A New In Town

Fest, fest og atter fest. Det var hvad Andrija havde lavet de sidste mange aftner i træk, og nu var han så småt begyndt at blive kronisk fuld, hvilke ikke ligefrem var nogle overraskelse. Han trak som om han var et stort hul og bare kunne sluge mere og mere, hvilke han da også snart var blevet berygtet for, på den bar han havde brugt de sidste timer på. Dog havde han, for sit eget helbreds skyld, holdt lidt igen. Han var derfor noget nær ædru, men stadig lidt for fjoet og glad til at kunne kaldes ædru. Et smasket grin løb over hans læber, imens han lukkede døren til baren bag sig, og spankulerede ud på gågaden, hvis tomme gågade opslugte larmen fra støvlerne han bar. Hen over den ene skuldre bar han en læderjakke, som han holdt delvist fast i, med den ene hånd, mens den anden daskede ned langs siden på ham med en seddel gemt i håndfladen. Det var ikke til mere sprut, men til en pakke cigaretter, for ikke nok med at han drak, så røg han også. Alt i alt var han et uheldigt bud på hvordan man skulle klare sig igennem livet, men nu var han også udødelig, så fandme nej, han gad ikke passe på alt det der lægerne sagde. Ingen stoffer, ingen alkohol eller smøger. Han havde sgu kun ét liv! Det havde godt nok varet en hel del år snart, men fuck det.
Da han fandt den nærmeste åbne kiosk, var det ligefør han væltede ned af trapperne, der gik ned til den lille klokkelarmende dør, da han trådte ind. Han kiggede lidt rundt, før han fandt disken, begravet i blade og slik der stod foran. Han ignorerede alle andre vare end cigaretterne som han kort efter havde købt. Han forlod kiosken med en flamme ud af fyrtøjet, som han gemte ned i lommen, og tog et sug af papirs rullen han havde mellem læberne. Et højlydt suk forlod dæmonen, mens han fortsatte ned af vejen med afslappet glidende bevægelser. Hvor var livet dog deeejligt!

Macy har været hjemme hele dagen, og haft det dårligt. Hun trængte til noget frisk luft, så hun besluttede at gå ud. Hun tog sine lidt høj hælene sorte støvler på og tog sin nøgle frem og gik ud og låste døren efter sig. Hun gik ned af trapperne og åbnede den anden dør, og endelig var hun udenfor. Et tilfreds suk kom ud af hendes læber. Macy var iført en gul langærmede trøje den var dog lidt nedringet, og hun havde nogle hvide bukser på. Hun havde dog en slank figur dog med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde. Hende ansigt indrammede af lange smukke sorte øjne vipper fine fyldige læber der var en mild lyserød. Den tynde friske luft som susede igennem hendes hår så det stod let om hovedet på hende. Hun smilede kort for sig, og sig tog sig stille til hovedet, hun havde i flere dage haft det lidt mærkeligt og det så skam ud til at hun havde fanget sig en febet, men det skulle nok gå. Macy kiggede oppe på den stjerneklare himlen, men vendte opmærksomt blikket omkring hvor hun hørte en lyd, men hun kunne ikke se noget. Hun vendte blikket mod himlen igen"Hej Christey" hørte hun pludselig en stemme. Hun så sig sig kort omkring. Ingen kendte til hendes rigtig navn. Hun så sig hele tiden omkring og der kommer langsomt en skikkelse frem bag træet. Hun var chok. Hendes hjerte begyndte bakke voldsomt. Det var ham hun ikke ønskede at se i sit liv."Jeg beder dig lad mig være, det var dig jeg ikke ønskede at se"sagde hun og gik tilbage"Men vi ønskede at se dig skat"sagde han og en latter kom fra ham. Macy's vrede og sår kom frem. Hun gik hen til ham og tog fat i hans jakke"Du har ødelagt mit liv. Du har taget alle dem jeg holder af"sagde hun og tårene løb ned af hende kinder. Hun vender opmærksomt blikket hvor hun ser en skikkelse komme, og der ser hun den mand der ville have hende. De stod og grinte lidt"Kom du skal hjem"sagde han, og var lige ved tag fat i hende, men hun skubber med det samme til ham og begynde at løbe. Hun vendte sig om, og de begge løb efter hende. Macy var svag. Hun havde det dårligt forvejen. Hun løb mod gågaden. Hun kunne ikke se en eneste der kunne hjælpe hende. Hun løb og løb, og hun havde ondt i hovedet og en smule svimmel var hun også. Hun mærkede hun stødte ind i en hun åbner øjnene og mærker en ung mand foran sig"Hjælp mig!!"sagde hun. MAcy havde ikke særlig mange kræfter"De efter mig"

Andrija stoppede brat op, da han mærkede noget ramte ham. Forvirret kiggede han ned og så en blond ung kvinde stå næsten med armene omkring hans talje. Han rynke kraftigt bryne, men flyttede kort efter blikket op, da han hørte lyden af skridt. Et bryn skød i vejret da de to mænd kom farende mod ham, men knap havde de taget endnu et skridt, før de fløj igennem luften, væk fra dem, for lidt efter at ramme jorden flere meter bag dem. "Nu er de ikke længere efter dig." Svarede Andrija med et lille smil på læberne, før han lod røgen slippe væk fra dem, mellem sine læber, ud i den kolde natteluft væk fra den unge kvindes ansigt. Hun så ganske yndig ud. "Men det gør de nok snart igen." Tilføjede han lidt efter, og lod en hånd glide op i det blonde pjusket hår. "Det dur jo ikke." Han greb fat i pigens håndled, og begyndte at trække hende ned af gågaden, tilbage til den bar han netop var kommet ved. Så snart han trådte ind, fik han først høstet sig en masse overrasket blikke, men snart forarget og ligefrem hadefulde blikke da de så hvem han havde på slæb. Andrija ignorerede det, og trak kvinden igennem baren, og bag bardisken og ud igennem en bagvej til de ansattes lokale. Chefen for baren var ikke sen til at komme på bene, men da han så Andrija blot fortsatte uden at værdige ham et blik, og gik ud af barens bagindgang stoppede han og lod manden og kvinden passere uden et ord.
Da de var kommet om bagved huset stoppede Andrija op. "Jeg er ikke specielt sikker på du vil med mig hele vejen hjem, ikke fordi jeg vil gøre dig noget, men det kan være du ikke selv finder dig i så godt selvskab med mig." Hvorfor hun ikke skulle det, var i følge Andrija soleklart. En kvinde som hende, ville nok ikke finde meget interesse i en halvfuld dæmon der intet kunne tage alvorligt. Hun skulle have fundet ham på et andet tidspunkt, så ville han muligvis have været til mere gavn, men lige nu var han ikke meget værd. "Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg er ikke sikker på hvor meget mere jeg kan gøre." Fortsatte han og skodde sin cigaret, efter at have pustet røgen ud mellem læberne endnu en gang. Han var ikke god til unge kvinder hvis han ikke skulle i seng med dem, og det var sikkert det sidste denne pige manglede. Han havde fået et indtryk af at hun mere af alt lignede en pige, frem for en ung kvinde, eller kvinde, hvilke hun var godt på vej til at blive. En smuk ung kvinde der nok skulle kunne få selv en dæmon eller en engel til at gå i gulvet for hende. Det tvivlede Andrija ikke, men selv var han optaget på alle leder og kanter. Hans følelser var forsvundet med Guinevere og hans øjne var forsvundet til Kajika.

Macy's hjerte bankkede voldsomt, og hun var svag. Hun kiggede tilbage om de kom, men de var nu længere meter tilbage. Hun vidste godt han ikke var et normalt menneske.
Han var nok et eller andet væsen, men det gjorde hende nu ikke noget han havde bare reddet hende. Det betød nu mere for hende ind hvem nu han var. hun rejste sig op hvor han trak hende. Hun så tilbage og de kom stadig efter hende. Hun sukkede og fulgte med ham, hun studerede kort de folk der var i baren. De så ret underlig på dem, men hun ignorerede de blikke de fik. Hvor de kom ud af baglokalet kiggede hun
på ham. Hun vil gerne med ham hjem, hvis det der da var beskyttende så vil hun følge med ham"Jeg vil gerne med dig hjem, jeg skal bare ikke med dem"sagde hun, og med det samme høre hun baglokalets dør smækket. De trak hende hurtig og den ældre man sparkede hende hårdt på maven at hun krympede ned af smerte"Arrgh!!"sagde hun. Macy's hoved begyndte at snor rundt og hun var svimle og både havde hun denne voldsom smerte på maven. Hun besvim.



//Sorry..det blev kort

Andrija snurrede forskrækket rundt da han hørte lyden af døren bag sig der smækkede. Han snerrede utilfredst med tænder der nu alle var sylespidse, så de sammen lavede en fin zig zagget form. Han havde håbet de ville holde sig væk, da han viste gebisset, men selvfølgelig ignorerede de den halvfulde dæmon der stod og pustede sig op foran dem, og gik hen mod pigen, som de havde fat i før Andrijas langsomme hjerne fik registreret noget som helst.
En brummen lød fra ham, imens han lod de 'rigtige' tænder komme til syne igen, imens han hurtigt var henne ved den første og bedste mand som han greb hårdt fat i, så han fik vedkommendes opmærksomhed. Så snart han vendte hoved om, var dæmonens hånd oppe ved mandens hals, som han klemte sammen, til lyden af brækkede knogler kunne høres. Den anden mand udstødte en irriteret lyd, og slap den besvimet pige, der åbenbart var for meget for ham til at løfte. Han lod hende falde sammen på jorden, hvorefter han tog flugten ud af smøgen hvor de befandt sig.
Andrija stod og stirrede lidt efter manden der var flygtet, før han gik hen mod pigen, og prøvede lidt ublidt at få liv i hende. På grund af hans tilstand var han ikke specielt blid eller tænksomt. Han skulle bare have liv i pigebarnet igen for at sikre sig at hun virkelig ville med han hjem. Han kunne selvfølgelig også bare tage hende over skulderen og tage hjem, hvilke han også ville gøre, hvis hun ikke snart bestemte sig for at vågne. Hvis hun derimod valgte at vågne, ville et skævt smil komme til syne på Andrijas læber, imens han rettede sig op for at forlade smøgen. Nu var ungen jo i sikkerhed i lidt tid.

Den ældre mand tog Macy oppe, og en latter kom frem fra dem begge. Hvor Andrija vidst gebisset."Det fint med dig, smut så med dig. Det kvinden her vi skal have så bland dig uden om."sagde manden. De ignorerede Dæmonen. De tog ham ikke særlig stort de var overhovedet ikke bange for ham. Hendes far kiggede på Macy og den ældre mand"Nu har vi endelig fået fat i hende, så hun er din tag hende hjem"tilføjede han smilende. Han smilede, men vender sig opmærksomt om hvor han høre lyden af brækket knogler. Så snart han vender hovedet ligger han på jorden. Et øjeblik står han i chok, og lod hende falde sammen på jorden. Med det samme flygter manden. Macy ligger stadig besvimet på jorden, men efter få minutter åbnede hun langsomt øjnene. Hun hostede og tog sig til maven. Alt snorede rundt for hende i et kort tid. Hun havde en masse smerter hun havde virkelig meget ondt i maven får manden havde sparkede hende ret så voldsomt. Hun kiggede sig omkring, og hun får øje på hende far ligger på jorden. Hun var ikke ked af det. Han skulle dø, en som ham skulle ikke leve. Hun kiggede oppe på den unge mand. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, men et tak var nu ikke nok.Han havde virkelig redet hendes liv fra dem, og det betød meget for hende."Tak fordi du har redet mig"sagde hun stille. Det var det hun kunne sige nu, men hvis hun kunne hjælpe ham en dag med et eller andet så ville hun gør det. Macy kiggede kort ned af sig selv. Hendes trøje er blevet revet lidt i stykker. Hun rejste sig forsigtigt op og stå.

"intet problem, skulle det være en anden gang." Svarede dæmonen og kiggede kort på den døde mand, før han bukkede sig over vedkommende og tjekkede kroppen for værdigenstande. Det han fandt var en pung samt en mobil og et bundt nøgler ligesom så mange andre gik rundt med. Som bonus fandt han en pakke smøger som han selv tog, men rasten kastede han hen mod pigen. "Jeg tror det er dit, eller noget du har mere brug for." Derefter rejste dæmonen sig op, og bukkede let for pigen med et let smil på læberne, før han snurrede rundt. "en ære at hjælpe dem." skvadrede dæmonen og vendte sig om, for med lange og sikre skridt at forlade gyden. Det var ikke specielt nemt at se at han var fuld eller beruset, men det krævede jo blot øvelse ligesom alt andet, så skulle det hele nok gå.

OOC: Out