Let the music comes to you.

S: Gågaden
O: Mennesker og væsner der går rundt og finder vare
T: 14:00
V: Dejligt lunt lige som en dejlig forårsdag skal være

Dimitris havde fundet en perfekt sted og være og han tænkte det ville være perfekt og stå og spille noget guitar for at få råd til sin aftensmad på, men dog var der en mand som var for hurtig og sagde "Du må ikke spille her skrid" Dimitris blev dog lidt mut over det, men smilede blot og sagde "Okay okay, jeg smutter nu" Man kunne tydeligt se på ham at han var mut, men dog, det var kun i øjnene, men han fik sig fundet et andet sted hvor han fik lov til at stå, han fik sine ting pakket frem, sin guitar kom frem, og han lagde det åbne guitar hylster stå åbent for at få nogle penge til at få sin aftensmad. Han begynde og spille noget dejligt rolig melodi, da sangen kom på og han begyndte og synge en dejlig sang "You make me happy, whether you know it or not yeah, We should be happy, that's what I said from the start" Han stod der helt roligt og sang en dejlig kærligheds sang, som han havde lært, hans mor plegede og synge den hver gang da han var helt lille da han skulle sove, det savnede han dog meget af men han tænkte dette var hans chance og han ville kunne klare livet her. Dimitris havde det dejlige blide smil på som da folk smed penge i guitarhylsteret for at give ham nogle mønter for at han kunne bruge dem, og han var veldig glad for det og taknemmelig for at folk ville gøre sådan noget sødt for ham, han mødte altid nye mennesker og væsner hver dag som stod og lyttede til musikken han spillede og det gjorde ham glad, da det var at folk vidste jamen han ville komme når det var han havde brug for penge, og det var han ret glad for, da der var mange som han havde set før, som elskede når han spillede.
Dimitris havde dog mange sange han kunne spille og synge, men allerede på det første nummer var der penge nok til aftensmad, til at få handlet mad ind til de næste tre dage! Han var glad for at han tjente på denne sang, da den betyd meget for ham også, han var sådan helt varm indeni han vidste ikke hvorfor det var sikkert fordi den mindede ham om sin mor som døde for 3 år siden.
Han smilede og spillede i sin egen verden hvor han var veldig godt inde, men dog havde han et halvt øje inde i den virkelige verden for at se om der var nogle som ville tage nogle penge fra ham eller ville stjæle noget, han vidste der var sådanne typer, men han vidste de nok ikke turde med så mange omkring en.

Lucifer havde endnu engang taget turen ind til byen, som selvfølgelig var fuld med mennesker. Ærkeenglen sukkede dybt hver gang en af dem gjorde noget, som han anså for dumt. Hvilket skete ofte, da han bare mente, at hele deres eksistens var dum og nytteløs. Men på den anden side undrede det ham også, hvor mange væsner, der egentlig levede blandt de svage mennesker. Det gjorde ham på en eller anden måde vred. Hvor dybt kunne man synke?!
Alligevel fortrak han ikke en mine, mens han gik nede i gågaden, som mange ville mene var hyggelig. Ikke just de ord han ville bruge.
Lucifer havde lige netop fået øje på en butik, som måske kunne vise sig at være interessant, da han pludselig hørte musik. Automatisk fulgte hans blik lyden, og til sidst fik han øje på en ung knægt, som åbenbart prøvede at tjene lidt ekstra. Tanken fik ham til at smile hoverende, og han banede sig frem til ham.
Dér stod han så og betragtede drengen, og hvordan forbipasserende folk gav ham en mønt hist og pist. Synet morede ham, og derfor fiskede han en mønt frem fra sin baglomme, som han smed ned i guitarhylstret.
Lige da han havde gjort det, stivnede han og troede ikke sig selv. Hvad var det lige, han havde gjort? Havde han haft medlidenhed med drengen? Havde tiden gjort ham svag og nådig? Arrigt tog han sin mønt tilbage, selvom han var udmærket klar over, at det ikke var noget man kunne tillade sig. Men ærlig talt var englen fuldstændig ligeglad med morale. De var til, fordi der engang fandtes svagpissere, som ikke kunne klare mosten. Eller livet, som man også kunne vælge at sige.

Dimitris var meget glad for at folk ville smide mønter i for hans skyld, men da han så en mand komme og smide en mønt i men straks sig ned for at tage den igen troede han dog han ville stjæle fra ham.
Dimitris stoppede med at spille og fik taget fat i denne mands hånd "Hvad har du gang i?" Spurgte han så, man kunne tydeligt se på ham at han troede han ville stjæle fra ham, og han vidste nok godt inderst inde at denne man ikke ville kunne give noget til en som havde brug for det, han var veldig overrasket men også sådan helt hvad har han gang i?
Dimitris så på denne mand men kunne dog mærke på denne mand at han intet menneske var, men dog var han lidt ligeglad med andre væsner bare han kunne klare sig selv og det gik godt ville han selv synes, men dog slap han mandens hånd, og pakkede sammen fik samlet alle pengene sammen og fik dem lagt i en lille pung hvor der stod mad på den for at han havde tjek på hvor mange penge og det han havde brug for til mad og andre sager, han fik guitaren i guitarhylsteret og fik den op på ryggen og gik over til manden igen "Kan du ikke lide jeg spiller på gaden eller hva, eller tror du jeg er en som ikke mangler penge?" Han blev nysgerrig han ville vide hvad der gjorde at han tog mønten tilbage til sig, han ville vide det, selvom det nok blev lidt svært for ham, men noget inde i Dimitris sagde *Gør det spørg ham, find ud af det* Det var nok noget af det dummeste der kom frem i hans hjerne i længere tid, men han prøvede og få det af vide af denne mand, han ville vide det.