.

Gennem en smuk tåge af røg skottede han efter Christopher, da han banede sig vej gennem stuen. Deres tøj lå smidt rundt omkring, en stak af ugeblade, reklamer og magasiner var blevet det nye gulvtæppe og en potteplante lå knust lige under tv'et. Han kunne kun svagt huske at have samlet den op i en tilfældig baggård, de havde passeret, og dengang havde det været en god idé at tage den med hjem. Uden rigtig at vide hvorfor, trak hans læber op i et fjantet smil, og han følte sig som en lille 14-årig pige, der netop havde fået sit første kys. Men sådan var det jo langt fra. Eller hvad? Var der sket noget? Han tog sig automatisk til baghovedet med den ene hånd, som om det skulle hjælpe minderne på vej. Han anede intet.

Da Christopher vendte tilbage til lokalet - en anelse mere frisk lod det til, men mon ikke det skulle vise sig, at det bare var en kort fase - var Elijah faldet lidt i staver. Han sad bare og lod cigaretten brænde mellem to fingre, imens han lagde den ene popcorn ind på tungen efter den anden med blikket fæstnet på et fjernt sted forude.

"Du..." mumlede han, men så var det, at en skinger lyd skar gennem lokalet, og med en umenneskelig lethed og smidighed fik han lynhurtigt placeret popcornene i en sikker position i sengen, hvorefter han tippede forover for at få fat på fjernbetjeningen, som Christopher tilsyneladende havde opgivet. "Ek ek ek ek..." kvapsede han og trykkede mute, så TV'ets ansigter blev stumme. Han pressede sine læber om det lysebrune filter, sugede ind og kastede sig om på ryggen, så hans lyse hår bredte sig ud som en vifte - hvilket i grunden var en ret kliché beskrivelse, men den var til trods sand, så han tænkte ikke så meget over det, trak det ene ben en anelse op, så han kunne placere det andet ben på dets knæ i en behagelig stilling.

"Hvad ser vi?" spurgte han dvælende, eftersom at han kun havde skimtet noget grønt græs og en lille fyr med krøller. Gud hvor følte han sig slap og tung indeni.

Christopher lod hænderne falde slapt ned på sit skød. Han sad i en tid og så på Elijah. For helvede hans ører gjorde ondt. Han følte sig en smule svanset, sådan ikke engang at kunne slukke for et fjernsyn.

Han så på fjernsynet, og på hvordan de behårede små børnefødder løb over en mark med grønt græs. Og derefter en masse grønne, røde og blå stjerner og ildkugler.

"Vi ser vist Ringenes Herre" sagde han til svar, og tilføjede efter at have snuppet fjernbetjeningen fra Elijah og skruet lidt op for lyden så den kunne høres men ikke var høj nok til at skade nogen, "På serbisk!"
Han begyndte at grine og lænede sig bagover og prøvede at huske på ordene i filmen på engelsk, og forgævedes prøvede han at mundaflæse figurerne. Han skoddede sin nedbrændte cigaret, og tændte endnu en, og tog nogle halvkolde popcorn fra skålen Elijah havde.

Elijah, der besværligt havde løftet hovedet fra sin liggende position for at få et glimt af hvad der foregik på TV-skærmen, kastede udmattet sit hoved tilbage og tog et sug af sin cigaret. Han var godt klar over, at han ville komme til at fortryde det hele senere. Han ville fortryde, at han lå der og blottede sig på den måde, han ville fortryde, at han lå og indhalerede tjære og andre sundhedsskadelige stoffer, der ville forvandle hans tænder gule og med tiden tage fingerspidserne med, han ville fortryde, at han overhovedet lå i sengen, mens Christopher lå der, og han tænkte, at han vel også ville fortryde, at han overhovedet havde taget i byen. Den del var han - grundet hovedpinen - allerede begyndt at fortryde en anelse.

"Mærkeligt," kvapsede han uden rigtig at vide, hvad der var mærkeligt ved serbisk eller Serbien. Han havde aldrig været der, havde aldrig rigtig hørt sproget før, og han havde aldrig mødt en derfra. Faktisk blev han i tvivl, om han ville være i stand til at placere Serbien på et kort. "Du kan tilfældigvis ikke serbisk, vel?" Han satte sig op i skrædderstilling, blev berøvet et par popcorn og gloede på skærmen. "Åh jeg elsker Frodo," peb han og trak en pude over i sit skød og gav sig til at omfavne den.