maby love and maby not (alex-privat)

T:16 tiden
O:trapper og rum
S:lejlighederne (trappen lige PT)
V:have no clue

Dion stod og kiggede ud af vinduet oppe fra sin lejlighed og ned på de mange mennesker der gik forbi. Da han så Dén pige han havde holdt øje med i lang tid. Da han så hun var på vej ind i opgangen for han ned af trappen og havde ikke lagt mærke til at hun havde poser med sig. Han havde tænkt sig at støde ind i hende for at få kontakt med hende.

En højt belæsset pige kom gående neden for opgangen, hun havde omtrænt 4 poser i hænderne. Mad. Et rigtig festmåltid. For hun skulle ligesom fejre at hun havde fået et job, kontorarbejde. Men et arbejde var det. Og så havde hun mødt en gammel ven, som hun havde savnet dybt. Det skulle hun også lige fejre, med sig selv.
Der gik en mand ud af opgangen imens at hun gik ind, han holdte døren for hende og et stresset "tak skal du have" kom fra hendes røde læber. Hun havde har på, en grøn en, mest til pynt. Samt et par hullede jeans, og en løs t-shirt som hang så meget at man kunne se meget af hendes BH. Hun begyndte at gå op af trappen og da han havde nået to trapper, drønede der noget ind i hende. Hun tabte sine poser og der lå mad ud over det hele på trappen. Men det var ikke det værste, da Alex fik overbalance og var ved at vælte bagover og trille med af trapperne, hvis den eller det som havde løbet ind i hende altså ikke greb hende.

Dion løb direkte ind i hende og indsåat det ikke var den badste ide. Han tog hende om rykken og lænede sig en smule forover så hen lige ved et 'uheld' snittede hendes ene bryst. Han tak hende tilbage så hun kom op og stå normalt derefter sagde han "det må du undskylde er du okay? Jeg skal nok hjælpe dig med dine vare og vis noget er i stykker betaler jeg for det" Han skyndte sig ned og tog hendes vare og lagde dem i poserne igen og tilbød at tage nogle af dem op til hendes lejlighed.

Hun stod bare med store øjne og så ind i hans, hun fattede ikke helt hvad der var sket. Hun var ikke særlig høj, ikke i forhold til ham. Og hun var også rimelig tynd bygget. Så det var nemt nok for ham at gribe hende, men hun så lidt for længe ind i hans øjne og så, så hurtigt væk igen. Hun ville helst ikke gøre dette mere pinligt end det var.
Han begyndte straks at undskylde som hun veg væk fra med en rysten på hovedet og noget mumlen som lød som. "Det er ligemeget.. Det behøver de sandlig ikke!.. Jeg skal nok ordne det.. Det er helt fint!" men de fleste af ordene var bare ligesom ikke helt tydelige og forsvandt så. Hun satte sig også ned på hug og begyndte at samle alt sin mad sammen i en af poserne. "Jeg har alligvel købt alt for meget ind.."

Han kiggede på hende og sagde så "det er det mindste jeg kan gøre for dig" og havde hurtigt pakket alle de ting hun ikke havde taget. Han satt posen et sikkert sted hvor den ikke ville kunne vælte. Han tog hendes hånd og hjalp hende op og at stå igen. Han spurgte så "Skal jeg ikke hjælpe dig med at få de vare op i din lejlighed" og kiggede hende i øjnene og prøvede at få hende til at falde i hans betvingelses evne som alle vampyre var istand til at kunne.

Hun så op på ham og lad ham tage hendes hånd, så hun kunne komme op at stå igen. Det var utrolig så hurtig han havde pakket hendes ting sammen, det var meget godt, men lidt uroligt. Hvad der var endnu mere foruroligende, var at da hun sÅ ham ind i øjnene mærkede hun noget, noget som ikke var hendes eget. Noget som gjorde at hun ikke havde styr på sig selv, at en havde overtaget hende. Men hun fik brudt den, i sidste sekund. Hun trådte tilbage og så undersøgende på drengen, eller manden? Men han så ikke farlig ud, så han kunne vel lige så godt hjælpe hende. "væresegod!" sagde hun og tog selv 3 poser så der egentlig kun var en tilbage. Det chokerede hende hver eneste gang at hun var i menneskeform og hun skulle bære noget, hvor svag hun egentlig var. Hun rettede hurtigt op på sine briller så de ikke faldt ned fra næsen, tilfældigvis havde hun taget briller på i dag. Lidt usexet.

Han prøvede at holde fokus på hende men noget forstyerede det. Han tog posen og lod hende gå forest. Han var ikke engang begyndt på at få hende til at falde for ham da det næsten var åbenlyst at hun faktisk også kunne lide ham lidt fandt han ud af ved at se ind i hendes øjne. Da de var gået et stykke og næsten var udenfor hendes dør satte han poserne "nåh værsegod"sagde han og håbede at hun ville byde ham ind for ellers ville det hele jo være forgæves nu.

Hun gik som sagt forrest, havde ikke nogen særlig god fornemmelse over for det. Da hun havde nogle rimelig stramme jeans på, som bare viste hendes kvindelige former frem. Men det gik og pludselig var de oppe ved hendes dør, hun bankede let på døren og vente sig om mod ham. "Her bor jeg så.. Bor du her i opgangen?" spurgte hun oprigtig nysgerrig, imens at hun tog imod de poser han havde taget.
Hun mærkede det slaver øjeblik, og hun fik lidt ondt af drengen som stod der foran hende og så ikke speciel tilpas i omgivelserne. Hvem var han? Hvad var han? Men han havde trods alt været så venlig med at hjælpe hende op, med poser og det hele. Så hun kunne vel godt invitere ham indenfor? "Har du lyst til en kop te eller noget kakao?" hun lagde hovedet på skrå og låste døren op, inden at hun vendte sig om til ham og ventede på et svar.

Han smilede til hende "ja jeg bor et par etagerlængere oppe sagdehan og så hende i øjnene og tænkte så over det hun sagde "tja en kop varm kakao ville være godt"sagde hanogprøvede at skabe øjenkontakt igen og men uden at bruge sin betvingelses evne. Han fulgte medhende ind. Han satte sine sko lige vedsiden af døren. Han kunne ikke få øjnene fra hendes sexede røv men holdte sig tilbage til de havde snakket noget mere. Han ville jo ikke krænke hende men prøve at få et forhold på benene.

Hun gik ind og smed sine sko i entreen, som han også gjorde. Så gik hun videre ud i køkkenet, som var en stor køkkenallerum. Som var pænt og nydeligt. Det eneste i hendes lejelighed som ikke var rydet pænt op, det var hendes værelse, men der var der så heller ikke så mange der kom ind. Der havde faktisk ikke rigtig været nogle der inde. Bortset fra hende.
Men hendes køkken var Hvidt, flot Hvidt. Men alle hendes køkkenredskaber var i alle mulige flotte farver. Sådan var det i stort set alle rum. En masse farver blandet sammen, så det gav en flot lidt hippie agtig helhed. Hun lagde sine poser på køkkenbordet og begyndte at sætte noget mælk over til kakaoen. "Ligner din lejelighed min?" spurgte hun, da han dukkede frem i køkkenet.

Han kiggede sig lættere rundt "i form ja men i farver nej" sagde han og kom så i tanke om noget meget vigtigt" foresten mit navn er dion"sagde han ogstildte sig i døråbningen til køknet og kiggede bare på hendes krop. Han kunne ikke få øjnene fra hende. Hold op hun var lækker tæt på. Han havde kun set hende ud af hans vindue når hun gik ud fra opgangen.

Haldigvis for ham sad hans hår perfekt den dag. Han havde en rød lazy trøje påsom var højeste mode lige pt. Og nogle fede bukser. Han gik hen til hende og stod der bare og kiggede på hendes hår som han bare havde lyst til at røre ved men holdte sig tilbage

Hun så hen på ham og grinede stille, inden at hun satte sine albuer ned på et højere bord end normalt. Lidt lige som en bar. Hun lagde sit hoved ned i hendes hænder, som støtte og kiggede hen på ham. "Ja, den del havde jeg helt glemt!" grinede hun og så undersøgende på hans ansigt. "Jeg hedder Alex" hun smilede sødt til han, inden at hun fandt to kopper og noget kakao som hun havde købt. Der var gået huld på posen, så hun fik det ud over det hele da hun tog posen op "Sikke noget møj!" mumlede hun og mærkede hans blik på hende, hun vendte sig hurtigt om mod ham og så at han kiggede på hendes hår.. Det var stort og lyst, det gik hende ned til midten af ryggen når det ikke var vådt. Og rigtig krøllet. "Altså der er ikke nogen lus, hvis det er det?" grinede hun og smilede

Han smilede stadig til hende "det går også nok du kan bare låne en pose af mig jeg har en til at ligge deroppe detskal du ikke tænke på" sagde han og opdagede at hun kiggede på ham" nejnej det er ikke lus jeg kigger efter dit hår er bare så smukt"røg det bareud af ham uden overhovedet at tænke på det. Han tænkte *fuck hvorfor sagde jeg nu det* og var lige ved at slå sig selv i hovedet.

Hendes øjne blev store af forundring, da han snakkede om at hendes hår var smukt. Hun grinede let og smilede til ham, inden at hun fyldte kakao i begge krus og ventede på at mælken kogede.
"Virkelig? Jeg er beæret over dit kompliment!" sagde hun, hun grinede stadig lidt. Det var dejligt at hun for en gangs skyld ikke var den der var pinlig berørt. Hun kunne godt huske hendes møde med Manda, som var hendes gamle barndoms 'ven'. Han fik hende til at rødme hele tiden, og det var virkelig træls for det plejede hun ellers aldrig at gøre!

Han var lettet da hun ikke blev sur over det ogsagde så "virkelig"sagde han og fik endnu mere lyst til hende hvad end der skulle til for at få fat i hende. Han kiggede nu let på kedlen dom stod og varmede mælken til kakaoen. Han havde lyst til at ligge armen om hende og bare stå der men der var jo ikke sådan virkeligheden var at bare vupti så var der et forhold...nænej overhovedt ikke

Hun grinede og gik lidt tættere på ham, klappede ham på hånden og smilede til ham imens at hun så ham i øjnene. "Så er kakaoen klar" Sagde hun og gik tilbage til mælken som hun hældte over i de to krus.
Hun gik hen til det lille køkkenbord hun havde, hvor at der lige var plads til 4 stole. "Sæt dig endelig, drik noget kakao og nyd din belønning. " Sagde hun og rakte ham den ene kakao, inden at hun satte sig ned på den ene stol. Hun bladrede lidt igennem de blade som lå på bordet, et eller andet bilblad, en masse reklamer og et hæfte fra et eller kristen halløj. Gjorde de virkelig stadig det?

Han mærkede at hun nærmede ham og klappede ham i hånden. Han gik med hende ind til det der bord og satte sig og tog kakaoen og drak stille af den. Hans ben snittede lige hendes ben og han kiggede med i det blad hun læste på afstand. Han havde lyst tilen masseting med hende men var ikke sikker på at hun var med på den.

Dion tog detbilblad der lå derovre ved bladene og hurtigt skimmede det igennem og lagde det på plads igen. *Hvad skal en vampyr med en bil når man kan løbe * tænkte han og kiggede hende i øjnene og prøvede at få øjenkontakt med hende

Hun sad stille og kiggede i dette blad, vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige eller ikke sige. Det hele var bare akavet, at han sad der og bare så på hende. Men til sidst så hun op og gjorde som han ville have; øjenkontakt.
Hun smilede sødt til ham og så lettere nysgerrigt på ham, hvad kunne man være bekendt og ikke bekendt at spørge om? "Hvornår flyttede du her til byen? Hvis du altså ikke er født her, selvfølelig."
Hun huskede godt hvordan det var at flytte hertil, og hun kunne ikke rigtig huske at have set ham. Så det ville være fedt, hvis hun kunne slå to fluer med et smæk. For han var da meget sød og så hvis han var ny i byen, så kunne hun hjælpe ham med at føle sig hjemme.

Han smilede stille da han endelig fik øjnkontakt og han betvingelses evne gik igang. Han sagde stille "for mange år siden. Jeg flyttede fra italien." og prøvede iherdigt at få evnen helt ind til hende. Han spurgte så "hvornår kom du til byen eller er du født her?" sagde han i et roligt tonefald og tog lidt mere kakao.

//sorry længden//

Hun smilede da han sagde Italien, hun elskede Italien. Det var så romantisk, nogen steder i hvert fald.
Hun så ned i sit skød, hvor hendes hænder lå. Men så så hurtigt op igen, så ind i hans øjne igen. "Jeg er ikke født her nej, jeg boede lidt herfra. Ude på landet, sammen med min mor, far og storebror. Det var faktisk ret fedt, jeg havde en god barndom!" Hun vidste ikke hvor den snak saglighed kom fra, men det var da meget fedt. Hun tog en slurk af sin kakao, den var blevet lidt koldere men alligevel skoldede hun tungen på den varme kakao.

Han holdte øje med hende. Han lod mærke til at hun var enormt snaksaglig lige nu. Han tog sin kakao og drak en masse af sin kakao uden at brænde tungen da at en vampyr ikke for brug for drikkelse og brænder sig ikke på mad.

Han lagde sin hånd på bordet helt 'tilfældigt' og spurgte "hvad skal du senere i aften?" spurgte han og smilede til hende og holdte øjenkontakten for at få hende i hans betvingelse så at han måske kunne få en kæreste ud af det her

hun så undrende på ham, han drak bare sin kakao uden videre. Hvordan kunne det lige ske? Hvad var han for en? Og hun så også spørgende på ham, inden at hun satte sin albue på bordet og smilede til ham. "Hvad er du så?" Det var måske lidt direkte, men hun ville hellere være direkte end hun ville lade være med at vide hvad han var. For hun havde en fornemmelse, men hun ville helst ikke tænke den tanke.
Hun blev lidt mundlam, da han spurgte hende hvad hun skulle senere. Hvad skule hun egentlig? Hun undgik lidt hans blik, da hun indså at hun skulle til at sige noget lidt pinligt. "Jeg skulle egentlig fejre at jeg har fået et job, med god mad. Det er derfor jeg har købt alt den mad!" Sagde hun, hvor måtte han da tro at hun enden var en enlig mor til 48 børn, eller en ordentlig grovædder.

Hans smil forsvandt lidt da hun spurgte hvad han var og sagde så "jeg siger det vis du ikke bliver sur eller bange eller noget for det plejer mange folk at gøre når jeg fortæller hvad jeg er."sagde han og kiggede lidt på hende og stadig uden smil. Han lyttede til hvad hun sagde med job og så vidre "okay lyder hyggeligt"sagde han og tænkte så *så må jeg også tage ud og få mig et ordenligt måltid af en eller anden form for væsen*

Han tog den sidste slurk af sin kakao og tænkte lidt om det var nu at han skulle gå eller om han skulle blive nu når han jo vær færdig med sin kakao.

//alex?//

Hun nikkede og så interreseret på ham, hun smilede sødt til ham også. "Selvfølgelig!" sagde hun til ham, helt ærligt, hvad var det værste han kunne være?! Hun lagde sin hånd på bordet, for St understrege vigtigheden i det hun skulle til at sige nu. "Jeg dømmer ikke folk på deres udseende eller på hvad du er. Det er dine gerninger jeg bedømmer dig på!" hun smilede glad og lænede sig tilbage i hendes sko, med hendes hænder på hendes mave. Ikke gravid agtig, men sådan lidt længere ude i siderne. "Og ind til videre går det meget godt for dig?" hun trak på smilebåndet og nikkede. Det var jo rigtig nok.