mørkes kedsomhed (azazel)

Sted: en mørklagt gyde... kun ensom lygtepæl..
Tid: 00:56
Vejr:overskyet nattehimle uden stjerner..
Omgivelser:
kaZu stod under lygtepælen, kun hans skævte smil kunne ses, rasten var henlagt i skyggerne.. hans gule rovdyr øje lystede tydelig i mørke... vinden legede et øjeblik med hans lange mørkerøde hår.. han ventende.. ventende på at høre fra sin herre og mester i paris.. men ventetiden var ved at rive ham i stykker.. han hadet at ventede .. det var så kedelig.. så frygtelig kedelig..

Azazel kom gående forbi gyden, han kunne se noget der inde. Azazel kiggede sig omkring inden han varsomt gik ind i gyden. Han kunne se at der var en anden person der inde. Kan gik længere ind i gyden og kunne nu se en mand der stod under en lygtepæl. azazel gik stadig varsomt længere ind i gyden.

kaZu hørte der kom noget imod ham.. var det budbringeren?.. egentlig.. tænkte han og gav et smil fra sig.. han så skikkelsen kom imod sig, som en mørke skygge.. hans smil famlede lidt.. det var ikke ham.. han havde ventende.. men pyt.. kedsomheden var borte og et skævt, arrogant smil.. han tog et skridt frem imod skyggen... hvem vil dog vove sig ud i sådan et vejre som det her? vel.. *kun en som var ligeså sindssyg som mig* tænkte kaZu og slikkede sig om munden..

Azazel gik tættere på manden der var inde i skyggerne. Han smilte lavmeldt og fortsatte stille ind i gyden.

" gad vide om det er ham" tænkte Azazel for sig selv mens han kløede hans baghoved. Azazel stoppede foran den anden person, han kunne ikke se meget, men han fik øje på personens gule øje. Azazel's egne øjne lyste op som om han havde set en han elskede.

Azazel's smil forsvandt langsomt, han kiggede nøje på personen selvom han ikke kunne se ham ordentligt

kaZu sendte et arrogant grin fra sig.. "hvem er du så.. et menneske?" han smilete ondskabsfuld. mennesker var så små.. lille.. og dog.. han kunne mærkede at det her ikke var et normalt menneske.. men noget ganske andet.. noget som måske kun hans mester ville sende? han trak vejret dybt og så frem imod den fremmed med et skævt smil..

" jeg er Azazel Angelblood, jeg er dæmon" Azazel kiggede på denne halv dæmon og kiggede sig derefter omkring i gyden. " jeg blev sendt her til" sagde han med et glint i øjnene. Hans øjne lyste som stjerner på nattehimmelen

"en hele dæmon" gentog kaZu smilede.. "en dæmon, man skulle tror den her by levende af dem" han grinende et sekund lavmælt..

"sendte her til af hvem?" kaZu så på ham, med sit kolde skævt smil..
han trådte væk fra skyggerne og ud i lyse fra lygtepælen, så han var fuld oplyst.. lyset skinnede i hans mørkerøde hånd, der hang nede om skuldrene på ham.. hans gule øje lyste om kap med lampen over hans hoved..

" Jeg blev sendt her til af din herre" azazel bukkede i respekt for denne halv dæmon

Azazel kiggede sig omkring i gyden, da han hørte noget bevæge sig inde i gyden, det var ikke ham, eller den anden dæmon

"min herrer" gentog kaZu humoristisk "hvilken herrer?" og så azazels buk.. "hvad er du kommen for.. hvad er din mission?" spurgte kaZu arrogant.. han holdte pludselig inde.. han havde hørt det samme som azazel.. de var ikke alene i denne mørke gyde.. noget var sammen med dem.. men hvad?

Azazzel kiggede omkring sig og fik øje på en stor mørk skygge. det lignede den havde vinger. " ved du hvem det er" saggde Azazel og kiggede på Kazu.

" jeg er blevet sendt af en fra paris" sagde Azazel og smilte sagte og forkuserede på skyggen

kaZu fulgte hans øjne og så ind i skyggerne.. "haha, kom med mig.." kaZu begyndte at går længe ned af gyden, væk fra lygtepælen og ind i mørkede af gyden på imod dens hjerte.. han mærkede azazel fulgte efter ham.. "vi er alene" kaZu så koldt på ham, med skævt smil, som kun en slange kunne frembringe.. "af en fra paris mørke, sige du, hvad er denne herrers besked?" han så koldt og arrogant på azazel.. hvad havde denne dæmon at sige?

Azazel fulgte efter kaZu længere ind i gyden, han kunne ikke se en pind.

" Han sagde du kunne vende tilbage" sagde Azazel og smilte skævt til kaZu. Azazel fik hans øjne til at lyse et svagt grønt lys så han kunne se lidt, men ikke meget. Han vidste at kaZu var lige foran ham, mere vidste han ikke

"vende tilbage, af hvilken grund, skulle jeg det?" kaZu så sig skævt over skulderen på azazel.. han stole ikke mere på denne dæmon, inden han stole på en engel. men han kunne da godt lege med på denne dæmons ide, men han troede ikke på ham.. kaZu smilede skævt til azazel, "hvorfor skulle jeg rejse tilbage til paris mørke?"

" din herre sagde bare jeg skulle sige det, mere sagde han ikke" azazel smilte sagte

"jeg tror ikke på dig..du har spildt min tid" kaZu begyndte at gå væk i skyggerne.. "sig til han, der sendte dig, at jeg forlænger beviser, forlænger det, som det sidste.." skyggerne blev mørkede og mørkede.. kun kaZu' s gule øje skinnede svagt..
hvad skulle han gør med denne dæmon?

Azazel kiggede på ham og tænkte for sig selv " kan det være den forkerte?" Han kiggede efter kaZu da han gik længere ind i skyggerne.

Azazel blev enig med sig selv at han hellere måtte gå ellers kunne det skabe problemer, han kunne føle det

"du skal ikke være bange for mig" sagde kaZu med et sarkastisks smil.. "jeg gør ingenting.. men jeg vil gøre høre mere om ham, der sendte dig.. måske kan det være min herre" hans smil var som en løgn.. der ingen sandhed i det.. ingen.. og dog måske lidt.. hvem ved.. han så kort på azazel.. hvorfor skulle denne dæmon lokkede ham væk fra herfra?

Azazel smilte arrogant og vendte sig om mod kaZu

kaZu så kort på ham, mens han et øjeblik førte en af sine hænder igennem sin lange mørkerøde hår. "hvad har du at sige, jeg kan se på dig, at du har noget.. hvem sendte dig?" hans forskellige øjne så på direkte ind i azazel's.. "fortæl mig nu, jeg ville vildt gerne høre det, for det lyder ganske spændende" han tog et skridt over imod dæmonen.. mens en lille smerte begyndte i hans violete øjne. det lovede ikke godt.. kaZu vidste hvad den smerte betød.. noget frygtelig.. men i det her tilfælde var det måske kun godt.. for han stolede ikke på ham..
kaZu smilede et skævt smil til dæmon, overfor sig.