Mabe - Zardon

Zardon nikke. Selv om han viste at hans bandte var ude på at slog ham ihjel uden en endlig grund, så gik ham med hende ud han fik noget frisk luft og begyndte at slappe af. Igen han lille ansiget smielde svaget op til hende

Hun gik ud sammen med ham, hun smile til ham igen "Vil du ind og se videre eller vil du have noget at spise" Spurgte hun ham og kiggede på ham med blide øjne og et smil der var venligt.

" jeg er ved at være godt sulten. Og kunne godt bruge lidt at spise lige nu " sadge Zardon stille, og smielde svaget til hende da hans mave rummel rigtig meget. da han ikke havde spiset i næsten en uge ud over at hans fandt på gaden eller, i skræle spanden

Hun kiggede smilende på ham, et lille grin undslap hendes læber da hans mave rumlede "Så lad os tage hjem og lave noget mad" Sagde hun og rakte ham hendes hånd, hun var også selv ved at være sulten.

Zardon tog let hende hånd. Og gik sammen med hende hjem til hende hans lille krop var ret tynd, tynder end den skulle være for han fik næsten aldrig noget at spise. Da der næsten ikke var noget tilbage når resten af bandten havde spist

De gik stile og roligt hjem, hun låste sin dør op og gik ind sammen med ham, hun lukke døre efter sig og tog hendes sko og overtøj af, hun lagde sine nøgler på køkken bordet "Bare kom med her ud, så skal jeg lave noget mad" sagde hun og smilede til ham "Har du lyst til noget bestemt" Spurgte hun ham og smilede til ham igen.

" bare et eller andet. Jeg er så sulten " sagde Zardon og tog det af han havde på hans sko, og hans lille tynde jakke og kigge sig omkring og med at sank han i knæ. da han havde ondt i maven og i siden

Hun fandt noget kød frem og begyndet at lave nogen bøffer, så skrallede hun nogen katofler og satte dem over, hun gik ud og kiggede til ham og så at han var sunket ned i knæ, hun bøjede sig ned og løftede ham op, og gik ud i køkknet og satte ham på en stol.

Zardon trak sig sammen. han havde så ondt i maven og i den ene siden efter han var bliven ramt af en bil, tidliger på dagen og der efter var han stukken af fra gerninstedet. Da han ikke ville tilbage til børnehjemmet igen

Hun vendte bøfferne om og gik hen til Zardon igen og kiggede på ham med et bekymrende blik "Hvad er der min skat" Sagde hun og satte sig ned på hug og lagde en arm om ham.

den ene side af hans. Bluse var helt rød og stiv af blod han havde får en flænge i siden, da han var bliven påkørt tidliger på dagen og han var stukke af fra åstedet. Hvor det var sket ingen skulle vide det da han aldrig ville tilbage til børnehjemmet,

Hun kiggede på ham med et bekymrende blik, hun kiggede ved hans side hvor han holdte, hans trøje var jo rød af blod, hun slukkede for maden og trak sine sko og jakke på igen, hun hentede en jakke til ham der var tykkere og hans sko, hun klædte ham på og løftede ham op i sine arme "Vil skal havde dig på skadestuen" Sagde hun og greb sine nøgler da hun løb gennem køkknet, hun låste døren efter sig, det ville tage for lang til at løb hent til Sygehuset så hun spredte sine vinger selvom det gjorde ondt, hun gav et gisp fra sig og lette så, hun holdte ham tæt ind til sig.

¨Zardon gispe af ren smerte. Såret var ret alvorlig da han ikke var ret stor eller ret gammel kun 5 år, og hans lille krop kunne nem blive for kold når hans var såret. Og ikke en gang hans healdeinge magi kunne hjælpe ham lige nu da han var for svag,

Hun lange få minutter væk fra sygehuset og løb resten af vejen, folk kiggede på hende da hun løb forbi dem, men hun skænkede dem ikke en tanke, hun løb ind og hen til en sygeplejske "I er nød til at hjælp mig, han er såret, men jeg ved ikke hvordan" Sagde hun med en bekymret stemme, sygeplejsken vidste dem vej og di kørte ham på en operationstue.

Zardon ville ikke stikkes. Han var bange for nåle bare han så et svaget skin fra en nål stak han af, det var tydliget at han havde være ud for noget med nål siden. Han stak af når han bare så en lille nål eller bare en spøjte var han væk med det sammen,

Hun kunne se på ham at han var bange, hun tog ham i hånden og kiggede på ham "Zardon kig på mig, der sker dig ikke noget jeg er her ved din side hele tiden" Sagde hun beroligende og strøg ham over håret, hun forlod ikke hans side.

" jeg er bange. For nål det er noget tilbage i min fortid " xagde Zardon svaget, og den lille dreng ryste atte men mest af smerte i siden da han havde. Noget siden i selv såret og det var noget fra den bil som havde påkørt ham,

"Det hele skal nok gå, hold mig i hånd og glem når det gøre ondt" Sagde hun og strøg ham over håret igen, hun kunne ikke lide at se ham være så bange, det gjorde hende mere bekymret.

Zardon begyndte svaget at slappe af. Han viste at hun havde ret man det smerte stadig væk rigtig, meget men lige så stille begyndte han at slappe så meget af. At længe kunne får ham til at sove inde de opererte

Hun kiggede på ham og kunne mærke at han slappede mere og mere af og det samme gjorde hun.
Hun var glad for at han slappe af, de bedøvede ham og operarede ham i siden, de kørte hans seng ind i et værelse hvor han var den eneste der lad, hun sagde oppe hele tiden uden at sove og ventede på at han ville vågen.

Zardon begyndte at. Vången efter nogen timer og han var meget øm i siden hvor han, var bliven operarede og havde får fjeren noget fra den bil som havde ramte. Ham tidliger i dag og han begyndte svaget og svækket at græde,

Hun kiggede på ham, og så at han var begyndet at vågne, hun kunne se på ham at han havde smerter, hun satte sig tætter på ham og strøg ham over håret og trøstede ham "Hej, hvordan går det" Sagde hun og aede ham over kinden.

" det gøre ondt. det gøre så ondt " sagde Zardon gæden han havde så voldesome smerter, at han ikke kunne holde dem ud ret meget mere da det kunne se på hans. Lille ansiget som var fortruken af smerte

Hun kiggede på ham med et forpinte udtryk, hun følte at det var ham der havde påført ham smerterne "Undskyld, nu skal jeg hente en sygplejske, som kan give dig noget mod smerterne" Sagde hun og kyssede ham på panden, hun skyndte sig ud og kom tilbage med en, sygeplejsken puttede noget ind i den slang han havde på hånde og efter 5 minutter vil han ikke mærke smerte mere, hun satte sig ned ved siden af ham igen på stolen og tog hans lille hånd.

Zardon slappe af og. Mærke slet ikke mere til sine smerte lige nu og det bar bedste for ham, da hans smerte kunne være meget voldesome efter påkørlsen. Tidliger på dage i dag han sank tilbage på puden da hans lille kvæste krop, havde brug for omsorg, kærlighed og pleje