Mabe - Zardon

Tid: 16:00
Sted: Biografen.
Vejr: Overskyet og blæst.
Omgivelser: Mennesker og overnaturlige væsner.

Arwen ville tage en tur i biografen, for at slappe af, der var heller ikke lige det dejligste vejr at gå uden for i, der blæste en del over der var overskyet, hun gik hen til biografen, hun havde et par sorte Jeans på, en Hvid T-Shirt og en sort jakke udenover, hun gik så hurtig hun kunne, men blæsten skubbede hende tilbage igen, hun kom endelig hen til biografen, hun skyndte sig indefor, der var dejlig varmt, hun gik hen til køen, den var pænt langt, hun valget at gå på toilettet først, da hun kom tilbage var køen blevet en smule kortere, men ikke meget, hun stilte sig i kø og nu ventede hun bare.

Hen oppe foran i køen. Stod en lille dreng Zardon han ville ind og se en film men han kunne, ikke får en billet da der ikke var nogen film som kan måtte se. Han var kun 5 år gammel og bor alene på gaden og ingen ville tag ham med ind, så en af vagtern tog ham og satte ham uden for køen alle ander grine skadefro over. At han ikke måtte se nogen af filmen

Hun kom længer frem i køen, det kunne kun gå for langsomt, hun så en vagt tage en lille dreng ud fra køen, alle stod og grinte af ham, hun havde ond at af dreng, hvor var hans forældre henne, havde de bare efterladt ham, hvis de havde det, var de uansvarlige forældre, hun gav et kort suk fra sig og gik ud af køen, hun gik med forsigtigt skridt hen til den lille dreng, hun satte sig ned på knæ og kiggede på ham.
"Hej min skat"
Sagde hun venligt og lage en hånd på hans skuldre.
"Hvor er dine forældre henne"
Spurgte hun og kiggede rundt, for at se om der var nogen som ville kendes ved ham, eller om hans forældre kom.

" de er døde. Jeg er alene " græde Zardon svaget hvorfor var verden så ond ved han, han var kun 5 år gammel og havde ganske små vingen unde hans jakke. og havde et svaget lys omkring sig men efter hånden forsvandet både, lyset og hans små vinger

Hun kiggede på drengen da han talte, hun gav et gisp fra sig *Døde* tænkte hun, men hvordan, hun lagde en arm om drengen og kiggede på ham. *Hvor gammel er du* Spurgte hun venligt *Hvad hedder du* Spurgte hun så igen, hun ville starte med de spørgsmål og når han så havde svaret på dem, ville hun stille nogen flere, så hun kunne vide noget mere om drengen og hvad hun skulle stille op og hvordan hun kunne hjælpe ham.

" jeg hedde Zardon. Og er kun 5 år gammel " græde Zardon svaget 2 små lys i hans øjen var meget, svage han havde være forælderløs siden han var 1 år gammel. Og havde leve på et børnehjem siden da og han havde det ikke godt på børnehjemmet,

Hun nikkede til det han sagde, det var en tidlig alder at være forælderløs, hun gnubbede hans skuldre for at trøster ham "Hvor bor du så henne" Spurgte hun, det var måske et dumt spørgsmål, han boede sikkert på et børnehjem, med mindre han boede ved nogen fra hans familie "Hvad laver du her" Spurgte hun og gnubbede ham stadig på skuldren.

" jeg bor på børnehjem. og jeg ville se en film men den jeg ville se kunne jeg ikke for den var udsolget " sadge Zardon, og rette sig op og så endnu mere trist ud. Hans lille sind var meget svaget og skrøbelig siden den gang hans forælder blive slog ihjel,

Hun kiggede på drenge igen, børnehjem, det er et træls sted at være "Er der ikke en anden film du vil se" Spurgte hun ham venligt om, hun havde ikke regnet med at hendes slappe af aften skulle ende på gulvet i biografen hvor hun trøstede en lille dreng, hvor hans forældre var døde og han boede på et børnehjem, hun havde virkelig ondt af han, uden tvivl.

" jo men de et ikke. Egnet for mig og det for tog vagten mig ud af køen de siget at jeg ikke kan, se nogen af filme da jeg ikke havde nogen voksen med og at jeg kun var et barn. Og at jeg var en lille forælderløs og hjemløs unge " sadge Zardon og begyndte, atter at græde hvorfor var alle onden ved ham

Hun trak Zardon ind til sig og strøg ham over håret, hun smilede blidt til ham "Hvad siger du til at se en film med mig så" Spurgte hun ham, det var virkelig synd for ham, hun havde stadig ondt af ham, hun blev ved med at gnubbe hans ene skuldere.

" det vil jeg gerne. Vis vagtern give mig lov til at komme med ind " sagde Zardon stille, han rejste sig på for at trakke sine bukser op og han spændte sit bældte. Så han buske ikke røg ned hele tiden

Hun slap ham blidt og rejste sig også op " Okay så, kom" Sagde hun og rakte en hånd frem imod ham, som tegn på at han godt måtte tage hende i hånden, hun kunne satdig mærket at hun var målløs eller hvad man nu skal kalde det over det han havde fortalt hende.

Zardon tog let hendes hånd. Og gik med hende hen til disken han var bange og gemt sig bag hende, og hans lille hånd ryste som et espeløv så bange var han. For at han ville blive smidt ud af Biogafen

Hun tog imod hans hånd, mens hun snakkede til damen bag disken, kunne hun mærke at hans hånd rystede hun aede den blidt for at få ham til at slappe af, hun tog imod billeterne og gik hen imod salen de skulle være i, hun kiggede indmellem på ham for at se hvordan han havde det.

Zardon sad på sædet. Ved siden af hende og smielde svaget til hende den lille dreng var nu så glad, som han ikke havde være siden han var helt lille og nu smilede han igen. Som han ikke havde gjorde sinde hans forælder døde

Hun smilede igen til ham, hun var glad for at se ham glad, hun kiggede på ham inde filmen startede og sagde "Har du noget sted at sove i nat" Hvis han ikke havde ville hun tage ham med hjem og sove, han skulle ikke sove på gaden, aldrig i livet nej.

" jeg bor på gaden. Sammen med resten af de drenge jeg kende eller rette den bandte som tvinger, mig til at stjæle selv om ikke vil det og vis jeg ikke gøre det slog de mig " sadhe Zardon bange og ked af det

Hun lagde en arm omkring ham, det var virkelig forfærdlig "Hør her min skat, du kan sove hjemme hos mig" Sagde hun og strøg ham over håret, hun havde aldrig hørt noget ligende, drengen der tvinger en lille dreng til noget, hun gys af tanken.

Zardon var bange. For at drengen ledet efter ham og vis de fandt ham ville de flå ham i småstykker, for han havde ikke får penge ind i flere dage og havde slet ikke. Være tilbage i deres hule da an ikke tur vis de slog ham ville det være ihjel,

Hun kiggede på ham og kunne se at han var bange, hun lagde en arm omkring ham og trak ham ind til sig "Der sker dig ikke noget" Sagde hun beroligende, hun skulle nok passe på ham.

" du kende dem ikke. De er ikke bange for voksne og gå uden omsvøb til angreb på mig, vis de får øje på mig og de ende med at slog mig ihjel en dag " sagde Zardon bange.

Hun gnubbede hans skuldre "Høre her, de komme ikke til at finde dig, jeg skal nok passe på dig" Sagde hun og strøg ham over håret, hun skulle nok få dem til at lade ham være.

Zardon sad og så. På skræmen og fulde med i filmen selv om det var ret voldesom for ham at se, han lukke bange øjnen og begyndte at ryste hans lille hånd knue om. Armlændte på hans sæde

Hun kiggede på ham og kunne se at hans hånd rystede, hun tog stille fat i den og bøjede sig ned til ham "Skal vi gå ud" Spurgte hun og kiggede på ham selvom hans øjne var lukkede.