Hvad kan jeg egentligt? (Åbent)

S: Skoven
T: 18:23
O: Træer
V: Solstråler kan skimtes mellem kronerne

Den tynde, hvide røg fra cigaretten steg langsomt til vejrs mellem træerne. Cigaretten sad mellem fingrene på Baalichi, der førte den hvide pind op mellem sine læber og tog et hiv. Hænderne rystede let, da han tog smøgen væk, og han tog den ene hånd op til hovedet. Det var helt forfærdeligt, at han havde ladet hittet komme væk. Nu ville han sikkert snart blive pågrebet af politiet. Og hvad fanden skulle han så gøre? Hvad ville Hazel ikke sige? Og Izobell? Kæft han var på skideren nu.

En fugl fløj skrigende op gennem trækronerne, og Baal trak sig i chok, mens han kiggede panikslagen efter, hvad der lavede larmen. Da der ikke var nogle personer i nærheden, slappede han efter lidt tid af. Han var ved at blive stinkende paranoid og nervøs. Hvad fanden skulle han gøre?

Skoven var så smuk, da Marvina gik igennem den, hun havde en bog med sig som var om alle mulige væsner. Hun havde aldrig være i denne skov før, da hun kun lige var flytte til Terre, men det holde hende ikke fra at i skoven, da hun elskede naturerne.
Hun var faktisk rimlige bange for de ting der var i skoven, hun viste ikke hvorfor men det var hun, ligsom når hun mødte ny mennesker, så var hun også bange, hun var næsten bange for alt.
Marvina kom til at skrige, da hun blev forskrækket af en fugl der skreg, hun satte sig på huk, mens hun gemte sit hoved i sine arme.

Baal hørte pludseligt en kvinde skrige, hvilket måske var på grund af fuglen. I hvert fald fik han et ordentligt chok, hvorefter han skyndte sig hen for at se, hvad der var sket. En pige sad på hug i skovbunden med hænderne over hovedet som for at gemme det. Det var underligt at se hende sidde der som et bange, lille barn. Han satte sig ned på hug ved siden af hende og lagde sin hånd på hendes skulder.

Endnu en fugl skræppede op og fløj væk, hvilket fik Baal til hurtigt at trække sin hånd fra hendes skulder og kigge sig panisk omkring. Da han var sikker på at det bare var en fugl, så han igen på pigen og lagde hånden igen på hendes skulder. "Hey, du. Er du okay?"

Marvina kunne høre at der kom noget mod hende, så hun sad bare helt stille da hun jo ikke viste hvad det var.
Den eller det der var kommet mod hende var lige ved siden af hende, og den rørte ved hende. Hun begyndt at ryste da den rørte hende, da hun jo ikke viste hvad det var der rørte hende. Hun holdt op med at ryste da der var en til fugl der skreg, da der ikke var noget der rørte ved hende mere.
Da hun hørte at der var en der snakkede til hende faldt hun og kom til at skrige igen, hun så at det var en ung mand der havde snakkede til hende, men hun svarede ham ikke.

Baal begyndte at blive lidt irritabel på hendes konsekvente nægtelse af at svare. Han begyndte at ryste hendes skulder blidt, mens han fortsatte med at tale til hende. "Hey! Er du okay? Kan du høre hvad jeg siger?" Det undrede ham, hvis hun ikke ville tale med ham, da han jo viste hende venlighed ved at spørge til hende. *Hvilke underlige mennesker findes der ikke her i Di Morga?*

Vinden begyndte at blæse op, idet de begge blev siddende på hug. Den var kold og tør, hvilket fik Baal's krop til at ryste. Det måtte pigen have mærket. Det ville være underligt, hvis bare havde tænkt sig at blive der i al evighed.

Marvina nikkede til det han spurgte hende om, hun fjernedehans hånd fra sin skulder og rejste sig op og så lidt væk, da hun var genert og stadig lidt bange.
Der gik lidt tid inden hun fik samlet mod til at at sige noget, så hun stammede: "Un-undskyld.... Hv-hvis j-je-jeg for-forstyrret Dem."
Hun begyndt at ryste igen ikke kun fordi det blæste op, men også fordi hun var nevøs og en smule bange. Hun viste ikke hvad hun skulle gøre lige nu, da hun ikke kendt denne unge mand der sad på hug forand hende.

Baal smilede blidt til hende, da hun rejste sig op efter at have fjernet hans hånd. "Tag det roligt, søde ven. Jeg vil dig overhovedet ikke noget. Undskyld, hvis jeg forskrækkede dig." Det tog virkeligt meget arbejde for Baal at holde det venlige smil. Han var skide nervøs og træt, så han vidste virkelig ikke, hvor længe han ville kunne lege pædagog, men han ville da rigtigt gerne hjælpe hende her ned på jorden. Måske kunne hun så hjælpe ham?

"Hvad hedder du min ven?" Han smilede til hende, og forsøgte virkeligt at holde masken. Men nu var det lidt svært, da han mente, at han måske kunne høre sirener i nærheden. Måske var det bare hans paranoia?

"Det-det har jeg heller ikke sagt De ville" sagde hun da den unge mand sagde at han ikke ville hende noget.
Hun så lidt på ham, da det var som om hans smil ikke var helt ægte, der var et eller andet han ikke ville fortælle hende, det var sikkert fordi hun var bange.
"Marvina" sagde hun stille mens hun så på ham. "Hvad så med Dem hedder De?" Spurgte hun lidt efter da hun var blevet mere selvsikker. "Og hvorfor det der falske smil?" Spurgte hun lidt efter igen mens hun så på ham.

Baalichi kiggede stadig lidt op og ned ad hende for at få et indtryk af hende. "Nej nej, men du behøves jo ikke at være bange for mig." Han prøvede virkelig at skjule sin frygt for at en politistyrke skulle komme forbi og tage ham med. "Mit navn er Baalichi... Men kald mig bare Baal... Og.. I forhold til mine smil.." Baal's smil falmede og han klødede sig i nakken. "Det er fordi, der er nogle ubehagelige personer efter mig, og jeg er list nervøs for, hvad der sker, hvis de finder mig."

Det var lige her tanken slog Baal. Hvad fanden ville hans klient ikke sige? Klienten ville sikkert få nys om fejltagelsen, og hvad havde han så af planer? Måske ville han få Baal myrdet. Baal mærkede, at farven i hans kinder forsvandt. Men han blev nød til at holde roen, så for at undgå at tænke mere spugte han Marvina. "Hvad laver du herude søde ven?"

Luften var blevet koldere, og vinden havde taget fat i trækronerne. Mørkt var det også blevet og tunge dråber af regn begyndte at falde ned mellem træerne. De enkelte folk, man kunne se mellem træstammerne, begyndte at skynde sig hjem. Men Baal blev siddende for at vente på svar.

"Jeg har da ikke sagt at jeg var bange for dig" Sagde hun stille mens hun så på ham. "Baal" gentog hun efter ham, og kom til at grine lidt af det, uden nogen grund, da hun hold op med at grine spurgte hun: "Hvorfor er disse ubehaglige personer efter Dem??"

Hun så på ham med et lille smil da han virkede venlig men der var et eller andet over ham, der gjorde hende en smule utryg, ved at være sammen med ham.
"Jeg ville faktisk læse denne her bog, her uden i den skønne skov, men det ser det ud til at jeg ikke kan alligevel," sagde hun, "for nu begynder det jo at regne." For da hun havde sagt det begyndt det at regne.
Hun kom i tanke om at Baal snakkede til hende som om hun var et lille barn så der for spurgte hun: "Hvorfor taler du til mig som om jeg var et lille barn?"

Baal kiggede stille på hende, mens hun snakkede. "De her ubehagelige personer er mine arbejdsgivere og de er ikke heeeeeeelt tilfredse med det arbejde jeg har lavet, så de vil give mig en lærestreg." Han førte hånden forbi halsen som et halshug-tegn. Regnen begyndte at tage til og der var ikke flere folk at se mellem træerne. Ikke en gang kunne man se nogle dyr.

Baal nikkede, da hun forklarede om, hvad hun havde tænkt sig. "Ja, det kan man jo ikke rigtigt i det her møgvejr. Forbandet være vejret i Di Morga." Han grinede lidt da han sagde det, og grinede lidt mere, da hun spurgte om hvorfor han talte sådan til hende. "Jamen det gør jeg bare, sveske. SÅdan taler jeg bare til andre." Baal blinkede til hende og slikkede sine læber.

"Uha!" Sagde hun mens hun så på ham. "Det er jo synd for Dem" sagde hun lidt efter og ville give ham et kram men gjorde det ikke, da hun ikke vist om det var okay med ham, at hun gav ham et kram.
"Måske skulle jeg være blevet i Paris, der var vejret lidt beder" sagde hun mens hun smilede til ham, hun viste ikke hvorfor hun smilede til ham men det gjorde hun.
Da Baal begyndt at grine begyndt hun også at grine.
Hun smilede lidt mere da Baal blinkede til hende og hun fik også lidt røde kinder.
"Er det ikke lidt dumt af os at blive her ude i regnen?" Spurgte hun mens hun så på ham med et smil.

"Ja, er det ikke, smukke?" Baal vidste ikke hvorfor han kaldte hende det, men han kunne bare ikke lade være. Så derfor lagde han bare blidt sin hånd på hendes skulder og strøg den med tommelfingeren.
"Tjaaaa. Der er sikkert bedre vejr i Paris end, der er her ved Terre, ikke sandt?" Han smilede stadig til hende. Da hun spurgte, om det ikke var dumt at blive i regnen, nikkede han stille til hende. "Jo, det er det nok, sveske. Hvad siger du til at komme med mig hjem? JEg bor ikke langt væk?"

Hun nikkede til det han sagde, og blev lidt mere rød i kenderne da hun kaldt hende smukke, hun var jo blevet kaldt det før da hun boede i Paris, så hun viste ikke hvorfor hun blev rød i kenderne. Da Baal lage sin hånd på hende, så n kort på den enden, hun fjernede den, da hun følte at det var forkert, at han gjorde det.
"Jo vejret er beder i Paris" sagde hun og så på ham med et smil, hun kom til at tænke på det hun havde lavet da hun boede i Paris, og hun håbet at hun kom til at lave det igen, da det ikke var noget for hende.
"Øhm.." sagde hun lidt usikkert, "det kan vi vel godt." Hun så lidt usikkert på ham da hun sagde det.

Baal smilede til hende og lod hende fjerne hans hånd. Man kunne jo ikke tvinge de piger til noget, de ikke havde lyst til... Det ville bare ende i kaos, og det var ikke ligefrem det, som Baal ønskede lige nu. Han følte næsten at han burde svare hende, men han kunne ikke finde på noget passende svar på det med vejret i Paris, men da han ikke kunne, tiede han bare stille.
Da hun usikert svarede ham, smilede han igen til hende. "Hey, det var bare et tilbud. Vi kan jo også bare gå ind i byen til storcentret eller noget."

"Nej det er okay, vi kan bare tage hjem til dig" sagde hun med smil, da hun heller ville det, end at lade andre folk se hende gennemblød. Hun viste ikke helt hvad hun skulle sige så hun så bare på ham med et smil.
Lidt efter fandt hun på noget at sige, så hun sagde: "Baal kan vi ikke skynde os lidt, jeg er begyndt at blive lidt bange, for at være her nu." Hun så på ham med nogen bange øjne, og tog et skridt framad, så hun stod lidt tætter på ham.

Baal smilede til hende, mens han lagde armen om hendes skulder. "Jamen fint. Så gør vi det, smukke. Og jo, vi kan godt skynde os." Han førte hende, så langs med den vej, som han var gået herhen. Det var måske lidt af en omvej, men den var i hvert fald en sti og den var hyggelig.
Mens de gik kiggede han stille på hende. "Hvorfor var du egentligt bange?" Han spurgte af oprigtig nysgerrighed og for at lade være med at tænke på rumlen fra skyerne.

Marvina følte sig minder bange da Baal lage sin arm om hende. "Tak" sagde hun stille da han begyndt at gå, og hun fulde selvfølgelige med ham. Da de kom op på stien, som var lidt hyggelig, hun var jo stadig bange så den var kun lidt hyggelig.
"Fordi jeg næsten altid er bange," sagde hun og så på ham, "og det ved jeg ikke hvorfor jeg er" sagde hun lidt efter.
Da hun hørte at det rumlede oppe fra skyerne krøb hun lidt sammen mens hun gik.

"Jamen okay, smukke. Sådan har man det jo nogle gange." HAn trak hende lidt tættere til sig, da hun krøb sig lidt sammen ved tordenes rumlen. "Såså. Jeg er her til at beskytte dig smukke." Hvorfor han kaldte hende smukke, kunne han ikke forklare. Måske var det bare det han gjorde til alle de piger og kvinder han mødte. "Hvor bor du egentligt henne af, smukke?"

Marvina følte sig lidt mere tryk da Baal trak hende tætter ind til sig.
"Det er jeg glad for at De er" sagde hun og så på ham med et lille smil.
Hun syntes det var lidt underligt at han heletiden kalde hende smukke, men det gjorde hende ikke noget da hun var van til det.
Det kunne godt v ære at det ikke var på samme måde med hun var van til det.
"I en lejlighed i Terre" sagde hun forsigtigt mens hun så på ham.
"Undskyld men hvorfor kalder De mig enlig 'smukke' hele tinden?" Spurgte hun mens hun så på ham, da hun gerne ville vide det.

Baal smilede til hende. "Tjaa. Det lyder rigtigt hyggeligt. Bare en dejlig varm lejlighed." Han kiggede stille på hende og kunne ikke lade være med at smile.
"Hvorfor jeg kalder dig smukke?" Han tog en dyb indåndning, mens han kiggede rundt i skoven, mens han tænkte. Hvorfor gjorde han det egentligt? Måske fordi hun var smuk? Eller bare fordi han var vant til det? Det kunne han ikke helt sige. Han kunne mærke at han fik helt rynker i panden over det.
"Det er nok fordi du ER smuk"

"Ja den er dejlige varm, og jeg har ikke bro for mere plads, for det er jo kun mig" sagde hun mens hun så på ham.
Hun kom til at grine lidt da hun kunne se rynkerne i hans pande, hun kom til rødme lidt da Baal sagde at det var fordi hun var smuk.
"Det kan godt være jeg er blevet kaldt smuk før, men det har været i en lidt anden sammenhæng" fortalte hun mens han så på ham med at smil.
Hun kunne godt lide at have Baal's arm om sig, da den var varm, men våd, da det jo stadig regnenede.

"Så du bor fuldstændig alene? Tør en pige som dig godt det?" Baal's stemme var drillende, og et kys listede han ind på hendes kind. Hvorfor gjorde han nu det? Nå lige meget. Pigen her var ret sød, så det gik nok.
"Hvad mener du? Altså var det en fyr, der bare ville i trusserne på dig, eller hvad?" Det ville ikke overraske ham, hvis det var. Mange fyre i Terre tænkte kun på piger som sexobjekter, hvilket Baal til tider også gjorde. Men efter Hazel og Izobell havde hans syn på kvinder ændret sig.

"Ja det gør jeg... Jeg har gjort det i snart et år så, det tør jeg vel" sagde hun mens hun så på ham med et lille smil, hun grinede lidt af det uden nogen grund.
Hun blev mere rød i hovedet da han kyssede hende på kinden, men hun kom til at smilede lidt mere af det.
"Det var nu ikke det jeg mente, selvom det også er sket, men han blev så også fyret efter det." Sagde hun mens hun så på ham.
"Jeg blev kaldt smukke af dem der tog billeder af mig, da jeg boede i Paris" forklarede hun mens hun så på ham med et smil

Baal grinede til hende, og kunne ikke lade være med at kysse hendes tinding. "Så må du da være en rigtig stor pige." Det drillende toneleje kunne ikke være tydeligere.
Baal kunne ikke lade være med at smile over hendes rødmen. "Du er faktisk ret smuk, når du rødmer."
"Ja, okay. Sikke en nar. Godt han blev fyret for det. Perverse stodder." Baal fyrede endnu en masse eder af mumlende, for at hun ikke skulle blive forskrækket over ham. "Så du har været model i Paris? Du er i hvert fald nok smuk nok til at have været det." Herefter blinkede han legende til hende.