Mørkt, alligevel nyder man vejret.

Tid; 23.00
Sted; Forét ~ Skoven
Vejr; Det mørkt, men fint nok
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; Hvid skjorte, sorte jeans, sorte converse og en sort jakke der står åben

Forbeholdt; darkzero

Yuuki gik stille gennem Terre, hun sukkede og overvejede lidt hvad hun skulle give sig til, hun sukkede og gik stille mod skoven, hun bed sig i læben inden hun gik ind i skoven, hun sukkede inden hun satte sig på en klippe/stor sten, hun bed sig i læben og så op på himlen, hun elskede at side hvor der ikke larmede så meget, og hvor der ikke var så mange væsner, hun sukkede stille igen og hoppede ned fra klippen/stenen og lagde sig i stedet i skovbunden(Hun sørgede self. for at hendes skjorte ikke ramte jorden) og så op på himlen, hun forsvandt helt i et med skovbunden, og hun kunne måske godt se lidt livløs ud selvom hun bare lå og nød stilheden, hun bed sig smilende i læben og sukkede stille igen inden hun lukkede øjnene.

Kyoji gik ud fra hans hjem (en forladt kirke tæt ved Terre) og så sig omkring efter der var nogen, efter som det så fint ud går han ind mod en sti ind til skoven for at for sine tanker i gang.
Kyoji er en af de mennesker som bruger meget af hans tid at tænke i og det hjælper ham altid med en går tur.
efter som han har gået lidt fornæmmer han at han ikke er aflene i skoven men det er ikke et dyr eller noget ondt det føles som en varm/frisk menneske krop, han går lidt vider for at finde ud af hvem der går ude i skoven om aften på denne tid.

Yuuki syntes at høre skridt, hun smilte stille og satte sig op, hun børstede lidt blade ud af sit hår inden hun med et lille suk rejste sig og satte sig i stedet op på klippen/stenen igen, hun så lidt rundt for at se hvem der kunne gå ude nu.
Lige umidelbart kunne hun ikke se nogen, ikke på grund af mørket, hun så fint i mørke, men måske var personen bare ikke tæt nok på til at hun kunne se ham/hende.

han fik færten af hun var tæt på og begyndte at stille og lydløst at gå over til hende han kunne se hende hvor han sad på en klippe/sten hun så ud som om hun har været ude i lang tid efter som der også er kold og han kunne se det på hendes hud.
han viste ikke om hun var faret vild eller hun måske og bare er gået en tur for at få tiden til at gå så han ventede lidt og se hvad hunne ville gør.

Hun så op da hun mærkede ham tættere på hende, nu vidste hun at det var en han, men hun vidste stadig ikke hvilken race han var, hun smilte stille da hun så ham, hun var ikke faret vil eller noget, hun elskede bare at gå i skoven om aftenen... eller,... det havde hun gjort engang, nu holdt hun sig bare langt væk fra det sted hun plejede at gå.
Hun smilte venligt til ham mens hun sad der klippen/stenen.