Metroen..

Sted- Metroen
Tid-Klokken er 23.56
Vejr- Det er lettere køligt og selvfølgelig mørkt. Derudover er det også fuldmåne.
Omgivelser- Ikke lige umiddelbart nogen
Dag-Det er en lørdag

Skønt Emily nu havde opholdt sig i byen et godt stykke tid, havde hun endnu ikke fået undersøgt metroen. Det var slet ikke faldet hende ind, at der kunne ligge sådan en. Da hun havde været menneske, brugte hun aldrig nogensinde metroen. Faktisk havde hun sjældent kørt med tog. Emily fandt dem alt for støjende og nogle gange ulækre. En hel del mennesker kunne ikke finde ud af at smide deres affald i en skraldespand, hvilket var en skam, for så blev der bare endnu mere ulækkert. De tænkte vel, at når andre ikke smed deres affald ud efter sig, behøvede de heller ikke at gøre det. Latterligt..
Her til aften havde hun igen noget afslappet tøj på. Andet gik hun faktisk ikke i. En af grundende til dette var vel, at hun faktisk ikke havde andet end det her tøj. De slidte sneakers, de mørke jeans, den mørke trøje og så den tynde jakke. Ikke at hun ligefrem havde brug for en jakke mere. Hun kunne ikke føle kulden på samme måde som før. Men... den var så velkendt. Det var rart at have bare et lille minde om menneskelivet.
Hun lod blikket glide henover omgivelser og gik derefter videre. Den unge vampyr nærmede sig en bænk bagfra. Brat stoppede hun op. Hvad var nu det? Et hjerte? Og... den søde duft af menneske.. Et velduftende menneske endda. Det betød, at det ikke var en drukkenbolt. Et fornøjet smil bredte sig på hendes læber, og hun fortsatte med at gå. Drukkenbolte smagte ikke nær så godt, som et sundt menneske.
Emily nåede helt hen til bænken. Ganske rigtigt. Der var et menneske, som sov på bænken. Det forklarede den rolige hjerterytme. Mennesket var også smukt. Af et menneske at være. Hun blottede hugtænderne og kiggede sultent på mennesket. Hun smagte garanteret godt. De mennesker som duftede godt, plejede også at have en lækker smag.

Luna var sent på eftermiddagen ude at gå en tur. Hun ville mærke den friske brise mod sin hud. Hun havde siddet inde i sin lejlighed i mange dag, og havde kun forladt den for at købe ind til mad. Hun havde været lykkelig for at kunne gå blandt træerne og udforske den nye by, hun var trådt ind i. De mange dufte. Da hun havde gået sig en lang tur, havde hun gået ind i en lille restaurant, for at stille sin sult. Hun blev dejlig døsig bagefter, men hun havde endnu ikke set resten af byen. Hendes næste stop, havde hun planlagt, skulle være banegården. Den ville hun gerne have et nærmere indtryk af. Hun havde kun lige været der, da hun flyttede til byen. Der var både rigtig mange mennesker, så hun kunne ikke se, hvordan stedet var. Og hun skulle også så hurtigt videre. Hun skulle nå at være ved lejligheden før hendes far kom med tingene hun havde brug for. Hun syntes banegården var et fredeligt sted, når der ingen mennesker var. Mange kunne høre lyde, der ikke ville komme under normale omstændigheder. Hun havde lagt mærke til, at der var en metro, der gik under banegården. Hun bevægede sig derhen. Men hun var efterhånden blevet så træt, at hun blev nød til at sidde lidt ned. Hun valgte den nærmeste bænk, og kom til at falde i søvn. Hvilket ikke var så fedt, eftersom man ikke vidste, hvem der kunne dukke op midt i det hele. Men hun befandt sig lang inde i sig selv. Med et slog hun øjnene op. Nogen kom over mod hende...

Emily tilbagelagde hurtigt afstanden imellem hende selv og pigen. Pokkers. Hun var vågnet. Det ville gøre det en smule mere besværligt, end hvis hun havde sovet. Nu kunne Emily risikere, at pigen begyndte at skrige. Upraktisk... "Godaften", sagde hun med en silkeblød stemme. Der var også noget forførende over den. Noget som hun ikke rigtig havde kontrol over. Om pigen kendte til den magiske verden, anede hun ikke, om hun var faktisk også utroligt ligeglad. De røde øjne og hugtænderne måtte næsten afsløre hende, som værende en vampyr. Hvis pigen troede på disse væsener.
"Unge smukke mennesker som dig, burde ikke være ude så sent om aftenen", fortsatte hun i samme toneleje som før. "Ved du ikke, at der kan være farlige væsener til stede?". Hun tippede hovedet let på skrå, men fjernede på intet tidspunkt blikket fra pigen. "Tillad mig", fortsatte hun og lænede sig ind over pigen. Hun sendte hende endnu et smil, med tænder og det hele. "Du dufter utroligt godt", det lød som en kompliment, hvilket det vel egentlig også var. Emily tog fat i pigens arme og hev hende op i en siddende stilling.
På en underlig måde, morede det her hende. Hun ville ikke slå pigen ihjel, men bare drikke lidt af hendes blod. Bare en lille smule. Det var på tide at ændre spisevaner. Men... Det var en hel del sværere, end hun havde troet det ville blive.