The night is cold! (xxx) ~Julian

S: Værtshuset
O: Mennesker som går ind og ud af døren til værtshuset.
V: Stille med vinden en let kold aften
T: 23.00

Layson havde siddet ude foran værtshuset i langtid, de havde givet ham lov til at sidde der i nogle timer, da han ikke vidste hvor han skulle gå hen eller sove henne inat, han var blevet smidt væk eller var der nogle kommet og snakket med ham de steder han havde fundet, og derved havde han ingen ide om hvor han kunne sove om natten, andet end han tænkte og tænkte over det i længere tid, hvor han slet ikke bemærkede menneskende gå og stirrer på ham, fordi han sad der og røg sin smøg ifred og ro, mens tankerne kørte igennem ham hvor han kunne sove inat.
Layson havde ingen penge, eller jo fra den lille tur i lufthavnen, men det var kun fordi der var en lille lommetyv der, men han hjalp da ham, men aligevel det var ikke nok af de penge til at bo i et hus og leve et normalt liv, man blev nød til at havde noget mere ud af det, men han havde da fået noget nyt tøj, og fået sig skaffet en taske som det gamle tøj kunne ligge i.
Layson hadet livet på gaden, men sådan var det når man efter et år en kloark kom op til verden igen og ingen penge havde eller man vidste ikke hvor man var, da man stille begyndte og tænke igen og huske. Layson kiggede op og tog et hiv af sin smøg, og pustede røgen ud igen, mens han kiggede op i himlen der var nogle få stjerner, måske var det vel et kald på at der var nogle andre der levede der ude, bare et helt andet sted og at der var andet liv end blot os. Layson havde for mange tanker om om der var andet liv på andre planeter og de værse andre ting, han havde dog en let følsom tændens, som han ikke ligefrem sagde til alle eller vidste da han var godt ikke ligefrem i den mode for tit, men sommetider var han vel.
Layson kiggede ned igen, men kun hen på menneskerne som stod og røg udenfor de var gamle, og de virkede nogle fjolser i Layson's hoved, de kunne jo finde på alt, og rigtig nok de kunne finde på alt bare de fik chancen for det. Men menneskene havde forandret sig vældig meget og det gjorde Layson mere og mere bange for dem, i hvert fald de gamle mænd. Layson opdagede en af dem så på ham, og han kiggede væk igen, det var uhyggeligt og bo på gaden der kunne ske så mange ting.
Den mand som så på Layson gik hen til ham og smed en øl ud over ham, og med et for Layson op, og kigger på manden, og skubber ham væk, så han blot griner af ham, det var ikke nemt for Layson at leve sådan et liv her, og nu stank han ikke andet end af øl, og det var nok det eneste rene tøj han havde fået skaffet sig. Layson kiggede efter manden som gik ind igen, man kunne tydeligt se på de andre at de tænkte svans om Layson, men sådan var han jo, han var ikke ligefrem verdens stærkeste mand, men han havde sin personlighed og han var ham selv, og det gjorde ham stærk for sig selv.
Layson gik lidt væk fra de andre, men han vidste at hvis han gik for langt væk ville de bare følge efter og gøre noget dumt ved ham, som at voldtage ham eller bare tæske ham så han lå halvt fordærvet tilbage. Derved lod Layson sig sætte sig ned igen, og kiggede på den smøg som var helt våd af øl, han havde lige ødelagt hans smøg, og det var ikke så fedt for Layson, men han lod sig finde i det, og kiggede ned i jorden igen.

Julian havde ikke været her før, det var første gang at han nærmede sig værtshuset med sine flade sko som han havde på. Han ikke havde været i byen så længe som man skulle tro. Men han havde altid sin egen lejlighed at vænne tilbage til, hvis det skulle ende helt galt og på netop denne aften ville han more sig lidt, i stedet for at være alene, i selskab med sig selv, da han ikke kendte nogen. Selvom englen ikke var trådt indenfor endnu kunne han allerede se at der var mange til stede, og derfor overvejede Julian, den rødhårede unge knægt om han nu skulle træde ind på stedet..
Han vidste ikke hvad der kunne ske og det gjorde ham en smule nervøs?

Udover hans kendetegn til det røde hår, havde han sorte bukser på med lidt metal dimser på, der larmede næsten hver gang når han tog det nye skridt efter det andet, ellers havde han bare en hvid almindelig skjorte på.
Der passede til hans former af en overkrop.
Ellers havde han også et halsbånd rundt omkring halsen, som man normalt ville bruge til et dyr af en hund eller lignende. Men Julian kunne bare godt lide at gå rundt med det.
Han stoppede op et stykke væk fra indgangen til værtshuset og lod sine øjne glide rundt en omgang af ren nysgerrighed, end til at hans opmærksomhed landede på en dreng som sad lidt, længere væk iført.. vådt tøj?

Julian lagde sit hoved på skrå, mens at han studerede ham og overvejede at gøre noget ved situationen.. Han kunne ikke lide at se nogen der kunne bruge en hjælpende hånd.Han tøvede lidt, inden at han fortrak sin ene mundvige i et skævt smil og tog mod til sig med at gå hen til ham, bare stille, i stedet for hastværk. Han gik ikke alt for tæt på. ,,Må.. jeg spørge hvad der er sket?" spurgte han med den blideste stemme, han kunne hamle op med, selvom hans stemme nok også lød lidt hæs af en mand at være. Julian sendte et forsigtigt smil, mens at han prøvede at få øjenkontakt med ham.

Layson havde godt bemærket at der var kommet nye til, han havde ikke regnet med at der var en mand der ville komme som så ud til at være ret ny til det der med værtshuse, det var nok ikke engod ide for ham manden at være der, når han så så nervøs ud eller mere bange agtig i det.
Layson havde ikke bemærket at manden havde opdaget ham, men da han så han var på ve hen mod ham, krummede han sig rimlig sammen for at være parat til at få slag eller en øl mere ud over sig eller bare ja, blive svinet til. Man kunne tydeligt se på Layson at han var klar og at han gemte sig i sig selv ved hans ben.
Men da manden spurgte om han var okay kiggede han lidt op og så at manden smilte til ham, og rent ud sagt snakkede med ham, hvad skulle han svare, han vidste det ikke, for han var jo godt beskidt og stanken af øl var over ham hele tiden, da øllen havde sat sig i tøjet på ham nu. "Jeg er okay...." Kom det stille fra ham, men han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, at han fik en øl ud over sig? Det ville virke underligt og sige, men manden kom ud igen, ham som hældte øllen ud over Layson og man kunne se øjnene blev store, og at han bare havde lyst til at gå væk fra stedet med det samme, men han vidste ikke hvad han skulle sige til den fremmede mand, at han skulle til at gå for ellers ville det gå helt galt. "Øhnm.." Kom det stille fra ham, han vidste ikke hvad han skulle sige, da den gamle mand råbte en ret slemt ord efter Layson, at det fik Layson til at gemme sig længere væk og man kunne tydeligt se på ham at han var bange for den gamle mand, men det var mere for hvad han kunne finde på at gøre mod ham. Layson fik sig på benene igen hans lille højde på de 166 cm var en lav højde og han følte sig lav iforhold til de andre.
Layson havde tænkt sig og gå væk fra stedet og et skridt trådte han hen til ham manden som var venlig og spørge om han var okay, han trak mandens hoved ned til sig så han kunne hviske ind i hans øre "Hvis jeg ikke forsvinder nu, bliver jeg enten tæsket til jeg ikke kan gå, eller voldtaget da jeg ligner en lille luder når jeg sidder her" Layson fik sig bevæget let væk fra manden som ville hjælpe ham, og tænkte på at gå, men han vidste jo ikke om manden ville sige noget, eller hvad? Layson kiggede stille på manden og tænkte lidt han måtte vente til han havde svaret ham for det var nok det bedste for siden han spurgte om han var okay, kunne han vel godt blive og vente på det svar han ville give ham.
Der var mange tanker i Layson's hoved og man kunne tydeligt se panikken i hans øjne, og man kunne nemt se at han måtte gøre noget inden at ham mande kom over, og rigtig nok den gamle mand begyndte og nærme sig dem, men Layson var vel godt øvet på det, at han fik trukket den flinke mand med sig, først et let kys på kinden, og de forsvandt. Den gamle mand vidste godt hvad der ville ske, eller han troede, men det ville ikke ske for Layson ville bare ikke havde noget ballaede eller bare blive såret på den værste måde. Man kunne se på Layson han stank af øl og det var øl som var hællet ud over ham, men han var i sikkerhed nu, og det var han glad for.

Julian blev mere eller mindre forvirret som den ukendte mand gentagende gange træk sig lidt tæt på ham og så gik tilbage, end til at han blev trukket med væk fra stedet hvor de stod ved værtshuset. Han kunne ikke helt følge med, selvom han kunne høre hans hvisken hvor den anden sagde at han var i fare hvis de ikke kom væk med det samme. Han lagde sin ene hånd op på sin kind hvor han havde fået et kys og rødmede let, inden at han kiggede rigtigt på drengen igen efter at de havde flyttet sig.

,,Du.. må have noget andet tøj og komme i bad inden.." sagde han roligt og rømmede sig. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, det hele var gået så hurtigt at han ikke rigtig kunne finde rundt i situationen, andet end at han godt nok vidste at drengen havde vådt tøj på og at det lugtede af øl og fordi det var så tydeligt behøvede han ikke at nævne det direkte. Han smilede lidt mens at han overvejede hvor han skulle gøre af sig selv og ikke mindst den anden, da de ikke kunne ende med at blive stående det sted hvor de havde flyttet sig hen til en form for gyde

,,Vil du væk her fra med det samme, eller hvad vil du?" spurgte han kort tid efter da han havde taget modet til sig igen. Han kendte jo ikke denne person som han stod overfor, men alligevel stillede han sådan et spørgsmål. Han havde været venlig.. og det gik vel lidt igen? Sådan var det bare.. eller sådan var Julian vel bare? Han kunne ikke lade nogen i stikken om han så ikke kendte nogen. Han bed sig lidt i underlæben uden at der kom et sår, mens at han ventede på at få et svar, betragtede han manden en smule som så yngre ud end ham selv? Det kunne han ikke helt bedømme.. Men alder havde ingen betydning for Julian, faktisk gad han overhovedet ikke at nævne det, fordi han selv syntes at han var en olding af en engel at være.
Han havde levet lidt længere end andre engle uden at han vidste hvorfor.. dog var der heller ikke en grund eller forklaring til det hele som der skete.
Det var vel bare naturens gang?
Tiden gik bare.. med alle dens mysterier.

Layson hørte stille spørgsmålet, om han ville væk her fra? Han manglede jo blot et sted og sove, og han ville bevæge sig væk hen af aften aligevel, eller det kom an på hvor han ville være eller om det ikke var godt nok eller om han blev råbt væk. "Altså, jeg har intet hjem, så jeg leder efter et sted og sove natten over, og derved tænkte jeg, men de kan bare ikke lade en være, når man bor på gaden" Snerrede han af de gamle mænd, selvom de ikke kunne se dem, han hadet når det gik ud over ham, og man kunne tydeligt se på ham at han var veldig sur over det, selvom han ikke var typen der var sur, med mindre han blev misbrugt.
Layson kiggede på manden som var godt ældre end ham selv at han ikke havde opdaget det noget før "Undskyld jeg fik dig ind i alt det her" Sagde han så stille, mens han kiggede ned i jorden, da han hadet og gøre sådan noget her mod andre, han var ikke typen som fik andre med ind i noget ballaede, men det gjorde han vel på en måde her?
Layson kiggede op igen, så han så manden lige ind i øjnene, man kunne se Laysons mørke grønne øjne, der var et glimt i dem, men man kunne nemt se ind i hans sjæl ved at kigge ham ind i øjnene hvis man var god til det.
En let rødmen kom frem på Layson's kinder da han egentlig opdagede hvad han havde gjord, han var ret langsom til at tænke på det han gjorde, og da han tænkte at han havde kysset den fremmede mand på kinden var det ret underligt at han ikke havde tænkt over det noget før. Layson kiggede lidt ned igen, mens han tænkte over det hele som var sket, hvad han egentlig havde lavet, og hvad der skete for det meste for ham, han vidste det ikke.
Layson vidste ikke om han skulle fortælle sit navn til den fremmede mand, det var vel okay at han gjorde det? Eller var det forkert?
Layson fik taget sig sammen til at sige det "Jeg hedder forresten Layson" Sagde han stille, mens han stadig kiggede væk "Såh ved du hvad den person du snakker med hedder" Sagde han så helt underligt, mens han ikke rigtig vidste hvad han ellers skulle sige, han var godt forvirret i forvejen, og tankerne fløj rundt i hans hoved. Men han håbede da manden ville forstå ham.

//Sorry det korte svar D:

Julian lyttede efter alle de ord der røg ud af hans mund hvor han til sidst præsenterede sig og englen gjorde det samme. ,,Jeg hedder Julian" kom det fra ham mens at han sendte et lille smil og kiggede lidt ned mod jorden efter at de havde fået øjenkontakt. Men kiggede ret hurtigt på ham igen. ,,Hvis det er må du godt overnatte hos mig.. også se tiden an" sagde han og sukkede lydløst.

Han kunne ikke sige mere end det, da han ikke vidste hvordan deres venskab ville gå. Men hvis det endte godt, måtte han godt ende med at bo hjemme hos ham, det kom bare an på hvordan tingene lå og om Layson i det hele taget ville tage imod sådan et tilbud.
,,Min lejlighed ligger ikke så langt væk, så det er en kort gå tur", han følte at det var lidt dumt at sige at de kunne flyve da han ikke vidste hvad for et væsen Layson var.. selvfølgelig kunne Julian bare bære ham hvis det var.. så det ville egentlig ikke være så dumt at sige igen. Alligevel holdt han det tilbage, altså lod være med at sige det.
Han fjernede efterhånden langsomt sin hånd som han havde lagt på sin kind, da varmen i kvinderne også forsvandt. Han trak sig svagt på skulderen mens at han overvejede hvad han ellers skulle gøre eller sige for den sags skyld.

,,Men jeg.. ved ikke hvad du vil... du vil jo også ende med at blive syg her ude" sagde han kort tid efter.. og det ville da være træls for ham hvis han endte med at få en sygdom fordi han boede uden på gaden. Julian ville med glæde bo sammen med en så han også kunne få noget selskab, det ville kun gøre ham mere lykkelig end han var i forvejen, så han ikke ville føle sig så ensom som han egentlig følte til tider.
Han lod sine øjne glide rundt i et stykke tid, inden at han kiggede hen mod Layson, bare på hans fødder, som han betragtede. Han turde ikke rigtig at kigge på hans øjne efter det som var sket, han følte lidt at det var blevet til en akavet situation, men så meget lagde han heller ikke i det. Da der jo ikke var sket noget som sådan.

Layson kiggede stadig ned i jorden, men da han hørte at han måtte komme hjem og overnatte hos Julian som han hed, lysnede han atter op igen og man kunne let se det på ham at hans glæde i ansigtet var der, men intet smil stadig. "Altså hvis jeg må vil jeg meget gerne" Sagde han stille, men med en lidt letter klang i stemmen. Layson vidste godt ikke hvad der var med denne mand som hed Julian, han var veldig flink, men noget sagde Layson at der måske var noget som gemte sig, men det var da fedt at han ville give ham lov til at bo hos ham, men i noget tid til at se tiden an, det var nu ret fedt og få at høre af en som man næsten lige havde mødt, måske var det okay for Layson at vide på den måde.
Layson nikkede stille, da sagde han ville blive forkølet hvis han blev i den tilstand og rigtig nok han kunne mærke kulden om sig, mens han stille begyndte og kigge op, han vidste godt at det var en forfærdelig lugt når det var øl, men han hadet når det blev koldt og så at vand gjorde det meget værrer "Øhnm jo det vil nok være en ide og smutte her fra, inden ham den gamle mand kommer igen" Sagde han så, mens han hakkede lidt i det, men stadig at han nævnte den mand gjorde ham sådan helt, underligt tilpads.
Layson kiggede så op igen på Julian, og man kunne nemt se at han lignede en på 19 men man kunne ikke se hans rigtige alder, han tænkte lidt over om han kunne flyve, men hvis han fik sine vinger frem ville de bare blive fedet til af øllen og så ville de være udeafstand til at kunne flyve og så skulle han vaske vingerne også. Det gad Layson ikke ligefrem til hvis han skulle havde et bad.
Layson kiggede stille ned igen, men op igen og smilede skævt, det første smil fra ham, var fremme på hans læber. Det var ikke ligefrem det bedste smil men det var nu okay, han vidste ikke hvilken vej Julian boede så det måtte være ham som vidste vej, da Layson var godt forvirret over hvor han boede, men det var da i nærheden at han boede, og det var vel okay.
Layson fik kigget sig over til der hvor de kom fra, manden var der ikke endnu men det kunne ske at han ligepluselig kom, men han vidste det ikke.
Layson kiggede tilbage igen. "Tak" Sagde han let, mens han kiggede lidt letter oppe på Julian, for let og se hvordan han egentlig så ud, det havde han helt glemt, han synes hans røde hår var ret flot, men det var sikkert pærmenænt, men det var vel okay. Laysons hår var blevet sort efter han døde, før havde han platin blond hår, men det var sikkert fordi han var blevet til en døds engel. Layson smilede skævt stadig, men tog det til sig igen, og kiggede ned igen. For at vente på at han sagde noget.

,,Undskyld" sagde han stille inden at han bare tog fat i Laysons ene arm og begyndte at gå væk fra stedet mens at han trak ham med sig. Han ville ikke rigtigt afsløre hans rigtige jeg, med at han var en engel, medmindre at Layson allerede havde fundet ud af det. Han kiggede lige ud det meste af tiden uden rigtigt at sige noget. Han synes heller ikke at der var noget at snakke om eller sige. Han så hen på Layson over skulderen et par gange for at se om han nu kunne følge med på benene.

,,Hvordan endte du på gaden?" spurgte han stille mens at han fortsatte med at gå og langsomt lod han sin hånd glide ned af hans arm hvor han til sidst gav slip. Han vidste ikke om Layson ville svare på det, men nu havde han spurgt ham og han ventede kun spændt på at få et svar. Og hvis han ikke ville svare så ville han acceptere det. Julian måtte bare indrømme at han var nysgerrig efter at vide mere om Layson.. Han kunne ikke forstå hvorfor en dreng som ham var endt på gaden..

Det gav ingen mening fra hans side af ,,du skal bare være forberedt på at min lejlighed ikke er så stor" sagde han pludselig også for at komme ind på et andet emne mens han fokuserede på at komme hen til lejligheden, der ville ikke gå så lang tid igen før at de var kommet frem til hans ynkelige hjem.

,,Er ikke så rig...så der er næsten lige kun plads til to" mumlede han og smilede lidt, han ville sige sandheden med det samme, i stedetfor at lyve så Layson ikke fik store forventninger. Men det var vel bedre for ham end at leve på gaden? Julian var i al fald glad for at han kunne hjælpe ham.

Layson mærkede at han tog fadt i hans arm og med et gik de, Layson prøvede og følge tempoet selvom det var lidt svært, men han prøvede da. Layson hørte stille spørgsmålet, om hvordan han kom på gaden han ville gerne sige det, men da han mærkede at Julian skulle til at give slip, da ved hans hånd, tog han fadt om Julian's hånd, for at kunne være med i tempoet.
Layson tænkte stille over hvad han skulle sige til hvordan han kom på gaden. "Øhnm jeg kan ikke huske min død, såh jeg vågnede i en kloark og så var det sådan jeg ledte efter en vej op, jeg kunne ikke huske særlig meget da jeg vågnede igen andet end jeg fandt ud af jeg var en sjælland race af en art, min pung var ikke ved mig da jeg vågnede igen, såh jeg har boet på gaden i godt 1 år og 2 til 3 uger, jeg ved ikke lige nøjagtig hvor længe jeg har levet på gaden, men hvis vi tager den tid jeg har været i kloarken er det et år, og så fandt jeg en udvej. Og så levede jeg på gaden for real" Sagde han stille, mens der nogle træk i ham hvor han trak verjet for at kunne følge tempoet og snakke imens, han vidste ikke om det var godt og fortælle ham at han var en døds engel, han vidste jo ikke hvad han ville gøre ved ham så?
Layson kiggede stille op på ham, da han sagde at hans lejlighed ikke var så stor det var nu okay med Layson, han var bare taknemmelig over at han måtte være der i noget tid, og så se tiden an om han måtte bo der, han lyttede stille til hvad Julian sagde, med at han ikke var rig, og det ville nok også komme som et chok hvis han var rig, ikke for at være ond, men han lignede ikke en rig person, men lignede en som havde penge nok til det hele, mens Layson lignede en som boede på gaden som han nu også gjorde. Layson ville rigtig gerne bare lære Julian bedre og kende, der var så mange spørgsmål han ville stille ham, men nogle af dem ville nok være lidt for underlige og stille ham. Men han regnede med at de nok skulle få snakket sammen om det, og lære hinanden og kende, mens han stille kiggede rundt hvor de gik, der var huse over alt og stort set en gade med en vej, kunne man vel sige, det var nu ikke ligefrem hverdag Layson havde det sådan at han kom hjem på besøg og så måske fik lov til at bo der når tiden kom an på hvad der ville ske.
Layson smilede blidt, da han tænkte over det hele, han var faktisk bare glad, og et let fnis kom fra ham, og man kunne se han var glad af den lille højde som han var i, han var nu en nuttet en. Layson vidste godt det måske var lidt underligt og smile over det de snakkede om, men han var nu aligevel glad, fordi der var en som ville hjælpe ham virkelig meget, og han var rigtig glad for at han ville hjælpe ham, fordi han var ikke altid van til folk var så venlige som Julian var, og det gjorde ham nok mere glad end han var i forvejen, han var veldig glad, og man kunne se det i hans smukke øjne og det søde smil på hans læber. Layson holdte godt fast i Julians hånd for at kunne følge med stadig for han var ikke ligefrem den hurtigste når det kom til at gå, men når han skulle flygte fra vagter eller mennesker var han nu meget hurtig til fods, men det var så noget andet end dette.
Det slog Layson at han ikke vidste hvad Julian var, hvad var han? Han ville virkelig gerne vide det, men de andre gange hvor han har haft spurgt, til nogle andre har det virket så forkert? Men måske var det vel okay "Øhnm hvad er du egentlig?" Kom det fra Layson's små læber, mens et stille skævt smil var på hans læber, han var ikke van til at det skulle spørges på en måde som denne hvor de gik, og at snakkede imens men han prøvede da og havde taget modet til sig og spørge så de kunne holde noget snak igang, og at det ikke altid var ham som spurgte men at Layson selv kom på banen.

Julian hørte et lille knæk inde i sig da han mærkede Laysons hånd i sin, ikke fordi han havde noget imod det som sådan, han havde bare en lille diskussion med sin anden side af sig selv; dødsenglen der prøvede at dukke frem så den forsigtige Julian ikke længere kunne være et problem, men der slog den fejl. Dødsenglen var selvfølgelig klar over at Julian ville træde frem og vinde i sidste ende, men derfor gav denne ikke op. Dødsenglen dukkede for det meste op når en person rørte Julian mere intimt, fordi den side af ham var mere fremme i skoene og turde meget mere. Men det skramte Julian for vid og sans, da han ikke vidste hvad der kunne ende med at ske og det ville måske også skræmme Layson, hvis det endte sådan at Layson mødte den anden dreng der levede inde i ham.
Efter at der var sket en drejning i hans liv kunne han faktisk ikke altid finde ud af hvem han var, på grund af det andet væsen der også levede inde i ham, som var hans modsætning. Han stoppede op med at gå så hurtigt uden at give slip på hans hånd og vendte sig om mod Layson, i stedet for at sige hvad han var.. kunne han vel vise det? Spørgsmålet var bare om det var en god idé, da han ikke vidste hvad Layson var.. men i sidste ende så kunne han jo så bare flyve af sted, når han havde trukket sine vinger frem. Han tog en dyb indånding inden at han lukkede sine øjne lidt.
Der gik ikke ret lang tid før at hans ubeskrivelige vinger dukkede frem ud af ryggen på ham så hans skjorte blev ødelagt det sted hvor de stak ud. Han åbnede sine øjne igen helt og kiggede på Layson mens at han ventede på hans reaktion..
,,Det er nemmere at vise, end at sige det.." kom det stille fra ham nærmest som en lille hvisken mens at han så rettede sit blik ned mod jorden. Han vidste ikke hvor godt det var med øjenkontakt lige i det sekund. Han tænkte over hvad der ville ske, mens at han mærkede at nervøsiteten spredte sig i ham. End til at han helt gav slip på Laysons hånd.
,,Du skal være forberedt på at jeg er rimelig farlig at være i selskab med.....nogen gange" sagde han og trådte et skridt tilbage, mens at han bukkede sig lidt ned da han mærkede en smerte i maven og små skrig lyde undslap fra hans strube. Han kæmpede lige nu om at dødsenglen ikke ville overtage hans krop, *Gå væk med dig* tænkte han letter irriteret, han ville have advaret Layson.. måske skulle han også have sagt det fra starten, så ville Layson nok ikke have gået med ham.. men englen var blevet så glad efter at han havde taget sig sammen om at gå hen til ham hvor efter at de var kommet i snak. Hans vinger begyndte så småt at blive sorte, samt hans hår, Julian vidste ikke hvor han skulle gå hen.. Lige nu havde han ikke noget gemmested fordi han fulgtes med Layson. Det var hårdt for denne engel og have det at kæmpe med.. men hvis man så anderledes på det.. så ville folk nok ikke ende med at kede sig når de endte i hans selskab.. Inderst inde var Julian bare bange for hvordan folk egentlig ville tage det.. om de ville forlade ham mens at det fandt sted.

Layson kunne mærke at der var noget galt, der var noget som han ikke havde vist ham, men også at der var noget galt, hvis det var det med hånden kunne han sagtens bare give slip og prøve og følge med.
Da de stoppede kiggede Layson stille på Julian, da vingerne kom ud fra hans ryg, fik Layson lidt et chok men ikke så stort igen da han selv var en engel, men at Julian var, han nikkede stille til at man bare kunne vise det istedet for at sige det. Men han vidste ikke hvad der skete med Julian da hans hår blev sort og vingerne begyndte og tage den sorte form. Layson kom til at tage begge sine hænder op på Julian's kinder "Det okay at vise det, og..." Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige da han så de sorte vinger, han var åben bart to engle former en døds engel og en engel.
Layson var ikke så overrasket over at man kunne være begge dele, og stille fik Layson taget sin trøje af og t-shirt for ikke at ødelægge det, det kunne sagtens ligne at han var ved og ligge op til et langt forspil, men det var for at vise hvad han egentlig selv var. Man kunne se i Layson's øjne at han var okay med det, og stille fik han sine vinger frem, de sorte bløde vinger kom stille til synes og viste sig at han var en fuldblods døds engel, det var sjællendt man mødte en døds engel, men han var da glad for at han ikke var den eneste, hans overkrop som var helt muskelløs og helt tynd, man kunne nemt se hans ribben, men det var fordi han intet mad havde og spise for det meste, man kunne nemt se på englens blik at han skulle til at sige noget "Så jeg ikke den eneste" Sagde han så let med et skævt sødt smil. Mens han kiggede let på Julian, han var glad for at han ikke var den eneste, men han vidste jo ikke om han havde en anden personlighed når han blev til døds englen.
Layson kiggede stille på ham, han vidste ikke hvordan han ville være når det var, men at de vidste de begge var engle nu var vel en god ting eller var det? Han vidste det ikke selv, men han håbede lidt at det var okay, en let rødmen kom over Layson's kinder da han tænkte over hvad han havde gjord nu han havde smidt t-shirten og stod nu i bar overkrop for denne flotte engel til Julian. Et let suk kom fra Layson's læber, men blot et suk over at han var død, og ikke var et menneske, men han havde det nu meget godt med at være en engel da det var okay man kunne da flyve.
Layson kiggede stille op igen "Jeg vidste ikke om jeg skulle vise dig det eller eij, men da du viste hvad du var, måtte jeg jo gøre det" Kom det stille fra ham. Han vidste ikke hvad han skulle sige da han var lidt mundlam over at de begge var engle og at han var glad for Julian blot fordi han var så flink, men han vidste ikke hvordan han var nu, eller om han var som han var som før. Der var en masse spørgsmål i Layson's hoved som gjorde at han var helt mundlam ovver alle de spørgsmål at han kunne finde på så mange og at det bare poppede op i hans hoved.

,,Det er ikke okay..." var nok det sidste Layson hørte fra Julian, inden at hans øjne blev mere mørke i det, efter at hans hår og vinger også havde skiftet farve. Et smørret smil dukkede op fra overfladen mens at han bare lod sine øjne hvile på den anden dødsengel, hvis hænder stadigvæk lå på hans kinder.. Hvilket var sødt. Han lod sin tungespids glide ud for at fugte sine læber, selvom der ikke var nogen grund til det lige nu. ,,Julian er her ikke lige nu..." sagde han roligt, mens at det kunne høres på hans stemme var lidt mere hæs end før, hvor stemmen også lød mere moden, måske? Denne døds engel der lige havde overtaget hans krop hed, Adrien.

Han lagde sin ene hånd op på Laysons brystkasse og lod sine fingerspidser køre hen over hans bryst. *Stop nu, Adrien!* den gode engel til Julian prøvede at slå sig gennem sin egen krop, men det lykkes ham ikke første gang. Adrien smilede bare mens at han betragtede Layson inden at han trak sig tættere på ham og lod deres læber mødes i et inderligt kys, uden at han havde fået lov, lukkede han sine øjne i nydelse og havde håbet på at Layson ikke ville fjerne sine hænder fra hans kinder. Det var behageligt..
,,Vis mig hvad du dur til.. også giver jeg dig helt lov til at blive boende i mit hjem.. sammen med den anden til den mest kedelig person.. Julian og mig.." sagde han med en ret alvorlig tone, og lød alligevel blød, mens at han snakkede. Han lænede sig en smule op af Layson og så på ham med et afventende blik.
,,Eller.. er du slet ikke interesseret?" spurgte han med et lille fnis, inden at han nappede ham drilsk i det ene øre.

Han kunne vildt godt lide at han også var en dødsengel, det gjorde det hele mere spændende. Og måske ville Layson ikke gå med det samme som en hver anden ville have gjort. Fordi de fleste blev bange for Adrien, efter at de først havde mødt Julian. Denne engel begyndte nu at slikke op af Laysons hals, han var blevet alt for fristet, det var svært for ham at stoppe.. Adrien måtte bare se om Layson ville deltage i legen inden at de fortsatte med at gå ind i lejligheden som tilhørte Julian.

Layson blev lidt overrasket og ville gerne nå at sige noget, men da den anden engel kyssede ham inderligt og rørte ved hans brystkasse havde han gjord noget ved Layson som nok ikke lige skulle ske, da han blev tændt rimlig nemt.
Layson ville gerne afvige, og hans hoved kørte i tanker, mens englen spurgte ham om han ville bo der for evig tid, og han var lidt først, men et suk fra englens læber, han vidste ikke hvad han skulle sige, da han var godt forvirret iforvejen "H..... hvem er du?" Kom det som en let lille stønnen fra Layson og han tog sig til sine læber med sine hænder og man kunne nemt se den lette rødmen som kom til hans kinder, han vidste ikke hvad der skete, havde denne engel som stod foran ham lige tændt ham, virkelig tændt ham. Layson kunne nemt se at han skulle lære to personligheder og kende nu, men der var noget som sagde i ham at han gerne ville bo der for så kunne han lære dem begge bedre og kende, og stille åbnede han sin mund, men slikket på halsen fik han lukket munden igen og tog fat i englens ansigt og gjorde så de så hinanden ind i øjnene "J... jeg vil..." Layson vidste ikke hvordan han skulle sige det til denne engel som stod foran ham, og man kunne tydeligt se at han ville ham eller fristet af ham, og et let suk kom fra læberne igen "Jeg ..... vil gerne bo hos dig, eller jer" Fik han sagt langt om længe og han havde tænkt sig og sige at han ville lære dem bedre og kende, for at vise at han var interreseret i ham, og man kunne nemt se det i hans øjne at han var interreseret "Jeg vil gerne lære jer bedre og kende" Han havde det underligt med at sige jer, men det var han jo nød til fordi det var jo to personligheder han stod med her, og at han gerne ville bo med ham. han mærkede nappet i øret, og et let hiv kom fra ham, hele hans krop var nærmest at han fløj og vingerne kunne man nemt se at de hev let i sig, da han faktisk kunne lide det, men han vidste ikke hvad han skulle gøre, andet end lade denne engel gøre hvad han ville med Layson.
Layson fik taget sin ene hånd om bag nakket på englen og fik trukket ham frem mod sig og stille hen til hans øre og hviskede blidt i hans øre "Men hvad hedder du så?" Man kunne nemt se på ham at han var interreset og ville vide noget mere om denne Julian og hans anden personlighed.
Den lille engel fik slikke ham blidt på øreflappen for at vise at han gerne ville lære dem bedre og kende også for at vise at denne fremmede engel havde tændt ham. En tanke slog Layson *Hvad nu hvis at denne engel som har en anden personlighed kun ville havde sex* Men han slog tanken væk, måske var det ikke derfor, han ville prøve og se hvad der skete og han ville lære denne engel og kende, derved stod han ved det han havde sagt og ville bo sætte sig hos denne engel.

Af en eller anden grund blev dødsenglen forvirret, den der nu havde overtaget Julians krop havde ikke regnet med at Layson ville reagere sådan.. Han kiggede mere eller mindre chokeret på ham, mens at han blev trukket ind til ham, hævede han det ene bryn da han mærkede en hånd om bag nakken, som dog var en behagelig følelse. ,,Det havde jeg ikke regnet med.." kom det mumlende fra ham, uden at vide om Layson havde hørt ham, mens at han overvejede situationen, han vidste ikke hvad han skulle gøre, overhovedet ikke.... han havde altid troet at han kunne styre det hele, få magten, men ikke denne gang... der havde han taget fejl. Selvom han måske havde planlagt det hele.

Der var en anden som helt klart havde fået magten og det var Layson lige i dette sekund. ,,Du kan nok ikke lide mig i forhold til Julian.." sagde han så og smilede en smule, der ikke betød af ret meget.
Han fik en svag kuldegysningen igennem kroppen da Layson slikkede ham på øreflippen. Men ingen rødmen var til at se på hans kinder, mens at han af og til kæmpede med Julian der stadigvæk prøvede at vinde magten over kroppen.
Dødsenglen vidste ikke hvad der var bedst at gøre og hvem af dem Layson helst ville have fremme..
Disse tanker strejfede forbi ham, men han prøvede at undgå tankerne, da han ikke ville lade følelserne dukke frem eftersom det ville gøre ham til et svagt led og det ville han bare ikke være.. ikke lige nu hvor han havde chancen for at more sig lidt.

,,Bliver kaldt Adrien.. men fordi jeg ikke har min egen krop.. har jeg ikke rigtig noget navn.." sagde han så der skulle være Julian. *...Adrien.. stop det, Layson gider dig ikke* Julian gav tydeligvis ikke op.. og han skulle nok få dødsenglen til at slå Layson eller lignende.. når det rette tidspunkt var der.
Når Adrien var i gang med noget, fokuserede han ikke altid på Julian hvilket gjorde at denne engle nemt kunne ende med at få kontrollen over sin krop igen.

Layson så stille på englen som var foran ham igen, han hørte stille hans navn, men han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, hvorfor havde Julian en anden engel i sin krop? Layson var lidt ligeglad, bare de begge var sådan søde mod ham, eller sådan at han ikke blev misbrugt af en art, og han følse sig tryg ved denne engels tilvær, men det var to personligheder man skulle fokusere på og det havde han ikke regnet med, men det så ud til at denne 'Adrien' ikke havde regnet med at Layson havde tænkt sig og sige og gøre på den måde, og et stille smil var fremme på Layson's læber "Jeg vil blot lære denne Julian og dig bedre og kende, ikke andet og jeg bliver ikke nemt bange af en døds engel se på mig jeg er jo selv en" Sagde han let med et stille grin, over at han måske var lidt bange for Layson, men han var nu glad over at denne engel ikke havde gjord ham noget, andet end at rage lidt på ham, men det var nu aligevel en dejlig følse at han egentlig kunne få lov til at få det sagt han ville til denne engel som havde to personligheder, selvom det kunne komme ud på en forkert måde, kendte han jo ikke særlig meget døds englen altså Adrien så godt som han gjorde med Julian, og derved skulle han jo lære dem begge bedre og kende, men han havde let på fornemmelsen at Adrien var mere den modne den som ville bare prøve ting af og gøre ting som at lege lidt med sin partner i den sammen hængen den som han blev fristet af.
Layson tog stille hånden væk fra englens nakke og ned til hans hånd "Du ikke bange for mig.. vel?" SPurgte han så stille om, da han ikke ville havde at denne engel blev bange for ham, selvom det var underligt og tænke over var det vel sådan nogle gange at man blev nød til at gøre noget for at gøre det godt igen, eller gøre så denne engel ikke var så overrasket over Layson's måde og virke på. Layson var jo blevet misbrugt mange gange ved og bo på gaden af gamle mædn, men stadig han havde noget andet ved denne engel noget som fik en lille knude af et hav ned i hans mave til at være der når det var, han vidste ikke hvad det var, men som om maven fløj, og rødmen kom jo nærmest altid, men det var vel bare godt, for så var der jo stadig liv i denne lille engel i forhold til hvor høj englen foran ham var.
Layson kiggede ned af sin krop og fik sine vinger ind igen, og tog sin t-shirt på igen, og derefter trøjen. Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre end at vente på hvad denne engel svarede Layson.

Der var ingen tvivl om at der ville gå lang tid før at denne fyr ville få chancen med at svare, da Layson snakkede en del, men det gjorde ham nu ikke noget end til at han spurgte om han var blevet bange for ham?.. Han rystede på hovedet ,,Nej.. og vil aldrig blive det" sagde han med et lille smil der dukkede op fra overfladen mens at han så på ham, hvorfor skulle han blive bange, når han jo egentlig selv var en dødsengel? Ulempen ved at de begge var af samme race var at Layson måske var stærkere da der også var Julian inde i sig som brokkede sig løs over at blive 'taget' til fange under dette møde. Englen havde altid i sinde at forhindre ham i det havde planlagt.
Han klemte hans hånd blidt inden at han flettede sine fingre ind i hans, da han mærkede hånden der før lå på hans nakke, som nu var nede ved hans hånd.
,,Skal vi gå hjem af?" spurgte han, uden at sige mere begyndte han langsomt på at gå et skridt frem af mens at han ventede på at Layson skulle følge efter ham. Uden at han lod sine vinger forsvinde da han ikke lige havde haft dem i tankerne, men efter at den tid som der nu var gået knep han øjnene sammen og bukkede sig lidt ned igen, den sorte farve så småt at forsvinde og det var tydeligt at se at det var Julian som kæmpede sig frem som den hvide farve begyndte at overtage vingerne. Men denne gang blev hans hårfarve orange.
*Endelig.. Layson må tro at jeg er en komplet idiot..* tænkte han letter irriteret, mens at han bed sig mindre usikkert i underlæben, da han endelig var kommet frem igen, dødsenglen ville altid tabe.. lige meget hvad fordi Julian på sigt var den stærkeste af dem.
Han holdt stadigvæk i om den andens hånd mens at han begyndte at gå igen men Julian turde bare ikke rigtig at sige noget til at starte med, en rødme dukkede også frem på hans kinder ,,Jeg ville have advaret dig.." sagde han og idet han havde sagt det lod han sine vinger forsvinde ind i ryggen som Layson så han ikke længere var den eneste der havde sine vinger fremme, da det så ud til at det endte med en gå tur, hvilket han heller ikke havde noget imod. Frisk luft var altid tiltrækkende nok om han så var oppe i luften eller var på gå ben. Han kiggede kort hen på Layson og sendte et uskyldigt smil mens at han blot ventede på ham.. ,,Kom nu.. du skal lejligheden, inden vi bliver alt for trætte" smilede han så med et glimt i øjet, han blev mere glad end han var førhen, mens at hans plan også var at glemme det der var sket og i stedet for gøre stemningen god så de begge kunne være trygge. Han krydsede inderst inde fingre for at Layson ikke hadet ham. Det kunne ses på ham at han var lidt pinligt berørt over det som var sket.. Fordi han vidste udmærket hvad den dødsengel til Adrien gjorde når han fik magten.. Hver bevægelse.. hver berørelse kunne han se og føle med, selvom han ikke var til stede når det skete. Han var jo blevet skubbet til side på det tidspunkt.

Layson mærkede stille at deres fingre blev flettet sammen, han nød det faktisk, men han ville nu ikke ligefrem vise det da han ikke vidste hvordan Julian havde det med det her, eller om han egentlig havde det på samme måde som Layson havde det, men han vidste det jo ikke han var jo ikke Julian. Englen fik sig stille nikket til at de kunne gå hjem til ham.
Layson vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre andet end følge med, han vidste ikke hvad der skete, hvorfor var der to personligheder ved denne her dreng, men det var som om at englen fra før blev overrasket over at han ikke havde løbet væk eller hvad. Det virkede sådan, et letter pust kom fra Layson da trængen til en smøg var der, men han holte den inde da han hadet og falde i den trang han havde. Han vidste godt at det var svært for ham, men han prøvede og kæmpe så sindsygt som han nu kunne, men han håbede da at denne engel som gik med flettede fingre med Layson ville ham, og lære ham og kende, for Layson ville rigtig gerne ham og lære ham og kende, og hans to personligheder. Layson hørte englen snakke til ham og ville da gerne skynde sig, og kom op siden af ham så han kunne være med, så de kunne komme der op. Layson kunne se det lille glimt i hans øjne og et smil kom på Laysons læber, man kunne tydeligt se på ham at han var veldig glad for at Julian havde taget ham med sig, og med sig under sine vinger hvis man kan sige det på den måde.
Layson gav deres flettede fingre et let tryk for at vise at han var okay med at Julian havde to personligheder, men at han blot blev overrasket, men ville kunne klare det fint, da han bare blev mere nysgerrig efter hvem denne Julian egentlig var, nu havde han fundet ud af han havde to personligheder, gad vide om der var mere, der var vel meget om Layson men han kunne næsten intet huske, men han prøvede da og huske og det, men efter at han havde boet på gaden var det meget svært for ham at slippe væk fra de gamle mænd da de var nogle perverse nogle så han var van til det hårde liv på gaden, men han håbede at Julian kunne ændre det hele for Layson da Layson faktisk kunne lide ham på en eller anden måde, på en sjov måde havde han det i maven, men tankerne de fløj i Layson's hoved, han var glad og han var letter nervøs for hvad der ville ske.
Layson smilede sødt til Julian, han vidste ikke om han skulle sige han var blevet mere nysgerrig efter og lære Julian og kende eller bare lade hver og tænke på noget helt nyt, eller bare tænke på at de skulle ind i varmen og hygge sig, det var nok det som fik hans mave til at få en sjov følse i sig.

Julian vidste ikke hvad han skulle sige, faktisk var han blevet helt mundlam. ,,Jeg finder nok ud af en skønne dag med hvordan jeg kommer af med ham" sagde han roligt mens at han kiggede ned i jorden, han vidste ikke ellers hvad han skulle sige? Han rødmede nærmest over hele ansigtet hvor det vat grunden til at han ikke ville have at Layson skulle opdage det. Efter en okay lang gå tur kom de hen til den bygning hvor hans lejlighed befandt sig. ,,Vi er der om lidt" nu skulle Julian bare vænne sig til at det ikke kun var hans lejlighed mere, fordi han havde give Layson lov til at bo der. Hvis han da stadigvæk ville tage imod tilbuddet selvom han havde sagt ja kunne han jo skifte mening hvornår det passede ham. Julian sendte ham et skævt smil inden at de nåede hen til indgangen, døren til bygningen, hvor han tog fat i håndtaget med den anden hånd som var fri da han stadigvæk holdt Layson i hånden. ,,Så skal vi bare op til anden sal" sagde han og åbnede døren. Inden at han trådte forsigtigt ind og stillede sig ind til den ene side så Layson også kunne komme ind. ,,Jeg håber at det her tilfredsstiller dig" tilføjede han, hentydet til lejligheden da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige. Han rømmede sig enkelt gang mens at han ventede på at Layson ville træde med indenfor så de kunne fortsætte op af trappen, og videre ind i lejligheden. Den var lidt moderne også alligevel ikke. Men Julian havde jo advaret ham for længst og han var stadigvæk fulgt efter ham. Hvilket englen var glad for. Han havde ikke regnet med at møde nogen ude på sin aftens gå tur, men der tog han fejl, meget fejl end da. Han håbede på at lære Layson bedre at kende, fordi han virkede som en sød fyr. Han gjorde et eller ved ham da han så ham så Julian ikke bare kunne finde på at gå sin vej.. Sådan som han så ud var jo forfærdelig og englen skulle nok tage sig af ham!.. Hvis det stod til ham og hvis Layson ville tillade det.

Layson hørte stille hvad han sagde, og et lille sødt smil var på englens læber, men hvorfor var det der var to personligheder? Han vidste det ikke helt, men han stod hele tiden med det spørgsmål i hovedt, men stille fik han smidt det væk igen, da Julian sagde at de snart var der, og et letter smil kom igen på englens læber, man kunne tydeligt se at han var glad for det, men også at det var Julian som havde spurgt om han egentlig ville bo i hans hjem og det ville han jo, da han kunne lide ham og var tryg ved ham, der var noget med denne engel som tiltrak Layson, og det var underligt synes Layson men sådan var det jo engang imellem når det kom til stykket.
Layson hørte stille at han håbede han blev tilfredsstillet, men det var han iforvejen, bare at Julian havde hjulpet ham væk fra den gamle man havde hjulpet ham, og han var veldig glad for det da han var rigtig glad for at Julian så ville sætte lejlighed til ham, men så skulle han jo ud og finde et job så Julian ikke stod med det hele for sig selv, da han jo ville hjælpe med regningen, så det gik lige over.
Layson fik sig bevæget med ind i opgangen til Julians lejlighed, hvor de skulle gå op af nogle trapper for at komme til hans sted. Der kom et let suk fra englens læber da der var trapper de sikkert skulle op af, og det var vældig svært for ham at kunne det, men han prøvede da når de skulle op til hans lejlighed. Layson kunne mærke at deres hænder stadig holdte fast og at de stadig holdte i hånd selvom de skulle ind af en dør og op af trapperne, de holdte stadig i hånd sammen. Og en lettere rødmen kom frem på hans kinder igen, da han egentlig fandt ud af at de holdte i hånd, men han var nu glad for det, og gjorde ham mere tryk og mere åben over for denne engel. Et stille klem kom gav Layson deres hænder, så han fik Julians øjne på hans øjne og et sødt dejligt smil var på Laysons læber, det var nok længe siden han havde smilet på denne måde, men han var glad, han strålede af glæde af hele sit hjerte, og at han gerne ville være sammen med Julian som var noget anderledes end andre, men på en dejlig måde og det gjorde kun at Layson blev meget mere glad og ville lære denne engel og kende, og se hvem han er oprindeligt. Layson var parat til at gå med Julian op af trapperne til hans lejlighed, og det viste hans blik Julian "Jeg er klar til at besejre de dumme trapper" Sagde han med et sød nuttet stemme, mens et stille smil kom frem på hans læber og man kunne se han fæktede med den hånd som var fri. Layson nød og være sjov, men han havde humor sommetider, og så var han altid nuttet og ville altid mere end han måtte, og det han ville med Julian var nok at Julian skulle vise det først før der skete noget, men også bare at de kom til at bo sammen det var alt for meget på engang for Layson, men når denne engel var der, var der altid etsmil på Laysons læber.
Måske havde Layson ikke lige tænkt over hvad disse følser kunne betyde, men han ville se tiden an og se hvad der skete, da han var veldig glad lige nu, og ville helst tænke på at havde det sjovt med Julian.

Julian følte at han burde undskylde for den anden, med det den dødsengel havde gjort, det var det eneste rigtige at gøre, sådan så Julian det i al fald. ,,Du må virkelig undskylde for at .. den.." sagde han stille, nærmest som en hvisken, så kun lige Layson kunne høre ham, han kunne næsten ikke få sig selv til at sige det.. Han havde aldrig kysset en dreng før, mens at han ikke vidste hvor han stod henne. Det var godt nok dødsenglen som havde gjort det, men Julian var alligevel også til stede, han kunne følge med i situationen selvom han var blevet 'sparket om bag i'. Han sukkede så enkelt gang, ,,Lige meget.." kom det hurtigt fra ham mens at han fortrak i sin ene mundvige.
Inden at han kiggede på Layson, englen måtte tilstå, han vidste ikke hvordan han skulle forklare det og hvis han skulle fortælle historien om hvordan det var sket med at han havde en anden person inde i sig, så ville det tage en evighed, men han ville ikke skjule det og ville ikke have noget imod at fortælle det til Layson, hvis han faktisk ville det. Spørgsmålet var bare om hvordan han ville tage det, fordi den eneste måde til at Julian kunne blive sig selv, var umulig medmindre at han ville få hjælp af nogen som havde en stærk magi. Af og til var det bare nyttigt for ham hvis Julian kom ud for fare.. så plejede denne dødsengel at beskytte dem begge.
Men nu havde han også Layson ved sin side.. og hvorfor ikke? Venskabet kunne udvikle sig, til at de blev rigtig gode venner, end Julian havde regnet med. Han var glad over at de havde mødt hinanden og han ville ikke sige nej til at Layson ikke måtte bo i hans lejlighed. Aldrig. Han var altid parat til at hjælpe nogen.

,,Er du sulten?" spurgte han så med et mindre charmerende smil mens at han så på ham inden at han begyndte at gå op af trappen sammen med ham. De skulle heldigvis ikke gå særlig meget op af trappen. Desuden kunne Julian også mærke at han var ved at blive træt, på grund af det som var sket, han havde nærmest glemt at Layson lugtede af øl... han havde alligevel ikke noget imod det. Men han havde ikke glemt at han var våd.. det kunne han stadigvæk lidt mærke da han holdt ham i hånden, han klemte hans hånd blidt endnu engang, meget forsigtigt.
,,Hvis du vil må du også tage et bad med det samme", det kunne høres på Julian at han ikke vidste hvad han skulle sige nogen gange, han rødmede også stadig. Måske skulle han også bare tie stille efterhånden, da det også kunne ende med at han ville sige noget dumt og han ville ikke gøre sig selv til grin.

Layson hørte godt hvad Julian sagde men hvorfor undskyldte han, det var jo bare noget der skete det kunne ske med alle som havde to personligheder, og Layson var nu van til overraskelser "Det gør ikke noget" Sagde han og fortsatte "Det jo bare noget som har været med dig i mange år jo" Sagde han med et blidt smil, mens han fik stille sig et trin højere op en Julian var og kyssede ham blidt på panden, blot for at vise at han var okay, det var nu sjovt at han havde to personligheder og han ville gerne vide noget mere om det, og derved var det mere spændene og så ville dagende stikkert også blive anderledes for dem begge. Det han nok var mest nysgerrig efter var nok hvad Julian tænkte om denne lille engel som var lille i forhold til den høje engel ved navn Julian. Han ville gerne vide det, men tog det afslappet så man ikke kunne se at han gerne ville vide det. Det var nok svært og skjule at Layson var en glad engel lige nu.

Layson kiggede på Julian da han spurgte om han var sulten det var han vel, men nok et bad ville være bedre lige i starten da ordet bad kom ud fra englens mund kom et lille tanke i Layson's hoved, og et letter mere sødt, mere flirtende smil på hans læber, "Skal vi ikke gå ibad sammen så?" SPurgte han helt uden og tænke over hvad, men han vidste det ville komme ud ligemeget hvad, det var nu genialt så sjovt at det var, men han ville nu gerne opleve lige i starten noget af det med Julian, da det var nyt for ham at bo i en lejlighed, han var jo ikke van til det inu, og fordi han skulle vænne sig til at bo der, når han var inviteret var han tit sådan at han ikke måtte pille ved ting eller sådan noget først når det føltes som et rigtigt hjem følte han at han kunne gøre alt hvad han ville, det var nok det som var ved ham lige nu derfor ville han gerne i bad med Julian selvom det var meget sjovt at han spurgte da han vidste det sikkert ville blive et nej, men hvis der kom et ja ville han blive meget glad, men også tænke over hvad der egentlig ville ske derefter, da der kunne ske alt, med hans to personligheder jo der kunne jo ske meget, men han var lidt ligeglad, han var nu glad for at det var Julian at han snakkede med lige nu, men det var okay, han syntes intet ondt om nogle af de to personligheder, selvom at den anden døds englen kunne virke meget pervers?
Layson fik sig kigget på Julian igen, med et sødt smil mens han ikke vidste hvor langt de skulle op igen han var godt ved og være træt men også at han gerne bare ville ind i varmen da det våde øl på hans krop begyndte og blive kold, det var vildt så koldt han havde det, men heldigvis havde han da noget ekstra tøj i tasken. Det slog Layson med det samme han havde ikke tasken på hans ryg, hvad var der gået galt han havde haft den på sig hele tiden hans smøger hans tøj hans pung, stort set det hele han havde fået samlet sammen af de små penge var nu væg. Layson kiggede ned af trapperne og tænkte og løbe tilbage for at finde tasken, men lod hver han ville heller være hos Julian, da han aligevel bare kunne finde et job, næste dag eller om nogle dage, han vidste ikke hvornår han fik tid til det, men han ville nu gerne havde haft tasken, men det var noget han kunne finde om nogle dage, et letter suk kom fra hans læber "Jeg har mistet min taske" Kom det så langt om længe, men han ville ikke sige at de skulle vænne om og hente den "Vi kan bare blive hos dig, så finder jeg den om nogle dage" Sagde han med et letter blidt smil, mens han gav deres hænder et let tryk for at vise det var okay, at han vidste at den var gemt godt væk bag en skraldespand og intet ville ske den noget.

,,Faktisk hele mit liv.." nævnte han lige hurtigt, men stille, da han ikke var så glad for at tale om det men han burde jo egentlig fortælle Layson lidt om det, nu når han skulle bo sammen med ham, han fremtvang et smil, efter at Layson plantede et kys på hans pande, mens at han så også rødmede en anelse da han mærkede varmen i kinderne igen. Han var bare glad for at det ikke havde gjort Layson noget, hvis der var noget, havde han vel også sagt noget? Han bed sig lidt i underlæben inden at han fortsatte med at gå op af trappen uden at gå ind i Layson eller spille mindre klodset. Det var så lidt svært for ham, fordi han var en del rundt på gulvet, en følelse var dukket op i ham som han ikke var van til at have, eller mærke. Var han ved at blive forelsket? Han rystede enkelt gang på hovedet.. ikke fordi det ikke kunne ske, og at han ikke havde noget imod det, men han var bare usikker på sig selv.. om det virkelig ville være sandt, fordi han ikke havde været så tæt på en person før. En kuldegysning steg igennem ham da Layson stillede ham et spørgsmål om de kunne gå i bad sammen..

Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på det.. inderst inde ville han gerne, men hans krop begyndte lidt at ryste ved tanken for hvad der ville ske. Han tog fat i håndtaget til døren af lejligheden da de endelig nåede der op, mens at han så klemte hans hånd da han endnu ikke havde givet slip, idet at han slap håndtaget igen for at lade den glide ned i en af hans lommer på hans bukser for at lede efter nøglen, de kunne jo ikke bare gå igennem døren. Efter et lille stykke tid som stilheden drog hen over dem fandt han endelig nøglen og stak den i for at åbne døren som han skubbede til med den ledige hånd. ,,Velkommen hjem..." sagde han så mens at han ikke havde svaret på Laysons spørgsmål.. Han trak ham med indenfor og lukkede døren bag dem. Inden at han stillede sig foran ham, så de stod ansigt til ansigt.
,,Jeg .. vil også gerne i bad, så ja.. god start inden at tanken strejfede forbi med at ligge sig hen på sengen" sagde han og nikkede enkelt gang til at han mente det som han sagde, mens at rødmen steg på hans kinder. ,,Angående din taske, så kan du låne tøj af mig end til da du finder dit eget og så videre.. så må vi finde en løsning på det på et andet tidspunkt" var den sidste sætning der røg ud af ham, han smilede skævt, med et lille glimt i øjet. Han håbede på at Layson ikke lagde mærke til hans nervøsitet.
Han havde selv løst til at sparke den af helvedes til hvis han kunne.. hvilket jo var umuligt, da han blev nervøs naturligt.

Han trak så Layson gennem gangen og videre forbi stuen og køkkenet som var i et, der dukkede så nogle trapper op hvor det vidste sig at være soveværelset, hvilket var meget enkelt, sengen var bare en tyk og blød madras med puder og dyne. Han gik derefter op af de få trin og hele vejen hen til badeværelses døren, måske gik det en smule for hurtigt, men han tænkte.. at Layson godt kunne følge med, desuden var lejligheden ikke så interessant, syntes han ikke selv. ,,Badeværelset er lille.." mumlede han, inden at han tog fat i håndtaget med den anden hånd og åbnede døren. Han ventede lidt med at træde indenfor, da han lige ville se hvordan Layson ville reagere på alt det som han lige kom igennem.

Layson fik et lettere chok da han sagde ja, men en stille rødmen kom så frem på hans kinder, han var glad for det, og det var underligt og tænke over, men han var glad over at han ville i bad sammen med ham, et sødt smil kom på hans læber, og da han blev trukket igennem lejligheden så han hurtigt hvor tingende var og hvordan her så ud, det var en dejlig lille lejlighed og Layson følte sig godt hjemme allerede? Han vidste ikke hvordan denne følse kom til ham, med at han følte sig hjemme, måske var det Julian som gjorde det, og han havde aldrig tænkt over at han faktisk havde en knude i maven af nervøsitet, men han viste det ikke da han ikke var vild med at vise sine følser sådan kun sur og gladhed, aldrig sådan en følse af at man var forelsket for han vidste at det han havde oplevet var at han bare blev brugt, men han håbede lidt at Julian havde det på samme måde som sig selv, mens et stille smil kom frem på hans læber, han så stille ind i toilettet, det var lillet derved skulle de... Layson's tanker stoppede kort, da tanken kom ind, de skulle stå tæt. En let rødmen kom frem og hele hans hoved blev rødt, at han gemte sig i sin våde trøje for ikke at vise hans store rødmen, det var første gang han skulle i bad med en men han var okay med det, og han ville gerne men tanken af at de to sæbede hinanden ind, gjorde noget ved Layson at han blev glad, og en let kilden i maven var fremme det var helt vildt sådan han havde det lige nu, han var glad men nervøs på samme tid.
Man kunne tydeligt se på ham nu at han viste alle sine følser, da han følte sig okay med Julian, og at han gerne ville vise hvordan han havde det, man kunne nemt se at Layson selv var nervøs, men den lille engel var glad for at Julian ville bade sammen, han tog sin trøje af så der ikke så tungt tøj han havde på igen. Og et smil kom på englens læber "Kom" Sagde han og hev Julian med ud på toilettet, hvor han fik lukket døren efter dem, men Layson havde ikke tænkt over hvordan dette ville gå, men han håbede da det ville gå godt, og han håbede at Julian var parat til det også, for Layson ville nu bare gerne prøve og sæbe ham, ind. Han var lidt pinligt over at han tænkte sådan nogle tanker, men det skulle der vel til engang imellem, den lille engel tog fadt i sin t-shirt og trak den af så hans tynde muskeløse overkrop var til syne, mens et stille smil var fremme på hans læber. Han ventede lidt på hvad Julian ville gøre. Og derved ventede han med at åbne sine bukser.
Layson havde altid været naiv og det var han også denne her gang, så han fik stille taget fadt i Julian's t-shirt, for at vise at han ville hjælpe ham med at tage den af, han håbede lidt at det ville vise at han gerne ville det her, men også at han måske var lidt for hurtigt, men sådan var den lille engel hurtig, men nydene hvert sekund der var det der gik hurtigt. Layson smilede sødt "Skal jeg hjælpe dig?" Spurgte han så veldig sødt om til Julian, mens et dejligt sødt smil var på hans læber, han havde jo fået hjælp af ham så meget idag, at han ville hjælpe ham med tingende også eller noget af det da. Layson kunne ikke ligefrem alt på en tid, men han ville hjælpe med det han vidste han kunne hjælpe med. Og han vidste han kunne hjælpe med dette her.
Layson smilede sødt til Julian, hvor han fik hjulpet t-shirten af ham, hvor de begge stod i bar overkrop.

Julian nikkede enkelt gang til at han gerne ville have hjælp med at få tøjet af, et mindre gab undslap fra hans læber, hvor der kom et uskyldigt blik i hans øjne, mens at han lod sit blik fastholde sig på Layson uden at se et andet sted hen.
Inden at trøjen kom til at sidde i vejen lod han sine arme glide op i luften så det var nemmere for Layson at få trøjen af ham.
Han trak vejret roligt mens at han slappede af i kroppen, nervøsiteten forsvandt efterhånden, hvor han måske også følte sig mere tryg ved Layson end han havde regnet med. Han var usikker på sin seksualitet og nu skulle han til i bad sammen med en af samme køn..

Han bed sig let i underlæben uden at der kom et sår mens at han betragtede Layson, han havde en flot overkrop som han egentlig havde lyst til at røre..
Han gjorde det bare ikke, da han ville vente med at se hvad der skete og i det hele taget vente end til at de stod inde i badet. Han gik et skridt tættere på Layson og tog fat i hans ene hånd og førte den til hans buksekant, han ville lade ham om at åbne hans bukser.. Der var en grund til at han gjorde det og det var for at vise Layson at han var klar.. at nervøsiteten ikke længere var så spredt inde i ham.
Julian vidste ikke hvorfor at han lige pludselig kunne slappe så meget af, men det kunne han bare, måske var det fordi han mere eller mindre havde besluttet med sig selv at han gerne ville det her, i stedet for at bakke ud.

Julian måtte også tage sig lidt mere sammen.. uden at han vidste hvor gammel Layson var, så regnede han med at han var ældre end ham, og dermed måtte han også være lidt moden.. hvilket han jo var når han også var en engel, ellers havde han ikke helt fortjent at være en engel efter hans mening.. Fordi engle mest var de væsner der var kloge, havde erfaring samt var moden.

Layson fik t-shirten af ham og et blik var på Julians overkrop, han vidste ikke hvad der lige skete, da Julian virkede mere rolig end før, måske var det blot for at vise Layson at han var okay med det eller bare parat til at kunne gå i bad med en af samme køn. Layson sank stille en klump i hans hals, da han ikke viste hvad han ville sige til at han kun havde været en engel i et år godt og vel, han havde jo været i en kloark i et år og så her var han kommet op fra den langt om længe, men at det var nyt for ham og være engel, og han vidste ikke om han skulle sige det.
Inden englen nåede og tænke over det kunne han mærke at Julians hånd tog fadt i hans og ned til Julians buksekant, et let sus kom inde i Layson's krop at han kunne mærke at han ville dette og han selv ville. Layson fik stille åbnet for denne engels bukser så han kunne få dem af ham, mens han stille trak dem ned, han fik vist Julian over på toilettet så han kunne sidde ned så han kunne få dem helt af. Da han havde fået dem af tog han ham op igen og stille åbnede hans mund sig "Hvor længe har du været engel?" Kom det så fra ham, det var slet ikke lige i det rette tidspunkt, men han ville havde at Julian vidste hvor længe at denne engel havde været engel og han ville sige det til ham lige ud, selvom det nok var forkert, men altså han var da 20 så han døde som 19 årig, men der var noget som sagde ham at det ikke var godt "Jeg...." Et længere stop kom til ham, han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige lige nu, for hvis han sagde han kun havde været engel i et år ville denne engel nok bakke ud, men han vidste det ikke, han var nervøs for om han ville bakke ud, men han vidste det ikke. Der var vel kun en ting og gøre ved det at sige det og se hvad denne engel sagde til det "Jeg .... har kun været engel i godt et år.." Kom det stille fra ham, meget stille, men nok til at Julian kunne høre ham, han vidste ikke hvad han skulle gøre nu andet end vente, et stille smil kom på hans læber, et let tøvende smil, som viste at han var nervøs for om han ville bakke ud eller hvad, man kunne tydeligt se det på ham. Og det var nok det underligste at man kunne se det på ham, da han havde gemt det væk i så mange år, men nu var han parat til at vise det til Julian og håbede han kunne læse hans kropssprog.
Layson fik sig taget sammen og møde denne smukke engels øjne for at se hvad han ville sige til det eller gøre ved det, han vidste det ikke, men han håbede lidt han ville være ligeglad med det. På et eller andet tidspunkt skulle han jo finde ud af det, og det var nok bedre og sige det med det samme inden, hvis det var at Julian og han selv fik det helt store ud i det for det kunne ødelægge det hele, men han håbede dog ikke det ville, og han kiggede længe på Julians øjne lige ind i dem, for at se hvad der ville ske.