i fanger mig aldrig!

I et roligt og ligegyldigt tempo gik Alice igennem de tomme gader. Dette var det bedste tidspunkt i løbet af et døgn at vandre rundt på, der var få mennesker og væsner at tage sig af og dem der var, var med al sandsynlighed fulde, taget det at det var fredag i betragtning. Nu og da mødte hun nogen væsner eller mennesker der kom dinglende ned ad gaden, hun gik hver gang i en stor bue udenom og sendte dem ikke andet end et misbilligende blik, hvis de råbte noget efter hende, eller prøvede at komme til at snakke med hende. Hun havde hverken lyst eller overskud til at skulle til at agere barnepige for dem der ikke kunne styrer deres indtagelse af alkohol.
Alice misundede dem i det skjulte, hun var kun i stand til at simulere at være fuld, men kunne ikke blive det rigtigt. For hende var det intet mindre end irriterende, men på den anden side, havde hun mere end én gang priset sig lykkelig for at hun ikke kunne blive det, for når hun tænkte på de hovedpiner og meget andet som folk snakkede om, kunne hun ikke lade være med at smile selvtilfredst.

Hun hankede lidt op i den sorte læderjakke og traskede stille videre med hætten fra den sorte trøje hun havde på indenunder oppe om hoved, (Hun ser ud præcis som på avatar billedet). En cigaret vippede lystigt i hendes mundvig, mens hun drejede ned af en af de mindre sidegader. I det fjerne kunne hun hører sirener og lyden af sko der trådte på knus glas, hun regnede det ikke for noget, for i en millionby som Terre ville der altid være denslags lyde, ligemeget hvorhenne man befandt sig.
Til hendes store overraskelse kunne hun dog hører skridt og det blev hurtigt tydeligt at det var en eller anden der prøvede at løbe væk fra nogen andre. Alice sukkede dybt, havde hun lyst til at lege den gode sameritaner og redde vedkommende fra det der nu lød som politi der forsøgte at få vedkommende til at stoppe.
Hun tænkte sig kort om og pressede sig op ad muren, cigaretten slukkede hun ved at træde på den og så ventede hun ellers bare til hun kunne hører skridtene var lige udenfor den mørke gyde hun stod i.
Med et hårdt greb, rakte hun ud og hev vedkommende ind og pressede hende op ad muren, mens hun holdt en finger over munden for at indikere hun skulle holde mund.
Men Alice rødmede lidt da hun så hvordan hende hun havde fået fat i så ud, det kunne være hun skulle bevæge sig mere ud i byen, hvis hun stødte ind i nogen der så sådan ud lidt oftere, "Shhh", sagde hun stille, da hun kunne hører politifolkene storme forbi, mens de råbte op om at de ikke kunne se kvinden mere.

"Kom med mig", Alice trak kvinden med sig ind i den mørke gyde for at ligge lidt mere afstand mellem dem og politiet. Under normale omstændigheder, ville hun nok have hjulpet dem, men for denne ene gangs skyld, var hun meget glad for at hun havde valgt anderledes. Da de var nået på sikker afstand ned i den anden ende af gyden sagde hun stille og tændte en ny cigaret, "Jeg er Alice... Hvorfor er de efter dig? Burde jeg ikke have hjulpet dig?", hun rakte derefter pakken til kvinden på en meget sigende måde, hun smilede svagt mens hun gjorde det.

Renee løb så hurtigt hun kunne igennem de mange gader, mens hun kunne høre mændene bag hende hele tiden. Det var som om de slet ikke kunne blive træt i det, som et par robotter som ikke gav op før de fangede det de ville have.
Hun fik et chok når hun sådan blev hevet fat i, og havde sikkert skreget af ren chok hvis ikke det var fordi kvinden holde hende for munden. Hun trykkede sine hænder mod muren bag sig, så hendes fingere blev lidt hvide i det. Hendes blik lå bare på kvinden foran sig, mens hun lyttede efter på hvor politiet var hende... Hun havde jo ikke lyst til at blive opdaget, for at ryge i fængsel var ikke ligefrem det hun havde mest lyst til.
Hendes blik gled kort ud af gyden, bare for at hun skulle se efter at mændene ikke gik der ind for at søge efter hende.. men hun var så heldig at de bare løb videre ned af gaden. Hendes blik gled tilbage mod kvinden, da hun hørte hende stemme og kunne ikke rigtigt gøre andet end at følge efter. Det var nok ikke det man helst ville gøre når det var en fremmende person, men hun havde jo lige reddet Renee.. så hun kunne vel ikke være andet bekendt? ..
Hun gik bare stille med hende længere ind i gyden, til de stoppede op "tak.. Alice" sagde hun og smilte venligt til hende, hun var jo ret så glad for at blive reddet også selv om hun var sikker på at hun havde klaret det ligemeget hvad "jeg er Renee.. tja.. lidt ballade med nogle venner" sagde hun og havde ikke den store lyst til at fortælle sandheden, hvem ville hjælpe en som ødelag en butik? det var hun ikke sikker på at der var nogen der ville. Hun så kort på pakken og overvejede om hun skulle tage en, hun havde røget før og var blot stoppet fordi hun ikke havde råd til det. Hun kunne ikke nå at tænke over sit valg, før hendes fingere havde snuppet hen og lag den mellem sine læber "har du noget ild?" spurgte hun om og sende hende et af sine lidt flabede smil i det, nogle ville nok kalde det for ondskabsfuld og andre ville nok kalde det lidt charmerende i det. Det var vel lidt blandet i det, og det gjorde det vel også lidt specielt i det.

Tålmodigt kiggede Alice bare på Renee, indtil hun havde taget en cigaret, med øvet hånd lagde hun pakken ned i jakkelommen igen og fiskede en lighter frem og tændte Renee's cigaret. Roligt blev den også lagt tilbage på sin plads i hendes lomme, hun kiggede hende lidt i øjnene som om hun undersøgte om der var noget i vejen med hende og om hun var kommet til skade, men efter et øjeblik, var det som om hun blev enig med sig selv om et eller andet og hun begyndte roligt at gå videre ud af gyden og ned af en anden vej.
Hun regnede kraftigt med at Renee ville følge hende, og derfor sagde hun roligt uden at vende sig mod hende, "Du burde ikke rende rundt og lave ballade.... Jeg er ikke en engel eller på nogen anden måde den person der burde sige det til dig, men det føles mere eller mindre som min pligt", Hun grinede stort, så det blev tydeligt hun bare tog pis på Renee.
Som Alice pustede noget mere røg ud sagde hun med en nu meget mere overbevisende glad stemme, "Såå... Kommer du her fra byen? eller er du lige kommet til?", Alice smilede stort og pustede mere røg ud, mens hun vandrede ned ad gaden.

Det var egentlig underligt, hun var ikke den der bare begyndte at snakke med folk sådan ud af det blå, normalt skulle hun se dem an i lang tid, men Renee syntes at have noget over sig som mindede Alice om... Hendeselv, hvis hun skulle være ærlig havde hun også selv smadret hendes del af butikker og andre steder igennem hendes tid, forskellen var dog at hun var stærk og hurtig nok til at hun kunne kaste en politibil over et tag, men det behøvede Renee jo ikke at vide, det kunne være så frygteligt afskrækkende på nogen.

Hun kiggede frem og lidt længere nede af gaden, kunne hun se de to politifolk, i ren refleks, greb hun Renees hånd og gik med hende mod dem. Politifolkene syntes ikke at give dem en ekstra tanke og forsvandt ned af en gyde igen.
Alice åndede lettet op og smilede til Renee, så opdagede hun at hun ikke havde sluppet hendes hånd endnu og i et ryk skyndte hun sig at gøre det, "Øhm... ehm", hun vidste ikke hvad hun skulle sige og lod bare den pinlige tavshed tage over, med mindre Renee sagde noget for ikke at gøre pinlighede total.

Det var altid skønt at få en gratis cigaret en gang imellem, det var ikke ofte man mødte nogen som var så venligt at tilbyde nogen en. Det var nok også pågrund af hvor dyre de var blevet, det var også grunden til at Renee ikke rigtigt røg længere.. Hun havde ikke råd til at købe nogen, hun havde vel knap nok råd til sig selv en gang imellem. Hun tog en dyb indånding af den, og kunne mærke alle sine bekymringer og alt andet forsvinde ud af sin krop. Det var nok det bedste af det hele at ikke kunne få cigaretter hele tiden, det var den følelse når man endelig fik en "tak" sagde hun kort tid efter og kunne ikke lade være med at smile over det hun sagde "så du er ikke en engel? .. du lyder ellers som en skytsengel" sagde hun lidt flabet i det, mens hun holde sit smil på læberne for at vise at hun ikke mente det ondt på nogen måde.
Hendes blik fulde hende kort, før hendes ben bare fulde efter hende uden hun fik lov til at beslutte sig. Hun gik bare roligt ved siden af hende, mens hun nød den cigaret i sin mund "jeg er ny ankommet.. kom for et par dage siden" sagde hun og var endelig besluttet sig for at slå sig ned, efter hun var gået ind i en café som ikke handlede om andet end kunst. Hun var en af dem som elskede kunst, det var nok en af de ting som bare betød alt for hende. Så var det ligemeget om det var et maleri, skuespil, musik eller hvad end det var.
Hendes blik røg hurtigt hen mod deres hænder, og en let glød kom frem på hendes kinder. Det var jo ikke ofte at nogen hun lige havde mødt, sådan tog hendes hånd.. eller jo måske når folk var så fulde at de knap nok kunne huske deres navn, men Alice virkede slet ikke påvirket overhovedet. Hendes blik gled dog hurtigt hen mod de to politimænd, og hun regnede hurtigt ud at Alice prøvede på at redde hende igen. Hun gik bare med hende, mens hun prøvede på at holde sit blik væk fra politimændene for ikke at virke mistænksom. Hun så kort ned mod deres hænder, da Alice gav slip på hendes hånd som hun åbenbart havde glemt alt om. Hun kunne ikke lade være med at smile og vende sit blik op mod hende igen "det gør ikke noget.. selv om det ikke er ofte det sker,.. at piger tager ens hånd, når man lige har mødt dem og uden at de er fulde" sagde hun og havde det at snakke meget, da hun virkelig hadet pinlig tavshed.

Alice slog igen blikket op, det syntes ikke at Renee havde taget det så tungt at hun havde taget hendes hånd, det virkede faktisk som om hun meget godt havde kunne lide det. Alice lagde også mærke til at hun rødmede en smugle ligesom hendeselv, det var et godt tegn at hun ikke bare havde flået hånden til sig givet hende en på tuden i vrede, men i stedet bare havde ladet hende føre hende frem.
Alice pressede lidt røg ud gennem næsen, og grinede høj mens hun gjorde det, "At kalde mig en engel, ville være det samme som at kalde paven muslim", Alice blinkede og smilede lige så flabet tilbage til Renee mens hun rakte tunge, den lille piercing med dødningen hoved kom til syne.

Alice standsede og slog ud med armene, da Renee sagde hun lige var kommet til byen, "Jamen velkommen til", Alice overspillede og bukkede dybt for Renee, mens hun så hende i øjnene på en let udfordrende måde, "Har du så set nogen af byens seværdigheder endnu?". Alice lod hende ikke svare, mens sagde lynhurtigt, "Jeg har det helt rigtige sted du er nød til at se".
Med stadig større rødmen, tog hun fat i Renee's hånd og begyndte at gå ned mod havnen, hun var stille, men for hende var der heller ikke brug for at sige noget, ikke før Renee valgte at joke om da hun først havde taget hendes hånd, "Hvem siger jeg ikke er fuld, eller så skæv på stoffer at jeg ikke ved hvad jeg laver?", Alice lavede et sumperblik, efterfulgt af en latterkrampe. Hun nød virkelig at snakke med Renee, hun virkede som en pige hun ikke havde noget imod, og det var de færreste hun sådan bare åbnede op for, men Renee havde bare fejet hendes generte eller hårde facade totalt væk.

Mens de stille gik ned mod havnen, kunne Alice ikke lade være med at kigge på Renee igen og igen, der var bare noget over hende, som virkelig fangede hendes opmærksomhed, det var en underlig følelse. For at bryde den tavshed der var ved at opstå sagde Alice, "Så.. hvor kommer du fra? Hvad laver du i Di Morga?", det kom egentlig ikke hende ved, men på den anden side kunne hun ikke styre sin nysgerrighed, og hun var bare nød til at finde ud af om det overhoved var noget Renee var indstillet på at svare på.

Renee synes altid det var rart at holde nogen i hånden, det var vel en slags tryghed ved det "nu kan man kalde paven en masse ting... så kan man også kalde dig en engel" sagde hun i en drillende tone, og mente vel at man kunne alle for en engel et eller andet sted.. ligemeget hvor onde og grusomme de er, så har de vel en engel side et eller andet sted inde i sig.
Hun fik ikke sagt noget før Alice tog hendes hånd igen, hun rødmede i det og prøvede at skjule det lidt ved at kigge væk. Hun gik bare stille med hende og kiggede først op på hende, når hendes rødmen var forsvundet igen "så glæder jeg mig til at se det" sagde hun og elskede sådan nogle overraskelser, hun var ellers ikke en af dem som brød sig om overraskelser... men når det handlede om at se nye steder, så var det altid noget som Renee var klar til. Hun tog bare lidt bedre fat i hendes hånd og tog et sug af sin cigaret, før hun pustede røgen ud af sin næse. Hun så lidt mistænksomt på hende og kunne ikke lade være med at smile imens "det er da en skam, så vil du ikke kunne huske mig imorgen" sagde hun og gav et af sine grin fra sig.
Nok var hun lidt påvirket, men hun nød alligevel at snakke med Alice, også var det også rart at holde i hånd med hende.
Renee kunne godt lide at Alice blev ved med at kigge på hende, det måtte jo bare betyde at hun ikke ligefrem lignede lort eller sådan noget.
"altså jeg har rejst rundt i flere verden, men jeg blev født på route 66.. mine forældre.. sigøjner og lidt hippier i det.. så min barndom var på vejene rundt i verden" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile, hun var jo ret så stolt over sin familie og barndom "det er nok ikke en ordenlig grund mener mange.. men jeg så denne kunstcafé, og den fik mig vel til at indse at dette nok var det rigtige sted for mig at flytte hen" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile imens

Alice klemte stille Renee's hånd, hun kunne bare ikke lade være. Varmen der flød over i hendes egen hånd var skøn og hun nød det, det var længe siden hun havde gået sådan med nogen... alt for længe siden. Hun smilede for sig selv uden at sige noget til at Renee gjorde lige så meget grin med paven som hendeselv, det var tydeligt hun ikke kunne ændre Renee's mening, så hun ville ikke give sig i kast med at prøve, desuden skulle der være plads til alle og deres meninger. Alice kiggede kort i øjnene på Renee, hende skulle der helt bestemt være plads til.
Alice klemte lidt mere om Renee's hånd, ikke så det gjorde ondt, men så hun kunne mærke at Alice nød at være sammen med hende. På en rolig måde tog Alice cigaretten ud af munden og pustede ud, en lav tåge af røg fulgte og kravlede ned af hendes tøj. Alice tænkte for sig selv mens hun gjorde dette, og i kraft af at hun ikke var fuldkommen et menneske, kunne hun regne langt ud i fremtiden på kun ganske få sekunder.
Alice underede sig stadig over hvorfor det var at Renee havde været på flugt fra politiet, for det var ikke normalt de jagtede folk som glammende hunde, med mindre det virkelig var noget slemt de havde gjort. Alice kiggede igen på Renne, men kom til konklusionen at hun sikkert bare havde været på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.

Alice elskede hvordan de gik og grinede sammen, guderne måtte vide at hun ikke havde haft meget at grine ad i løbet af hendes liv. Hun væmmedes ved tanken af hvor hun kom fra og hvad de havde prøvet at gøre hende til, derefter væmmedes hun sig ved at det var lykkedes på en lang række punkter.
Alice stoppede og vendte Renee så de kiggede hinanden lige i øjnene, "Jeg tror ikke jeg har lyst til at glemme dig... Desuden husker jeg meget godt, bedere end så mange andre", hun vidste hun gik lige til kanten, det ville ikke tage lang tid for Renee at gætte der var mere til hende end bare det menneskelige. Alice bad til at hun ikke ville opdage det, eller ikke ville finde at der var noget i vejen med det, men det var sket så mange gange før at hun var blevet skuffet på den bekostning.

Alice slap Renee, de var efterhånden nået ret langt ned på havnen og ved siden af dem rejste sig en gammel silo. Alice gik over til den gamle stige og begyndte at kravle op, med et smil vinkede hun til Renee at hun skulle følge efter.
På toppen af siloen, satte Alice sig med fødderne ud over kanten, så de bare dinglede ned mod tomheden. Lysene fra byen var ufattelige fra toppen af siloen, det så ud som om himlens stjerner og husenes lys var gået i et og dannede et tæppe af glimmer. Alice elskede dette sted mere end noget andet i verden og det var en ren tilfældighed hun var kommet over det dengang for et par år siden. Hun rettede blikket mod stigen og ventede på at Renees smukke ansigt skulle dukke frem med et stort smil, et smil der varmede hende helt ind i kernen når hun så det.

Hun elskede de små klem i sin hånd, i stedet for at de fik hende til virkeligheden... så fik de hende mere til en drømme verden, og om det var fordi hun var påvirket var hun ikke helt sikker på. Hendes kinder blev røde hver gang, og hun prøvede ligefrem at skjule det ved at kigge væk. Hun hadet vel det med at rødme, at vise at hun havde sådan nogle følelser som i at kunne rødme.
Hun var ikke hel stolt over det med at hun nogle gange blev jagtet af politiet, men på den anden side så havde hun nogle gange brug for det.. bare for at have noget sjovt i sit liv, og at blive jagtet var noget af det sjoveste hun viste "har du ikke?? .. men hvis du er påvirket af det ene og det andet, så ved du det jo aldrig" sagde hun og kunne ikke lade være med at holde et grin inde, selv om hun et eller andet sted synes det var sødt at Alice ikke havde lyst til at glemme hende "er du en af dem som har en hjerne som et kamera?" spurgte hun om og ville ikke spørge om hun var et væsen, det var jo ikke sikkert at hun var det.. og hvis ikke, så ville Renee jo være lidt på røven da hun ikke viste hvad hun så skulle sige.
Hendes hånd blev helt kold i det igen når Alice gav slip, men hun kunne jo heller ikke være bekendt at brokke sig over det. Hun gik bare videre ved siden af hende til de kom til den gamle silo, hun tog sin cigaret ud af munden før hendes kæbe faldt lidt ned. Hun rystede kort på hovedet og tog den ind i munden igen, før hun klatrede op af stigen efter Alice. Hendes blik gled lidt rundt når hun var kommet der op "wow" sagde hun bare og satte sig langsomt ned ved siden af hende, hun havde nok aldrig set noget så smukt som denne udsigt.

Alice pustede mere røg ud og kiggede på alle de blinkende smukke lys, der var ikke meget i denne verden hun syntes var mere smukt end dette sted, selv når det var bidende koldt, var det hendes ynglingsted i hele byen, her kunne hun være i fred og samle sine tanker, eller lave de småreperationer på sig selv, som hun fra tid til anden krævede.
Hun smilede for sig selv da Renee satte sig ved siden af hende, hun havde tænkt over hendes spørgsmål om hvor vidt hun havde fotografisk hukommelse. Det var jo ikke helt forkert at hun havde fotografisk hukommelse, men hvordan hun skulle komme udenom at fortælle hende helt præcis hvad hun var og hvor hun kom fra, ville blive en smugle svært, ikke destro mindre forsøgte hun.

Med en stille stemme, som for ikke at skræmme det smukke udsyn væk sagde hun, "Jah, man kan godt sige at jeg har hjerne som et kamera... Og med hensyn til om jeg er et væsen, så er svaret et sikkert og rungende nej, jeg er kanpt et menneske". Alice havde lyst til at bide sig selv i tungen, da hun sagde det sidste, det havde ikke været meningen og nu ville Renee kunne regne ud at der var noget underligt ved hende, som hun ikke havde lyst til at fortælle hende. Men Renee havde sikkert allerede begyndt at undre sig over at Alice kun spurgte hende og ikke fortalte noget om hendeselv. Mange ville sikkert tolke det som om hun var god til at lytte, men der var en grænse, en grænse som hun for længst havde overtrådt.

Alice sneg sin hånd hen til Renee's igen og kiggede hende i øjnene, "Hvis jeg fortæller dig om hvem jeg er og kommer fra, skal det være en hemmelighed, som du ikke kan fortælle andre", Alice vidste ikke om dette var en god idé, hun havde ikke engang kendt hende i en time og hun var allerede ved at fortælle hende sin dybeste hemmelighed.
Alice blev fjerne i blikket, som om hun prøvede at huske et eller andet og det var tydeligt at det ikke var lykkelige minder, noget der lignede en tåre gled stille ned af hendes kind, men rørte man ved den, ville man opdage at det bare var et holografisk billede. Alices stemme var grødet og det lød som om hun var ved at bryde sammen, "jeg er ikke et væsen, jeg er ikke engang levende", Hun lagde ansigtet ned i hænderne, "jeg er en maskine!".

Renee nød udsigten, det var ikke noget som hun havde set før og var glad for at få lov til at det. Hun ville ligefrem ønske at hun kunne blive der oppe resten af sit liv, det virkede så stille og trygt der oppe. Selv om der var langt ned, og hvis man fald ned var der en stor chance for at man skulle hilse på gud eller satan. Hun lod langsomt sit blik glide hen på Alice, når hun snakkede til hende. Så hun var ikke et væsen, men hvad var hun så? hun var ikke hel sikker på det og viste heller ikke at hun snart skulle få svar på det.
Hun havde ikke noget imod at snakke om sig selv, også selv om hun også gerne ville lære Alice at kende.
Hun rødmede når hun mærkede hendes hånd, og vende sit blik ned mod deres hænder. Hun kunne ikke lade være med at smile, da det jo virkede som om Alice godt kunne lide at røre ved hende og det havde hun heller ikke noget imod.
Hun lod sit blik glide op mod hendes ansigt igen, som ikke så ud til at have det særlig godt med at snakke om sig selv "jeg fortæller ingen noget" hviskede hun og viste ikke hvad hun ellers skulle sige, hun ville vel mere høre efter end at snakke som et fjols.
Hun tog sin cigaret ud og lod den bare falde ned mod jorden, mens hun bed sig i underlæben. Hun havde aldrig brudt sig om at se nogen være ked af det, hun havde jo levet i en familie hvor alt var grønt og lykkeligt.
Hun satte sig op på sine knæ med sin front mod hende, og passede på at hun ikke ville falde ned. Hun tog blidt fat i hendes hånd og lag den anden hånd på hendes lår "du er levende for mig.. du tænker og snakker, og har følelser.. mere levende kan man ikke blive" hviskede hun, da hun havde lagt sin hag mod hendes skulder. Hun kiggede bare forsigtigt på hende, og havde altid været en der var dårlig til at trøste nogen. Hun fik mere lyst til at tude når hun så nogen der var ked af det, så at Alice var ked af det var ikke noget hun havde det særlig godt med "maskine eller ej.. man er perfekt som man er.. je.. jeg er ikke selv menneske, men en Animagus" hviskede hun og var ikke så glad for at fortælle hvilket væsen hun var, hun havde altid fået at vide at ingen måtte finde ud af det.

Alice havde det forfærdeligt, alle minderne om de forfærdelige ting hun havde gjort, fordi der var andre der ville have hende til art blive et våben. Hun fnøs ved tanken, hun var måske et våben, men ingen var hendes herre, ingen skulle nogensinde igen give hende ordre om hvad hun måtte og ikke måtte, ingen skulle nogensinde igen tvinge hende til at gøre noget mod hendes vilje.
Hun mindes det hele på et sekund og gemte det så væk igen med det samme, ingen end ikke Renee skulle vide hvad hun havde gjort for at slippe væk fra fangeskab og ud af onde menneskers lange klør.
Men når hun sad der og kiggede ud over Terre by, syntes det ikke at være så slemt, hun havde Renee ved siden af sig, og så længe hun var der, var det som om alt mørket i hendes indre forsvandt, bare for et øjeblik. Det var underligt hun havde det sådan, hun var aldrig blevet programmeret til at skulle forstå denne følelse, så derfor vidste hun heller ikke hvad det var, men det var som om en fantastisk varme bredte sig i maven på hende når hun kiggede på Renee og når hun rørte hendes hånd.

Alice kiggede op og den lille projektor der imiterede tårer stoppede, så det var tydeligt hun ikke længer græd. Et svagt smil kunne anes på hendes læber mens hun med stadig grødet stemme sagde "tak, det betyder meget, du er en af de få her i byen der kender min hemmelighed og jeg håber virkelig du kan holde den hemmelig".
Alice rykkede sig lidt nærmere Renee, men stoppede så deres hoveder var ganske få centimeter fra hinanden. Hun smilede stadig svagt til Renee, mens hun blussede en smugle i kinderne, "Jeg vidste godt du ikke var menneske, jeg scannede dig da du løb fra politiet", hendes stemme var svagt brødebetynget, men ikke nok til det egentlig lød som om hun var ked af hun havde gjort det.

Langsomt lænede Alice sig frem mod Renee, "Du er også perfekt". Alice lod en forsigtig hånd glide op om hoved på Renee og gav hende et lille kys på munden, hvorefter hun trak sig igen, "Undskyld, jeg ved ikke hvad der går af mig, jeg er ked af hvis du ikke syntes om denslags", Alice rødmede, men kunne ikke lade være med at kigge hende i øjnene.

Hun var endelig glad for at få at vide at Alice ikke var som alle andre, at Alice stolede på Renee til at fortælle sådan noget. Selv om de blot havde kendt hinanden i så kort tid, så var det dejligt at nogen turde at stole på hende "jeg er glad for at du fortalte det" hviskede hun og viste ikke hvad hun ellers skulle sige, hun ville jo også bare have at Alice blev glad igen. Hun så tåren forsvinde som om den slet ikke havde været det, hun blev lidt overrasket og alligevel nysgerrig over at lære Alice bedre at kende.
Hun fjernede ikke sit hoved når hun rykkede tætter på, og blev bare siddende hvor hun sad og så på hende "scannede mig? .. har du også sådan en scanner hvor du kan se når folk ikke har tøj på?" spurgte hun om bare for at lette stemningen lidt, hun ville jo gerne have et smil tilbage på Alice's læber.
Hun rødmede lidt over hendes ord, og skulle lige til at sige noget når hun mærkede hendes læber mod sine. Hun blev ikke rigtigt overrasket over det, når Alice's allerede havde taget i hendes hånd flere gange "hvor er du sød" hviskede hun og bøjede sig bare lidt hen mod hende, for at lade sine læber mødes med hendes igen.

Det var som om flammer skød ned igennem hendes krop, da Renee kyssede hende igen, det var næsten det bedste hun havde kunne forestille sig. På samme måde som før, lod Alice en hånd glide op om hoved på Renee og intensiverede kysset, så de sad der i et stykke tid.
Til sidst trak Alice sig dog, men hun kiggede stadig Renee i øjnene, mens hun smilede frækt, "Når jeg siger scannede dig, skal du ikke ligge for meget i det", Hun blinkede til hende og smilede stort, "Men ja, i princippet, kunne jeg godt se igennem dit tøj, men jeg vælger at lade være... Jeg har fundet ud af folk ikke bryder sig om det, med mindre de har givet mig lov", hun blinkede og grinede højt, "Men jeg har nu aldrig spurgt, det aner mig bare folk ikke bryder sig om det når jeg kommer til at stirre".

Alice lagde forsigtigt hoved på Renee's skulder og så ud over byen. Hun følte sig tryk og varm ved at sidde der sammen med hende og ville for intet i verden bytte det væk. Det var så sjældent hun fandt nogen hun kunne snakke med og det var endnu mere sjældent at hun fandt en hun kunne lide så meget at hun hovedkuls kastede sig ud i at kysse hende, efter bare en times møde. Det var utroligt at hun havde det sådan, det var som om hun var syg, men i og med hun var en maskine, var det umuligt.
Alice kunne bare mærke varmen pumpe rundt i hende... hun var nød til at slå det op og finde ud af hvad det kunne være, det var måske en fejl i hendes computer system der gjorde udfald.

Hun lyttede til Renee's vejrtrækning og gled langsomt op fra hendes skulder igen, hvorefter hun begyndte at give hende en masse små kys, "Du må ikke tro jeg er en skøge fordi jeg gør dether... Jeg ved virkelig ikke hvad der går af mig", Alice's ansigt blussede som om der var ild i hendes kinder, men hun var fuldkommen ligeglad, alt der var i hendes tanker var Renee.

Hun elskede den følelse som man fik, når man kyssede en anden person. Hun havde nok ikke kendt Alice i særlig længe, men det gjorde vel heller ikke noget at kysse en. Hun åbnede langsomt sine øjne og træk sine hænder til sig, når Alice stoppede kysset efter et stykke tid "ah.. du har sikkert tjekket min krop ud" sagde hun drillende i det og rakte kort tunge af hende, da hun synes at det var ret så sjovt at nogen kunne det.. Sådan se igennem tøj og hvad ellers man kunne se igennem, selv ville hun nok ønske at hun kunne dette bare for at tjekke piger ud en gang imellem. Hun tog hendes hånd og lag den i sit skød, hvor hun let nussede hendes hånd mellem sine.
Hun rødmede let af de mange små kys hun gik, og måtte bide sig kort i læben bare for at tage sig lidt sammen og få de røde kinder væk "du er ret så sød" hviskede hun og kunne ikke lade være med at smile imens

Alice slikkede hendes ene hjørnetand, Renee begyndte at lege med ilden og hun elskede det. Med en rolig stemme der bar præg af at være meget fræk sagde hun, "jeg har ikke tjekket din krop ud, men det kan jeg da hurtigt lige gøre", hun blinkede og bed sig selv lidt i læben.
Alice's øjne skifte fra at være grå til at blive en gennemskærende blå farve, hun kiggede ned over Renee's krop og hun blussede som om der var ild i hende, Renee ville også kunne mærke det fra hendes hånd, som ville være næsten feber varm.
Alice bed sig i tungen på en fræk måde og kiggede igen Renee i øjnene, mens hendes egen skiftede tilbage til deres originale farve i en fart. Med en stemme der var mild og lummer sagde hun, "Nu hvor det er gjort, kan du for alvor drille mig med det", hun smilede stort og varmt. Sandhende var dog at Alice ikke havde set igennem alt hendes tøj, hun havde kun gjort styrken i hendes øjne stærk nok til at hun kunne se igennem det første lag tøj, men det vidste Renee jo ikke.

Alice kunne ikke forstå hvorfor hun blev ved med at være så varm, og når hun kiggede Renee i øjnene vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, alt hin ville var bare at kysse hende, til tid og rum forsvandt. Alt andet var i løbet af en time blevet ligemeget, så længe hun bare kunne få lov til at sidde her ved siden af Renee.
Langsomt lænede Alice sig frem igen og kyssede Renee, men denne gang, blev hun ved, forsøgte at lade hendes tunge smyg sig om Renee's og en usikker hånd, kørte hun også forsigtigt op af hendes lår.

Hun begynde at rødme når hun så hendes øjne skifte farve, og hun ligefrem så ned af hendes krop. Hun havde jo ikke ment at hun ligefrem skulle kigge igennem hendes tøj, og derfor viste hun heller ikke helt hvad hun skulle sige "jeg mente det ikke" hviskede hun og prøvede at gemme sine kinder væk, ved at kigge en helt andet vej selv om det ikke gik længe før hendes blik lå på hende igen.
"men synes ikke det er helt okay.. at du har set mig nøgen, og jeg ikke har set dig" sagde hun drillende i det og rakte tunge af hende, hun var bestemt ikke billig på nogen måde.... men hun var heller ikke en af dem som havde noget imod at snakke dirty.
Hendes øjne gled langsomt i når hun mærkede hendes læber mod sine igen, en varm følelse kom atter engang frem i hendes krop.
Hun lod sine arme glide rundt om nakken om hende, mens hendes tunge begynde at lege lidt med hendes.
Der kom et sus i hendes krop når hun mærkede hendes hånd, og trykkede let sin overkrop mod hendes.

Alice kunne mærke hvordan hendes krop havde svært ved at fatte det der skete for hende, hendes systemer var på overarbejde og kæmpede alle en samtidig kamp for at sætte forståelse på det hun følte. Forelskelse var en følelse hun var programmeret uden og hun kendte som sådan heller ikke til ordet eller dets betydning.
For Alice var dette også fuldkommen ligegyldigt, hun lod bare tid og rum stå stille i det dejlige øjeblik hvor hende og Renee's læber var låst sammen i et vidunderligt kys der fik hendes knæ til at bæve. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv eller sige og gøre, hun fastholdt bare kysset.

Efter lidt tid lod Alice dog hendes hoved glide tilbage, hun smilede svagt og hendes kinder blussede som en vanvittig, "Jeg kiggede ikke igennem dit tøj" Alice løj, men hun kunne mærke at det var det bedste at gøre, hun ville jo ikke gøre noget Renee var imod, "jeg skiftede bare øjenfarve".
Men efter at have sagt det fik hun et lille frækt smil, hun rejste sig og lagde sig på ryggen på midten af siloen og kiggede op på stjernerne, "Hvis du vil have tøjet af mig, må du selv hive det af", hun fik det til at lyde som en udfordring, hvor sandheden var at hun var mere end villigt til at gøre det.
Alice trak sin jakke af og lagde hoved på den, så hun lidt mere komfortable kunne kigge op på stjernerne.

Det var lidt underligt at kysse nogen så kort tid efter man havde mødt hinanden, og mest når ingen af dem var stive. Det var på den anden side også ret så dejligt, da det måtte betyde at Alice kunne lide hende og ikke bare var fuld. Hun kunne godt lide den følelse at mærke hendes læber mod sine, og hendes hånd på sit lår.
Hendes blik gled langsomt hen på hende når hendes læber forlod hendes, hun bed sig i underlæben og kunne smage den dejlige smag af Alice på den.
"hvis jeg kunne kigge igennem tøj.. så ville jeg gøre det hele tiden" sagde hun drillende i det og rakte tunge til hende.
Renee rejste sig langsomt, og gik bare med forsigtige skridt hen og satte sig ned på Alice's lår med et knæ på hver side. Hun nussede hende lidt på maven og så lidt overvejende på hende "det er meget fristende" hviskede hun før hun lag sig ned med sin kind mod hendes ene bryst, hun så ned på hendes mave som hun bare blev ved med at nusse.

Alice kom med et lille tilfredst grynt da Renee satte sig overskrævs på hende, hun kunne ikke lade være med at fange hendes øjne og sende hende et blik fyldt med passion og indre ild. Varmen var intensiv da Renee lagde hoved mod hendes bryster, selvom de ikke var store, matchede de hendes abnormt høje kvindelige figur.
"Hvis du havde kunne se gennem tøj havde du ikke kun gjort det med mig"m Alice grinede højt, hun vidste hvad hun snakkede og vidste at man bare ikke kunne lade være, hun gjorde det stadig fra tid til anden når hun så en flot pige på gaden, men det behøvede Renee jo ikke at vide og hvis Alice skulle være ærlig ville hun hellere end gerne bare kigge på Renee, om hun så havde tøj på eller ej.

Alice kom med en lille stiv vejrtrækning da Renee rørte hende på maven, men nød ellers bare at hun rørte ved hende, det var dejligt på en fantastisk næsten ubeskrivelig måde. Med den ene hånd begyndte Alice stille at nusse Renee i håret på samme måde som hun nussede hende på maven. Hvis bare de kunne blive ved på denne måde i evighed ville Alice være mere end tilfreds.
Alices lod snigende og stille hendes anden hånd glide ned ad Renee til den kom til bunden af hendes T-shirt og lod den løbe op under den og begyndte at klø hende stille på ryggen.

Renee kunne ikke lade være med at rødme over det hun sagde, hun havde jo ret.. Renee ville nok kigge igennem alt det tøj som overhovedet muligt. Så længe hun ikke havde en kæreste, så kunne hun jo gøre hvad hun nu ville.
Hun så langsomt op på hende og kunne ikke lade være med at smile "jeg ville starte med dig" hviskede hun og bed sig let i læben, før hun vende sit blik ned mod hendes mave igen.
Hun havde aldrig været en af de piger som bare ikke kunne klare folk rørte ved hendes hår, hun elskede det faktisk! og kunne ikke gøre andet end at nyde når folk endelig gjorde det.
Der kom et let sus igennem hendes krop, når hun mærkede hendes fingere mod sin ryg "skønt" hviskede hun og så kort op på hende "fortæl mere om dig selv" hviskede hun og viste ikke om hun havde lyst til at fortælle mere.

Alice blev ved med at klø Renee på ryggen og fangede hendes øjne da hun kiggede op. Alice kom med et lille smil og sagde stille, "Selvom det måske ikke er et kompliment man hører tit, sætter jeg stor pris på det", Alice grinede en smugle og kyssede hurtigt Renee på hoved inden hun lænede sig tilbage igen og kiggede op mod stjernerne.
Hun nød at blive nusset på maven og et sted inden i hende ville hun ønske at det måske udviklede sig til mere, men de havde kun lige mødt hinanden og det var fuldt forståeligt hvis Renee ikke brød sig om denslags før de havde kendt hinanden i noget tid.

Alice kom med en lille brummen ved Renee's spørgsmål, hvor skulle hun dog starte, med en et lille smil begyndte hun, "Jeg kommer fra USA, og de første minder jeg har er ikke de bedste, så dem springer vi bare over for nu... Jeg kan fortælle dig det en anden gang".
Alice gav Renee et lille kram, derpå tog hun hendes hånd og bed hende forsigtigt i fingeren, så Renee ville kunne mærke hendes blød fingre, "Jeg laver som sådan ikke rigtigt noget, jeg elsker bare at gå rundt, lytte til musik og måske slås lidt engang imellem, jeg er bygget til at fører krig, så jeg er nød til at holde det ved lige, ved at træne engang imellem... Mine drømme, eller det jeg tror er drømme, er at blive et menneske, det er nok umuligt, men har lov til at tænke om denslags", Alice grinede ved det sidste og slikkede frækt på Renee's finger.

Hun havde det som om hendes læber stadig var mod hendes pande, det var en ret så dejlig følelse at man havde det sådan. Så når man blev kysset et andet sted, så havde man det bare som om at man havde en masser læber mod sig.
Hun lyttede bare efter på hendes stemme, og viste ikke hvorfor.. men hun elskede at høre når folk snakkede, og hun bare skulle lytte efter på hvad de sagde. Hun ville nok aldrig blive en af dem som holder tale, så ville hun heller være den som lyttede efter på en tale.
Hun bed sig i læben og gav et par lyde fra sig, hun havde svaghed med sin fingere og blev let tændt af det "d... du... er et menneske i mine øjne" sagde hun og vende sit blik op mod hende, mens hun bed sig selv i læben igen og kunne ikke gøre andet end at kigge på når Alice slikkede på hendes finger. Hun kæmpede for at holde et per lyde inde, selv om det var ret så svært.

Alice stoppede med at snakke, hun havde ikke mere at sige, alt hun ville var bare at være sammen med Renee. Roligt slikkede Alice Renee's finger og kiggede hende i øjnene med et meget sigende blik, forsigtigt lod Alice også sin hånd glide længere op af ryggen på Renee, til hun nåede hendes BH, roligt lod hun hendes fingre glide rundet i et cirkelmønster.
Alice løftede også stille hoved og bed frækt Renee i øreflippen, mens hun hviskede "Tror at du gør mig mere menneskelig".

Hvad der gik af hende var et mysterium, for Alice havde aldrig prøvet at have det på denne måde før, hun havde før været sammen med andre piger, men hun havde bare ikke haft det som hun havde det nu. Hendes krop var var og det var som om hun havde feber, alt hun havde i hoved var Renee og hun ville ønske at dette øjeblik bare kunne blive ved og ved. Samtidig var tanken om at Renee rørte ved hende og halv lå på hende stærkt ophidsende, hvis Renee ikke gjorde, så ville Alice snart taget tøjet af hende.

Alice satte sig lidt op og trak armen ud af Renees T-shirt, hun satte begge hænder i jorden, så hun kunne sidde lidt op. Hun smilede bare og det røde i hendes kinder var så tydeligt som det kunne være, med en blød stemme sagde Alice stille, "Vil du se mig uden tøj på?"

Hendes fingere blev helt stive i det, og hun kunne ikke røre dem overhovedet. Hun kæmpede lidt med sine lyde og havde mest lyst til at sige, at hun bare skulle blive ved. Hun havde dog heller ikke lyst til at virke billig, da det slet ikke var det hun var overhovedet. Alice gjorde det så svært for hende at modstå, det var som om hun kende de rigtige steder hos Renee uden at kende hende helt "Du er menneskelig" hviskede hun bare tilbage og ville nok se Alice mere som et mennese end en robot, da hun virkede mere menneskelig end de fleste mennesker gjorde.
Hun gled bare selv op og sidde når Alice's satte sig op, og hendes blik blev bare rettet mod hendes.
Hun bed sig let i læben af hendes ord, før hun lod sine læber mødes hendes "hvis mig" hviskede hun mod hendes læber, og lod sine fingere glide under hendes trøje som hun træk let op i det mens hendes fingere gled op af hendes krop.