Noget nyt skal prøves af...

S: Skolen Lycée
T: 13:45
O: ikke noget endnu.
V: Solskin
Påklædning: Hvid habit, bowler

Solen skinnede og blændede næsten helt Baal, da han gik ned ad gaden, der førte mod skolen Lycée. Fuglene fløj højt og for alle andre ville dette være en dejlig dag. Men det var det overhovedet ikke for Baal. Grunden, til at han var på vej mod skolen, var, at han havde tænkt sig at søge et vikarjob. Selvfølgelig var det et dække for at han kunne få lov til at slå en person ihjel. Og denne person arbejdede på skolen. Så Baal mente, at dette var den eneste måde, hvorpå han kunne få en chance for at slå personen ihjel.
Langsomt begyndte han at kunne se skolen. Hjertet bankede, da han endte foran skoleporten. Det var simpelthen overvældende at stå lige her igen efter alle disse år. Men han blev jo nød til at gøre det. Det var jo hans job, det galdte. Så han tog en dyb indånding og gik igennem porten.

Maya var begyndt på den nye skole, Lycée hed den. Det havde ikke været det hun havde glædet sig mest til, men første dag skulle man jo bare overleve. Der vrimlede med elever på gangene, og stressede lærer. Maya havde klædt sig lidt neutralt i sorte bukser,Sorte Converse og en hvid 'blonde' trøje. Hendes hår hang løst og var lige som det plejede at være. Maya kunne ikke finde rundt, og det forvirrede hende. Hun hev hendes skulder taske, lidt længere op over sin skulder. Maya bed sig selv blidt i læben, og kiggede lidt på kortet over skolen. Hendes første time startede om 10 minutter. Måske burde hun gå derhen nu? Hun undersøgte kortet og bevægede sig langsomt hen af gangen. Meget koncentreret. Bumb. Hun stødte ind i noget. Hendes blik fløj op, på genstanden hun stødte ind i. Det var en mand. "Undskyld" sagde hun med en undskyldende smil.

Baal var kommet ind på skolen og havde stået stille i et stykke tid. Pludselig stødte en eller anden ind i ham, og han kiggede forskrækket på skikkelsen, der stod ved siden af ham. Det var en yndig pige, som virkede, som om hun allerhelst bare ville undgå at blive opdaget. Men nu stod hun og undskyldede, mens hun smilede til ham. Han smilede selv varmt tilbage, imens han nikkede. "Det er helt i orden, min ven. Tænk ikke på det."

Derefter så han, at hun bar rundt på et kort. "Så du er ny her?" Han kunne ikke undgå at lyde lidt hånlig. "Skal jeg følge dig ned til dit klasseværelse? Bare fortæl mig, hvor du skal være, så kan jeg vise dig derhen." Hans øjne vandrede langsomt op og ned ad hende ligesom for at få et indtryk af hende. "Hvor gammel er du?"

Maya ruskede sig selv nervøst i håret, "Det ville være skønt! Jeg skal have matematik.. Lokale 2b?" sagde hun med et lettet suk. Så kunne det være hun for engang skyld ikke kom forsent. Det plejede hun altid at gøre, lige meget hvor god tid hun var i. Sådan var det bare. Hun lagde mærke til at han gav hende et elevator blik. Typisk. Hendes krop var heldigvis rigtig flot, og velformet. "Jeg er 19" sagde hun og bed sig selv blidt i underlæben. Det var hendes sidste år på denne skole. Selvom det hun havde mest var kurser, så hun kunne komme videre med sit liv, irriterede det hende stadig. Altså at hun ikke var færdig med at studere. Hendes læber var fyldige, og en let rosa farve. Hun slap hendes underlæbe, og kiggede op på denne herre. " Jeg kunne ikke undgå at høre, du lød en smule hånlig?" spurgte hun med et skævt smil. Hvor gammel var han mon? I tyverne? Sikkert.

Baal smilede varmt til hende. "Selvfølgelig. Så skal jeg nok vise dig vej, min ven." Det var underligt så varm han havde det i sig selv. Hun var en fantastisk attraktiv pige. Men nu måtte han tage sig sammen. Det kunne ikke nytte noget, at han begyndte at flirte med hende. "Så følg mig. Lokalet er et minuts gang herfra." Han nikkede henkastet mod gangen til venstre, og han begyndte at gå, da hun gjorde mine til at følge med.
"Så du er nitten? Du ligner da ellers en der er ældre." Måske var hun et magisk væsen? Det kunne han spørge hende om senere. Han gjorde nok ikke klogt i at spørge hende, hvis hun nu bare var et menneske. "Tjaa.. Tjooo. Måske gjorde jeg.. Undskyld." Han smilede forlegent til hende, mens han fortsatte med at gå. "Hvad vil du så, når du er færdig om et par år?"

Maya kiggede på ham med et lidt underligt blik, "Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det? Synes du da jeg ser gammel ud?" spurgte hun med en blid latter. Den havde hun aldrig hørt før, heldigvis påvirkede det hende ikke. Hun strøg hendes fingre igennem det lange hår. Hun fulgte efter ham i hendes sædvanlige tempo. Ikke hurtigt og ikke langsomt. Sådan et normalt tempo. Ja.. Hvad ville hun når hun var færdig? Der var så mange muligheder. Utallige. "Jeg tror jeg ville finde en at leve lykkeligt med" svarede hun med et sarkastisk smil. Det var ikke præcis det hun ville, men det ville ikke være en udelukket ide. Måske ville det være sundt at finde noget stabilt? Men lige nu havde hun ikke overskud til det. "Hvad laver du enlig her?" spurgte hun med et venligt smil.

Baal grinede mildt af hendes latter. "Tjaaa, ja det det gør jeg." Han kunne ikke lade være med at holde en lille latter i gang. Imens kløede han sig i kanten af øjet, og derefter bag nakken. Hendes svar kom lidt bag på ham. En at leve lykkelig med? Det var en drøm, som mange ikke havde i denne tid. "Ja okay.. Har ikke mødt mange med den drøm om fremtiden." Han hostede lidt, da hun spurgte om, hvad han lavede her. "Jeg er her for at søge arbejde i lidt tid som vikar i historie, engelsk og religion." Han nikkede kort for sig selv. Selv ville han kalde sig ekspert på de områder.

Maya kiggede op på ham da han snakkede til hende, "Jeg er også pænt usædvanlig" svarede hun med et lille smil. Han kunne blive hendes lære. Hun havde nemlig begge fag. Det ville være underligt, hvis de udviklede et venskab. Hun kiggede lige frem i et kort stykke tid, der myldrede med elever på gangene. De skulle nok også til time. Hun overhørte et par elever snakke om aflyste timer. Havde hun også en time eller to der var aflyst? Måske disse morgen timer? Det ville i hvert fald være rart. Hun hadede matematik, mest af alt fordi hun ikke var særlig god til det. Hun burde finde en at læse lektier med. En der var god til matematik. Det kunne være praktisk. Hun løftede hendes bøger en smule længere op, i armen så det ikke var så besværligt at gå med.

Baal kunne ikke lade være med at grine lidt af det, hun sagde. "Ja, det siger du ikke, hva'?" Smilet forlod ikke hans læber i et stykke tid, og da hun løftede bøgerne længere op i armen, kiggede han på hende. "Skal jeg ikke hjælpe dig med nogle af bøgerne? Og vi er der om et øjeblik." Han kunne ikke lade være med at smile varmt til hende. Hun virkede virkelig sød. Eleverne kom hurtigt forbi dem, både den ene og anden vej. Sikkert på vej mod deres klasseværelse. "Nå, så er vi her. Hvad med at snakkes ved efter skoletid?"

Maya stoppede op ude foran døren til klasseværelset. " Jo det er en aftale.. 15:20" Sagde hun og smilede venligt til ham, inden hun klappede ham blidt på armen. Hun forsvandt ind gennem døren, og iblandt de mange mennesker. Rummet var fyldt op, der var kun en ledig plads tilbage. Der satte hun sig. Det var nede foran, helt ude i den ene side. Hun bed sig blidt i underlæben, og åbnede hendes bøger. Hun tog en blyant og kiggede op imod læren. Han kiggede på uret og begyndte derefter undervisningen. Maya sukkede blidt for sig selv, imens hun prøvede at finde en løsning på det besværlige regnestykke. Det meste af timen sad hun med blyanten hævet op til hendes læbe, eller med en lok hår snurret rundt om hendes finger. Der ringede ud, så hun pakkede sin ting sammen. Stille og roligt. De fleste havde allerede forladt rummet. Der var kun læren og hende tilbage.

Da Baal så hende forsvinde ind gennem døren og havde sikret en aftale, vendte han sig om og hastede ned ad gangen mod rektorens kontor. Blidt bankede han på døren og trådte ind. Hele mødet foregik stille og roligt, og Baal fik sit vikarjob i historie, engelsk og religion, som han håbede på, at han ville få. Mødet havde taget en god times tid, så klokken var allerede 15:10. Så nu måtte han skynde sig hen til hans venindes klasseværelse. Da han kom derhen, var der kun hende og læreren.

Maya smilede kort til ham, da han kom ind i klasseværelset. "Hej igen" sagde hun høfligt og bed sig blidt i underlæben. Hun fik lukket de sidste bøger sammen, og tog dem op i armene. Hun gjorde tegn til at de kunne gå. Nu var hun i hvert fald klar, til at komme ud fra det varme klasseværelse. Det havde været en alt for lang time. Utroligt at man skulle spilde tid, på noget man alligevel ikke skulle bruge til noget. Hun skulle i hvert fald ikke bruge matematik. Det var for kedeligt. Maya begyndte at trippe ud af klasseværelset, og regnede med at han ville følge efter. Selvfølgelig kun hvis han ville. Det var jo hans eget valg, men hun regnede med det. Man skulle jo tage nogle chancer indimellem.

Baal smilede tilbage til hende. "Hej igen. Du behøver ikke være høflig overfor mig, søde." Han fulgte efter hende, da hun forlod klasseværelset. Da slog det ham, at der var noget vigtigt han havde glemt. "Hvor dumt af mig. Jeg har helt glemt at præsentere mig. Navnet er Baalichi Iman. Hvad hedder du, smukke?" Det undrede ham, at han kaldte hende smukke. Men hvad fa'en. Sammen fulgte han med hende ud af skolen, hvor der var ret eftermiddagsvarmt. Baal nød det fuldt ud. Nu var det ikke længe, inden det blev mørkt.

Maya væmmes da han kaldte hende for søde. Hun hadede alt for søde ord. Det var ikke lige hendes kop te. "Ikke kald mig for sød eller smuk" Mumlede hun og bed sig selv lidt hårdere i underlæben. Da hun hørte hans navn, slog en tanke hende. Hvor var han mon fra? Det var da ikke et navn, man hørte så tit. "Jeg hedder Maya, hyggeligt at møde dem Baalichi Iman" svarede hun ham igen høfligt, men denne gang tilføjede hun et lille smil. Hun strøg hendes hår på plads, og kiggede hen på ham. Hvordan gik hans jobsamtale mon? Vidste han allerede om han ville blive ansat? Så mange spørgsmål, i sådan et lille hoved. Det stressede hende, hun havde altid så mange tanker. De fløj bare rundt, og kludrede sig sammen.

Baal smilede til hende og nikkede. "Som frøkenen ønsker." Han kunne ikke lade være med at smile, selvom han irriteredes ved, at han ike måtte kalde hende de ting. Luften var frisk og klar, og fuglene sang stadig, selvom man kunne mærke, at mørket var ved at komme. "Maya.. Fint navn." Han smilede skævt til hende og fortsatte med at snakke. "Hvor længe har du boet her? Og ryger du?" Han tog en pakke med cigaretter op af lommen, tog en selv som han tændte og begyndte at ryge, mens han stille kiggede på hende, afventende et svar.

Maya var fristet til at sige ja til en cigaret, men hun havde endelig taget sig sammen til at stoppe. Skulle hun sige ja eller skulle hun sige nej? En svær beslutning. "Jeg må desværre takke nej" svarede hun, inden hun ville skifte mening igen. Et lettet suk lød fra hende inden hun strøg sine fingre igennem det lange hår. Maya boede i en meget lille lejlighed inde i terre. "Ehm.. Jeg bor i en lejlighed. I terre" svarede hun høfligt og kiggede lidt rundt udenfor. Hun bed sig blidt i underlæben, og kiggede på ham. Hun lavede en underlig armbevægelse, der betød han skulle fortælle lidt om sig selv. Maya kiggede op på ham igen. Hvor gammel var han mon? Han var i hvert fald færdig med skolen.

Baal nikkede og fortsatte med at ryge sin cigaret. "Det er også noget værre lort at ryge. Så fornuftigt nok at takke nej." Da hun svarede høfligt om hvor hun boede, kiggede han stille på hende. "Du behøver altså ikke tale så høfligt til mig. Jeg er jo ikke dronningen eller noget." Han kunne ikke lade være med at grine lidt af det, mens de fortsatte ned ad gaden. Da hun gjorde en armbevægelse for at han skulle fortælle noget om sig selv, færdiggjorde han sin cigaret, og smed skoddet fra sig. "Jeg er 26 år gammel, og bor i et lille hus nær kirkegården. For ikke at blive forstyrret for meget. Jeg er ret sky nogle gange og så er jeg nyder af meget fine whiskeyer og cognaccer."