End of days

Hun lagde godt mærke til at ilden var blevet aktiveret. *Ser ud til at jeg glemte at slå fælderne fra... Nå ja, hans egen skyld.* Hun nægtede at indrømme at noget kunne være hendes skyld, hun var alt for perfekt til at gøre det og hun ville slå hårdt ned på enhver som sagde noget andet. Et blødt bump hørtes og det fik hende endelig til at løfte hovedet. Dakota lå for enden af trappen og så ret kvæstet ud. *Perfekt. Mindre blod at dræne for min skyld.* Hun klappede bogen sammen og gik så hen imod Dakota med bogen under armen. Efter at have banet sig vej forbi alle reolerne og bøgerne stod hun over Dakota. "Tja... Ser ud til at du ikke fik undgået fælderne. Når ja..." Hun trak på skuldrene og bukkede sig ned til ham. "Tja... Ser ud til at din dommens time er faldet, min kære Dakota." Hun sagde intet mere men satte hurtigt og hårdt tænderne i hans hals og begyndte at suge ham tør for blod.

Da han var blevet tømt for det løftede hun ham op og bar ham over i sengen som hun havde til gæster. I det hun lagde ham ned på ryggen og åbnede munden tog hun kniven som lå i siden og skar sig i håndleddet så noget af hendes eget værdifulde blod dryppede ned i munden på Dakota. I det han vågnede op ville han nok være nød til at finde noget mere blod udenfor, hvis han da var i stand til det. Alt imens han lå der og var i gang med at blive forvandlet smuttede Lysandria hurtigt ud og fandt et par mennesker som Dakota kunne suge tør. Han skulle ikke lukkes ud før tiden var inde.

Da hun kom tilbage lidt senere lå Dakota stadig i sengen livløs. *Måske var det ikke blod nok...* Hun skar sit andet håndled og dryppede igen ned i Dakota's mund. Nu måtte det da være nok. Imens mærkede hun at hendes egen forsyning af blod var lidt lav så hun drak og dræbte et af menneskerne. *Ups... Tørstig.*

Måske havde hun ret, måske ikke. Dakota så anderledes på det mens at han svagt lyttede efter de få ord der kom ud af hendes mund inden at hendes tænder borede igennem hans hud. *Mit liv har altid været i en rande sten, hvorfor skulle det her være nået til verdens ende?* var den sidste tanke der lige fór gennem ham inden at han efter et mindre pivet skrig lukkede øjnene mens at han prøvede at kneb tænderne sammen for smerten, som ellers forsvandt til sidst, da han til sidst følte ro i kroppen.. Langsomt åbnede han sine øjne efter at han mærkede noget mærkværdigt af en form for væske liggende på hans tunge..

*Hmm..Argh..*, han havde lidt ondt i øjnene, som han også lukkede hurtigt igen mens at han så bare forholdt sig med at slikke det blod til sig, der ikke var gået helt ned.. Det smagte lidt surt.. og så alligevel med en smule sødme. En forunderlig smag der ikke kunne beskrives med de helt perfekte ord. Dakota fandt det svært med at finde det rigtige ord valg. Han hostede derefter enkle gange og begyndte lige så stille at sætte sig op som han roligt så åbnede øjnene, "Hvad laver... de her?" spurgte han, mindre forvirret, mens at han rømmede sig og prøvede at tage sig sammen. Inden at han så rejste sig helt op fra sengen og hurtigt stod han bag ved et af de mennesker der var til stede. Han tog fat i staklens ene håndled med sin ene hånd og strammede så hårdt til så han ville ende med at knække knoglen og sørgede og så for at hans negle gik ind i huden, så det begyndte at bløde. Han bed sig med det samme fast i ofrets hals, hvor man lige kunne skimte at der var sket en forandring, så de var blevet mere skarpe som hug tænder. Han bed så meget fast som han kunne til at hans tænder var noget langt ind.
Inden at han så tog hvad han hungrede efter... Bl...o....d... og atter BLOD! Der skulle ikke gå ret lang tid før at han mærkede trangen til at gå efter det som vampyrer havde aller mest brug for så de kunne overleve.. Det menneske der var endt så uheldigt faldt sammen på jorden efter at Dakota havde givet slip.. "Det .. ligner mig slet ikke..." han rettede sit blik ned mod sig selv mens at han slikkede det værste blod af sig som han havde siddende ved sin mundvige.

Hun stirrede på Dakota og hendes ansigt rømmede ingen følelser, som var det en maske der skulle gemme hendes sande jeg, intet, stenansigt. "Nej. Selvfølgelig ligner det dig ikke. Har du nogensinde oplevet en vampyrs hunger før? Nogensinde opdaget den brændende fornemmelse der er i halsen på dig? Den led du vel ikke under dengang du var halvblods, vel? Og nu... Nu er du en delvist fuldblods vampyr, du mangler stadig at lære underverdens politiske system, du mangler at få din retmæssige stilling og alt det der, men det tager vi os af senere." Hun drejede hovedet over mod offeret. "For fremtiden, lad være med at svine så meget og ryd op efter dig selv nu." Hun stirrede med væmmelse på den store mængde af blod der lå over det hele.

"For fremtiden vil du ikke svine, du vil være høflig, hvilket jeg nok skal lære dig på den hårde måde om det er nødvendigt, du skal lære at jage, og sidst... En nyhed der måske bliver lidt hård for dig. Du vil ikke længere kunne indtage normal føde. Ingen burger, pizza og lignende længere. Blod er hvad du vil leve af, men fortvivl ikke fuldkommen. Blod har forskellige smage alt efter hvem du tager det fra og hvad personen har indtaget. Du kan stadig godt smage stoffer hvis dit offer har taget det, men pas nu på når du drikker af dem. Du skal helst undgå at slå ihjel. Vi ønsker ikke at vi bliver jagtet." Hun sad på sengen og remsede alt dette op imens hun kiggede på svineriet. "Og du skal drikke roligt, meget muligt det var din første gang det her, men stadigvæk... Der ligger udstyr til at fjerne svineriet ovre i skabet." Hun pegede over mod skabet hvorefter hun gik tilbage til sin bog.

Uden så meget at røre på sig havde han sit blik rettet på hende mens at han lyttede efter hvad der blev sagt. Og der lå det stakkel af et menneske der var blevet dræbt og drænet for blod, på gulvet som det svageste led på jorden. Det var næsten lige før at en irritation ville vokse inde i ham på grund af det som der blev sagt, men det fik ham på rette køl igen da hun gik tilbage og læste videre i sin bog, efter at hun havde sagt at han skulle gøre rent efter det svineri han havde lavet. Små brumme lyde undslap fra hans læber, inden at han fortrak sin ene mundvige i et mindre lumsk smil og han gik så hen til hende i stedet for at gøre det som han havde fået besked på, "Hvordan skal jeg lige præcist gøre det... jeg kan jo ikke bare tumle udenfor med.. et dødt lig eller lignende...", sagde han roligt og lænede sig lidt hen over hende for at placere et kys på hendes kind som en gentleman. Men han gjorde det nu mest for at få hendes opmærksomhed og måske det at starte en lille leg....

Han smilede så oprigtigt "Du må lige vise mig hvordan du virkelig havde tænkt dig at jeg skulle gøre det.." kom det fra ham, det var ikke fordi han ville være fræk,
men han ville ikke lave flere fejltagelser.
Så ville han hellere have at hun viste ham det fra starten.. og på den anden side så ville han og så bare se på hvordan det skulle gøres... det kunne ende med lidt underholdning for ham, mens at han prøvede at undgå og grine, rystede han svagt på hovedet, inden at han gik et skridt tilbage, så han ikke længere stod så tæt på hende. Det eneste Dakota nok ikke kunne vænne sig til var at være inde så længe, og være væk fra kvindelige væsner. Han førte sin ene hånd om bag nakken og kløede sig lidt der, mens at han så på hende med et forventningsfuldt blik.