Teater i mørkes nat

S: Theatre
V: Mørket og koldligt
T: omkring 5 tiden om morgen (efter den sidste forestilling)
O: Vis kun Ailince
D: en dag i Juli
P: Ailince bære en Blå top og kort nederdel i sort, hun havde højhælede på og håret op sat i en knold

________________________________________________________________

Lyset gik ud i salen og området hvor man kom inden og ud, det eneste sted lysset stadig brændt var bagscene da Ailince var ved at rydde det sidste op og klar de tingen som skulle inden den næste forestilling i morgen aften, hun gik og nynnede og hyggede sig, ikke særligt travlt.... Teater kunne til tider virker uhyggelig og forladt når forestillingerne sluttede den ellers så livlig og varm tearter, i mørket og ensomheden bliv den ubehagelig og skummelligt....
Men omkring Ailince var der meget behagligt hun havde noget med at påvirke sin omgivelser til siden, med hendes skønhed ustrålning , hendes smukke udseende , hun overnaturlig smuk, ikke en eneste fejl i huden eller noget som kunne ses , hun havde en blidt ansigt og smukke blå øjne lige nu, men alt kunne bedrags , dette blive væsne var i virkelig et uhyggeligt og modbydeligt monster en blanding af to farlig og voldelige væsner, nemlig En Vampyr og Dæmon , til tider var hun mere dæmon og andre mere Vampyr efter om det var dag eller nat ... Alt disse ting kunne ikke ses på hendes blid narture og hun var normalt ikke den som vidste de sidere, men hun kunne virkede kold og lige glad i starten , hun lukkede nemlig ikke bare sådan mennesker inden i hendes liv... hun var farlige , det skulle bare ikke tros... mens hun gik rundt her og alt det sket der noget et andet sket, hvad mon der sker nu

,,Tii domii ku saka idu domi nu naii!" Lød det fra en lille gul kanariefugl, som så nydeligt sad og observerede pigen der gik og gjorde rent.
Dens skingre sangstemme fyldte salen og gjorde det nærmest uudholdeligt at være derinde. Sangen handlede ikke kom noget.
Det var tydeligt at fuglen havde lært den sangtekst af noglen, selvom det kun var en sang den fandt på.
Tråds dens dumme udseende kunne den dog tænke!
Fuglen klappede í og baskede kort med vingerne før den langsomt fløg ned mod pigen og landte på hendes ene skulder.
,,Hideki, Hideki!! Lød det fra den, med dens skingre stemme, mens den gloede dumt ud i luften. Alex som lå og sov inde i sig selv, var den ligeglad med! Han var ikke vigtig!

mikala sad på scenen hun sad og sang svaget hun hade en sang hun hade lavet tim sine søster Ailince men hun kunne bare ikke finde hende så hun måtte bare synge den her hun viste ikke at det var ander ende hende her

Zal sad over i hjørnet og kiggede på alle folkene i salen.
Det havde været en god forestilling. spændene...
Han gabte en smule og klappede en sidste gang før han sat sig tilbage og slappede af.
Han havde siddet ved en VIP plads, selvom han ikke lignede en rig person kunne han godt li at bruge sine mange penge.
Nu sad han bare og ventede på de sidste i salen skulle blive tilbage... Disse personer var normalt dem som havde noget spændene at sige... Og noget sagde ham at efter oplevelsen i skove skulle det her nok blive spændene.

Israels blodige spøggelse sad som en grålig silhuet og kiggede ned på dem. Spøgelses blodet dryppede fra ham, men forsvandt som dug for solen efter det var faldet godt en halv meter fra ham... Krigs Dæmoner var skabt sådan at når de endelig døde, skulle de med stolthed kunne vise hvad de døde af... Det Fandt Israel ret så Irriterende når det kom til stykket. Det var virkelig surt at rende rundt og ligne et lig... Konstant... MEn det ville snart være overstået... Men indtil da... Kunne han vel ligeså vel godt få noget ud af det...
Hullet i hans mave blødte allermest. (Se Emnet i Les Grottes...) Forbandede Damia... Hvorfor skulle hun absolut slå ham ihjel på den måde?
Han smilte svagt... Nårh ja... Nu havde han jo ogå selv hjulpet til med at dø faktisk...
Ganske lydløst flød hans spøgelse afsted så han nemmere kunne høre hvad det var de sagde... Deuden ville han gerne fortælle en ting eller to til den Kanarie fugl...

Mikala gik rundt på scene alene og sang ingen andet viste at hun hade et store sangtalent det for regen de hende ikke for noget hun hade en røde kjole på og rødesko og hendes hår var sat op i en hestehale

Ailince så mod gul kanariefugl med et sødt smil, "Jamen hej lille ven" sagde hun og løftede en af sine kolde figner over dens hovede, hun aede den blidt en enkel gang og kyssede derefter dens hovede , forstigt så den ikke bliv bange , hun elskede dyr og kunne ses , hun så mod de ting hun bære...
En kjole som var gået i stykker under forestillingen og et par bukser som var gammel, hun smilede derefter til den gul kanariefugl , da det virkede som om den snakkede til hende , hun bukkede sig nu ned og samle noget op, hun havde en sød duft og den var genkendelig , vis du havde en god næse, men selvom hun var så rolige og blid, var hun enligt et ret mørket væsen, hun havde nogle slemme blandinger , vampyr og dæmon ...
Hun begyndte at gå langsomt med den gul kanariefugl på sin skuldre , hun lagde tøjet på en stol og sætte sig ned på en stol nær , hun begyndte at sy, hun havde smukke og elegant bevægelser, hvordan kunne dette væsen var ondskabsfuld

Fuglen lod hende røre så meget hun nu vil. Den lod til ikke at bemærke det, den sad bare og så nærmere.... dum ud.
Dens sorte perleøjne så lige ud i luften, men tråds dens dumhed så den faktisk ud til at lytte til hendes ord, mens den studerede de så anderledes omgivelser, normalt var den jo udenfor (eller var Alex!)
Men nej, hvordan den var kommet ind var et myserium.
,,Hideki! Hideki!" Lød det endu engang fra den med dens høje, øredøvende toner!

Israels gjorde sig helt usynlig... Det var faktisk en enkelt ting han kunne lide ved at være Spøgelse... Ellers var det røvirriterende.
"Du burde se at holde op med det der" Hvislede han irriteret til Karnariefuglen. Lyden havde været skingernde provokerende og det... Ja det hadede Israel faktisk...
Desuden kunne han også lave en slags skrig... Bortset fra at den plantede frygt dybt inde i folk og dyr... Endnu en gave fra Krigs Dæmonernes side. Noget der var yderst nyttigt hvis man skulle demoralisere fjendlige tropper...
Han kiggede hen på Ailince og rynkede kort på næsen. Ikke som en dårlig refleks... Bare mere som... En Refleks.

Zal blev sidene roligt på hans plads i VIP'en, han gabte højlydt og lignede en der ventede på noget skulle ske... Men hvad? Han kiggede rundt og skodet sin cigaret hvorefter som en desperat narkoman han tændte en ny.
*Titte bøh* Tænkte han og smilede drillende i sit hjørne mens han tog endnu et sug.

Mikala gik stadig væk og sang på scenen hun hade ikke set ellert høre de ander men hun viste at det var nogen et sted men ville ikke lede efter dem hun sang bare så lød et skud og er voldesomt skrig Mikala var bliv såret i ryggen hun fik fat i sinpistl bare for at være stille

Ailince smilede og hørte den gul kanariefugl lyde anderledse end andre, hun aede den blidt under næbet, hun så mod spøgelset , det var lidt bekendt og små grinede af det han sagde..
"Tag dig ikke af ham, du har en smuk stemme" sagde hun og aede den over hovedet igen, den lod ikke til at havde noget i mod det... det bedste ved dyr var de ikke frygtede hende..
Ailince så derefter mod spøgelse og opdagede den havde flyttede sig lidt væk fra hende, hun små smilede af tanken "Så du kan mærke det" sagde hun og rystede på hovedet, hendes stemmende var lidt kold men blid på sammen tid, var hun et monster som spille blid eller en vampyr dæmon som faktisk var sød og rar, hun så mod den gul kanariefugl "Hvordan er du enligt kommet inden min lille ven "

Hideki lod sig ikke mærke af det der pludselig blev hvisket til den, den ignorerede det nærmest, så ud til at være ligeglad mens den kort baskede med de små, dunede vinger.
,,Tii domii ku saka idu domi nu naii!" Sang den igen, ikke så højt som før, men stadig højere end en normal fugl.
Lavere stemme...Alex var ved at vågne!
Fuglen lagde sit hovede let på skrå mens den stadig så dumt ud i luften.
Gad vide hvor lang tid det tog, før Alex kom tilbage?

Israel stivnede...
Noget havde ændrede sig nede i underverden... Hvad pokker skete der dog dernede... Han stirrede ned på sine fødder og det gulv han stod på... Der var noget sket... Han blev nød til at tjekke det ud... Måske var der bestemt hvornår han skulle genfødes Og hvem han skulle genfødes i... Fantastisk...


//Skal logge... Sorry//

//okaay ses du //

Ailince så mod den gul kanariefugl og kunne ikke lad være med at smilede "Hvor du nuttede , elsker bare dyr" sagde hun og syede vider på tøjet hun var vildt dygtigt til det "Venter du på nogle" spurgte hun den gul kanariefugl, da hun hørte den tanke en enkel gang, hun smilede beroligende mod tøjet, hun virkede enligt som en rolige person ikke dum at gør noget forkert , selvom hun havde de mørke væsners gener i sig

Hideki så op på hende, dumt som altid!
Den så ud til at kunne forstå hende, men svarede ikke på hendes spørgsmål. Både fordi den ikke havde lyst til at sige det, og den havde for få stavelser!
Den tænkte ikke... dumme lille fugl!
Fuglen baskede igen med de gule vinger, før den lettede og fløj ned på gulvet.
Der burdte da være et omklædningsrum et sted... eller ihvertfald et skab, så folk ikke kunne se når fuglen igen blev til Alex, som højst sandsynligt ville komme til at ligge livløs på gulvet og sov! ,,Hideki! Hideki!" Lød det fra den igen, denne gang meget lavere!

"Kom med" sagde hun til den , hun forstå den , hun smilede og løftede den op i sin hånden "jeg viser vej til hvor du kan skrift form og få tøj på" sagde hun og gik op af nogle trapper med fuglen i hånden, som hun holdet ud i luften, det kom til et omklædning rum "her" sagde hun og sætte den på et sminkeborder , hun smilede og gik hen "her er tøj herinde , noget bestemt " spurgte hun og lagde et tæppe på sofaen , "SÅ går jeg ud og arbejder vider, vi ses nok" sagde hun til fuglen

Hideki så på hende med sine store sorte perleøjne og lagde hovedet lidt på skrå.
Hun forstod den faktisk... den, som var så dum?
Og snart kom Alex og ødelagde det hele med sin egen dumhed!
Alex ville ikke kunne huske hvad der var sket i al den tid han havde været fuglen. Alex og Hideki var to forskellige "personer", hvis man kunne sige det sådan. De havde hver deres personlighed, hvilket var ret godt, siden de fleste folk ikke vidste at det var ham.

"Det okay , at havde to personligheder, bare rolig" sagde hun og pegede mod sofaen "det er nok bløde at skifte form der" hun lagde noget tøj på bordet ved siden af , det helt rigtigt størrelse og stil, hun smilede til fuglen og tænkt "Kan høre tanker, derfor forstå jeg dig " hun rakt kort tunge, hun smilede "Nåh men smutter inden og arbejder vider, hyg dig" sagde hun og gik ud af rummet og hentil til stol, hun gik ikke særligt hurtigt eller noget, hun tog kjolen og sætte sig på stolen og nynnede , hun havde en blid stemmende , hun begyndte at sy igen

"Hyg dig"... hvordan kunne han dog det? Det her var smertefuldt for Alex, og ikke mindst for ham selv!
Han baskede over til sofaen, og ikke lang tid efter hørtes der et svagt råb. Alex var kommet tilbage og hans spinkle skikkelse lå nu på sofaen mens små gisp og dybe vejrtrækninger kunne høres fra ham.
Fugle havde ikke så store lunger, og det var en smertefuld process at gå igennem bare for at blive sig selv igen.
Da han havde fået vejret åbnede Alex langsomt øjnene, hvor var han? Alex så hurtigt ned af sig selv og trak hurtigt tæppet rundt om sig. Og hvor pokker var hans tøj!
Hideki gjorde det ihvertfald ikke let for ham!
Han så på tøjet der lå på bordet og strøg kort en hånd gennem sit mørke, halvlange hår. Var det mon okay for ham at tage det, det lå jo bare der og tiggede ham næsten om at komme til at dække hans nøgne krop!
Han bed sig tænkende i læben mens han hurtigt trak i tøjet... Hideki fik ikke lov til at få ham næste gang!

Ailince kom inden i rummet, hendes sort hår bevægede sig med hende bevægelser , det var smukt og passede til hendes hvid ansigt, hun så mod ham "Åh sådan ser du ud " hun stod med en kande med vand "tænkt på om du var trøstig efter forvandling" sagde hun og lagde kanden på bordet og et plads, hun smilede roligt til ham "Så tøjet passede dig, det var godt" sagde hun og smilede roligt, ikke spor bange eller følelse af frygt, hun var utrolig smuk og hendes tøj passede til hendes figur, hun så mod ham og smilede

,,Øh..." han så mod pigen der kom ind af døren. Studerede hendes gang, hendes tøj og ikke mindst hendes udseende.
Vampyr, konkluderede han i sig selv mens han fik trukket skjorten på og stille var begyndt at knappe den.
Siden hun spurgte var det måske hende som havde hjulpet Hideki...Den åndsvage fugl!
"Ja, det passer... tak." Lød det kort fra ham med en stemme der hverken var dyb, eller lys... midt imellem, lige tilpas!
Alex satte sig langsomt ned på sofaen igen, stadig igang med at fumle med skjortens dumme knapper, som ifølge ham var placeret det forkerte sted! Det blev jo helt skævt!

Hun grinede "Lad mig hjælpe , er vantil det " sagde hun og sætte sig på huk foran ham og begyndte at knappe skjortens for ham , hun så på ham derefter og klapper på hans bryst "Sådan " sagde hun og smilede "Ja jeg hjælpe ham" sagde hun og rejste sig på og så ned på ham...
"Sorry hører tanker som vis folk snakker og jep er vampyr" sagde hun og gik hentil sminkebordet "ha stil noget vand til dig , vis du er trøstig" sagde hun og så mod rummet, hun var ret smuk , men var alle vampyr ikke det , hun så mod ham med sine blå øjne , det var lys og ret menneske , "Er du okay" spurgte hun

,,Tak." Mumlede han svagt, da hun fik knappet hans skjorte. Hans mørke øjne fulgte hende idet hun begyndte at gå.
,,Ja, jeg har det fint nok... det gør bare en smule ondt." Lød det fra ham, med hans- efter hans egen mening -Helt perfekte stemme.
Det gjorde ondt overalt! At ens krop pludselig skiftede form gjorde forbandet ondt!
Alex tog sig til hovedet og lagde sig langsomt tilbage mod sofaens armlæn, han lod sine øjne glide i.
Han sov ikke, selvom han vikelig var træt!

"Hmm , bare lig dig ned , jeg arbejder her alligevel helle natten , så det går nok " sagde hun og smilede hun sad med en kjole og syede den , hun smilede over ham *sødt* tænkte hun og hørte hans tanker "Kan jeg forstille mig det gøre, da den krop er meget lille i forhold til din rigtigt " sagde hun blidt og flyttede ikke blikkede fra kjolen nu, hun var vildt dygtigt og havde nogle flottede elegant bevægelser