Metroen *her indsættes kreativt navn* x3

Sted: Metroen
Tid: 22:07
Vejr: Det er ikke koldt, men det blæser lidt.
Omgivelser: Få mennesker venter på deres tog - ellers ingen.

Metroen var tom og øde, præcist som Evangeline havde forventet. Normalt gik hun hjem fra arbejde, men idag magtede hun det simpelthen ikke. Hun havde gjort rent i hele baren, lavet mad osv. en hel dag, og hun var efterhånden så træt, at hun kunne sove stående. Nu ville hun bare hjem. Også, selvom billetten til metroen næppe kunne kaldes billig, måtte der vel for helved være plads i hende budget, til at tage den en gang imellem. Hendes grønne øjne gled hen over området omkring metroen og stoppede, da de mødte en bænk. Den var beskidt og et utal af stofmisbrugere, havde sikkert siddet på den før hende, men hun måtte bare sidde ned. Hendes fødder gjorde ondt, efter en helt dag i stiletter.

Evangeline var iført det tøj, hun altid arbejdede i, som altså bestod af en lårkort og nedringet sort kjole, som egentlig fremhævede mere, end den skjulte. Et hvidt forklæde, som blev bundet rundt om livet, og ikke dækkede brystet, så barmen var til at se. Eller; ikke til at undgå at se. På hendes fødder var et par tårn-høje stilletter (i sort), som hun ingen problemer havde med at gå i. Grunden til at hendes "arbejds-tøj" bestod af en sådan påklædning var, at hun arbejdede som servitrice på strip-baren. Et lorte-job, for at sige det ligeud. Lavt-lønnet og hun fremstod jo som en billig slut, med det tøj på. Kræsen havde hun bare ikke råd til at være, da hendes økonomiske tilstand ikke var til at råbe hurra for.
Hendes ansigt var perfekt, uden den mindste fejl. Med et par store, grønne øjne, en lille næse, og et par fyldige læber. Hendes lange, gyldne hår krøllede blidt og indrammede hendes ansigt. Stille lod hun en hånd glide igennem det gyldne hår, så det gled henover hendes ene skulder - en vane, som hun knapt lagde mærke til.

Evangeline sad på bænken og betragtede sine omgivelser. Der var ikke særligt mange væsener udover hende. Et par enkelte, så vidt hun kunne se - det var også det hele..


//Undskyld, den korte længde n.n//

Nikolaj havde lige fået fri fra arbejde, da han var ude af døren og på skateboardet ned af gaden, hvor folk havde travlt med at komme frem og tilbage for at handle eller blot få gjord det hele færdigt, han kiggede rundt og stoppede op foran en trappe hvor en førte ned, den førte ned i metroen, han fik sig bevæget ned i metroen det var vel der han skulle ned og købe, og med toget. Han gik ned af trappen til da han så hvor øde denne metro var på aftenen, det var underligt syntes han, men de fleste var væsner, som ham selv. Et letter pust kom fra ham, da han hadet disse dage, han var ikke vild med metroen der kunne ske alt, men dog lod han sig gå hen til en mand som sad på en bænk, skateboardet i den ene hånd. Og der gik han en grå hue, mens han sorte hår var godt ned over hans ene øje, så man kunne kun se hans ene øje, de blå øjne skinnede frem, så man kunne tydeligt se hvilket væsen han var, det var da for nemt, han havde brune øjne før han blev en engel, men de skifter sig vel bare hen af vejen, når det er at man var en engel. Nikolaj satte sig ned siden af manden, han lagde skateboardet ved sin side. Han fandt nogle penge frem i sin jakkelomme og gav manden nogle penge, da han fik n pose med noget hvidt pulver, mens han så at det var vældig fint, der var nogle små glimter i det hvide pose, og derved var det nogle gode særer, det var veldig rent. "Tak" Sagde han, mens manden rejste sig og gik væk fra ham, han gemte hurtigt den lille pose med det hvide pulver ned i sin jakkelomme, mens han kiggede rundt og så der var ingen der havde kigget over på dem, han ville ikke ligefrem anholdes eller få taget disse veldig gode stoffer fra sig. Et lettere skævt smil kom på hans læber, og han smilede blidt og fik sig rejt og kørte hen til et andet sted i metroen på sit skateboard, man kunne nemt se han var en engel med de blå øjne, mens han havde sit sorte hår, han havde nogle let hængende bukser på, med nogle kæder, mens han havde en top på som sad tæt ind til hans krop så man nemt kunne se han havde nogle få muskler men stadig heller ikke så mange, han synes det var lunt nok og stoppede op og tog sit skateboard op, mens han ventede på at toget nede i metroen ville komme, mens han kiggede rundt, han havde nok ikke ligefrem regnet med at se nogle mennersker, men der var en, et kvindemenneske og det var nok en overraskelse, men ellers de andre var væsner, han fik øje på et væsen som så ud til at arbejde et ikke så godt sted, *Strib bar?* Tænkte han i sit gæt om hvor hun arbejdede ikke ligefrem det bedste sted og arbejde, men det kunne vel bare være det som var det bedste når man ikke havde det så nemt med at finde et arbejde.

Evangeline have skam set den skatende engel, næsten med det samme, han satte sine ben i metroen. Hun havde med det samme lagt mærke til de blå øjne, som gjorde det klar for hende, hvilken race han tilhørte; englene. Diskret fulgte hun ham med et interesseret blik, og lagde mærke til, at han udvekslede penge med en mand, og fik en pose tilbage. Han havde den ikke fremme i særligt lang tid, og derfor nåede hun ikke at se, hvad der var i den. Men hvis man nu lagde to og to sammen, var det ikke særligt svært at gætte sig frem til hvad posen måtte indeholde. Stoffer. Kokain højest sandsynligt.
Disse to ting, passede bare ikke sammen. En engel som købte stoffer.. Engle, var vel.. engle? De gjorde da ingenting forkert, gjorde de? Og da slet ikke et brud på loven.. det var noget en djævel ville gøre.. Eller en elver i økonomiske vanskeligheder, som hende selv. Hun havde engang fået fat i nogle stoffer på strip-baren, og solgt dem videre. Selvfølgelig var hun blevet opdaget, men ikke straffet, da hendes udseende og hendes flirten havde fået politi-betjenten til at se igennem fingre med hendes lille ulovlighed.. Hun smilede for sig selv ved tanken, og morede sig kort over, hvordan nogle mænd opførte sig i hendes nærvær.

Hun kiggede lidt ned i metroens gulv igen, og da hun løftede hovedet, for at de grønne øjne igen skulle "studere" den skatende - og nu stof-købende - engel, så hun, at han også kiggede på hende. Hun samlede med det samme hendes hår i en hestehale med hænderne, og lod håret falde løst henover hendes ene skulder, så den dækkede en smule af barmen, som var både indbydende og næsten utildækket. Hun vidste selvfølgelig ikke, om det var dét han kiggede på, men alligevel.. hev hun kjolen op, ville den bare være alt for kort, og trak hun den ned, ville den bare være for nedringet.. Så håret måtte være løsningen. Hun sendte ham et smil, som så mange gange før, havde forført de fleste mænd. Hun gjorde ikke på daværende tidspunkt noget for at forføre ham. Det var blot sådan, hun så ud, når hun smilede.

Nikolaj havde ikke ligefrem regnet med et smil fra hende elveren, men der var vel intet galt i at hun gemte det hele da de mænd som var tiltrukket af damer ville overfalde hende med det samme, det var vel typisk elvere som fik deres lille charme frem hvis de ville havde noget som de bare ikke kunne få men bare gerne ville havde, men englen her var sku anderledes og det var der nok ikke noget galt i, da han nok mere var til mænd end til kvinder, ja han var til det samme køn og en lovforbryder det var typisk denne engel og være træt af at være så sød og engle glad, sådan godmoden. Nikolaj var træt af det blik man havde af englene, de skulle mest ses som at man også havde en ond side, og det havde sikkert alle væsner i denne verden, og rigtig nok, nogle slemmere end andre, derved kunne man også se at en engel kunne være ond og ja englen her havde ladet en mand lide fordi han ville havde at væsner og folk skal mærke den smerte som er ved livet, for han fik intet hjem intet healing da han var menneske, derved havde han gjord det på den måde og mange tænkte at han måtte være en syg engel, men når han havde levet så længe blev man træt af det godmodne pis, som alle tænkte om en engel, det skulle de bestemt ikke da Nikolaj hadet det.
Englen fik sig rejst og fik sig kørt over til toilettet da han nemt kunne mærke den lette rystelse i sin krop, han skulle havde en række, og rigtig nok han havde ikke fået i et par dage nu, men han holdte det ned i et lavt nivaue med stofferne så han heller ikke var afhænig af det hver dag, da han ikke var vild med at tage det hver dag, men det ville sikkert komme til den dag hvor han skal tage det hver dag, hvis han ikke snart for sig selv stoppet, men han var vel bare lidt mere på den linje at han ville dø af en overdossis, han var træt af livet, og ville gerne dø.
Englen fik sig hen til herre toilettet og fik åbnet døren til toilettet, han fik sig gået der ind, og lukkede døren til toilettet, han tog noget papir frem, og lavede en fin lille bane, og tog en hundredkronseddel frem for at rulle den sammen, den blev placeret den ene ende af rækken og fik sig så snusset sig igennem den lille rækken, de små diamanter i kokainnet kunne nemt mærkes i næsen, men det lette sus var der i hele hans krop han nød det og faldt ned på jorden i en skræderstilling. Englen sad der i noget tid, og fik sig taget sammen til at rejse sig, han måtte nok komme ud for at nå toget for at kunne komme hjem, med mindre der var en han stødte på som ville snakke eller bare ville i en slåskamp med ham.
Englen rejste sig op, og samlede det hvide papir sammen tog det ned i lommen og hundredkronsedlen røg i hans punk i sin inderlomme, han fik sig bevæget ud på metroen igen, og man kunne se hans popiller var storer efter en lettere tur med en række. Nikolaj kiggede rundt, det var som det sædvanlige sus i kroppen et lettere afslappet sus og derved ikke skæv, men mere glad og afslappet, han fik sig gået hen med sit skateboard i hånden hen til en bænk og kiggede hen efter at toget skulle komme, men der var nok rimlig lang tid til at toget skulle komme hvad der stod på skiltet.

Evangeline sad blot og lod en hånd glide igennem en af de lyse krøller, imens hendes øjne hvilede undersøgende på skiltet med togtiderne. Der ville gå lang tid, før hendes tog ville dukke op. Hun sukkede lettere irriteret, men der var nu ikke så meget at gøre ved det. Ud af øjenkrogen holdt hun øje med englen. Fulgte hans mindste bevægelser på en så diskret måde, som det var muligt. Hun vidste han var en engel, men han lignede ikke en der just opførte sig sådan, og det gjorde hende nysgerrig. Der var så mange spørgsmål ved ham, som indtil videre var ubesvarede. Spørgsmål, der kun kunne blive besvaret ved em længere iagttagelse, eller måske hvis hun henvendte sig direkte til ham. Den sidste mulighed var naturligvis en umulighed.

Pludselig rejste han sig og satte kursen mod herre-toilettet, hvilket egentlig ikke var nogen usædvanlighed i sig selv. Men da han kort tid forinden havde taget imod en pose med noget hvidt indhold, der til forveksling havde lignet kokain var sagen en ganske anden. Beslutsomt, rejste hun sig, og gik først lidt tættere på skiltet med togtiderne, hvor hun blev stående indtil englen var forsvundet ind af døren til toilettet. Derfra, hvor hun stod, kunne hun holde øje med ham, når han kom ud igen. Hun indprentede sig hans opførsel, for han forsvandt ind af døren. En ganske rolig adfærd.. Hun vidste af erfaring at pupillerne ændrede størrelse, efter indtagelse af kokain.. Det var dem, hun skulle holde øje med, når han kom ud igen..

Hun flyttede blikket fra skiltet og over mod toilet-dørene, da englen trådte ud igen. Han så på en eller anden måde en smule gladere ud, men ellers var der ingen umiddelbare tegn på, at han var påvirket af et eller andet. Måske, havde han også bare været på toilettet? Hvor kunne det dog være pinligt, hvis hun konfronterede ham med det, og det bare vidste sig, at han havde været på toilettet.. Hun bevægede sig med nogle utrolige yndefulde skridt tættere på ham. Hun ville have svar på sine spørgsmål, og det lignede vel bare, at hun også skulle på toilettet, da hun satte kursen mod det sted, hvor han stod.

"Hej", smilede hun, da hun kom helt hen til ham. Grunden til, at hun hilste var, at det ville give hende en undskyldning for, at se ham i øjnene og dermed tjekke hans pupiller - og så ville hun måske også kunne se på hans reaktion eller høre på hans stemme, om der var tale om en påvirkning af en slags. Om ikke andet, ville det bare virke underligt, blot at stå foran ham.. noget måtte hun jo sige, og så virkede "hej", som det mest "normale".