Had til byen

S: Gågaden
T: 18:19
O: en masse mennesker
V: Overskyet

Enhver ville sige at en tur på gågaden ville være dejligt. Bare sådan at rende rundt for at shoppe, gå på café og hygge sig. Godt nok måske ikke en dag som denne, men ellers. En af de få personer, der ikke syntes det, men som alligevel var tvunget til at gå her, var Baalichi. Det allerværste han vidste ved Terre var gågaden, da den var overfyldt med mennesker hele tiden, og der var aldrig et øjebliks ro. Stanken fra pølseboder og andre små mærkelige boder sved Baal kraftigt i næsen og han havde svært ved at gå der. Men han havde jo lovet Hazel at købe hende en gave. Eller.. Han havde lovet sig selv det for at overraske hende. Hun var en af de få piger, der betød en masse for ham, og som han gerne ville forkæle uden at hun havde bedt om det. Selvom hun ikke ville bryde sig om det, ville han gerne gøre det for hende. Så Baal pillede nervøst ved sit jakkesæt, og satte bowleren på plads. Nu skulle der shoppes.

Kyoji står i en lille butik som ligger i Terre's gågade hvor de sælger alt muligt fra smukker til tøjdyr, tøj og en masse sjov ting.
Kyoji elsker at arbejde der for de mennesker der kommer er tit nogen ældre som er virklig venlige, hun ser ikke så mange piger på hendes alder der inde siden det ikke ser ud som en stor butik.
Kyoji køber også slev lidt der inde siden de har en masse søde ting hun elsker underlige ting som folk ikke nomalt tænker over at købe.

Baal valgte så at gå ind i en lille butik med alle mulige ting, såspm smykker, tøj og alle mulige forskellige ting. Det var svært for ham at vide, hvad en aspara godt ville have. Men nu havde han jo bestemt sig for at købe hende et eller andet.
Der gik en fem minutters tid, inden at han bestemte sig for at det nok skulle være et smykke. Men hvilket smykke ville bedst passe en smuk kvinde?

Kyoji ser en kommer ind "velkommen!" siger hun med en glad stemme og et varm smil imens hun sætter være op på en hylde "du sklal bare sige til vis du skal have hjælp" siger hun imens hun får den sidste kasse op på hylden.

Baal hørte en af medhjælperene sige velkommen og han nikkede til hende med et blidt smil som tak. "Det skal jeg huske, ven." Det var blevet en vane for Baal at kalde de piger og kvinder han mødte for "ven". Så han håbede ikke at hun ville sige noget til det. Da han havde svært ved at bestemme hvilket smykke han skulle købe til Hazel, henvendte han sig til kvinden, der havde budt ham velkommen. "Hej. Øhmmm.. Kan du tilfældigvis hjælpe mig?"

hun fjerner hurtigt sit lange pandehår fra hendes ansigt imens hun smiler tilbage og svar " self kan jeg det! hvad skal jeg hjælpe min ven med? " hun smiler lidt der hun siger ordet Ven som han kaldte hende. men imens hun ventede på hans svar kom en gammel dame som også arbejdede der hen og sagde til Kyoji " sikke en flot kæreste du har fået fat i der kyoji haha! " den gamle dame kigger på ham imens hun smiler og nikker til ham end til hun er ude af syne " U-U-UNDSKYLD! hun mente det ikke! " Kyoji bliver helt flov over det og undskylder mange gange og håber han ikke bel sur eller fornermet.

hun fjerner hurtigt sit lange pandehår fra hendes ansigt imens hun smiler tilbage og svar " self kan jeg det! hvad skal jeg hjælpe min ven med? " hun smiler lidt der hun siger ordet Ven som han kaldte hende. men imens hun ventede på hans svar kom en gammel dame som også arbejdede der hen og sagde til Kyoji " sikke en flot kæreste du har fået fat i der kyoji haha! " den gamle dame kigger på ham imens hun smiler og nikker til ham end til hun er ude af syne " U-U-UNDSKYLD! hun mente det ikke! " Kyoji bliver helt flov over det og undskylder mange gange og håber han ikke bel sur eller fornermet.

Baal smilede til hende og nikkede til hende. "Tag det roligt, sådan er nogle gamle mennesker." Han nikkede til sit eget udsagn. Det var sådan han så mange mennesker, når de havde nået en vis alder. "Men det jeg gerne vil have hjælp til er at finde en ring til en pige med lang blond hår. Hun er unaturligt smuk.. Og så ved jeg ikke rigtigt, hvad for en slags smykker man giver til sådan en kvinde."

hun var glad for at han ikke var sur og smilte lidt " Hmm.. et smukke til en smuk pige huh?... " hun står og tænker lidt.
" jo! " hun går over til et lille bord hvor der sidder nogen dukker på men ved en af dukkerne er der en lille æske, hun tager den op og åpner den.
der ligger en lille guld ring hvor der er en himmel blå diemant i men der er også skrevt nogen tegn i ringen som står for Engel.
"den her tror jeg måske kunne være et godt bud måske? " hun smilte og gave ham ringen så han kunne kigge på den.

Baal smilede venligt til hende og tog imod ringen. Den var rigtig flot og havde et flot tegn ingraveret. "Hvad betyder det her tegn, egentligt?" Han kiggede venligt på hendes ansigt igen og smilede så charmerende som han kunne, hvilket nok ikke var særligt meget. "Hvor længe har du arbejdet her? Du virker ret rutineret med at behandle kunderne godt."

"hehe har arbejdet her længe Hmm... tror jeg har arbejdet her i 8 år, så jeg begyndte at arbejde her der jeg var 10 år " hun smilede tilbage med et varm smil "men det betyder Engel det er en ring som siges som vil beskydte den person som du holder aller mest af" hun kigger på den og for meget glæde at af gikke på den.

Baal nikkede til hende. "Ja, okay. SÅ du er 18? Du ligner da ellers en på omkring 22 år. Og du har godt nok arbejdet som meget ung. Begyndte selv først at arbejde som 18 årig." Han smilede varmt til hende og nikkede til hendes forklaring. "Ja okay. Jeg tror at jeg tager den her. Den virker som den rigtige gave til hende. Hun har brug for beskyttelse. Hvor meget koster den?"

hun tænker sig om " Hmm.. " hun ser på hm en ekstra gang " tag du bare den, den bliver nok ikke solgt og er sikker på den kommer det rigte sted hen, du virker virklig til at holde af den person så hun fortjener den " hun smiler varmt og fjerner sit pandehår engang til fra sit ansigt.

Baal nikkede glad til hende. "Så hvor meget skal jeg give for den?" Måske havde hun sagt at han bare skulle tage den, men han ville da gerne batale for den. Han kiggede kort på hende igen, med et lidt mere studst ansigtsudtryk. Hun virkede ikke helt menneskelig. Men hvordan konfronterede man hende med det et sted fyldt med mennesker?

hun ser ham i øjne og griner lidt efter " hehe du har ret jeg er ikke helt normal men det kommer ikke bag på så mange min ven " hun tager ringen og puter den tilbage i den lille æske og putter den i hans hænder og klæmmer om dem " pas godt på hende Baal "hun smiler varmt igen og går lidt væk for at samle en bamse som er faldet ned fra hylden på plads

hun ser ham i øjne og griner lidt efter " hehe du har ret jeg er ikke helt normal men det kommer ikke bag på så mange min ven " hun tager ringen og puter den tilbage i den lille æske og putter den i hans hænder og klæmmer om dem " pas godt på hende Baal "hun smiler varmt igen og går lidt væk for at samle en bamse som er faldet ned fra hylden på plads